Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Klagesangene 3

1992

1931

King James Version

1 Jeg er manden, der har oplevet lidelse under hans vredes kæp. 1 Jeg er den, der så nød ved hans vredes ris, 1 I am the man that hath seen affliction by the rod of his wrath.
2 Mig har han ført ind i mørke, der er intet lys; 2 . Mig har han ført og ledt i det tykkeste mulm, 2 He hath led me, and brought me into darkness, but not into light.
3 mod mig vender han dagen lang sin hånd. 3 ja, hånden vender han mod mig dagen lang. 3 Surely against me is he turned; he turneth his hand against me all the day.
4 Han har tæret mit kød og min hud og knust mine knogler. 4 Mit bød og min hud har han opslidt, brudt mine ben, 4 My flesh and my skin hath he made old: he hath broken my bones.
5 Bitterhed og trængsler har han bygget op omkring mig; 5 han mured mig inde, omgav mig med galde og møje, 5 He hath builded against me, and compassed me with gall and travail.
6 han lader mig sidde i mørke som dem, der for længst er døde. 6 lod mig bo i mørke som de, der for længst er døde. 6 He hath set me in dark places, as they that be dead of old.
7 Han har spærret mig inde, jeg kan ikke slippe ud, han har lagt mig i tunge lænker. 7 Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge lænker. 7 He hath hedged me about, that I cannot get out: he hath made my chain heavy.
8 Selv når jeg skriger om hjælp, afviser han min bøn. 8 Om jeg end råber og skriger, min bøn er stængt ude. 8 Also when I cry and shout, he shutteth out my prayer.
9 Han spærrede mine veje med kvadersten og gjorde mine stier krumme. 9 Han spærred mine veje med kvader, gjorde stierne kroge. 9 He hath enclosed my ways with hewn stone, he hath made my paths crooked.
10 Han var en lurende bjørn, en løve i skjul; 10 Han blev mig en lurende bjørn, en løve i baghold; 10 He was unto me as a bear lying in wait, and as a lion in secret places.
11 han førte mig på vildspor, sønderrev mig og lod mig ligge forladt. 11 han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde; 11 He hath turned aside my ways, and pulled me in pieces: he hath made me desolate.
12 Han spændte sin bue og stillede mig op som skydeskive for pilen; 12 han spændte sin bue; lod mig være skive for pilen. 12 He hath bent his bow, and set me as a mark for the arrow.
13 han skød sit koggers sønner ind i mine nyrer. 13 Han sendte sit koggers sønner i nyrerne på mig; 13 He hath caused the arrows of his quiver to enter into my reins.
14 Jeg er til latter for hele mit folk, de synger nidviser om mig dagen lang. 14 hvert folk lo mig ud og smæded mig dagen lang, 14 I was a derision to all my people; and their song all the day.
15 Han mættede mig med bitre urter, gav mig malurt at drikke; 15 med bittert mætted han mig, gav mig malurt at drikke. 15 He hath filled me with bitterness, he hath made me drunken with wormwood.
16 han lod mine tænder tygge grus, da han trykkede mig ned i støvet. 16 Mine tænder lod han bide i flint, han trådte mig i støvet; 16 He hath also broken my teeth with gravel stones, he hath covered me with ashes.
17 Du forstødte mig bort fra freden, så jeg glemte, hvad lykke er; 17 han skilte min sjæl fra freden, jeg glemte lykken 17 And thou hast removed my soul far off from peace: I forgat prosperity.
18 jeg siger: Mit livsmod er tabt, jeg har intet håb til Herren. 18 og sagde: »min livskraft, mit håb til Herren er ude.« 18 And I said, My strength and my hope is perished from the LORD:
19 Tanken om min lidelse og hjemløshed er malurt og gift; 19 At mindes min vånde og flakken er malurt og galde; 19 Remembering mine affliction and my misery, the wormwood and the gall.
20 men jeg må tænke på den, og min sjæl fortvivler. 20 min sjæl, den mindes det grant den grubler betynget. 20 My soul hath them still in remembrance, and is humbled in me.
21 Men dette lægger jeg mig på sinde, derfor vil jeg vente: 21 Det lægger jeg mig på sinde, derfor vil jeg håbe: 21 This I recall to my mind, therefore have I hope.
22 Herrens troskab er ikke hørt op, hans barmhjertighed er ikke forbi, 22 Herrens miskundhed er ikke til ende, ikke brugt op, 22 It is of the LORD'S mercies that we are not consumed, because his compassions fail not.
23 den er ny hver morgen; din trofasthed er stor. 23 hans nåde er ny hver morgen, hans trofasthed stor. 23 They are new every morning: great is thy faithfulness.
24 Jeg siger: Herren er min lod, derfor venter jeg på ham. 24 Min del er Herren, (siger min sjæl,) derfor håber jeg på ham. 24 The LORD is my portion, saith my soul; therefore will I hope in him.
25 Herren er god mod den, der håber på ham, mod det menneske, der søger ham. 25 Dem, der bier på Herren, er han god, den sjæl, der ham søger; 25 The LORD is good unto them that wait for him, to the soul that seeketh him.
26 Det er godt at vente i tavshed på Herrens frelse, 26 det er godt at håbe i stilhed på Herrens Frelse, 26 It is good that a man should both hope and quietly wait for the salvation of the LORD.
27 det er godt for en mand at bære åg i sin ungdom; 27 godt for en mand, at han bærer åg i sin ungdom. 27 It is good for a man that he bear the yoke in his youth.
28 han skal sidde ensom og tavs, når Herren lægger det på ham, 28 Han sidde ensom og tavs, når han lægger det på ham; 28 He sitteth alone and keepeth silence, because he hath borne it upon him.
29 han skal ligge med munden i støvet, måske er der håb! 29 han trykke sin mund mod støvet, måske er der håb. 29 He putteth his mouth in the dust; if so be there may be hope.
30 Han skal vende kinden mod ham, der slår ham, han skal mættes med spot. 30 Række kind til den, der slår ham, mættes med hån. 30 He giveth his cheek to him that smiteth him: he is filled full with reproach.
31 For Herren forstøder ikke for evigt; 31 Thi Herren bortstøder ikke for evigt, 31 For the Lord will not cast off for ever:
32 nej, selv når han kuer, forbarmer han sig i sin store troskab; 32 har han voldt kvide, så ynkes han, stor er hans nåde; 32 But though he cause grief, yet will he have compassion according to the multitude of his mercies.
33 det er ikke af hjertet, han mishandler og kuer mennesker. 33 ej af hjertet plager og piner han menneskens børn. 33 For he doth not afflict willingly nor grieve the children of men.
34 Når alle fangne i landet trædes under fode, 34 Når landets fanger til hobe trædes under fod, 34 To crush under his feet all the prisoners of the earth,
35 når mandens ret bøjes for øjnene af den Højeste, 35 når mandens ret for den højestes åsyn bøjes, 35 To turn aside the right of a man before the face of the most High,
36 når mennesket krænkes i retten , ser Herren det så ikke? 36 når en mand lider uret i sin sag mon Herren ej ser det? 36 To subvert a man in his cause, the Lord approveth not.
37 Hvem taler, så det sker, uden at Herren har befalet det? 37 Hvo taler vel, så det sker, om ej Herren byder? 37 Who is he that saith, and it cometh to pass, when the Lord commandeth it not?
38 Udgår ulykke og lykke ikke af den Højestes mund? 38 Kommer ikke både ondt og godt fra den højestes mund? 38 Out of the mouth of the most High proceedeth not evil and good?
39 Hvorfor klager det menneske, der lever? Hvorfor klager en mand over straffen for sin synd? 39 Over hvad skal den levende sukke? hver over sin synd! 39 Wherefore doth a living man complain, a man for the punishment of his sins?
40 Lad os ransage og udforske vore veje og vende om til Herren; 40 Lad os ransage, granske vore veje og vende os til Herren, 40 Let us search and try our ways, and turn again to the LORD.
41 lad os løfte vore hjerter i hænderne til Gud i himlen. 41 løfte hænder og hjerte til Gud i himlen; 41 Let us lift up our heart with our hands unto God in the heavens.
42 Vi har syndet og været trodsige, du tilgav ikke. 42 vi syndede og stod imod, du tilgav ikke, 42 We have transgressed and have rebelled: thou hast not pardoned.
43 Du hyllede dig i vrede og forfulgte os, du dræbte uden skånsel ; 43 men hylled dig i vrede, forfulgte os, dræbte uden skånsel, 43 Thou hast covered with anger, and persecuted us: thou hast slain, thou hast not pitied.
44 du hyllede dig i skyer, så bønnen ikke nåede dig. 44 hylled dig i skyer, så bønnen ej nåed frem; 44 Thou hast covered thyself with a cloud, that our prayer should not pass through.
45 Du har gjort os til skarn og til affald blandt folkene, 45 til skarn og til udskud har du gjort os midt iblandt folkene. 45 Thou hast made us as the offscouring and refuse in the midst of the people.
46 alle vore fjender spærrer gabet op mod os; 46 De opspærred munden imod os, alle vore fjender. 46 All our enemies have opened their mouths against us.
47 ødelæggelsen og ulykken er blevet til gru og grube for os. 47 Vor lod blev gru og grav og sammenbruds øde; 47 Fear and a snare is come upon us, desolation and destruction.
48 Tårer strømmer fra mine øjne, for mit folks datter er lemlæstet; 48 vandstrømme græder mit øje, mit folk brød sammen. 48 Mine eye runneth down with rivers of water for the destruction of the daughter of my people.
49 tårerne bliver ved at løbe, de hører ikke op, 49 Hvileløst strømmer mit øje, det kender ej ro, 49 Mine eye trickleth down, and ceaseth not, without any intermission,
50 så længe Herren ikke ser ned fra himlen. 50 før Herren skuer ned fra himlen, før han ser til. 50 Till the LORD look down, and behold from heaven.
51 Synet af kvinderne i min by piner min sjæl. 51 Synet af byens døtre piner min sjæl. 51 Mine eye affecteth mine heart because of all the daughters of my city.
52 Folk, der uden grund er mine fjender, jagede mig som fuglen, 52 Jeg joges som en fugl af fjender, hvis had var grundløst, 52 Mine enemies chased me sore, like a bird, without cause.
53 de styrtede mig i graven og kastede sten over mig. 53 de spærred mig inde i en grube, de stenede mig; 53 They have cut off my life in the dungeon, and cast a stone upon me.
54 Vand skyllede over mit hoved, jeg sagde: Det er ude med mig! 54 vand strømmed over mit hoved, jeg tænkte: »fortabt!« 54 Waters flowed over mine head; then I said, I am cut off.
55 Jeg råbte dit navn, Herre, fra den dybe grav; 55 Dit navn påkaldte jeg, herre, fra grubens dyb; 55 I called upon thy name, O LORD, out of the low dungeon.
56 du hørte mit råb: »Luk ikke dit øre for min stønnen, for mit nødskrig!« 56 du hørte min røst: »O, gør dig ej døv for mit skrig!« 56 Thou hast heard my voice: hide not thine ear at my breathing, at my cry.
57 Du kom mig nær, da jeg kaldte, du sagde: »Frygt ikke!« 57 Nær var du den dag jeg kaldte, du sagde: »Frygt ikke!« 57 Thou drewest near in the day that I called upon thee: thou saidst, Fear not.
58 Herre, du skal føre min sag, du skal udfri mit liv; 58 Du førte min sag, o Herre, genløste mit liv; 58 O Lord, thou hast pleaded the causes of my soul; thou hast redeemed my life.
59 Herre, du ser den uret, der er overgået mig, skaf mig ret! 59 herre, du ser, jeg lider uret. Skaf mig min ret! 59 O LORD, thou hast seen my wrong: judge thou my cause.
60 Du ser deres hævntørst, alle deres planer med mig. 60 Al deres hævnlyst ser du, alle deres rænker, 60 Thou hast seen all their vengeance and all their imaginations against me.
61 Du hører deres spot, Herre, alle deres planer mod mig; 61 du hører deres smædeord herre, deres rænker imod mig, 61 Thou hast heard their reproach, O LORD, and all their imaginations against me;
62 mine modstanderes truende ord er rettet mod mig dagen lang. 62 mine fjenders tale og tanker imod mig bestandig. 62 The lips of those that rose up against me, and their device against me all the day.
63 Hør dog, de synger nidviser om mig, hvor de end sidder og står! 63 Se dem, når de sidder eller står, deres nidvise er jeg. 63 Behold their sitting down, and their rising up; I am their music.
64 Gengæld dem deres gerning, Herre, det de har gjort, 64 Dem vil du gengælde, herre, deres hænders gerning, 64 Render unto them a recompense, O LORD, according to the work of their hands.
65 Bør deres hjerte hårdt, og send din forbandelse over dem! 65 gør deres hjerte forhærdet din forbandelse over dem! 65 Give them sorrow of heart, thy curse unto them.
66 Forfølg dem i vrede, og udryd dem under Herrens himmel! 66 Forfølg dem i vrede, udryd dem under din himmel. 66 Persecute and destroy them in anger from under the heavens of the LORD.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel