Lukasevangeliet 15 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 Alle toldere og syndere holdt sig nær til Jesus for at høre ham, | 1 Alle toldere og syndere plejede at holde sig nær til ham for at høre ham. | 1 Then drew near unto him all the publicans and sinners for to hear him. |
| 2 og farisæerne og de skriftkloge gav ondt af sig og sagde: »Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem.« | 2 Og både farisæerne og de skriftkloge knurrede og sagde: »Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem.« | 2 And the Pharisees and scribes murmured, saying, This man receiveth sinners, and eateth with them. |
| 3 Men han fortalte dem denne lignelse: | 3 Da fortalte han dem denne lignelse og sagde: | 3 And he spake this parable unto them, saying, |
| 4 "Hvis en af jer har hundrede får og mister et af dem, lader han så ikke de nioghalvfems blive i ødemarken og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det? | 4 »Hvis en af jer har hundrede får og mister ét af dem, forlader han så ikke de nioghalvfems i ørkenen og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det? | 4 What man of you, having an hundred sheep, if he lose one of them, doth not leave the ninety and nine in the wilderness, and go after that which is lost, until he find it? |
| 5 Og når han har fundet det, lægger han det glad på sine skuldre, | 5 Og når han har fundet det, lægger han det på sine skuldre med glæde. | 5 And when he hath found it, he layeth it on his shoulders, rejoicing. |
| 6 og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til dem: Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet. | 6 Og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til den: »Glæd jer med mig; thi jeg har fundet mit får, som jeg havde mistet.« | 6 And when he cometh home, he calleth together his friends and neighbours, saying unto them, Rejoice with me; for I have found my sheep which was lost. |
| 7 Jeg siger jer: Sådan bliver der større glæde i himlen over en synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse. | 7 Jeg siger jer: Således bliver der mere glæde i Himmelen over én synder, som omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke trænger til omvendelse. | 7 I say unto you, that likewise joy shall be in heaven over one sinner that repenteth, more than over ninety and nine just persons, which need no repentance. |
| 8 Eller hvis en kvinde har ti drakmer og taber én af dem, tænder hun så ikke et lys og fejer i huset og leder ivrigt, lige til hun finder den? | 8 Eller hvis en kvinde har ti drakmer og taber én drakme, tænder hun så ikke lys og fejer huset og leder ivrigt, lige til hun finder den? | 8 Either what woman having ten pieces of silver, if she lose one piece, doth not light a candle, and sweep the house, and seek diligently till she find it? |
| 9 Og når hun har fundet den, kalder hun sine veninder og nabokoner sammen og siger: Glæd jer med mig, for jeg har fundet den drakme, jeg havde tabt. | 9 Og når hun har fundet den, kalder hun sine veninder og naboersker sammen og siger: »Glæd jer med mig; thi jeg har fundet den drakme, som jeg havde tabt.« | 9 And when she hath found it, she calleth her friends and her neighbours together, saying, Rejoice with me; for I have found the piece which I had lost. |
| 10 Sådan, siger jeg jer, bliver der glæde hos Guds engle over en synder, som omvender sig.« | 10 Sådan, siger jeg jer, bliver der glæde hos Guds engle over én synder, som omvender sig.« | 10 Likewise, I say unto you, there is joy in the presence of the angels of God over one sinner that repenteth. |
| 11 Han sagde også: »En mand havde to sønner. | 11 Han sagde også: »Der var en mand, som havde to sønner. | 11 And he said, A certain man had two sons: |
| 12 Den yngste sagde til faderen: Far, giv mig den del af formuen, som tilkommer mig. Så delte han sin ejendom imellem dem. | 12 Den yngste af dem sagde til faderen: »Fader! giv mig den del af formuen, som tilkommer mig.« Så skiftede han ejendommen imellem dem. | 12 And the younger of them said to his father, Father, give me the portion of goods that falleth to me. And he divided unto them his living. |
| 13 Nogle dage senere samlede den yngste alt sit sammen og rejste til et land langt borte. Der ødslede han sin formue bort i et udsvævende liv; | 13 Og ikke mange dage derefter samlede den yngste søn alt sit og rejste langt bort til et fremmed land og ødte dér sin formue i et udsvævende liv. | 13 And not many days after the younger son gathered all together, and took his journey into a far country, and there wasted his substance with riotous living. |
| 14 og da han havde sat det hele til, kom der en streng hungersnød i landet, og han begyndte at lide nød. | 14 Men da han havde sat alt til, blev der en svær hungersnød i det land; og han begyndte at lide nød. | 14 And when he had spent all, there arose a mighty famine in that land; and he began to be in want. |
| 15 Han gik så hen og holdt til hos en af landets borgere, som sendte ham ud på sine marker for at passe svin, | 15 Så gik han hen og holdt sig til hos en af borgerne dér i landet, og han sendte ham ud på sine marker for at vogte svin. | 15 And he went and joined himself to a citizen of that country; and he sent him into his fields to feed swine. |
| 16 og han ønskede kun at spise sig mæt i de bønner, som svinene åd, men ingen gav ham noget. | 16 Og han ønskede at fylde sig med de bønner, som svinene åd; og ingen gav ham noget. | 16 And he would fain have filled his belly with the husks that the swine did eat: and no man gave unto him. |
| 17 Da gik han i sig selv og tænkte: Hvor mange daglejere hos min far har ikke mad i overflod, og her er jeg ved at sulte ihjel. | 17 Men han gik i sig selv og sagde: »Hvor mange daglejere hjemme hos min fader har ikke fuldt op af mad? og her er jeg ved at sulte ihjel. | 17 And when he came to himself, he said, How many hired servants of my father's have bread enough and to spare, and I perish with hunger! |
| 18 Jeg vil bryde op og gå til min far og sige til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. | 18 Jeg vil stå op og gå til min fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, | 18 I will arise and go to my father, and will say unto him, Father, I have sinned against heaven, and before thee, |
| 19 Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn; lad mig gå som en af dine daglejere. | 19 jeg er ikke længer værd at kaldes din søn, lad mig gå som en af dine daglejere!« | 19 And am no more worthy to be called thy son: make me as one of thy hired servants. |
| 20 Så brød han op og kom til sin far. Mens han endnu var langt borte, så hans far ham, og han fik medynk med ham og løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham. | 20 Og han stod op og gik til sin fader. Men da han endnu var langt borte, så hans fader ham og ynkedes inderligt og kom løbende og faldt ham om halsen og kyssede ham. | 20 And he arose, and came to his father. But when he was yet a great way off, his father saw him, and had compassion, and ran, and fell on his neck, and kissed him. |
| 21 Sønnen sagde til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn. | 21 Og sønnen sagde til ham: »Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din søn« | 21 And the son said unto him, Father, I have sinned against heaven, and in thy sight, and am no more worthy to be called thy son. |
| 22 Men faderen sagde til sine tjenere: Skynd jer at komme med den fineste festdragt og giv ham den på, sæt en ring på hans hånd og giv ham sko på fødderne, | 22 Men faderen sagde til sine tjenere: »Skynd jer at komme med den bedste klædning og giv ham den på og sæt en ring på hans hånd og giv ham sko på fødderne; | 22 But the father said to his servants, Bring forth the best robe, and put it on him; and put a ring on his hand, and shoes on his feet: |
| 23 og kom med fedekalven, slagt den, og lad os spise og feste. | 23 og hent fedekalven og slagt den, og lad os spise og være glade! | 23 And bring hither the fatted calf, and kill it; and let us eat, and be merry: |
| 24 For min søn her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet. Så gav de sig til at feste. | 24 Thi min søn her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er fundet igen.« Og de begyndte at være glade. | 24 For this my son was dead, and is alive again; he was lost, and is found. And they began to be merry. |
| 25 Men den ældste søn var ude på marken. Da han var på vej hjem og nærmede sig huset, hørte han musik og dans, | 25 Men hans ældste søn var ude på marken. Da han nu kom og nærmede sig huset, hørte han musik og dans. | 25 Now his elder son was in the field: and as he came and drew nigh to the house, he heard music and dancing. |
| 26 og han kaldte på en af karlene og spurgte, hvad der var på færde. | 26 Så kaldte han en af karlene til sig og spurgte, hvad der var på færde. | 26 And he called one of the servants, and asked what these things meant. |
| 27 Han svarede: Din bror er kommet, og din far har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham tilbage i god behold. | 27 Han sagde til ham: »Din broder er kommen, og din fader har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham tilbage i god behold.« | 27 And he said unto him, Thy brother is come; and thy father hath killed the fatted calf, because he hath received him safe and sound. |
| 28 Da blev han vred og ville ikke gå ind. Hans far gik så ud og bad ham komme ind. | 28 Da blev han vred og ville ikke gå ind. Hans fader gik så ud og bad ham. | 28 And he was angry, and would not go in: therefore came his father out, and entreated him. |
| 29 Men han svarede sin far: Nu har jeg tjent dig i så mange år og aldrig overtrådt et eneste af dine bud; men mig har du ikke givet så meget som et kid, så jeg kunne feste med mine venner. | 29 Men han svarede og sagde til sin fader: »Se, nu har jeg tjent dig så mange år, og jeg har aldrig overtrådt noget af dine bud, og mig har du aldrig givet et kid, så jeg kunne være glad sammen med mine venner. | 29 And he answering said to his father, Lo, these many years do I serve thee, neither transgressed I at any time thy commandment: and yet thou never gavest me a kid, that I might make merry with my friends: |
| 30 Men din søn der, som har ødslet din ejendom bort sammen med skøger ? da han kom, slagtede du fedekalven til ham. | 30 Men da denne din søn kom, som har ødslet din ejendom bort sammen med skøger, så slagtede du fedekalven til ham.« | 30 But as soon as this thy son was come, which hath devoured thy living with harlots, thou hast killed for him the fatted calf. |
| 31 Faderen svarede: Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit. | 31 Da sagde faderen til ham: »Mit barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit. | 31 And he said unto him, Son, thou art ever with me, and all that I have is thine. |
| 32 Men nu burde vi feste og være glade, for din bror her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet.« | 32 Men nu burde vi glæde og fryde os, fordi din broder var død, men er blevet levende, og var fortabt, men er fundet igen.« | 32 It was meet that we should make merry, and be glad: for this thy brother was dead, and is alive again; and was lost, and is found. |