Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Josuabogen 24

1992

1931

King James Version

1 Josva samlede alle Israels ældste, overhovederne, dommerne og skriverne til sig, og de trådte frem for Guds ansigt. 1 Derpå kaldte Josua alle Israels stammer sammen i Sikem og lod Israels ældste og overhoved, dommere og tilsynsmænd kalde til sig; og de stillede sig op for Guds åsyn. 1 And Joshua gathered all the tribes of Israel to Shechem, and called for the elders of Israel, and for their heads, and for their judges, and for their officers; and they presented themselves before God.
2 Josva sagde til hele folket: "Dette siger Herren, Israels Gud: I gamle dage boede jeres fædre på den anden side af Eufratfloden, Tera, Abrahams og Nakors far, og de dyrkede andre guder. 2 Da sagde Josua til hele folket: »Så siger Herren, Israels Gud: hinsides floden boede eders forfædre i gamle dage, Tara, Abrahams og Nakors fader, og de dyrkede andre guder. 2 And Joshua said unto all the people, Thus saith the LORD God of Israel, Your fathers dwelt on the other side of the flood in old time, even Terah, the father of Abraham, and the father of Nachor: and they served other gods.
3 Men jeg tog jeres fader Abraham fra landet på den anden side af floden og lod ham vandre omkring i hele Kana'an. Jeg gjorde hans efterkommere talrige og gav ham Isak, 3 Da førte jeg eders stamfader Abraham bort fra landet hinsides floden og lod ham vandre omkring i hele Kana'ans land, gav ham en talrig æt og skænkede ham Isak. 3 And I took your father Abraham from the other side of the flood, and led him throughout all the land of Canaan, and multiplied his seed, and gave him Isaac.
4 og Isak gav jeg Jakob og Esau. Jeg gav Esau Se'irs-bjerge i eje. Men Jakob og hans sønner drog ned til Egypten.4 Og Isak skænkede jeg Jakob og Esau, og Esau gav jeg Se'irs bjerge i eje, medens Jakob og hans sønner drog ned til Ægypten. 4 And I gave unto Isaac Jacob and Esau: and I gave unto Esau mount Seir, to possess it; but Jacob and his children went down into Egypt.
5 Jeg sendte Moses og Aron, og jeg slog Egypten med de plager, jeg bragte over dem, og derefter førte jeg jer ud. 5 Derpå sendte jeg Moses og Aron, og jeg plagede ægypterne med de gerninger, jeg øvede iblandt dem, og derefter førte jeg eder ud; 5 I sent Moses also and Aaron, and I plagued Egypt, according to that which I did among them: and afterward I brought you out.
6 Da jeg havde ført jeres fædre ud af Egypten, og de var kommet til havet, satte egypterne efter dem med vogne og ryttere og indhentede dem ved Sivhavet. 6 og da jeg førte eders fædre ud af Ægypten, og I var kommet til havet, satte ægypterne efter eders fædre med stridsvogne og ryttere til det Røde Hav. 6 And I brought your fathers out of Egypt: and ye came unto the sea; and the Egyptians pursued after your fathers with chariots and horsemen unto the Red sea.
7 Da råbte jeres fædre til Herren, og han lagde mørke mellem jer og egypterne, og han lod havet skylle over dem, så det lukkede sig over dem. I så selv, hvad jeg gjorde ved egypterne. Da I havde opholdt jer i ørkenen i lang tid, 7 Da råbte de til Herren, og han satte mørke mellem eder og ægypterne og bragte havet over dem, så det dækkede dem; og I så med egne øjne, hvad jeg gjorde ved ægypterne. Og da I havde opholdt eder en tid lang i ørkenen, 7 And when they cried unto the LORD, he put darkness between you and the Egyptians, and brought the sea upon them, and covered them; and your eyes have seen what I have done in Egypt: and ye dwelt in the wilderness a long season.
8 førte jeg jer til amoritternes land øst for Jordan. De gik til angreb på jer, men jeg gav dem i jeres hånd; I erobrede deres land, og jeg udryddede dem foran jer. 8 førte jeg eder ind i amoriternes land hinsides Jordan, og da de angreb eder, gav jeg dem i eders hånd, så I tog deres land i besiddelse, og jeg tilintetgjorde dem foran eder. 8 And I brought you into the land of the Amorites, which dwelt on the other side Jordan; and they fought with you: and I gave them into your hand, that ye might possess their land; and I destroyed them from before you.
9 Moabs konge Balak, Sippors søn, gik til angreb på Israel. Han sendte bud efter Bileam, Beors søn, for at han skulle for bande jer. 9 Da rejste Zippors søn, kong Balak af Moab, sig og angreb Israel; og han sendte bud og lod Bileam, Beors søn, hente, for at han skulle forbande eder; 9 Then Balak the son of Zippor, king of Moab, arose and warred against Israel, and sent and called Balaam the son of Beor to curse you:
10 Men det ville jeg ikke høre, så Bileam måtte velsigne jer; sådan reddede jeg jer fra ham. 10 men jeg ville ikke bønhøre Bileam, og han måtte velsigne eder; således friede jeg eder af hans hånd. 10 But I would not hearken unto Balaam; therefore he blessed you still: so I delivered you out of his hand.
11 Så gik I over Jordan og kom til Jeriko; Jerikos borgere og amoritterne, perizzitterne, kana'anæerne, hittitterne, girgashitterne, hivvitterne og jebusitterne gik til angreb på jer, men jeg gav dem i jeres hånd. 11 Derpå gik I over Jordan og kom til Jeriko; og indbyggerne i Jeriko, amoriterne, perizziterne,kana'anæerne, hetiterne, girgasjiterne, hivviterne og jebusiterne angreb eder, men jeg gav dem i eders hånd. 11 And ye went over Jordan, and came unto Jericho: and the men of Jericho fought against you, the Amorites, and the Perizzites, and the Canaanites, and the Hittites, and the Girgashites, the Hivites, and the Jebusites; and I delivered them into your hand.
12 Jeg sendte modløsheden foran jer, og den drev de tolv amoritterkonger bort foran jer; det skete ikke ved dit sværd og ikke ved din bue. 12 Jeg sendte gedehamse foran eder, og de drev de tolv amoriterkonger bort foran eder; det skete ikke ved dit sværd eller din bue. 12 And I sent the hornet before you, which drave them out from before you, even the two kings of the Amorites; but not with thy sword, nor with thy bow.
13 Jeg gav jer land, I ikke selv har slidt med, byer, I ikke selv har bygget, men som I bosatte jer i; jeg gav jer vingårde og olivenlunde, I ikke selv har plantet, men hvis frugter I nyder. 13 Og jeg gav eder et land, I ikke havde haft arbejde med, og byer, I ikke havde bygget, og I tog bolig i dem; af vinhaver og oliventræer, I ikke plantede, nyder I nu frugten. 13 And I have given you a land for which ye did not labour, and cities which ye built not, and ye dwell in them; of the vineyards and oliveyards which ye planted not do ye eat.
14 Frygt nu Herren, og tjen ham i oprigtighed og trofasthed; fjern de guder, som jeres fædre dyrkede på den anden side af floden og i Egypten, og dyrk Herren. 14 Så frygt nu Herren og tjen ham i oprigtighed og trofasthed, skaf de guder bort, som eders forfædre dyrkede hinsides floden og i Ægypten, og tjen Herren! 14 Now therefore fear the LORD, and serve him in sincerity and in truth: and put away the gods which your fathers served on the other side of the flood, and in Egypt; and serve ye the LORD.
15 Men hvis det er jer imod at dyrke Herren, så vælg i dag, om I vil dyrke de guder, jeres fædre dyrkede på den anden side af floden, eller amoritternes guder, i hvis land I bor. Jeg og mit hus vil tjene Herren." 15 Men hvis I ikke synes om at tjene Herren, så vælg i dag, hvem I vil tjene, de guder, eders forfædre dyrkede hinsides floden, eller amoriternes guder, i hvis land I nu bor. Men jeg og mit hus, vi vil tjene Herren!«15 And if it seem evil unto you to serve the LORD, choose you this day whom ye will serve; whether the gods which your fathers served that were on the other side of the flood, or the gods of the Amorites, in whose land ye dwell: but as for me and my house, we will serve the LORD.
16 Da svarede folket: "Det kunne aldrig falde os ind at svigte Herren og dyrke andre guder. 16 Da svarede folket: »Det være langt fra os at forlade Herren for at dyrke andre guder; 16 And the people answered and said, God forbid that we should forsake the LORD, to serve other gods;
17 Det var jo Herren vor Gud, som førte os og vore fædre op fra Egypten, fra trællehuset. Han gjorde disse store tegn for øjnene af os og bevarede os hele den vej, vi vandrede, og blandt alle de folk, hvis lande vi vandrede igennem. 17 nej, Herren er vor Gud, han, som førte os og vore fædre op fra Ægypten, fra trællehuset, og gjorde hine store tegn for vore øjne og bevarede os under hele vor vandring og blandt alle de folk, hvis lande vi drog igennem; 17 For the LORD our God, he it is that brought us up and our fathers out of the land of Egypt, from the house of bondage, and which did those great signs in our sight, and preserved us in all the way wherein we went, and among all the people through whom we passed:
18 Herren drev alle disse folk og amoritterne, som boede i landet, bort foran os. Også vi vil dyrke Herren, for han er vor Gud." 18 og Herren drev alle disse folk og amoriterne, som boede her i landet, bort foran os. Derfor vil vi også tjene Herren, thi han er vor Gud!«18 And the LORD drave out from before us all the people, even the Amorites which dwelt in the land: therefore will we also serve the LORD; for he is our God.
19 Josva sagde til folket: "I er ikke i stand til at dyrke Herren, for han er en hellig Gud; han er en lidenskabelig Gud, han tilgiver ikke jeres overtrædelser og synder. 19 Da sagde Josua til folket: »I vil ikke kunne tjene Herren, thi han er en hellig Gud; han er en nidkær Gud, som ikke vil tilgive eders overtrædelser og synder. 19 And Joshua said unto the people, Ye cannot serve the LORD: for he is an holy God; he is a jealous God; he will not forgive your transgressions nor your sins.
20 Når I svigter Herren og dyrker fremmede guder, vil han vende sig fra jer og handle ondt mod jer og tilintetgøre jer, selv om han før har handlet godt mod jer." 20 Når I forlader Herren og dyrker fremmede guder, vil han vende sig bort og bringe ulykke over eder og tilintetgøre eder, skønt han tidligere gjorde vel imod eder.«20 If ye forsake the LORD, and serve strange gods, then he will turn and do you hurt, and consume you, after that he hath done you good.
21 Folket sagde til Josva: "Nej, Herren vil vi dyrke!" 21 Da sagde folket til Josua: »Nej Herren vil vi tjene!« 21 And the people said unto Joshua, Nay; but we will serve the LORD.
22 Da sagde Josva til folket: "I er vidner imod jer selv på, at det er Herren, I har valgt at dyrke." De svarede ja, 22 Josua sagde da til folket: »I er vidner imod eder selv på, at I har valgt at tjene Herren. 22 And Joshua said unto the people, Ye are witnesses against yourselves that ye have chosen you the LORD, to serve him. And they said, We are witnesses.
23 og så sagde han: "Fjern så de fremmede guder, I har hos jer, og vend jeres hjerte til Herren, Israels Gud!" 23 Så skaf da de fremmede guder bort, som I har hos eder, og bøj eders hjerte til Herren, Israels Gud!« 23 Now therefore put away, said he, the strange gods which are among you, and incline your heart unto the LORD God of Israel.
24 Og folket sagde til Josva: "Herren vor Gud vil vi tjene, og ham vil vi adlyde." 24 Da sagde folket til Josua: »Herren vor Gud vil vi tjene, og hans røst vil vi lyde!«24 And the people said unto Joshua, The LORD our God will we serve, and his voice will we obey.
25 Den dag sluttede Josva pagten for folket, og han fastsatte lov og ret i Sikem. 25 Derpå lod Josua samme bag folket indgå en pagt, og han fastsatte det lov og ret i Sikem. 25 So Joshua made a covenant with the people that day, and set them a statute and an ordinance in Shechem.
26 Han skrev disse ord ned i Guds lovbog. Så tog han en stor sten og rejste den under den eg, som står i Herrens helligdom, 26 Og Josua opskrev disse ord i Guds lovbog; og han tog en stor sten og rejste den der under den eg, som står i Herrens helligdom; 26 And Joshua wrote these words in the book of the law of God, and took a great stone, and set it up there under an oak, that was by the sanctuary of the LORD.
27 og sagde til helefolket: "Se, denne sten skal være vidne imod os, for den har hørt hvert ord, Herren har talt til os; den skal være vidne imod jer, så I ikke fornægter jeres Gud." 27 og Josua sagde til hele folket: »Se, stenen her skal være vidne imod os; thi den har hørt alle Herrens ord, som han talede til os; den skal være vidne imod eder; at I ikke skal fornægte eders Gud!« 27 And Joshua said unto all the people, Behold, this stone shall be a witness unto us; for it hath heard all the words of the LORD which he spake unto us: it shall be therefore a witness unto you, lest ye deny your God.
28 Så sendte Josva folket bort, hver til sin arvelod. 28 Derpå lod Josua folket drage bort hver til sin arvelod.28 So Joshua let the people depart, every man unto his inheritance.
29 Nogen tid efter døde Herrens tjener Josva, Nuns søn, 110 år gammel. 29 Efter disse begivenheder døde Herrens tjener Josua, Nuns søn 110 år gammel. 29 And it came to pass after these things, that Joshua the son of Nun, the servant of the LORD, died, being an hundred and ten years old.
30 Han blev begravet i sin arvelod i Timnat?Sera i Efraims-bjergland nord for Ga'ash-bjerget.30 Og de jordede ham på hans arvelod i timnat-Sera i Efraims bjerge norden for bjerget ga'asj. 30 And they buried him in the border of his inheritance in Timnathserah, which is in mount Ephraim, on the north side of the hill of Gaash.
31 Israel dyrkede Herren, så længe Josva levede, og så længe de ældste, som overlevede Josva, var i live; de havde jo kendt alt det, Herren havde gjort mod Israel. 31 Og Israel dyrkede Herren, så længe Josua levede, og så længe de ældste var i live, som overlevede Josua, og som havde kendt hele det værk, Herren havde øvet for Israel.31 And Israel served the LORD all the days of Joshua, and all the days of the elders that overlived Joshua, and which had known all the works of the LORD, that he had done for Israel.
32 Josefs ben, som israelitterne havde bragt med op fra Egypten, begravede de i Sikem i det stykke jord, Jakob havde købt af Sikems far Hamors sønner for hundrede kesita, og som Josefsønnerne havde fået i eje. 32 Men Josefs ben, som israeliterne havde bragt op fra Ægypten jordede de i Sikem på den mark Jakob havde købt af hamors, Sikems faders, sønner for hundrede kesita, og som han havde givet Josef i eje.32 And the bones of Joseph, which the children of Israel brought up out of Egypt, buried they in Shechem, in a parcel of ground which Jacob bought of the sons of Hamor the father of Shechem for an hundred pieces of silver: and it became the inheritance of the children of Joseph.
33 Arons søn Eleazar døde, og de begravede ham i Gibea, den by, hans søn Pinehas havde fået i Efraims-bjergland.33 da Arons søn Eleazar døde jordede de ham i hans søn Pinehass by Gibea, som var givet ham i Efraims bjerge. 33 And Eleazar the son of Aaron died; and they buried him in a hill that pertained to Phinehas his son, which was given him in mount Ephraim.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel