Lukasevangeliet 10 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 Derefter udpegede Herren tooghalvfjerds andre og sendte dem i forvejen, to og to, til alle de byer og steder, hvor han selv agtede sig hen. | 1 Derefter udpegede Herren også halvfjerdsindstyve andre og sendte dem i forvejen, to og to, til hver by og hvert sted, hvorhen han selv ville komme. | 1 After these things the Lord appointed other seventy also, and sent them two and two before his face into every city and place, whither he himself would come. |
| 2 Han sagde til dem: »Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst. | 2 Og han sagde til dem: »Høsten er stor, men arbejderne er få; bed derfor høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst. | 2 Therefore said he unto them, The harvest truly is great, but the labourers are few: pray ye therefore the Lord of the harvest, that he would send forth labourers into his harvest. |
| 3 Gå! Se, jeg sender jer ud som lam blandt ulve. | 3 Gå ud! Se, jeg sender jer som lam midt iblandt ulve. | 3 Go your ways: behold, I send you forth as lambs among wolves. |
| 4 Tag ikke pung med, ikke taske, ikke sko, og hils ikke på i nogen undervejs. | 4 Tag ikke pung eller taske eller sko med, og giv jer ikke tid til at hilse på nogen undervejs! | 4 Carry neither purse, nor scrip, nor shoes: and salute no man by the way. |
| 5 Når I kommer ind i et hus, skal I først sige: Fred være med dette hus! | 5 Men hvor I kommer ind i et hus, skal I først sige: »Fred være med dette hus! « | 5 And into whatsoever house ye enter, first say, Peace be to this house. |
| 6 Og bor der et fredens barn dér, skal jeres fred hvile over det, men hvis ikke, skal den vende tilbage til jer. | 6 Og hvis der er et fredens barn dér, skal jeres fred hvile over ham; men hvis ikke, så skal den vende tilbage til jer igen. | 6 And if the son of peace be there, your peace shall rest upon it: if not, it shall turn to you again. |
| 7 Bliv boende i det hus, spis og drik, hvad de byder jer, for en arbejder er sin løn værd. Flyt ikke fra hus til hus. | 7 Bliv i det samme hus, spis og drik, hvad de giver jer, thi en arbejder er sin løn værd. Flyt ikke fra hus til hus. | 7 And in the same house remain, eating and drinking such things as they give: for the labourer is worthy of his hire. Go not from house to house. |
| 8 Og når I kommer til en by, og man tager imod jer, spis så, hvad der sættes frem for jer. | 8 Og hvor I kommer ind i en by, og de tager imod jer, dér skal I spise, hvad der sættes for jer; | 8 And into whatsoever city ye enter, and they receive you, eat such things as are set before you: |
| 9 Helbred de syge i byen og sig til dem: Guds rige er kommet nær til jer. | 9 og helbred de syge, som er der, og sig til dem: »Guds rige er kommet nær til jer.« | 9 And heal the sick that are therein, and say unto them, The kingdom of God is come nigh unto you. |
| 10 Men når I kommer til en by og man ikke tager imod jer, gå så ud på gaderne og råb: | 10 Men hvor I kommer ind i en by, og de ikke vil tage imod jer, dér skal I gå ud på dens gader og sige: | 10 But into whatsoever city ye enter, and they receive you not, go your ways out into the streets of the same, and say, |
| 11 Selv det støv fra jeres by, som hænger ved vore fødder, kan I beholde vi børster det af; men det skal I vide: Guds rige er kommet nær! | 11 »Endog det støv, som hænger ved vore fødder fra jeres by, tørrer vi af til jer; dog, det skal I vide, at Guds rige er kommet nær« | 11 Even the very dust of your city, which cleaveth on us, we do wipe off against you: notwithstanding be ye sure of this, that the kingdom of God is come nigh unto you. |
| 12 Jeg siger jer: På dommedag skal det gå Sodoma tåleligere end den by. | 12 Jeg siger jer: det skal gå Sodoma tåleligere på hin dag end den by. | 12 But I say unto you, that it shall be more tolerable in that day for Sodom, than for that city. |
| 13 Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, havde de for længst omvendt sig og siddet i sæk og aske. | 13 Ve dig, Korazin! ve dig, Betsajda! thi hvis de kraftige gerninger, som er sket i jer, var sket i Tyrus og Zidon, så havde de for længe siden omvendt sig og siddet i sæk og aske. | 13 Woe unto thee, Chorazin! woe unto thee, Bethsaida! for if the mighty works had been done in Tyre and Sidon, which have been done in you, they had a great while ago repented, sitting in sackcloth and ashes. |
| 14 Men det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere ved dommen end jer. | 14 Men det skal gå Tyrus og Zidon tåleligere ved dommen end jer. | 14 But it shall be more tolerable for Tyre and Sidon at the judgment, than for you. |
| 15 Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til himlen? I dødsriget skal du styrtes ned! | 15 Og du, Kapernaum! Mon du skal ophøjes indtil Himmelen? Til Dødsriget skal du fare ned! | 15 And thou, Capernaum, which art exalted to heaven, shalt be thrust down to hell. |
| 16 Den, der hører jer, hører mig, og den, der forkaster jer, forkaster mig. Men den, der forkaster mig, forkaster ham, som har udsendt mig.« | 16 Den, som hører jer, hører mig, og den, som ringeagter jer, ringeagter mig; men den, som ringeagter mig, ringeagter den, som udsendte mig.« | 16 He that heareth you heareth me; and he that despiseth you despiseth me; and he that despiseth me despiseth him that sent me. |
| 17 De tooghalvfjerds vendte glade tilbage og fortalte: »Herre, selv dæmonerne adlyder os i dit navn.« | 17 Og de halvfjerds vendte glade tilbage og sagde: »Herre! også de onde ånder er os lydige i dit navn.« | 17 And the seventy returned again with joy, saying, Lord, even the devils are subject unto us through thy name. |
| 18 Da sagde han til dem: »Jeg så Satan falde ned fra himlen som et lyn. | 18 Da sagde han til dem: »Jeg så Satan falde ned fra Himmelen som et lyn. | 18 And he said unto them, I beheld Satan as lightning fall from heaven. |
| 19 Se, jeg har givet jer magt til at træde på slanger og skorpioner og magt over hele fjendens styrke, og intet vil kunne skade jer. | 19 Se, jeg har givet jer myndighed til at træde på slanger og skorpioner og over hele fjendens magt, og han skal slet ikke kunne gøre jer nogen skade. | 19 Behold, I give unto you power to tread on serpents and scorpions, and over all the power of the enemy: and nothing shall by any means hurt you. |
| 20 Dog, glæd jer ikke over, at ånderne adlyder jer; men glæd jer over, at jeres navne er indskrevet i himlene.« | 20 Dog glæd jer ikke over, at ånderne er jer lydige; men glæd jer over, at jeres navne er indskrevet i Himlene.« | 20 Notwithstanding in this rejoice not, that the spirits are subject unto you; but rather rejoice, because your names are written in heaven. |
| 21 I samme stund jublede Jesus i Helligånden og sagde: »Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje. | 21 I den samme stund frydede Jesus sig i Helligånden og sagde: »Jeg priser dig, Fader, Himmelens og jordens Herre! fordi du har skjult dette for de vise og kloge og åbenbaret det for de umyndige. Ja, Fader! thi således skete det, som var din vilje. | 21 In that hour Jesus rejoiced in spirit, and said, I thank thee, O Father, Lord of heaven and earth, that thou hast hid these things from the wise and prudent, and hast revealed them unto babes: even so, Father; for so it seemed good in thy sight. |
| 22 Alt har min fader overgivet mig, og ingen ved, hvem Sønnen er, undtagen Faderen, og ingen ved, hvem Faderen er, undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for.« | 22 Alt er overgivet mig af min Fader; og ingen kender, hvem Sønnener, uden Faderen, eller hvem Faderen er, uden Sønnen og den, for hvem Sønnen vil åbenbare ham.« | 22 All things are delivered to me of my Father: and no man knoweth who the Son is, but the Father; and who the Father is, but the Son, and he to whom the Son will reveal him. |
| 23 Så vendte han sig til disciplene og sagde til dem alene: »Salige er de øjne, som ser det, I ser. | 23 Så vendte han sig til disciplene, da han var ene med dem, og sagde: »Salige er de øjne, som ser det, I ser. | 23 And he turned him unto his disciples, and said privately, Blessed are the eyes which see the things that ye see: |
| 24 For jeg siger jer: Mange profeter og konger har ønsket at se det, I ser, og fik det ikke at se, og at høre det, I hører, og fik det ikke at høre." | 24 Thi jeg siger jer, at mange profeter og konger har ønsket at se det, I ser, men fik det ikke at se, og høre det, I hører, men fik det ikke at høre.« | 24 For I tell you, that many prophets and kings have desired to see those things which ye see, and have not seen them; and to hear those things which ye hear, and have not heard them. |
| 25 Da rejste en lovkyndig sig og ville sætte Jesus på prøve og spurgte ham: »Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv.« | 25 Og se, en lovkyndig stod op og stillede fælde for ham, idet han spurgte: »Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve evigt liv?« | 25 And, behold, a certain lawyer stood up, and tempted him, saying, Master, what shall I do to inherit eternal life? |
| 26 Han sagde til ham: »Hvad står der i loven? Hvad læser du dér?« | 26 Da sagde han til ham: »Hvad står der skrevet i loven, hvordan læser du?« | 26 He said unto him, What is written in the law? how readest thou? |
| 27 Manden svarede: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv.« | 27 Han svarede og sagde: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele din styrke og med hele dit sind, og din næste som dig selv.« | 27 And he answering said, Thou shalt love the Lord thy God with all thy heart, and with all thy soul, and with all thy strength, and with all thy mind; and thy neighbour as thyself. |
| 28 Jesus sagde: »Du har svaret rigtigt. Gør det, så skal du leve.« | 28 Han sagde til ham: »Du har svaret rigtigt; gør dette, så skal du leve.« | 28 And he said unto him, Thou hast answered right: this do, and thou shalt live. |
| 29 Men han ville retfærdiggøre sig selv og spurgte Jesus: »Hvem er så min næste?« | 29 Men han ville retfærdiggøre sig og spurgte Jesus: »Hvem er så min næste?« | 29 But he, willing to justify himself, said unto Jesus, And who is my neighbour? |
| 30 Jesus svarede og sagde: »En mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød. | 30 Jesus svarede og sagde: »En mand gik ned fra Jerusalem til Jeriko, og han faldt i hænderne på røvere. De tog hans klæder fra ham og slog ham fordærvet; så gik de bort og lod ham ligge halvdød. | 30 And Jesus answering said, A certain man went down from Jerusalem to Jericho, and fell among thieves, which stripped him of his raiment, and wounded him, and departed, leaving him half dead. |
| 31 Tilfældigvis kom en præst den samme vej; han så manden, men gik forbi. | 31 Tilfældigvis drog en præst ned ad den samme vej, og han så ham, men gik lige forbi. | 31 And by chance there came down a certain priest that way: and when he saw him, he passed by on the other side. |
| 32 Det samme gjorde levit, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi. | 32 Ligeledes kom en levit til stedet; også han så ham, men gik lige forbi. | 32 And likewise a Levite, when he was at the place, came and looked on him, and passed by on the other side. |
| 33 Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. | 33 Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen i nærheden af ham, og da han så ham, ynkedes han inderligt. | 33 But a certain Samaritan, as he journeyed, came where he was: and when he saw him, he had compassion on him, |
| 34 Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham. | 34 Han gik hen til ham, forbandt hans sår og hældte olie og vin på dem, løftede ham op på sit eget ridedyr og førte ham til et herberge og sørgede for ham. | 34 And went to him, and bound up his wounds, pouring in oil and wine, and set him on his own beast, and brought him to an inn, and took care of him. |
| 35 Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage. | 35 Og den næste dag tog han to denarer frem og gav værten dem og sagde: »Sørg for ham, og hvad du mere lægger ud, skal jeg betale dig, når jeg kommer tilbage igen.« | 35 And on the morrow when he departed, he took out two pence, and gave them to the host, and said unto him, Take care of him; and whatsoever thou spendest more, when I come again, I will repay thee. |
| 36 Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder.« | 36 Hvem af de tre synes du nu har vist sig at være den mands næste, der faldt iblandt røvere?« | 36 Which now of these three, thinkest thou, was neighbour unto him that fell among the thieves? |
| 37 Den lovkyndige svarede: »Han, som viste ham barmhjertighed.« Og Jesus sagde: »Gå du hen og gør ligeså!« | 37 Han svarede: »Den, som øvede barmhjertighed imod ham.« Da sagde Jesus til ham: »Gå du hen og gør ligeså!« | 37 And he said, He that showed mercy on him. Then said Jesus unto him, Go, and do thou likewise. |
| 38 Mens de var på vandring, kom Jesus engang ind i en landsby, og en kvinde ved navn Martha tog imod ham. | 38 Og mens de var på vandring, gik han ind i en landsby; dér var der en kvinde ved navn Marta, som tog imod ham i sit hus. | 38 Now it came to pass, as they went, that he entered into a certain village: and a certain woman named Martha received him into her house. |
| 39 Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord. | 39 Hun havde en søster, som hed Maria, og hun satte sig ned ved Herrens fødder og hørte på hans ord. | 39 And she had a sister called Mary, which also sat at Jesus' feet, and heard his word. |
| 40 Men Martha var travlt optaget af at sørge for ham. Hun kom hen og sagde: »Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.« | 40 Men Marta havde travlt med meget husligt arbejde, og hun kom hen og sagde: »Herre! bryder du dig ikke om, at min søster har ladet mig være ene om arbejdet? sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.« | 40 But Martha was cumbered about much serving, and came to him, and said, Lord, dost thou not care that my sister hath left me to serve alone? bid her therefore that she help me. |
| 41 Men Herren svarede hende: »Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. | 41 Men Herren svarede og sagde til hende: »Marta! Marta! du gør dig bekymring og uro med mange ting | 41 And Jesus answered and said unto her, Martha, Martha, thou art careful and troubled about many things: |
| 42 Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.« | 42 men ét er nødvendigt. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.« | 42 But one thing is needful: and Mary hath chosen that good part, which shall not be taken away from her. |