Josuabogen 14 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Dette er de arvelodder, som israelitterne fik i Kana'an, og som præsten Eleazar og Josva, Nuns søn, og overhovederne for de israelitiske stammers fædrenehuse tildelte dem | 1 Følgende er de landstrækninger, israeliterne fik til arvelod i Kana'ans land, som præsten Eleazar og Josua, Nuns søn, og overhovederne for de israelitiske stammers fædrenehuse tildelte dem | 1 And these are the countries which the children of Israel inherited in the land of Canaan, which Eleazar the priest, and Joshua the son of Nun, and the heads of the fathers of the tribes of the children of Israel, distributed for inheritance to them. |
| 2 som deres ejendom ved lodkastning, sådan som Herren havde befalet ved Moses om de ni og en halv stamme; | 2 ved lodkastning som deres ejendom i overensstemmelse med det påbud, Herren havde givet Moses om de halvtiende stammer. | 2 By lot was their inheritance, as the LORD commanded by the hand of Moses, for the nine tribes, and for the half tribe. |
| 3 for Moses havde givet de to og en halv stamme deresarvelod på den anden side af Jordan; men levitterne havde han ikke givet arvelod blandt dem. | 3 Thi Moses havde givet de halvtredje stammer arvelod hinsides Jordan; men leviterne gav han ikke arvelod iblandt dem. | 3 For Moses had given the inheritance of two tribes and an half tribe on the other side Jordan: but unto the Levites he gave none inheritance among them. |
| 4 Josefsønnerne udgjorde nemlig to stammer, Manasse og Efraim, og levitterne fik ikke del i landet, bortset fra byer at bo i, med tilhørende græsmarker til deres hjorde og deres kvæg. | 4 Josefs efterkommere udgjorde nemlig to stammer, Manasse og Efraim; og leviterne fik ikke del i landet, men kun byer at bo i tillige med de tilhørende græsmarker til deres hjorde og kvæg. | 4 For the children of Joseph were two tribes, Manasseh and Ephraim: therefore they gave no part unto the Levites in the land, save cities to dwell in, with their suburbs for their cattle and for their substance. |
| 5 Israelitterne gjorde, sådan som Herren havde befalet Moses, og fordelte landet. | 5 Hvad Herren havde pålagt Moses, gjorde israeliterne, og de udskiftede landet. | 5 As the LORD commanded Moses, so the children of Israel did, and they divided the land. |
| 6 Judæerne henvendte sig til Josva i Gilgal, og kenizzitten Kaleb, Jefunnes søn, sagde: "Du ved, hvad Herren sagde til gudsmanden Moses om dig og mig i Kadesh-Barnea. | 6 Da trådte judæerne frem for Josua i Gilgal, og kenizziten Kaleb, Jefunnes søn, sagde til ham: »Du ved, hvad det var, Herren talede til den Guds mand Moses i kadesj Barnea om mig og dig. | 6 Then the children of Judah came unto Joshua in Gilgal: and Caleb the son of Jephunneh the Kenezite said unto him, Thou knowest the thing that the LORD said unto Moses the man of God concerning me and thee in Kadeshbarnea. |
| 7 Jeg var fyrre år, dengang Herrens tjener Moses sendte mig ud fra Kadesh-Barnea for at udspionere landet, og jeg aflagde beretning til ham, sådan som jeg fandt det rigtigt. | 7 Fyrretyve år gammel var jeg, dengang Herrens tjener Moses udsendte mig fra Kadesj Barnea for at udspejde landet; og jeg aflagde ham beretning efter bedste overbevisning. | 7 Forty years old was I when Moses the servant of the LORD sent me from Kadeshbarnea to espy out the land; and I brought him word again as it was in mine heart. |
| 8 Men mine brødre, som var draget op sammen med mig, tog modet fra folket, mens jeg var fuldt og helt med Herren min Gud. | 8 Men mine brødre, som var draget med mig, gjorde folket modløst, medens jeg viste Herren min Gud fuld lydighed. | 8 Nevertheless my brethren that went up with me made the heart of the people melt: but I wholly followed the LORD my God. |
| 9 Den dag svor Moses: 'Det land, du har betrådt, skal du og dine efterkommere have i eje til evig tid, fordi du fuldt og helt var med Herren min Gud!' | 9 Og Moses svor den dag: sandelig, det land, din fod har betrådt, skal være din og dine efterkommeres arvelod til evig tid, fordi du har vist Herren min Gud fuld lydighed! | 9 And Moses sware on that day, saying, Surely the land whereon thy feet have trodden shall be thine inheritance, and thy children's for ever, because thou hast wholly followed the LORD my God. |
| 10 Nu har Herren, som han lovede, ladet mig leve i femogfyrre år, efter at han sagde dette til Moses, dengang Israel vandrede i ørkenen; og nu er jeg femogfirsår. | 10 Og se, nu har Herren opfyldt sit ord og holdt mig i live fem og fyrretyve år, siden dengang Herren talede dette ord til Moses, al den tid Israel vandrede i ørkenen, og se, jeg er nu fem og firsindstyve år. | 10 And now, behold, the LORD hath kept me alive, as he said, these forty and five years, even since the LORD spake this word unto Moses, while the children of Israel wandered in the wilderness: and now, lo, I am this day fourscore and five years old. |
| 11 Jeg er stadig lige så stærk som den dag, Moses sendte mig ud; mine kræfter er de samme som dengang, både i krig og i den daglige færden. | 11 Endnu den dag i dag er jeg rask og rørig som på hin dag, da Moses udsendte mig; nu som da er min kraft den samme til kamp og til at færdes omkring. | 11 As yet I am as strong this day as I was in the day that Moses sent me: as my strength was then, even so is my strength now, for war, both to go out, and to come in. |
| 12 Giv mig nu dette-bjergland, som Herren lovede dengang. Du hørte jo selv dengang, at der bor anakitter der, og at der er store, befæstede byer. Måske er Herren med mig, så jeg kan fordrive dem, sådan som han sagde." | 12 Så givmig da dette bjergland, som Herren dengang talede om; du hørte det jo selv. Thi der bor anakiter der, og der er store, befæstede byer; måske vil Herren være med mig, så jeg kan drive dem bort, som Herren har sagt!« | 12 Now therefore give me this mountain, whereof the LORD spake in that day; for thou heardest in that day how the Anakims were there, and that the cities were great and fenced: if so be the LORD will be with me, then I shall be able to drive them out, as the LORD said. |
| 13 Så velsignede Josva Kaleb, Jefunnes søn, og gav ham Hebron i eje. | 13 Da velsignede Josua ham, og han gav Kaleb, Jefunnes søn, Hebron til arvelod. | 13 And Joshua blessed him, and gave unto Caleb the son of Jephunneh Hebron for an inheritance. |
| 14 Derfor er Hebron den dag i dag i kenizzitten Kalebs, Jefunnes søns, eje, fordi han fuldt og helt var med Herren, Israels Gud. | 14 Derfor tilfaldt Hebron kenizziten Kaleb, Jefunnes søn,, som arvelod, og den hører ham til den dag i dag, fordi han viste Herren, Israels Gud, fuld lydighed. | 14 Hebron therefore became the inheritance of Caleb the son of Jephunneh the Kenezite unto this day, because that he wholly followed the LORD God of Israel. |
| 15 Tidligere hed Hebron Kirjat-Arba; Arba var den største mand blandt anakitterne. Derefter var landet fri for krig. | 15 Men Hebron hed forhen Arbas by; han var den største mand blandt Anakiterne. Og landet fik ro efter krigen. | 15 And the name of Hebron before was Kirjatharba; which Arba was a great man among the Anakims. And the land had rest from war. |