Klagesangene 1 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Ak! Hun sidder alene, byen der var fuld af folk; hun er som en enke, hun der var mægtig blandt folkene. Dronningen blandt landene gør nu hoveriarbejde. | 1 Hvor sidder hun ene, den by så folkerig før - mægtig blandt folkene før, men nu som en enke! Fyrstinden blandt lande er nu sat til at trælle. | 1 How doth the city sit solitary, that was full of people! how is she become as a widow! she that was great among the nations, and princess among the provinces, how is she become tributary! |
| 2 Hun græder om natten, tårer løber ned ad hendes kind; ingen trøster hende, ingen af hendes elskere; alle hendes venner viste sig troløse mod hende, de er blevet hendes fjender. | 2 Hun græder og græder om natten med tårer på kind; ingen af alle hendes elskere bringer hende trøst, alle vennerne sveg og blev hendes fjender. | 2 She weepeth sore in the night, and her tears are on her cheeks: among all her lovers she hath none to comfort her: all her friends have dealt treacherously with her, they are become her enemies. |
| 3 I lidelse og dyb trældom blev Juda ført bort; nu sidder hun blandt folkene uden at finde hvile. Alle hendes forfølgere har indhentet hende midt i trængslerne. | 3 Af trang og tyngende trældom udvandred Juda; blandt folkene sidder hun nu og finder ej ro, alle forfølgerne nåede hende midt i trængslerne. | 3 Judah is gone into captivity because of affliction, and because of great servitude: she dwelleth among the heathen, she findeth no rest: all her persecutors overtook her between the straits. |
| 4 Vejene til Zion sørger, ingen drager op til festerne, alle hendes porte ligger øde hen, hendes præster sukker, hendes jomfruer er tynget af sorg, hun er fortvivlet. | 4 Vejene til Zion sørger, uden højtidsgæster, alle hendes porte er øde, præsterne sukker, hendes jomfruer knuges af kvide, hun selv er i vånde. | 4 The ways of Zion do mourn, because none come to the solemn feasts: all her gates are desolate: her priests sigh, her virgins are afflicted, and she is in bitterness. |
| 5 Hendes fjender har fået magten, hendes modstandere føler sig trygge, for Herren kuede hende for hendes mange synders skyld; hendes børn går som fanger foran fjenden. | 5 Hendes avindsmænd er herrer, hendes fjender trygge, thi kvide fik hun af Herren for mængden af synder, hendes børn drog bort som fanger for fjendens åsyn. | 5 Her adversaries are the chief, her enemies prosper; for the LORD hath afflicted her for the multitude of her transgressions: her children are gone into captivity before the enemy. |
| 6 Zions datter har mistet al sin pragt. Hendes stormænd er som hjorte, der ingen græsgang kan finde; afmægtige går de foran forfølgeren. | 6 Og bort fra Zions datter drog al hendes pragt; som hjorte, der ej finder græsning, blev hendes fyrster, de vandrede kraftløse bort for forfølgernes åsyn. | 6 And from the daughter of Zion all her beauty is departed: her princes are become like harts that find no pasture, and they are gone without strength before the pursuer. |
| 7 I sin lidelse og hjemløshed mindes Jerusalem alle de kostbarheder, hun havde i gamle dage. Da hendes folk faldt i fjendens hånd, og ingen hjalp hende, så fjenderne med skadefryd på hende og lo over hendes undergang. | 7 Jerusalem mindes den tid, hun blev arm og husvild, (alle sine kostelige ting fra fordums dage), i fjendehånd faldt hendes folk, og ingen hjalp, fjender så til og lo, fordi hun gik under. | 7 Jerusalem remembered in the days of her affliction and of her miseries all her pleasant things that she had in the days of old, when her people fell into the hand of the enemy, and none did help her: the adversaries saw her, and did mock at her sabbaths. |
| 8 Jerusalem har syndet, derfor blev hun til afsky; selv hendes beundrere foragtede hende, da de så hende nøgen. Derfor må hun sukke og vende sig bort. | 8 Jerusalem syndede svart, blev derfor til afsky; hun foragtes af alle sine beundrere, de så hendes blusel, derfor sukker hun dybt og vender sig bort. | 8 Jerusalem hath grievously sinned; therefore she is removed: all that honoured her despise her, because they have seen her nakedness: yea, she sigheth, and turneth backward. |
| 9 Urenheden hænger ved hendes skørter, hun tænkte ikke på, hvordan det ville ende; dybt er hun faldet, ingen trøster hende. Herre, se min lidelse, fjenden hoverer! | 9 Hendes urenhed pletter hendes slæb, hun betænkte ej enden; hun sank forfærdende dybt, og ingen trøster. Se min elendighed, herre, thi fjenden hoverer. | 9 Her filthiness is in her skirts; she remembereth not her last end; therefore she came down wonderfully: she had no comforter. O LORD, behold my affliction: for the enemy hath magnified himself. |
| 10 Modstanderen rakte hånden ud efter alle hendes kostbarheder; ja, hun så, at folkene gik ind i hendes helligdom, skønt du havde forbudt dem at komme i din forsamling. | 10 Avindsmænd bredte deres hånd over alle hendes skatte, ja, ind i sin helligdom så hun hedninger komme, hvem du havde nægtet adgang til din forsamling. | 10 The adversary hath spread out his hand upon all her pleasant things: for she hath seen that the heathen entered into her sanctuary, whom thou didst command that they should not enter into thy congregation. |
| 11 Hele hendes folk sukker, mens de søger efter brød; de må betale føden med deres kostbarheder for at holde sig i live. Se, Herre, og mærk dig, hvordan jeg bliver foragtet! | 11 Alt hendes folk måtte sukke, søgende brød; de gav deres skatte for mad for at friste livet. Herre, se til og giv agt på, hvorledes jeg hånes! | 11 All her people sigh, they seek bread; they have given their pleasant things for meat to relieve the soul: see, O LORD, and consider; for I am become vile. |
| 12 Rører det jer ikke, alle I, der går forbi? Se jer omkring, om der findes en smerte som den, der ramte mig, da Herren kuede mig på sin glødende vredes dag. | 12 Alle, som vandrer forbi, giv agt og se, om det gives en smerte som den, der er tilføjet mig, hvem Herren voldte harm på sin glødende vredes dag. | 12 Is it nothing to you, all ye that pass by? behold, and see if there be any sorrow like unto my sorrow, which is done unto me, wherewith the LORD hath afflicted me in the day of his fierce anger. |
| 13 Fra det høje sendte han ild ned i mine knogler. Han bredte et net ud for mine fødder, han drev mig tilbage; han lod mig ligge forladt, dagen lang er jeg syg. | 13 Fra det høje sendte han ild, der for ned i mine ben; han spændte et net for min fod, han drev mig tilbage, han gjorde mig øde, syg både dag og nat. | 13 From above hath he sent fire into my bones, and it prevaileth against them: he hath spread a net for my feet, he hath turned me back: he hath made me desolate and faint all the day. |
| 14 Mine synders åg er bundet , de er flettet sammen i hans hånd, de ligger på min nakke, han har brudt min kraft. Herren har overgivet mig til dem, jeg ikke kan holde stand mod. | 14 Der vogtedes på mine synder, i hans hånd blev de flettet, de kom som et åg om min hals, han brød min kraft; Herren gav mig dem i vold, som, er mig for stærke. | 14 The yoke of my transgressions is bound by his hand: they are wreathed, and come up upon my neck: he hath made my strength to fall, the Lord hath delivered me into their hands, from whom I am not able to rise up. |
| 15 Herren, som var i min midte, forkastede alle mine helte. Han bød til fest på mig og knuste mine unge mænd; i persen nedtrådte Herren jomfruen, Judas datter. | 15 Herren forkasted de vældige udi min midte, han indbød til fest på mig for at knuse mine unge, trådte persen til dom over jomfruen, Judas datter. | 15 The Lord hath trodden under foot all my mighty men in the midst of me: he hath called an assembly against me to crush my young men: the Lord hath trodden the virgin, the daughter of Judah, as in a winepress. |
| 16 Derfor græder jeg, tårer strømmer fra mine øjne; den, der kan trøste og holde mig i live, er langt borte. Mine sønner ligger forladte, fjenden var for stærk. | 16 Derover græder mit øje, det strømmer med tårer, thi langt har jeg til en trøster, som kvæger min sjæl; mine børn er fortabt, thi fjenden er blevet for stærk. | 16 For these things I weep; mine eye, mine eye runneth down with water, because the comforter that should relieve my soul is far from me: my children are desolate, because the enemy prevailed. |
| 17 Zion breder hænderne ud i bøn, men ingen trøster hende. Herren opbød Jakobs naboer til modstand mod ham; Jerusalem er blevet til afsky blandt dem. | 17 Zion udrækker hænderne, ingen trøster; mod Jakob opbød Herren hans fjender omkring ham; imellem dem er Jerusalem blevet til afsky. | 17 Zion spreadeth forth her hands, and there is none to comfort her: the LORD hath commanded concerning Jacob, that his adversaries should be round about him: Jerusalem is as a menstruous woman among them. |
| 18 Herren er retfærdig, for jeg har trodset hans ord. Hør, alle folk, og se min smerte! Mine unge kvinder og mænd måtte gå i fangenskab. | 18 Herren, han er retfærdig, jeg modstod hans mund. Hør dog, alle I folkeslag, se min smerte! Mine jomfruer og unge mænd drog bort som fanger. | 18 The LORD is righteous; for I have rebelled against his commandment: hear, I pray you, all people, and behold my sorrow: my virgins and my young men are gone into captivity. |
| 19 Jeg kaldte på mine elskere, men de forrådte mig; mine præster og mine ældste omkom i byen, da de søgte efter føde for at holde sig i live. | 19 Mine elskere kaldte jeg ad de svigtede mig; mine præster og ældste opgav ånden i byen, thi føde søgte de efter, men intet fandt de. | 19 I called for my lovers, but they deceived me: my priests and mine elders gave up the ghost in the city, while they sought their meat to relieve their souls. |
| 20 Se dog, Herre, jeg er i nød! Det gærer i mit indre, mit hjerte vender sig i mit bryst, fordi jeg var trodsig. Ude gør sværdet barnløs, inde hersker døden. | 20 Se, herre, hvor jeg er i vånde, mit indre i glød, mit hjerte er knust i mit bryst, thi jeg var genstridig; ude mejede sværdet og inde døden. | 20 Behold, O LORD; for I am in distress: my bowels are troubled; mine heart is turned within me; for I have grievously rebelled: abroad the sword bereaveth, at home there is as death. |
| 21 De hører mig sukke, men ingen trøster mig; alle mine fjender hører om min ulykke og fryder sig over, hvad du gjorde. Lad den dag komme, du har bebudet, så det må gå dem som mig! | 21 Hør, hvor jeg sukker, ingen bringer mig trøst. De hørte min ulykke, glæded sig, da du greb ind. Lad komme den dag, du loved, dem gå det som mig! | 21 They have heard that I sigh: there is none to comfort me: all mine enemies have heard of my trouble; they are glad that thou hast done it: thou wilt bring the day that thou hast called, and they shall be like unto me. |
| 22 Du skal se al deres ondskab og gøre mod dem, som du har gjort mod mig for alle mine synders skyld. Talrige er mine suk, mit hjerte er sygt. | 22 Læg al deres ondskab for dig og gør med dem, som du gjorde med mig til straf for al min synd! Thi mange er mine suk, mit hjerte er sygt. | 22 Let all their wickedness come before thee; and do unto them, as thou hast done unto me for all my transgressions: for my sighs are many, and my heart is faint. |