Lukasevangeliet 13 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 På den tid kom nogle og fortalte ham om de galilæere, hvis blod Pilatus havde blandet med blodet fra deres offerdyr. | 1 Ved samme tid kom der nogle og fortalte ham om de galilæere, hvis blod Pilatus havde blandet med blodet af deres slagtofre. | 1 There were present at that season some that told him of the Galilaeans, whose blood Pilate had mingled with their sacrifices. |
| 2 Og han sagde til dem: »Mener I, at de var større syndere end alle andre galilæere, siden det gik dem sådan? | 2 Da svarede han og sagde til dem: »Mener I, at disse galilæere var større syndere end alle de andre galilæere, fordi det gik dem så ilde? | 2 And Jesus answering said unto them, Suppose ye that these Galilaeans were sinners above all the Galilaeans, because they suffered such things? |
| 3 Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de. | 3 Nej, siger jeg jer; men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme på samme vis. | 3 I tell you, Nay: but, except ye repent, ye shall all likewise perish. |
| 4 Eller de atten, som tårnet i Siloa styrtede ned over og dræbte ? mener I, at de var mere skyldige end alle andre i Jerusalem? | 4 Eller de atten, som blev slået ihjel, da tårnet i Siloam faldt ned over dem, mener I, at de var mere skyldige end alle andre mennesker, som bor i Jerusalem? | 4 Or those eighteen, upon whom the tower in Siloam fell, and slew them, think ye that they were sinners above all men that dwelt in Jerusalem? |
| 5 Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de.« | 5 Nej, siger jeg jer; men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme på samme måde.« | 5 I tell you, Nay: but, except ye repent, ye shall all likewise perish. |
| 6 Så fortalte han denne lignelse: »En mand havde et figentræ, som var plantet i hans vingård, og han kom og ledte efter frugt på det, men fandt ingen. | 6 Og han fortalte denne lignelse: »En mand havde et figentræ, som var plantet i hans vingård; og han kom og ledte efter frugt på det, men han fandt ingen. | 6 He spake also this parable; A certain man had a fig tree planted in his vineyard; and he came and sought fruit thereon, and found none. |
| 7 Han sagde da til gartneren: I tre år er jeg nu kommet og har ledt efter frugt på dette figentræ uden at finde nogen. Hug det om! Hvorfor skal det stå og tage plads op til ingen nytte? | 7 Så sagde han til vingårdsmanden: »Se, i tre år er jeg nu kommen og har ledt efter frugt på det figentræ uden at finde nogen; hug det om; hvorfor skal det tilmed tage kraften af jorden?« | 7 Then said he unto the dresser of his vineyard, Behold, these three years I come seeking fruit on this fig tree, and find none: cut it down; why cumbereth it the ground? |
| 8 Men han svarede: Herre, lad det stå et år til, så skal jeg få gravet omkring det og givet det gødning. | 8 Men han svarede og sagde til ham: »Herre! lad det stå endnu dette år, til jeg får gravet om det og givet det gødning; | 8 And he answering said unto him, Lord, let it alone this year also, till I shall dig about it, and dung it: |
| 9 Måske bærer det så frugt næste år. Hvis ikke, kan du hugge det om.« | 9 måske vil det da bære frugt for fremtiden; men hvis ikke, så kan du hugge det om!« | 9 And if it bear fruit, well: and if not, then after that thou shalt cut it down. |
| 10 På en sabbat underviste Jesus i en af synagogerne. | 10 Medens han på en sabbat lærte i en af synagogerne, | 10 And he was teaching in one of the synagogues on the sabbath. |
| 11 Der var der en kvinde, som i atten år havde været plaget af en sygdomsånd. Hun var krumbøjet og ude af stand til at rette sig helt op. | 11 se, da var der en kvinde, som havde haft en sygdomsånd i atten år, så hun var krumbøjet og ude af stand til at rette sig helt op. | 11 And, behold, there was a woman which had a spirit of infirmity eighteen years, and was bowed together, and could in no wise lift up herself. |
| 12 Da Jesus så hende, kaldte han på hende og sagde: »Kvinde, du er løst fra din sygdom.« | 12 Da nu Jesus så hende, kaldte han på hende og sagde til hende: »Kvinde! du er løst fra din sygdom;« | 12 And when Jesus saw her, he called her to him, and said unto her, Woman, thou art loosed from thine infirmity. |
| 13 Han lagde hænderne på hende, og straks rettede hun sig op og priste Gud. | 13 så lagde han hænderne på hende, og straks rettede hun sig op og priste Gud. | 13 And he laid his hands on her: and immediately she was made straight, and glorified God. |
| 14 Men synagogeforstanderen, som var vred over, at Jesus helbredte på en sabbat, sagde til skaren: »Seks dage er bestemt til arbejde, og på dem kan I derfor komme og lade jer helbrede, men ikke på sabbatten.« | 14 Men synagogeforstanderen, som harmedes, fordi Jesus helbredte på en sabbat, tog til orde og sagde til folkeskaren: »Der er seks hverdage, på hvilke man bør arbejde; på dem kan I jo komme og lade jer helbrede, men ikke på sabbatsdagen!« | 14 And the ruler of the synagogue answered with indignation, because that Jesus had healed on the sabbath day, and said unto the people, There are six days in which men ought to work: in them therefore come and be healed, and not on the sabbath day. |
| 15 Da svarede Herren ham: »I hyklere, vil ikke hver eneste af jer løse sin okse eller sit æsel fra krybben og trække dem hen og vande dem, selv om det er sabbat? | 15 Da svarede Herren ham og sagde: »I hyklere! løser ikke enhver af jer sin okse eller sit æsel fra krybben og trækker dem til vands, selv om det er sabbat? | 15 The Lord then answered him, and said, Thou hypocrite, doth not each one of you on the sabbath loose his ox or his ass from the stall, and lead him away to watering? |
| 16 Men denne Abrahams datter, som Satan har holdt bundet i hele atten år, burde hun ikke løses af denne lænke på sabbatten?« | 16 Og denne kvinde, en Abrahams datter, som Satan har holdt lænket, tænk, i atten år, burde hun ikke løses fra denne lænke på sabbatsdagen?« | 16 And ought not this woman, being a daughter of Abraham, whom Satan hath bound, lo, these eighteen years, be loosed from this bond on the sabbath day? |
| 17 Da han sagde det, blev alle hans modstandere gjort til skamme, men hele skaren glædede sig over alt det herlige, han gjorde. | 17 Da han sagde dette, blev alle hans modstandere skamfulde; men hele skaren glædede sig over alle de herlige gerninger, han gjorde. | 17 And when he had said these things, all his adversaries were ashamed: and all the people rejoiced for all the glorious things that were done by him. |
| 18 Så sagde han: »Hvad ligner Guds rige? Hvad skal jeg sammenligne det med? | 18 Han sagde da: »Hvad ligner Guds rige, og hvad skal jeg sammenligne det med? | 18 Then said he, Unto what is the kingdom of God like? and whereunto shall I resemble it? |
| 19 Det ligner et sennepsfrø, som en mand tog og såede i sin have, og det voksede op og blev et helt træ, og himlens fugle byggede rede i dets grene.« | 19 Det ligner et sennepsfrø, som en mand tog og lagde i sin have; og det voksede og blev til et træ, og himmelens fugle byggede rede i dets grene.« | 19 It is like a grain of mustard seed, which a man took, and cast into his garden; and it grew, and waxed a great tree; and the fowls of the air lodged in the branches of it. |
| 20 Han sagde også: »Hvad skal jeg sammenligne Guds rige med? | 20 Endvidere sagde han: »Hvad skal jeg sammenligne Guds rige med? | 20 And again he said, Whereunto shall I liken the kingdom of God? |
| 21 Det ligner en surdej, som en kvinde tog og kom i tre mål hvedemel, til det hele var gennemsyret.« | 21 Det ligner en surdej, som en kvinde tog og kom i tre mål hvedemel, indtil det blev gennemsyret alt sammen.« | 21 It is like leaven, which a woman took and hid in three measures of meal, till the whole was leavened. |
| 22 På sin vej mod Jerusalem vandrede han gennem byer og landsbyer og underviste. | 22 Og han gik fra by til by og fra landsby til landsby og lærte, medens han var på vej mod Jerusalem. | 22 And he went through the cities and villages, teaching, and journeying toward Jerusalem. |
| 23 Der var en, der spurgte ham: »Herre, er det kun nogle få, som bliver frelst.« Han svarede dem: | 23 Og der var en mand, som spurgte ham: »Herre! er det kun få, som bliver frelst?« Da sagde han til dem: | 23 Then said one unto him, Lord, are there few that be saved? And he said unto them, |
| 24 »Kæmp for at komme ind gennem den snævre port; for jeg siger jer: Mange skal stræbe efter at komme ind, men de vil ikke kunne. | 24 »Kæmp I for at komme igennem den snævre port; thi mange, siger jeg jer, skal søge at komme ind og ikke formå det. | 24 Strive to enter in at the strait gate: for many, I say unto you, will seek to enter in, and shall not be able. |
| 25 Når husets herre først har rejst sig og lukket døren, og I stiller jer udenfor og banker på døren og råber: Herre, luk os ind! ? så vil han svare jer: Jeg ved ikke, hvor I er fra. | 25 Når husbonden først er stået op og har lukket døren, og I står udenfor og begynder at banke på døren og sige: »Herre! luk op for os! « da vil han svare og sige til jer: »Jeg ved ikke, hvor I er fra.« | 25 When once the master of the house is risen up, and hath shut to the door, and ye begin to stand without, and to knock at the door, saying, Lord, Lord, open unto us; and he shall answer and say unto you, I know you not whence ye are: |
| 26 Når I så siger: Vi har spist og drukket sammen med dig, og du har undervist i vore gader, vil han svare: | 26 Så vil I begynde at sige: »Vi har da spist og drukket for dine øjne, og du har lært på vore gader. « | 26 Then shall ye begin to say, We have eaten and drunk in thy presence, and thou hast taught in our streets. |
| 27 Jeg ved ikke, hvor I er fra. Bort fra mig, alle I, som øver uret! | 27 Men han skal svare og sige til jer: »Jeg ved ikke, hvorfra I er; gå bort fra mig alle I, som øver uret!« | 27 But he shall say, I tell you, I know you not whence ye are; depart from me, all ye workers of iniquity. |
| 28 Dér skal der være gråd og tænderskæren, når I ser Abraham og Isak og Jakob og alle profeterne i Guds rige, mens I selv kastes udenfor. | 28 Der skal der være gråd og tænderskæren, når I må se Abraham og Isak og Jakob og alle profeterne i Guds rige, mens I selv er kastet udenfor. | 28 There shall be weeping and gnashing of teeth, when ye shall see Abraham, and Isaac, and Jacob, and all the prophets, in the kingdom of God, and you yourselves thrust out. |
| 29 De skal komme fra øst og vest, fra nord og syd og sidde til bords i Guds rige. | 29 Og de skal komme fra øst og vest og fra nord og syd og sidde til bords i Guds rige. | 29 And they shall come from the east, and from the west, and from the north, and from the south, and shall sit down in the kingdom of God. |
| 30 Og da skal nogle af de sidste blive de første, og nogle af de første de sidste.« | 30 Og se, nogle af de sidste skal være blandt de første, og nogle af de første skal være blandt de sidste.« | 30 And, behold, there are last which shall be first, and there are first which shall be last. |
| 31 I det samme kom der nogle farisæere og sagde til ham: »Bryd op og tag herfra, for Herodes vil slå dig ihjel.« | 31 I samme stund kom nogle farisæere og sagde til ham: »Gå, bort, og drag herfra; thi Herodes har i sinde at slå dig ihjel!« | 31 The same day there came certain of the Pharisees, saying unto him, Get thee out, and depart hence: for Herod will kill thee. |
| 32 Men Jesus svarede: »Gå hen og sig til den ræv: Se, jeg uddriver dæmoner og foretager helbredelser i dag og i morgen, og den tredje dag er jeg ved målet. | 32 Da sagde han til dem: »Gå hen og sig til denne ræv: Se, jeg uddriver onde ånder og helbreder syge i dag og i morgen, og på den tredje dag er jeg ved målet. | 32 And he said unto them, Go ye, and tell that fox, Behold, I cast out devils, and I do cures to day and to morrow, and the third day I shall be perfected. |
| 33 Men i dag og i morgen og i overmorgen skal jeg vandre, for en profet kan ikke dræbes andre steder end i Jerusalem. | 33 Men jeg må vandre i dag og i morgen og dagen derefter; thi det er udelukket, at en profet bliver dræbt andre steder end i Jerusalem. | 33 Nevertheless I must walk to day, and to morrow, and the day following: for it cannot be that a prophet perish out of Jerusalem. |
| 34 Jerusalem, Jerusalem! du, som slår profeterne ihjel og stener dem, der er sendt til dig. Hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke. | 34 Jerusalem! Jerusalem! du, som ihjelslår profeterne og stener dem, der er sendt til dig! hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn, som hønen samler kyllingerne under sine vinger! Og I ville ikke. | 34 O Jerusalem, Jerusalem, which killest the prophets, and stonest them that are sent unto thee; how often would I have gathered thy children together, as a hen doth gather her brood under her wings, and ye would not! |
| 35 Se, jeres hus bliver overladt til jer selv. Jeg siger jer: I skal ikke se mig mere, før den dag kommer, da I siger: Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!« | 35 Se, jeres hus bliver overladt til jer selv! Men jeg siger jer: I skal ikke se mig, før den tid kommer, da I siger: »Velsignet være den, som kommer i Herrens navn.« | 35 Behold, your house is left unto you desolate: and verily I say unto you, Ye shall not see me, until the time come when ye shall say, Blessed is he that cometh in the name of the Lord. |