Klagesangene 4 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Ak! Guldet bliver sort, det ædle guld forandres, de hellige sten kastes på hvert gadehjørne. | 1 Hvor guldet blev sort, og skæmmet det ædle metal, de hellige stene slængt hen på gadernes hjørner! | 1 How is the gold become dim! how is the most fine gold changed! the stones of the sanctuary are poured out in the top of every street. |
| 2 Zions kostbare sønner, deres vægt værd i guld, ak, de regnes nu for lerkrukker, pottemagerhænders værk. | 2 Zions de dyre sønner, der opvejed guld, kun regnet for lerkar, pottemagerhænders værk | 2 The precious sons of Zion, comparable to fine gold, how are they esteemed as earthen pitchers, the work of the hands of the potter! |
| 3 Selv sjakaler giver bryst og ammer deres unger; men mit folks datter er blevet grusom som strudsen i ørkenen. | 3 Selv sjakaler byder brystet til, giver ungerne die, men mit folks datter blev grum som ørkenens strudse. | 3 Even the sea monsters draw out the breast, they give suck to their young ones: the daughter of my people is become cruel, like the ostriches in the wilderness. |
| 4 Den spædes tunge klæber til ganen af tørst; børn tigger om brød, ingen rækker dem det. | 4 Den spædes tunge hang fast ved ganen af tørst, børnene tigged om brød, og ingen gav dem. | 4 The tongue of the sucking child cleaveth to the roof of his mouth for thirst: the young children ask bread, and no man breaketh it unto them. |
| 5 De, der før spiste lækkerier, ligger forkomne på gaderne; de, der blev båret i purpur, trykker sig nu i skarnet. | 5 Folk, som levede lækkert, omkom på gaden; folk, som var båret på purpur, favnede skarnet. | 5 They that did feed delicately are desolate in the streets: they that were brought up in scarlet embrace dunghills. |
| 6 Mit folks datters skyld var større end Sodomas synd, den· by, der blev ødelagt på et øjeblik, uden at nogen løftede en hånd. | 6 Mit folks datters brøde var større end synden i sodom, som brat blev styrted, så hænder ej rørtes derinde. | 6 For the punishment of the iniquity of the daughter of my people is greater than the punishment of the sin of Sodom, that was overthrown as in a moment, and no hands stayed on her. |
| 7 Hendes fyrster var renere end sne, hvidere end mælk, rødere end selv koraller, deres skikkelse var safir; | 7 Hendes fyrster var renere end sne, mer hvide end mælk, deres legeme rødere end koral, som safir deres årer; | 7 Her Nazarites were purer than snow, they were whiter than milk, they were more ruddy in body than rubies, their polishing was of sapphire: |
| 8 nu er de sortere end sod, man genkender dem ikke på gaden. Deres hud klæber til knoglerne, den er tør som træ. | 8 mer sorte end sod ser de ud, kan ej kendes på gaden, huden hænger ved knoglerne, tør som træ. | 8 Their visage is blacker than a coal; they are not known in the streets: their skin cleaveth to their bones; it is withered, it is become like a stick. |
| 9 De, der blev dræbt af sværdet, er lykkeligere end de, der dræbes af sulten, mens de ligger sårede hen, fjernt fra markens afgrøde. | 9 Sværdets ofre var bedre farne end sultens, som svandt hen, dødsramte, af mangel på markens grøde. | 9 They that be slain with the sword are better than they that be slain with hunger: for these pine away, stricken through for want of the fruits of the field. |
| 10 Med egne hænder må mødre nu koge deres børn; det er blevet deres føde, for mit folks datter er lemlæstet. | 10 Blide kvinders hænder kogte deres børn; da mit folks datter brød sammen, blev de dem til føde. | 10 The hands of the pitiful women have sodden their own children: they were their meat in the destruction of the daughter of my people. |
| 11 I Herren har givet sin vrede frit løb, udøst sin glødende harme; han satte ild på Zion, og den blev fortæret lige til grunden. | 11 Herren køled sin vrede, udøste sin harmglød. Han tændte i Zion en ild, dets grundvolde åd den. | 11 The LORD hath accomplished his fury; he hath poured out his fierce anger, and hath kindled a fire in Zion, and it hath devoured the foundations thereof. |
| 12 Jordens konger og alle verdens beboere havde ikke troet, at fjender og modstandere skulle gå ind ad Jerusalems porte. | 12 Ej troede jordens konger, ja ingen i verden, at uven og fjende skulle stå i Jerusalems porte. | 12 The kings of the earth, and all the inhabitants of the world, would not have believed that the adversary and the enemy should have entered into the gates of Jerusalem. |
| 13 Det skete på grund af profeternes synd og præsternes skyld; retfærdiges blod udgød de i byen. | 13 Det var for profeternes synd, for præsternes brøde, som i dets midte udgød retfærdiges blod. | 13 For the sins of her prophets, and the iniquities of her priests, that have shed the blood of the just in the midst of her, |
| 14 Blinde flakker de om i gaderne, sølet i blod; det, man ikke må røre, rører de med deres klæder. | 14 De vanked som blinde på gaderne, tilsølet af blod, rørte med klæderne ting, som ikke må røres. | 14 They have wandered as blind men in the streets, they have polluted themselves with blood, so that men could not touch their garments. |
| 15 »Til side, han er uren!« råber man om dem. »Til side, til side, rør ham ikke!« Når de flygter og flakker om, siger man blandt folkene: »De må ikke blive boende.« | 15 »Var jer! En uren!« råbte man; »var jer dog for dem!« Når de flyr og vanker, råber man: »Bliv ikke her!« | 15 They cried unto them, Depart ye; it is unclean; depart, depart, touch not: when they fled away and wandered, they said among the heathen, They shall no more sojourn there. |
| 16 Herren selv har splittet dem, han vil ikke se dem mere. Man har ingen respekt for præster, ældste viser man ingen medynk. | 16 Herren spredte dem selv, han så dem ej mer, præster regned man ej eller ynked profeter. | 16 The anger of the LORD hath divided them; he will no more regard them: they respected not the persons of the priests, they favoured not the elders. |
| 17 Stadig stirrer vore øjne sig trætte efter hjælp, men til ingen nytte; på vor udkigspost spejder vi efter et folk, men det bringer ingen hjælp. | 17 End smægted vort blik efter hjælp, men kun for at skuffes, på varden spejded vi efter det folk, der ej hjælper. | 17 As for us, our eyes as yet failed for our vain help: in our watching we have watched for a nation that could not save us. |
| 18 De vogter på vore skridt, så vi ikke kan gå på torvene. Enden er nær, vore dage er omme, ja, enden er kommet! | 18 De lured på vort fjed, fra torvene holdt vi os borte; enden var nær, vore dage var omme, ja, enden var kommet. | 18 They hunt our steps, that we cannot go in our streets: our end is near, our days are fulfilled; for our end is come. |
| 19 Vore forfølgere er hurtigere end himlens ørne; de jager os i-bjergene, ligger på lur efter os i ørkenen. | 19 Mer snare end himlens ørne var de, som jog os, på bjergene satte de efter os, lured i ørkenen, | 19 Our persecutors are swifter than the eagles of the heaven: they pursued us upon the mountains, they laid wait for us in the wilderness. |
| 20 Herrens salvede, vor livsånde , blev fanget i deres faldgruber; det var om ham, vi sagde: »I hans skygge skal vi leve blandt folkene.« | 20 vor livsånde, Herrens salvede, blev fanget i deres grave, han, i hvis skygge vi tænkte at leve blandt folkene. | 20 The breath of our nostrils, the anointed of the LORD, was taken in their pits, of whom we said, Under his shadow we shall live among the heathen. |
| 21 Fryd dig og glæd dig, Edoms datter, der bor i landet Us; også til dig skal bægeret komme, du skal beruse dig og blotte dig. | 21 Glæd dig og fryd dig, Edom, som bor i Uz! Også dig skal bægeret nå, du skal blotte dig drukken. | 21 Rejoice and be glad, O daughter of Edom, that dwellest in the land of Uz; the cup also shall pass through unto thee: thou shalt be drunken, and shalt make thyself naked. |
| 22 Din straf er til ende, Zions datter, han fører dig ikke bort igen. Han vil straffe din skyld, Edoms datter, afsløre alle dine synder. | 22 Din skyld er til ende, Zion, du forvises ej mer; han hjemsøger, Edom, din skyld, afslører dine synder. | 22 The punishment of thine iniquity is accomplished, O daughter of Zion; he will no more carry thee away into captivity: he will visit thine iniquity, O daughter of Edom; he will discover thy sins. |