Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Lukasevangeliet 11

1992

1948

King James Version

1 Og det skete, da han var et sted og bad, at en af disciplene sagde til ham, da han holdt op med at bede: »Herre, lær os at bede, ligesom Johannes lærte sine disciple det.« 1 Engang da han var på et sted for at bede, skete det, da han holdt op, at en af hans disciple sagde til ham: »Herre! lær os at bede, ligesom også Johannes lærte sine disciple det.« 1 And it came to pass, that, as he was praying in a certain place, when he ceased, one of his disciples said unto him, Lord, teach us to pray, as John also taught his disciples.
2 Han sagde til dem: »Når I beder, skal I sige: Fader! Helliget blive dit navn, komme dit rige; 2 Da sagde han til dem: »Når I beder, skal I sige: »Fader, helliget vorde dit navn; komme dit rige; 2 And he said unto them, When ye pray, say, Our Father which art in heaven, Hallowed be thy name. Thy kingdom come. Thy will be done, as in heaven, so in earth.
3 giv os hver dag vort daglige brød, 3 giv os hver dag vort daglige brød; 3 Give us day by day our daily bread.
4 og forlad os vore synder, for også vi forlader selv enhver, som er skyldig over for os, og led os ikke ind i fristelse.« 4 og forlad os vore synder, thi også vi forlader enhver, som er skyldig over for os; og led os ikke ind i fristelse!« 4 And forgive us our sins; for we also forgive every one that is indebted to us. And lead us not into temptation; but deliver us from evil.
5 Han sagde også til dem: »Hvis en af jer har en ven og midt om natten går hen til ham og siger: Kære ven, lån mig tre brød, 5 Og han sagde til dem: »Om nogen af jer har en ven og midt om natten går hen til ham og siger til ham: »Kære! lån mig tre brød, 5 And he said unto them, Which of you shall have a friend, and shall go unto him at midnight, and say unto him, Friend, lend me three loaves;
6 for en ven af mig er kommet rejsende, og jeg har ikke noget at byde ham, 6 for en ven af mig er kommen rejsende til mig, og jeg har ikke noget at sætte for ham!« 6 For a friend of mine in his journey is come to me, and I have nothing to set before him?
7 og han så svarer derinde fra: Spar mig for det besvær! Døren er allerede låst, og mine børn og jeg selv er gået i seng. Jeg kan ikke stå op og give dig noget 7 og han derinde fra så ville svare og sige: »Vold mig ikke besvær; døren er allerede lukket, og både mine børn og jeg selv er gået i seng; jeg kan ikke stå op og give dig noget« 7 And he from within shall answer and say, Trouble me not: the door is now shut, and my children are with me in bed; I cannot rise and give thee.
8 ? jeg siger jer: Selv om han ikke står op og giver ham noget for venskabs skyld, vil han dog på grund af hans påtrængenhed rejse sig og give ham, hvad han har brug for. 8 jeg siger jer: Selv om han ikke står op og giver ham det, fordi han er hans ven, så vil han dog for hans påtrængenheds skyld stå op og give ham, hvad han behøver. 8 I say unto you, Though he will not rise and give him, because he is his friend, yet because of his importunity he will rise and give him as many as he needeth.
9 Jeg siger jer: Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. 9 Og jeg siger jer: Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. 9 And I say unto you, Ask, and it shall be given you; seek, and ye shall find; knock, and it shall be opened unto you.
10 For enhver, som beder, får; og den, der søger, finder; og den, der banker på, lukkes der op for. 10 Thi enhver, som beder, han får, og den, som søger, han finder, og den, som banker på, for ham skal der lukkes op. 10 For every one that asketh receiveth; and he that seeketh findeth; and to him that knocketh it shall be opened.
11 Hvilken far iblandt jer vil give sin søn en slange, når han beder ham om en fisk, 11 Findes der mon nogen fader iblandt jer, som vil give sin søn en sten, når han beder om brød, eller når hans søn beder om en fisk, så i stedet for en fisk vil give ham en slange? 11 If a son shall ask bread of any of you that is a father, will he give him a stone? or if he ask a fish, will he for a fish give him a serpent?
12 eller give ham en skorpion, når han beder om et æg? 12 Eller når han beder om et æg, mon han så vil give ham en skorpion? 12 Or if he shall ask an egg, will he offer him a scorpion?
13 Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen i himlen give Helligånden til dem der beder ham!« 13 Når da I, som er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen fra Himmelen give Helligånden til dem, som beder ham!« 13 If ye then, being evil, know how to give good gifts unto your children: how much more shall your heavenly Father give the Holy Spirit to them that ask him?
14 Engang var han ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. 14 Han uddrev en ond ånd, og den var stum; og da den onde ånd var faret ud, skete det, at den stumme talte, og skarerne undrede sig. 14 And he was casting out a devil, and it was dumb. And it came to pass, when the devil was gone out, the dumb spake; and the people wondered.
15 Men nogle af dem sagde: »Det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne.« 15 Men nogle af dem sagde: »Det er ved hjælp af Beelzebul, de onde ånders fyrste, han uddriver onde ånder.« 15 But some of them said, He casteth out devils through Beelzebub the chief of the devils.
16 Andre ville sætte ham på prøve og krævede et tegn fra himlen af ham. 16 Men andre ville sætte ham på prøve og krævede et tegn fra Himmelen af ham. 16 And others, tempting him, sought of him a sign from heaven.
17 Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem: »Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og hus falder over hus. 17 Men da han kendte deres tanker, sagde han til dem: »Ethvert rige, som er kommet i splid med sig selv, lægges øde, og hus falder over hus. 17 But he, knowing their thoughts, said unto them, Every kingdom divided against itself is brought to desolation; and a house divided against a house falleth.
18 Hvis nu også Satan er kommet i splid med sig selv, hvordan kan hans rige så bestå? I siger jo, at jeg uddriver dæmonerne ved Beelzebul. 18 Men hvis også Satan er kommen i splid med sig selv, hvorledes kan hans rige da bestå? Thi I siger, at jeg uddriver onde ånder ved Beelzebuls hjælp. 18 If Satan also be divided against himself, how shall his kingdom stand? because ye say that I cast out devils through Beelzebub.
19 Men hvis jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne folk dem så? Derfor skal de være jeres dommere. 19 Men hvis jeg uddriver onde ånder ved Beelzebul, ved hvis hjælp uddriver så jeres egne tilhængere dem? Derfor skal de være jeres dommere. 19 And if I by Beelzebub cast out devils, by whom do your sons cast them out? therefore shall they be your judges.
20 Men hvis det er ved Guds finger, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer. 20 Men hvis jeg uddriver onde ånder ved Guds finger, så er jo Guds rige kommet til jer. 20 But if I with the finger of God cast out devils, no doubt the kingdom of God is come upon you.
21 Når en stærk mand fuldt bevæbnet vogter sin gård, kan hans ejendele være i fred. 21 Når den Stærke fuldt rustet vogter sin gård, bliver det, han ejer, i fred. 21 When a strong man armed keepeth his palace, his goods are in peace:
22 Men kommer der en, der er stærkere, og overvinder ham, tager han skaks alle de våben, som den anden havde sat sin lid til, og fordeler byttet. 22 Men når en, der er stærkere end han, angriber og overvinder ham, så tager han hans fulde rustning, som han satte sin lid til, og uddeler byttet. 22 But when a stronger than he shall come upon him, and overcome him, he taketh from him all his armour wherein he trusted, and divideth his spoils.
23 Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 23 Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, spreder. 23 He that is not with me is against me: and he that gathereth not with me scattereth.
24 Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men uden at finde den. Så siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. 24 Når den urene ånd er faret ud af mennesket, vandrer den gennem vandløse steder og søger hvile; og når den ikke finder den, siger den: »Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg gik ud af.« 24 When the unclean spirit is gone out of a man, he walketh through dry places, seeking rest; and finding none, he saith, I will return unto my house whence I came out.
25 Og når den kommer, finder den det fejet og prydet. 25 Og når den kommer, finder den det fejet og pyntet. 25 And when he cometh, he findeth it swept and garnished.
26 Så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind der. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første.« 26 Så går den bort og henter syv andre ånder, værre end den selv, og de kommer ind og tager bolig der; da bliver det sidste værre for dette menneske end det første.« 26 Then goeth he, and taketh to him seven other spirits more wicked than himself; and they enter in, and dwell there: and the last state of that man is worse than the first.
27 Mens han sagde det, var der en kvinde i skaren, der råbte: »Saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!« 27 Medens han sagde dette, skete det, at en kvinde af skaren opløftede sin røst og sagde til ham: »Saligt det moderliv, som bar dig, og det bryst, du diede.« 27 And it came to pass, as he spake these things, a certain woman of the company lifted up her voice, and said unto him, Blessed is the womb that bare thee, and the paps which thou hast sucked.
28 Men han svarede: »Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!« 28 Men han svarede: »Ja, salige er de, som hører Guds ord og bevarer det.« 28 But he said, Yea rather, blessed are they that hear the word of God, and keep it.
29 For som Jonas blev et tegn for dem i Nineve, sådan skal Menneskesønnen også blive det for denne slægt. 29 Da skarerne stimlede sammen, tog han til orde og sagde: »Denne slægt er en ond slægt; et tegn kræver den, men der skal intet andet tegn gives den end Jonas« tegn. 29 For as Jonas was a sign unto the Ninevites, so shall also the Son of man be to this generation.
30 Da skarerne stimlede sammen, begyndte Jesus at tale: »Denne slægt er en ond slægt. Den kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end Jonastegnet. 30 Thi ligesom Jonas blev et tegn for Nineves indbyggere, således skal Menneskesønnen være det for denne slægt.30 And when the people were gathered thick together, he began to say, This is an evil generation: they seek a sign; and there shall no sign be given it, but the sign of Jonas the prophet.
31 Sydens dronning skal opstå ved dom men sammen med dem, der hører denne slægt til, og dømme dem, for hun kom fra jordens fjerneste egne for at lytte til Salomos visdom, og se, her er mere end Salomo. 31 Dronningen fra Syden skal ved dommen rejse sig sammen med mændene af denne slægt og bringe fordømmelse over dem; thi hun kom fra jordens fjerneste egne for at høre Salomons visdom; og se, her er mere end Salomon. 31 The queen of the south shall rise up in the judgment with the men of this generation, and condemn them: for she came from the utmost parts of the earth to hear the wisdom of Solomon; and, behold, a greater than Solomon is here.
32 Og mænd fra Nineve skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og dømme den, for de omvendte sig ved Jonas' prædiken, og se, her er mere end Jonas. 32 Mænd fra Nineve skal stå op ved dommen sammen med denne slægt og bringe fordømmelse over den; thi de omvendte sig ved Jonas' prædiken; og se, her er mere end Jonas. 32 The men of Nineve shall rise up in the judgment with this generation, and shall condemn it: for they repented at the preaching of Jonas; and, behold, a greater than Jonas is here.
33 Ingen tænder et lys og sætter det ned i kælderen eller ind under en skæppe; man sætter det i en stage, så de, der kommer ind, kan se lyset. 33 Ingen tænder et lys og sætter det i kælderen eller under en skæppe; men han sætter det på en lysestage, for at de, som kommer ind, kan se det skinne. 33 No man, when he hath lighted a candle, putteth it in a secret place, neither under a bushel, but on a candlestick, that they which come in may see the light.
34 Dit øje er legemets lys. Når dit øje er klart, er også hele dit legeme lyst; men er det mat, er også dit legeme mørkt. 34 Dit øje er legemets lys; hvis altså dit øje er sundt, er også hele dit legeme i lys, men hvis det er sygt, er også dit legeme i mørke. 34 The light of the body is the eye: therefore when thine eye is single, thy whole body also is full of light; but when thine eye is evil, thy body also is full of darkness.
35 Se derfor til, at lyset i dig ikke er mørke! 35 Se derfor til, at ikke det lys, der er i dig, er mørke. 35 Take heed therefore that the light which is in thee be not darkness.
36 Hvis altså hele dit legeme er lyst og ingen del mørk, så vil det være helt lyst, som når lysets stråler skinner på dig.« 36 Hvis nu hele dit legeme er i lys, så ingen del deraf er i mørke, vil det være i fuldt lys, som når lampen lyser på dig med sit klare skin.« 36 If thy whole body therefore be full of light, having no part dark, the whole shall be full of light, as when the bright shining of a candle doth give thee light.
37 Mens han talte, indbød en farisæer ham til at spise hos sig, og Jesus gik ind og satte sig til bords. 37 Da han havde talt, indbød en farisæer ham til at spise til middag hos sig; og han gik ind og satte sig til bords. 37 And as he spake, a certain Pharisee besought him to dine with him: and he went in, and sat down to meat.
38 Farisæeren undrede sig, da han så, at han ikke vaskede sig før måltidet. 38 Men farisæeren undrede sig, da han så, at han ikke først vaskede sig før måltidet. 38 And when the Pharisee saw it, he marvelled that he had not first washed before dinner.
39 Men Herren sagde til ham: »I farisæere renser bæger og fad udenpå, men indeni er I fulde af rovlyst og ondskab. 39 Herren sagde da til ham: »I farisæere renser nu det udvendige af bæger og fad; men jeres indre er fuldt af rovlyst og ondskab. 39 And the Lord said unto him, Now do ye Pharisees make clean the outside of the cup and the platter; but your inward part is full of ravening and wickedness.
40 Tåber! Han, som har skabt det ydre, skabte han ikke også det indre? 40 I dårer«! har han, som skabte det ydre, da ikke også skabt det indre? 40 Ye fools, did not he that made that which is without make that which is within also?
41 Men giv det, der er indeni, som almisse; så er alting rent for jer. 41 Men giv det, der er indeni, som almisse; se, så er alt rent for jer! 41 But rather give alms of such things as ye have; and, behold, all things are clean unto you.
42 Ve jer, farisæere! I giver tiende af mynte og rude og af alle slags grønsager, men kommer let om ved ret og kærlighed til Gud. Det ene skal gøres og det andet ikke forsømmes. 42 Men ve jer, I farisæere! thi I giver tiende af mynte og rude og alle slags grønsager, men ret og kærlighed til Gud går I let hen over; det ene burde I gøre og, ikke forsømme det andet. 42 But woe unto you, Pharisees! for ye tithe mint and rue and all manner of herbs, and pass over judgment and the love of God: these ought ye to have done, and not to leave the other undone.
43 Ve jer, farisæere! I holder af at sidde øverst i synagogen og lade jer hilse på torvet. 43 Ve jer, I farisæere! thi I elsker de fornemste sæder i synagogerne og at blive hilst på torvene. 43 Woe unto you, Pharisees! for ye love the uppermost seats in the synagogues, and greetings in the markets.
44 Ve jer! I er som grave, der ikke er afmærkede, og som folk går hen over uden at vide det.« 44 Ve jer, thi I er ligesom grave, man ikke lægger mærke til, og som folk går hen over uden at vide det.« 44 Woe unto you, scribes and Pharisees, hypocrites! for ye are as graves which appear not, and the men that walk over them are not aware of them.
45 Da sagde en af de lovkyndige: »Mester, ved at sige sådan krænker du også os.« 45 En af de lovkyndige tog da til orde og sagde til ham: »Mester! når du siger sådan, krænker du også os.« 45 Then answered one of the lawyers, and said unto him, Master, thus saying thou reproachest us also.
46 Han svarede: »Ve også jer, I lovkyndige! I læsser byrder på mennesker, som ikke er til at bære, men selv rører I dem ikke med en lillefinger. 46 Men han sagde: »Ve også jer, I lovkyndige! thi I pålægger menneskene byrder, som er vanskelige at bære, men selv vil I ikke røre byrderne med én af jeres fingre. 46 And he said, Woe unto you also, ye lawyers! for ye lade men with burdens grievous to be borne, and ye yourselves touch not the burdens with one of your fingers.
47 Ve jer! I bygger gravmæler over profeterne, men det var jeres fædre, som slog dem ihjel. 47 Ve jer, thi I bygger gravmæler over profeterne, og det var jeres fædre, som slog dem ihjel. 47 Woe unto you! for ye build the sepulchres of the prophets, and your fathers killed them.
48 Altså er I vidner om jeres fædres gerninger og bifalder dem; for de slog dem ihjel, og I bygger gravmæler over dem. 48 Altså er I vidner om jeres fædres gerninger og bifalder dem; thi de slog dem ihjel, og I bygger dem grave! 48 Truly ye bear witness that ye allow the deeds of your fathers: for they indeed killed them, and ye build their sepulchres.
49 Derfor har også Guds visdom sagt: 'Jeg vil sende profeter og apostle til dem, og nogle af dem vil de slå ihjel og forfølge, 49 Derfor har også Guds visdom sagt: »Jeg vil sende profeter og apostle til dem, og nogle af dem skal de slå ihjel og forfølge, 49 Therefore also said the wisdom of God, I will send them prophets and apostles, and some of them they shall slay and persecute:
50 så at denne slægt kan kræves til regnskab for alle profeternes blod, der er udgydt, fra verden blev grundlagt, 50 så at alle profeternes blod, som er udgydt fra verdens grundlæggelse, skal kræves af denne slægt, 50 That the blood of all the prophets, which was shed from the foundation of the world, may be required of this generation;
51 lige fra Abels blod til blodet af Zakarias, som blev dræbt mellem alteret og templet.' Ja, jeg siger jer: Denne slægt skal kræves til regnskab for det. 51 Lige fra Abels blod til blodet af Zakarias, som blev dræbt imellem alteret og templet;« ja, jeg siger jer: det skal kræves af denne slægt. 51 From the blood of Abel unto the blood of Zacharias, which perished between the altar and the temple: verily I say unto you, It shall be required of this generation.
52 Ve jer, lovkyndige! I har taget kundskabens nøgle. Selv er I ikke gået ind, og dem, der ville ind, har I hindret i det.« 52 Ve jer, I lovkyndige! thi I har taget kundskabens nøgle; selv er I ikke gået ind, og dem, som ville gå ind, har I hindret deri.« 52 Woe unto you, lawyers! for ye have taken away the key of knowledge: ye entered not in yourselves, and them that were entering in ye hindered.
53 Da han gik bort derfra, begyndte de skriftkloge og farisæerne at trænge hårdt ind på ham og udspørge ham om mange ting, 53 Da han gik bort derfra, begyndte de skriftkloge og farisæerne at trænge stærkt ind på ham og at udfritte ham om flere ting; 53 And as he said these things unto them, the scribes and the Pharisees began to urge him vehemently, and to provoke him to speak of many things:
54 mens de lurede på ham for at fange ham i noget af det, han svarede. 54 de lurede nemlig på ham for at opsnappe en eller anden ytring af ham.54 Laying wait for him, and seeking to catch something out of his mouth, that they might accuse him.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel