Klagesangene 3 |
1992 | 1931 | King James Version |
1 Jeg er manden, der har oplevet lidelse under hans vredes kæp. | 1 Jeg er den, der så nød ved hans vredes ris, | 1 I am the man that hath seen affliction by the rod of his wrath. |
2 Mig har han ført ind i mørke, der er intet lys; | 2 . Mig har han ført og ledt i det tykkeste mulm, | 2 He hath led me, and brought me into darkness, but not into light. |
3 mod mig vender han dagen lang sin hånd. | 3 ja, hånden vender han mod mig dagen lang. | 3 Surely against me is he turned; he turneth his hand against me all the day. |
4 Han har tæret mit kød og min hud og knust mine knogler. | 4 Mit bød og min hud har han opslidt, brudt mine ben, | 4 My flesh and my skin hath he made old: he hath broken my bones. |
5 Bitterhed og trængsler har han bygget op omkring mig; | 5 han mured mig inde, omgav mig med galde og møje, | 5 He hath builded against me, and compassed me with gall and travail. |
6 han lader mig sidde i mørke som dem, der for længst er døde. | 6 lod mig bo i mørke som de, der for længst er døde. | 6 He hath set me in dark places, as they that be dead of old. |
7 Han har spærret mig inde, jeg kan ikke slippe ud, han har lagt mig i tunge lænker. | 7 Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge lænker. | 7 He hath hedged me about, that I cannot get out: he hath made my chain heavy. |
8 Selv når jeg skriger om hjælp, afviser han min bøn. | 8 Om jeg end råber og skriger, min bøn er stængt ude. | 8 Also when I cry and shout, he shutteth out my prayer. |
9 Han spærrede mine veje med kvadersten og gjorde mine stier krumme. | 9 Han spærred mine veje med kvader, gjorde stierne kroge. | 9 He hath enclosed my ways with hewn stone, he hath made my paths crooked. |
10 Han var en lurende bjørn, en løve i skjul; | 10 Han blev mig en lurende bjørn, en løve i baghold; | 10 He was unto me as a bear lying in wait, and as a lion in secret places. |
11 han førte mig på vildspor, sønderrev mig og lod mig ligge forladt. | 11 han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde; | 11 He hath turned aside my ways, and pulled me in pieces: he hath made me desolate. |
12 Han spændte sin bue og stillede mig op som skydeskive for pilen; | 12 han spændte sin bue; lod mig være skive for pilen. | 12 He hath bent his bow, and set me as a mark for the arrow. |
13 han skød sit koggers sønner ind i mine nyrer. | 13 Han sendte sit koggers sønner i nyrerne på mig; | 13 He hath caused the arrows of his quiver to enter into my reins. |
14 Jeg er til latter for hele mit folk, de synger nidviser om mig dagen lang. | 14 hvert folk lo mig ud og smæded mig dagen lang, | 14 I was a derision to all my people; and their song all the day. |
15 Han mættede mig med bitre urter, gav mig malurt at drikke; | 15 med bittert mætted han mig, gav mig malurt at drikke. | 15 He hath filled me with bitterness, he hath made me drunken with wormwood. |
16 han lod mine tænder tygge grus, da han trykkede mig ned i støvet. | 16 Mine tænder lod han bide i flint, han trådte mig i støvet; | 16 He hath also broken my teeth with gravel stones, he hath covered me with ashes. |
17 Du forstødte mig bort fra freden, så jeg glemte, hvad lykke er; | 17 han skilte min sjæl fra freden, jeg glemte lykken | 17 And thou hast removed my soul far off from peace: I forgat prosperity. |
18 jeg siger: Mit livsmod er tabt, jeg har intet håb til Herren. | 18 og sagde: »min livskraft, mit håb til Herren er ude.« | 18 And I said, My strength and my hope is perished from the LORD: |
19 Tanken om min lidelse og hjemløshed er malurt og gift; | 19 At mindes min vånde og flakken er malurt og galde; | 19 Remembering mine affliction and my misery, the wormwood and the gall. |
20 men jeg må tænke på den, og min sjæl fortvivler. | 20 min sjæl, den mindes det grant den grubler betynget. | 20 My soul hath them still in remembrance, and is humbled in me. |
21 Men dette lægger jeg mig på sinde, derfor vil jeg vente: | 21 Det lægger jeg mig på sinde, derfor vil jeg håbe: | 21 This I recall to my mind, therefore have I hope. |
22 Herrens troskab er ikke hørt op, hans barmhjertighed er ikke forbi, | 22 Herrens miskundhed er ikke til ende, ikke brugt op, | 22 It is of the LORD'S mercies that we are not consumed, because his compassions fail not. |
23 den er ny hver morgen; din trofasthed er stor. | 23 hans nåde er ny hver morgen, hans trofasthed stor. | 23 They are new every morning: great is thy faithfulness. |
24 Jeg siger: Herren er min lod, derfor venter jeg på ham. | 24 Min del er Herren, (siger min sjæl,) derfor håber jeg på ham. | 24 The LORD is my portion, saith my soul; therefore will I hope in him. |
25 Herren er god mod den, der håber på ham, mod det menneske, der søger ham. | 25 Dem, der bier på Herren, er han god, den sjæl, der ham søger; | 25 The LORD is good unto them that wait for him, to the soul that seeketh him. |
26 Det er godt at vente i tavshed på Herrens frelse, | 26 det er godt at håbe i stilhed på Herrens Frelse, | 26 It is good that a man should both hope and quietly wait for the salvation of the LORD. |
27 det er godt for en mand at bære åg i sin ungdom; | 27 godt for en mand, at han bærer åg i sin ungdom. | 27 It is good for a man that he bear the yoke in his youth. |
28 han skal sidde ensom og tavs, når Herren lægger det på ham, | 28 Han sidde ensom og tavs, når han lægger det på ham; | 28 He sitteth alone and keepeth silence, because he hath borne it upon him. |
29 han skal ligge med munden i støvet, måske er der håb! | 29 han trykke sin mund mod støvet, måske er der håb. | 29 He putteth his mouth in the dust; if so be there may be hope. |
30 Han skal vende kinden mod ham, der slår ham, han skal mættes med spot. | 30 Række kind til den, der slår ham, mættes med hån. | 30 He giveth his cheek to him that smiteth him: he is filled full with reproach. |
31 For Herren forstøder ikke for evigt; | 31 Thi Herren bortstøder ikke for evigt, | 31 For the Lord will not cast off for ever: |
32 nej, selv når han kuer, forbarmer han sig i sin store troskab; | 32 har han voldt kvide, så ynkes han, stor er hans nåde; | 32 But though he cause grief, yet will he have compassion according to the multitude of his mercies. |
33 det er ikke af hjertet, han mishandler og kuer mennesker. | 33 ej af hjertet plager og piner han menneskens børn. | 33 For he doth not afflict willingly nor grieve the children of men. |
34 Når alle fangne i landet trædes under fode, | 34 Når landets fanger til hobe trædes under fod, | 34 To crush under his feet all the prisoners of the earth, |
35 når mandens ret bøjes for øjnene af den Højeste, | 35 når mandens ret for den højestes åsyn bøjes, | 35 To turn aside the right of a man before the face of the most High, |
36 når mennesket krænkes i retten , ser Herren det så ikke? | 36 når en mand lider uret i sin sag mon Herren ej ser det? | 36 To subvert a man in his cause, the Lord approveth not. |
37 Hvem taler, så det sker, uden at Herren har befalet det? | 37 Hvo taler vel, så det sker, om ej Herren byder? | 37 Who is he that saith, and it cometh to pass, when the Lord commandeth it not? |
38 Udgår ulykke og lykke ikke af den Højestes mund? | 38 Kommer ikke både ondt og godt fra den højestes mund? | 38 Out of the mouth of the most High proceedeth not evil and good? |
39 Hvorfor klager det menneske, der lever? Hvorfor klager en mand over straffen for sin synd? | 39 Over hvad skal den levende sukke? hver over sin synd! | 39 Wherefore doth a living man complain, a man for the punishment of his sins? |
40 Lad os ransage og udforske vore veje og vende om til Herren; | 40 Lad os ransage, granske vore veje og vende os til Herren, | 40 Let us search and try our ways, and turn again to the LORD. |
41 lad os løfte vore hjerter i hænderne til Gud i himlen. | 41 løfte hænder og hjerte til Gud i himlen; | 41 Let us lift up our heart with our hands unto God in the heavens. |
42 Vi har syndet og været trodsige, du tilgav ikke. | 42 vi syndede og stod imod, du tilgav ikke, | 42 We have transgressed and have rebelled: thou hast not pardoned. |
43 Du hyllede dig i vrede og forfulgte os, du dræbte uden skånsel ; | 43 men hylled dig i vrede, forfulgte os, dræbte uden skånsel, | 43 Thou hast covered with anger, and persecuted us: thou hast slain, thou hast not pitied. |
44 du hyllede dig i skyer, så bønnen ikke nåede dig. | 44 hylled dig i skyer, så bønnen ej nåed frem; | 44 Thou hast covered thyself with a cloud, that our prayer should not pass through. |
45 Du har gjort os til skarn og til affald blandt folkene, | 45 til skarn og til udskud har du gjort os midt iblandt folkene. | 45 Thou hast made us as the offscouring and refuse in the midst of the people. |
46 alle vore fjender spærrer gabet op mod os; | 46 De opspærred munden imod os, alle vore fjender. | 46 All our enemies have opened their mouths against us. |
47 ødelæggelsen og ulykken er blevet til gru og grube for os. | 47 Vor lod blev gru og grav og sammenbruds øde; | 47 Fear and a snare is come upon us, desolation and destruction. |
48 Tårer strømmer fra mine øjne, for mit folks datter er lemlæstet; | 48 vandstrømme græder mit øje, mit folk brød sammen. | 48 Mine eye runneth down with rivers of water for the destruction of the daughter of my people. |
49 tårerne bliver ved at løbe, de hører ikke op, | 49 Hvileløst strømmer mit øje, det kender ej ro, | 49 Mine eye trickleth down, and ceaseth not, without any intermission, |
50 så længe Herren ikke ser ned fra himlen. | 50 før Herren skuer ned fra himlen, før han ser til. | 50 Till the LORD look down, and behold from heaven. |
51 Synet af kvinderne i min by piner min sjæl. | 51 Synet af byens døtre piner min sjæl. | 51 Mine eye affecteth mine heart because of all the daughters of my city. |
52 Folk, der uden grund er mine fjender, jagede mig som fuglen, | 52 Jeg joges som en fugl af fjender, hvis had var grundløst, | 52 Mine enemies chased me sore, like a bird, without cause. |
53 de styrtede mig i graven og kastede sten over mig. | 53 de spærred mig inde i en grube, de stenede mig; | 53 They have cut off my life in the dungeon, and cast a stone upon me. |
54 Vand skyllede over mit hoved, jeg sagde: Det er ude med mig! | 54 vand strømmed over mit hoved, jeg tænkte: »fortabt!« | 54 Waters flowed over mine head; then I said, I am cut off. |
55 Jeg råbte dit navn, Herre, fra den dybe grav; | 55 Dit navn påkaldte jeg, herre, fra grubens dyb; | 55 I called upon thy name, O LORD, out of the low dungeon. |
56 du hørte mit råb: »Luk ikke dit øre for min stønnen, for mit nødskrig!« | 56 du hørte min røst: »O, gør dig ej døv for mit skrig!« | 56 Thou hast heard my voice: hide not thine ear at my breathing, at my cry. |
57 Du kom mig nær, da jeg kaldte, du sagde: »Frygt ikke!« | 57 Nær var du den dag jeg kaldte, du sagde: »Frygt ikke!« | 57 Thou drewest near in the day that I called upon thee: thou saidst, Fear not. |
58 Herre, du skal føre min sag, du skal udfri mit liv; | 58 Du førte min sag, o Herre, genløste mit liv; | 58 O Lord, thou hast pleaded the causes of my soul; thou hast redeemed my life. |
59 Herre, du ser den uret, der er overgået mig, skaf mig ret! | 59 herre, du ser, jeg lider uret. Skaf mig min ret! | 59 O LORD, thou hast seen my wrong: judge thou my cause. |
60 Du ser deres hævntørst, alle deres planer med mig. | 60 Al deres hævnlyst ser du, alle deres rænker, | 60 Thou hast seen all their vengeance and all their imaginations against me. |
61 Du hører deres spot, Herre, alle deres planer mod mig; | 61 du hører deres smædeord herre, deres rænker imod mig, | 61 Thou hast heard their reproach, O LORD, and all their imaginations against me; |
62 mine modstanderes truende ord er rettet mod mig dagen lang. | 62 mine fjenders tale og tanker imod mig bestandig. | 62 The lips of those that rose up against me, and their device against me all the day. |
63 Hør dog, de synger nidviser om mig, hvor de end sidder og står! | 63 Se dem, når de sidder eller står, deres nidvise er jeg. | 63 Behold their sitting down, and their rising up; I am their music. |
64 Gengæld dem deres gerning, Herre, det de har gjort, | 64 Dem vil du gengælde, herre, deres hænders gerning, | 64 Render unto them a recompense, O LORD, according to the work of their hands. |
65 Bør deres hjerte hårdt, og send din forbandelse over dem! | 65 gør deres hjerte forhærdet din forbandelse over dem! | 65 Give them sorrow of heart, thy curse unto them. |
66 Forfølg dem i vrede, og udryd dem under Herrens himmel! | 66 Forfølg dem i vrede, udryd dem under din himmel. | 66 Persecute and destroy them in anger from under the heavens of the LORD. |