Klagesangene 5 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Husk, Herre, hvad der skete os, se dog, hvordan vi bliver spottet. | 1 Herre, kom vor skæbne i hu, sku ned og se vor skændsel! | 1 Remember, O LORD, what is come upon us: consider, and behold our reproach. |
| 2 Vor ejendom er kommet i hænderne på fremmede, vore huse tilhører udlændinge. | 2 Vor arvelod tilfaldt fremmede, udlændinge fik vore huse. | 2 Our inheritance is turned to strangers, our houses to aliens. |
| 3 Vi er faderløse, har ingen far, vore mødre sidder som enker. | 3 Forældreløse, faderløse er vi, som enker er vore mødre. | 3 We are orphans and fatherless, our mothers are as widows. |
| 4 Vandet, vi drikker, må vi købe , brændet får vi kun mod betaling. | 4 Vort drikkevand må vi købe, betale må vi vort brænde. | 4 We have drunken our water for money; our wood is sold unto us. |
| 5 Vi bliver tæt forfulgt, vi er udmattede, vi får ingen hvile. | 5 Åget trykker vor nakke, vi trættes og finder ej hvile. | 5 Our necks are under persecution: we labour, and have no rest. |
| 6 Vi rakte hånden frem mod Egypten og mod Assyrien for at mættes med brød. | 6 Ægypten rakte vi hånd, Assur, for at mættes med brød. | 6 We have given the hand to the Egyptians, and to the Assyrians, to be satisfied with bread. |
| 7 Vore fædre syndede, de er ikke mere, vi må bære deres straf. | 7 Vore fædre, som synded, er borte, og vi må bære deres skyld. | 7 Our fathers have sinned, and are not; and we have borne their iniquities. |
| 8 Trælle hersker over os, ingen befrier os fra dem. | 8 Over os råder trælle, ingen frier os fra dem. | 8 Servants have ruled over us: there is none that doth deliver us out of their hand. |
| 9 Med livet som indsats henter vi føden hjem truet af ørkenens sværd; | 9 Med livsfare henter vi vort brød, udsatte for ørkenens sværd. | 9 We gat our bread with the peril of our lives because of the sword of the wilderness. |
| 10 vores hud er hed som en ovn i den glødende hunger. | 10 Vor hud er sværtet som en ovn af hungerens svidende lue. | 10 Our skin was black like an oven because of the terrible famine. |
| 11 Kvinder voldtages i Zion, jomfruer i Judas byer. | 11 De skændede kvinder i Zion, jomfruer i Judas byer. | 11 They ravished the women in Zion, and the maids in the cities of Judah. |
| 12 Stormænd bliver grebet og hængt, der bliver ikke vist de ældste respekt. | 12 Fyrster greb de og hængte, tog intet hensyn til gamle. | 12 Princes are hanged up by their hand: the faces of elders were not honoured. |
| 13 Unge mænd må trække kværnen , drenge segner under brændet. | 13 Ynglinge sattes til kværnen, under brændeknippet segnede drenge. | 13 They took the young men to grind, and the children fell under the wood. |
| 14 De ældste sidder ikke mere i porten, de unge mænd spiller ikke mere på strenge. | 14 De gamle forsvandt fra porten, de unge fra strengenes leg. | 14 The elders have ceased from the gate, the young men from their music. |
| 15 Vort hjertes fryd er til ende, vor dans er forvandlet til sorg, | 15 Vort hjertes glæde er borte, vor dans er vendt til sorg. | 15 The joy of our heart is ceased; our dance is turned into mourning. |
| 16 kronen faldt af vort hoved. Ve os, vi har syndet! | 16 Kronen faldt af vort hoved, ve os, at vi har syndet! | 16 The crown is fallen from our head: woe unto us, that we have sinned! |
| 17 Vort hjerte er sygt, vore øjne formørkes; | 17 Vort hjerte blev derfor sygt, derfor vort øje mørkt: | 17 For this our heart is faint; for these things our eyes are dim. |
| 18 fordi Zions-bjerg ligger øde, strejfer ræve omkring. | 18 For Zions bjerg, som er øde, ræve tumler sig der. | 18 Because of the mountain of Zion, which is desolate, the foxes walk upon it. |
| 19 Du, Herre, troner til evig tid, din trone står i slægt efter slægt. | 19 Du, herre, troner for evigt, fra slægt til slægt står din trone. | 19 Thou, O LORD, remainest for ever; thy throne from generation to generation. |
| 20 Hvorfor glemmer du os for evigt? Hvorfor svigter du os for altid? | 20 Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage? | 20 Wherefore dost thou forget us for ever, and forsake us so long time? |
| 21 Lad os vende om til dig, Herre, så vi vender om, gør vore dage nye, som de var i fortiden, | 21 Omvend os, herre, til dig, så vender vi om, giv os nye dage, som fordum! | 21 Turn thou us unto thee, O LORD, and we shall be turned; renew our days as of old. |
| 22 hvis du ikke helt har forkastet os og ikke er alt for vred på os. | 22 Eller har du helt stødt os bort, er din vrede mod os uden ende? | 22 But thou hast utterly rejected us; thou art very wroth against us. |