Josuabogen 2 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Josva, Nuns søn, sendte i hemmelighed to mænd ud fra Shittim som spioner. Han sagde: "Gå over og undersøg landet, særlig Jeriko." Så gik de, og de tog ind hos en skøge, der hed Rahab. Der overnattede de. | 1 Josua, Nuns søn, udsendte hemmeligt fra Sjittim to mænd som spejdere med den befaling: »Gå hen og undersøg landet, særlig Jeriko!« De gav sig da på vej og kom ind i et hus til en skøge ved navn Rahab, og der lagde de sig til hvile. | 1 And Joshua the son of Nun sent out of Shittim two men to spy secretly, saying, Go view the land, even Jericho. And they went, and came into an harlot's house, named Rahab, and lodged there. |
| 2 Kongen i Jeriko fik nu meddelelse om, at der var kommet nogle israelitiske mænd om natten for at skaffe sig oplysning om landet. | 2 Da blev der meldt kongen af Jeriko: »Se, der er kommet nogle israelitiske mænd hertil i nat for at udspejde landet!« | 2 And it was told the king of Jericho, saying, Behold, there came men in hither to night of the children of Israel to search out the country. |
| 3 Hansendte bud til Rahab og sagde: "Kom frem med de mænd, der kom til dig, og som er taget ind i dit hus. De er nemlig kommet for at skaffe sig oplysning om hele landet." | 3 Og kongen af Jeriko sendte bud til Rahab og lod sige: »Udlever de mænd, som er kommet til dig; thi de er kommet for at udspejde hele landet!« | 3 And the king of Jericho sent unto Rahab, saying, Bring forth the men that are come to thee, which are entered into thine house: for they be come to search out all the country. |
| 4 Men kvinden havde taget de to mænd og skjult dem. Hun sagde: "Jo, der kom nogle mænd til mig, men jeg vidste ikke, hvor de kom fra, | 4 Men kvinden tog og skjulte de to mænd og sagde: »Ja, mændene kom ganske vist til mig, men jeg vidste ikke, hvor de var fra; | 4 And the woman took the two men, and hid them, and said thus, There came men unto me, but I wist not whence they were: |
| 5 og da porten skulle lukkes ved mørkets frembrud, gik de. Jeg ved ikke, hvor de er taget hen. Men hvis I skynder jer at sætte efter dem, kan I sikkert indhente dem." | 5 og da porten skulle lukkes i mørkningen, gik mændene bort. Jeg ved ikke, hvor de gik hen! Sæt hurtigt efter dem, så kan I indhente dem!« | 5 And it came to pass about the time of shutting of the gate, when it was dark, that the men went out: whither the men went I wot not: pursue after them quickly; for ye shall overtake them. |
| 6 Hun havde ført mændene op på taget og gemt dem under hørstænglerne, som hun havde lagt ud på taget. | 6 Men hun havde ført dem op på taget og skjult dem under hørstænglerne, som hun havde bredt ud på taget. | 6 But she had brought them up to the roof of the house, and hid them with the stalks of flax, which she had laid in order upon the roof. |
| 7 Nogle mænd satte så efter dem ad vejen til Jordan ned til vadestederne, og porten blev lukket, så snart forfølgerne var gået ud. | 7 Mændene satte så efter dem ad vejen til Jordan hen til vadestederne, og porten blev lukket, så snart forfølgerne var udenfor. | 7 And the men pursued after them the way to Jordan unto the fords: and as soon as they which pursued after them were gone out, they shut the gate. |
| 8 Før mændene gik til ro, kom hun op på taget til dem | 8 Før de to mænd endnu havde lagt sig, kom hun op på taget til dem; | 8 And before they were laid down, she came up unto them upon the roof; |
| 9 og sagde: "Jeg ved, at Herren har givet jer landet. Vi er grebet af rædsel for jer, ja, alle landets indbyggere skælver i angst for jer. | 9 og hun sagde til dem: »Jeg ved, at Herren har givet eder andet, thi vi er grebet af rædsel for eder, og alle landets indbyggere er skrækslagne over eder. | 9 And she said unto the men, I know that the LORD hath given you the land, and that your terror is fallen upon us, and that all the inhabitants of the land faint because of you. |
| 10 For vi har hørt om, hvordan Herren udtørrede Sivhavet foran jer, dengang I drog ud af Egypten, og hvad I gjorde ved de to amoritterkonger øst for Jordan, Sihon og Og, som I lagde band på. | 10 Thi vi har hørt, hvorledes Herren lod vandet i det Røde Hav tørre bort foran eder, da I drog ud af Ægypten, og hvad I gjorde ved de to amoriterkonger hinsides Jordan, Sihon og og, på hvem I lagde band. | 10 For we have heard how the LORD dried up the water of the Red sea for you, when ye came out of Egypt; and what ye did unto the two kings of the Amorites, that were on the other side Jordan, Sihon and Og, whom ye utterly destroyed. |
| 11 Da vi hørte det, mistede vi modet, og vi følte os alle sammen magtesløse over for jer, for Herren jeres Gud er Gud både oppe i himlen og nede på jorden. | 11 Da vi hørte det, blev vi slaget af rædsel og tabte alle modet over for eder; thi Herren eders Gud er Gud oppe i himmelen og nede på jorden. | 11 And as soon as we had heard these things, our hearts did melt, neither did there remain any more courage in any man, because of you: for the LORD your God, he is God in heaven above, and in earth beneath. |
| 12 Sværg nu ved Herren, at I vil vise min fars slægt godhed, fordi jeg har vist jer godhed. Giv mig et sikkert tegn på, | 12 Men tilsværg mig nu ved Herren, at I vil vise godhed mod mit fædrene hus, ligesom jeg har vist godhed mod eder, og giv mig et sikkert tegn på, | 12 Now therefore, I pray you, swear unto me by the LORD, since I have showed you kindness, that ye will also show kindness unto my father's house, and give me a true token: |
| 13 at I vil lade min far og mor, mine brødre og søstre og alle, der hører dem til, blive i live og redde fra døden." | 13 at I vil lade min fader og moder, mine brødre og søstre og alt, hvad deres er, blive i live og redde os fra døden!« | 13 And that ye will save alive my father, and my mother, and my brethren, and my sisters, and all that they have, and deliver our lives from death. |
| 14 Mændene sagde til hende: "Vi vil stå inde for jer med vores liv, hvis I lader være med at røbe vores forehavende. Når Herren har givet os landet, vil vi vise dig godhed og trofasthed." | 14 Da sagde mændene til hende: »Vi indestår med vort liv for eder, hvis du ikke røber vort forehavende; og når Herren giver os landet, vil vi vise dig godhed og trofasthed!« | 14 And the men answered her, Our life for yours, if ye utter not this our business. And it shall be, when the LORD hath given us the land, that we will deal kindly and truly with thee. |
| 15 Så firede hun dem ned fra vinduet med et reb, for hendes hus stødte op til bymuren; hun boede lige op ad muren. | 15 Derpå hejsede hun dem med et reb ned gennem vinduet, thi hendes hus lå ved bymuren, og hun boede ved muren; | 15 Then she let them down by a cord through the window: for her house was upon the town wall, and she dwelt upon the wall. |
| 16 Hun sagde til dem: "Gå ud i-bjergene, så forfølgerne ikke finder jer, og hold jer skjult der i tre dage, indtil forfølgerne er kommet tilbage. Derefter kan I gå den vej, I skal." | 16 og hun sagde til dem: »Gå ud i bjergene, for at eders forfølgere ikke skal træffe eder, og hold eder skjult der i tre dage, indtil eders forfølgere er vendt tilbage; efter den tid kan I gå eders vej!« | 16 And she said unto them, Get you to the mountain, lest the pursuers meet you; and hide yourselves there three days, until the pursuers be returned: and afterward may ye go your way. |
| 17 Mændene sagde til hende: "Den ed, du har afkrævet os, må vi være løst fra under dette forhold: | 17 Mændene sagde til hende: »På denne måde vil vi bære os ad med at holde den ed, du har ladet os sværge | 17 And the men said unto her, We will be blameless of this thine oath which thou hast made us swear. |
| 18 Når vi kommer ind i landet, skal du binde denne røde snor fast i det vindue, du firede os ned fra, og samle din far og mor, dine brødre og hele din fars slægt i huset hos dig. | 18 når vi kommer ind i landet, skal du binde denne røde snor fast i det vindue, du har hejst os ned igennem, og så skal du samle din fader og din moder, dine brødre og hele dit fædrenehus hos dig i huset. | 18 Behold, when we come into the land, thou shalt bind this line of scarlet thread in the window which thou didst let us down by: and thou shalt bring thy father, and thy mother, and thy brethren, and all thy father's household, home unto thee. |
| 19 Hvis nogen forlader huset, skal hans blod komme over hans eget hoved; så er vi uden skyld. Men hvis der bliver lagt hånd på nogen af dem, der er inde i huset hos dig, skal deres blod komme over os. | 19 Enhver, som så går uden for din husdør, må selv tage ansvaret for sit liv, uden at der falder skyld på os; men hvis der lægges hånd på nogen af dem, som bliver i huset hos dig, hviler ansvaret på os. | 19 And it shall be, that whosoever shall go out of the doors of thy house into the street, his blood shall be upon his head, and we will be guiltless: and whosoever shall be with thee in the house, his blood shall be on our head, if any hand be upon him. |
| 20 Hvis du derimod røber vores forehavende, er vi løst fra den ed, du har afkrævet os". | 20 Hvis du derimod røber vort forehavende, er vi løst fra den ed, du lod os sværge!« | 20 And if thou utter this our business, then we will be quit of thine oath which thou hast made us to swear. |
| 21 Hun sagde: "Lad det være, som I siger." Så sendte hun dem af sted; og hun bandt den røde snor fast i vinduet. | 21 Da sagde hun: »Lad det være, som I siger!« Så lod hun dem drage bort; og hun bandt den røde snor fast i vinduet. | 21 And she said, According unto your words, so be it. And she sent them away, and they departed: and she bound the scarlet line in the window. |
| 22 De gik op i-bjergene og blev der i tre dage, indtil forfølgerne var vendt hjem. Forfølgerne havde ledt efter dem hele vejen, men ikke fundet dem. | 22 Men de begav sig ud i bjergene og blev der i tre dage, indtil deres forfølgere var vendt tilbage. Og forfølgerne ledte overalt på vejen uden at finde dem. | 22 And they went, and came unto the mountain, and abode there three days, until the pursuers were returned: and the pursuers sought them throughout all the way, but found them not. |
| 23 Derpå gik de to mænd igen ned fra-bjergene og gik over Jordan; de kom til Josva, Nuns søn, og fortalte ham alt, hvad de havde oplevet. | 23 Derpå begav de to mænd sig på tilbagevejen, og efter at være steget ned fra bjergene gik de over floden; og de kom til Josua, Nuns søn, og fortalte ham alt, hvad der var hændet dem. | 23 So the two men returned, and descended from the mountain, and passed over, and came to Joshua the son of Nun, and told him all things that befell them: |
| 24 De sagde til ham: "Herren har givet hele landet i vores hånd, og alle landets indbyggere skælver i angst for os." | 24 Og de sagde til Josua: »Herren har givet hele landet i vor magt, og alle landets indbyggere er skrækslagne over os!« | 24 And they said unto Joshua, Truly the LORD hath delivered into our hands all the land; for even all the inhabitants of the country do faint because of us. |