Lukasevangeliet 14 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 Engang på en sabbat var Jesus kommet ind for at spise hos en af de ledende farisæere, og de sad og holdt øje med ham. | 1 Det skete på en sabbat, at han kom ind hos en af de ledende farisæere for at holde måltid, og de holdt øje med ham. | 1 And it came to pass, as he went into the house of one of the chief Pharisees to eat bread on the sabbath day, that they watched him. |
| 2 Da stod der foran ham en mand, som led af vand i kroppen, | 2 Og se, der stod foran ham en mand, som havde vattersot. | 2 And, behold, there was a certain man before him which had the dropsy. |
| 3 og Jesus spurgte de lovkyndige og farisæerne: »Er det tilladt at helbrede på sabbatten eller ej.« | 3 Da tog Jesus til orde og sagde til de lovkyndige og farisæerne: »Har man lov til at helbrede på sabbaten eller ej?« | 3 And Jesus answering spake unto the lawyers and Pharisees, saying, Is it lawful to heal on the sabbath day? |
| 4 Men de sagde ingenting. Så rørte han ved manden og helbredte ham og lod ham gå. | 4 Men de tav. Så tog han på ham, og helbredte ham og lod ham gå igen. | 4 And they held their peace. And he took him, and healed him, and let him go; |
| 5 Derpå sagde han til dem: »Hvis en af jer har en søn eller en okse, som falder i en brønd, vil han så ikke straks trække dem op, selv om det er på en sabbat?« | 5 Derefter sagde han til dem: »Hvem af jer ville ikke, hvis hans søn eller okse faldt i en brønd, straks drage dem op, selv om det var på en sabbatsdag?« | 5 And answered them, saying, Which of you shall have an ass or an ox fallen into a pit, and will not straightway pull him out on the sabbath day? |
| 6 Det kunne de ikke svare på. | 6 Og det kunne de ikke give svar på. | 6 And they could not answer him again to these things. |
| 7 Da Jesus lagde mærke til, hvordan de indbudte udvalgte sig de øverste pladser ved bordet, fortalte han dem en lignelse: | 7 Da han nu lagde mærke til, hvordan de indbudte udvalgte sig de øverste pladser ved bordet, fortalte han dem en lignelse; han sagde til dem: | 7 And he put forth a parable to those which were bidden, when he marked how they chose out the chief rooms; saying unto them, |
| 8 »Når du bliver indbudt til et bryllup, så sæt dig ikke øverst ved bordet. Måske er der indbudt en, der er fornemmere end du, | 8 »Når nogen indbyder dig til gæstebud, så sæt dig ikke øverst til bords; måske er der indbudt en, som er fornemmere end du, | 8 When thou art bidden of any man to a wedding, sit not down in the highest room; lest a more honourable man than thou be bidden of him; |
| 9 og så kommer han, der har indbudt jer begge, og siger til dig: Giv ham din plads! Så må du med skam indtage den nederste plads. | 9 så han, som indbød både dig og ham, kommer og siger til dig: »Lad denne mand få din plads! « og da vil du med skam få den nederste plads. | 9 And he that bade thee and him come and say to thee, Give this man place; and thou begin with shame to take the lowest room. |
| 10 Nej, når du bliver indbudt, gå da hen og sæt dig på den nederste plads, så at han, der indbød dig, kan komme og sige: Min ven, sæt dig højere op! Så bliver du hædret i alle gæsternes påsyn. | 10 Nej, når du bliver indbudt, så gå hen og sæt dig nederst; når så han kommer, som har indbudt dig, kan det være, han siger til dig: »Ven! sæt dig højere op!« så bliver det til ære for dig i alle gæsternes påsyn. | 10 But when thou art bidden, go and sit down in the lowest room; that when he that bade thee cometh, he may say unto thee, Friend, go up higher: then shalt thou have worship in the presence of them that sit at meat with thee. |
| 11 For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.« | 11 Thi enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges; og den, som ydmyger sig selv, skal ophøjes.« | 11 For whosoever exalteth himself shall be abased; and he that humbleth himself shall be exalted. |
| 12 Og til ham, der havde indbudt ham, sagde Jesus: »Når du indbyder til frokost eller til middag, så undlad at indbyde dine venner, dine brødre, dine slægtninge eller dine rige naboer, for at de ikke skal indbyde dig igen og gøre gengæld. | 12 Han sagde også til ham, som havde indbudt ham: »Når du beder gæster til middag eller aften, så indbyd ikke dine venner eller dine brødre eller dine slægtninge eller dine rige naboer, for at de måske skal indbyde dig igen og du få gengæld. | 12 Then said he also to him that bade him, When thou makest a dinner or a supper, call not thy friends, nor thy brethren, neither thy kinsmen, nor thy rich neighbours; lest they also bid thee again, and a recompense be made thee. |
| 13 Nej, når du vil holde en fest, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde. | 13 Men når du gør et gilde, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde! | 13 But when thou makest a feast, call the poor, the maimed, the lame, the blind: |
| 14 Da skal du være salig, for de har ikke noget at give dig til gengæld. Men det vil blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse.« | 14 Da skal du være salig; thi de har intet at gengælde dig med; men det skal blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse.« | 14 And thou shalt be blessed; for they cannot recompense thee: for thou shalt be recompensed at the resurrection of the just. |
| 15 Efter at have hørt det sagde en af gæsterne til ham: »Salig er den, som sidder til bords i Guds rige!« | 15 Da en af gæsterne hørte dette, sagde han til ham: »Salig er den, som holder måltid i Guds rige!« | 15 And when one of them that sat at meat with him heard these things, he said unto him, Blessed is he that shall eat bread in the kingdom of God. |
| 16 Jesus svarede: »Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange. | 16 Så sagde Jesus til ham: »Der var en mand, som ville gøre et stort festmåltid og indbød mange. | 16 Then said he unto him, A certain man made a great supper, and bade many: |
| 17 Da festen skulle begynde, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: Kom, nu er alt rede! | 17 Og ved den tid, da festen skulle holdes, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: »Kom! for nu er det rede. « | 17 And sent his servant at supper time to say to them that were bidden, Come; for all things are now ready. |
| 18 Men de gav sig alle som en til at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en mark og bliver nødt til at gå ud og se til den. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. | 18 Men de begyndte alle som én at undskylde sig. Den første sagde til ham: »Jeg har købt en mark og er nødt til at gå ud og se på den; jeg beder dig have mig undskyldt! « | 18 And they all with one consent began to make excuse. The first said unto him, I have bought a piece of ground, and I must needs go and see it: I pray thee have me excused. |
| 19 En anden sagde: Jeg har købt fem par okser og skal ud at prøve dem. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. | 19 Og en anden sagde: »Jeg har købt fem par okser, og nu skal jeg ud og prøve dem; jeg beder dig have mig undskyldt.« | 19 And another said, I have bought five yoke of oxen, and I go to prove them: I pray thee have me excused. |
| 20 Og en tredje sagde: Jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme. | 20 Og en sagde: »Jeg har taget mig en hustru til ægte, og derfor kan jeg ikke komme« | 20 And another said, I have married a wife, and therefore I cannot come. |
| 21 Tjeneren kom tilbage og fortalte sin herre dette. Da blev husets herre vred og sagde til tjeneren: Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind. | 21 Og tjeneren kom tilbage og fortalte sin herre det; da blev husbonden vred og sagde til sin tjener: »Gå straks ud på byens gader og stræder og før fattige og vanføre og blinde og lamme herind! « | 21 So that servant came, and showed his lord these things. Then the master of the house being angry said to his servant, Go out quickly into the streets and lanes of the city, and bring in hither the poor, and the maimed, and the halt, and the blind. |
| 22 Og tjeneren meldte: Herre, det er sket, som du befalede, men der er stadig plads. | 22 Og tjeneren meldte: »Herre! det er sket, som du befalede, men der er plads endnu.« | 22 And the servant said, Lord, it is done as thou hast commanded, and yet there is room. |
| 23 Så sagde herren til tjeneren: Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt. | 23 Da sagde herren til ham: »Gå ud på vejene og ved gærderne og nød dem til at gå ind, så mit hus kan blive fuldt. | 23 And the lord said unto the servant, Go out into the highways and hedges, and compel them to come in, that my house may be filled. |
| 24 For jeg siger jer: Ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid.« | 24 Thi jeg siger jer, at ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid.« | 24 For I say unto you, That none of those men which were bidden shall taste of my supper. |
| 25 Store skarer fulgtes med Jesus, og han vendte sig om og sagde til dem: | 25 Medens store skarer fulgtes med ham, vendte ham sig og sagde til dem: | 25 And there went great multitudes with him: and he turned, and said unto them, |
| 26 »Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel. | 26 »Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin fader og moder og hustru og børn og brødre og søstre, ja endog sit eget liv, kan han ikke være min discipel. | 26 If any man come to me, and hate not his father, and mother, and wife, and children, and brethren, and sisters, yea, and his own life also, he cannot be my disciple. |
| 27 Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel. | 27 Den, som ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel. | 27 And whosoever doth not bear his cross, and come after me, cannot be my disciple. |
| 28 Hvis en af jer vil bygge et tårn, sætter han sig så ikke først ned og beregner udgifterne for at se, om han har råd til at gøre det færdigt? | 28 Thi hvis nogen af jer vil bygge et tårn, sætter han sig så ikke først hen og regner ud, hvad det vil koste om han har nok til at få det færdigt? | 28 For which of you, intending to build a tower, sitteth not down first, and counteth the cost, whether he have sufficient to finish it? |
| 29 ? for at man ikke skal se ham lægge en sokkel uden at kunne fuldføre det, så alle giver sig til at håne ham | 29 For har han lagt grunden uden at kunne fuldføre det, så vil alle, som ser det, give sig til at spotte ham og sige: | 29 Lest haply, after he hath laid the foundation, and is not able to finish it, all that behold it begin to mock him, |
| 30 og siger: Den mand begyndte at bygge, men kunne ikke fuldføre det! | 30 »Den mand begyndte at bygge og kunne ikke fuldføre det.« | 30 Saying, This man began to build, and was not able to finish. |
| 31 Eller hvilken konge vil drage i krig mod en anden konge uden først at have sat sig ned for at overveje, om han med ti tusind mand er stærk nok til at møde ham, der kommer imod ham med tyve tusind? | 31 Eller hvis en konge vil drage ud for at føre krig mod en anden konge, sætter han sig så ikke først hen og rådslår, om han er i stand til med ti tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve tusinde? | 31 Or what king, going to make war against another king, sitteth not down first, and consulteth whether he be able with ten thousand to meet him that cometh against him with twenty thousand? |
| 32 Hvis ikke, sender han udsendinge for at forhøre sig om fredsbetingelserne, mens den anden endnu er langt borte. | 32 Hvis ikke, sender han udsendinge hen og underhandler om fredsbetingelserne, mens den anden endnu er langt borte. | 32 Or else, while the other is yet a great way off, he sendeth an ambassage, and desireth conditions of peace. |
| 33 Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget. | 33 Således kan da ingen af jer være min discipel, uden at han giver afkald på alt, hvad han har. | 33 So likewise, whosoever he be of you that forsaketh not all that he hath, he cannot be my disciple. |
| 34 Salt er en god ting; men hvis selv saltet mister sin kraft, hvordan skal det da blive salt igen? | 34 Salt er en god ting; men når saltet selv mister sin kraft, hvordan skal det så få den igen? | 34 Salt is good: but if the salt have lost his savour, wherewith shall it be seasoned? |
| 35 Det duer hverken til jord eller gødning; man smider det væk. Den, der har ører at høre med, skal høre!« | 35 Det dur hverken til jord eller til gødning; man kaster det ud. Den, som har øren at høre med, han høre!« | 35 It is neither fit for the land, nor yet for the dunghill; but men cast it out. He that hath ears to hear, let him hear. |