Lukasevangeliet 16 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 Jesus sagde også til disciplene: »Der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han underhånden at vide, at han ødslede hans ejendom bort. | 1 Han sagde også til disciplene: »Der var en rig mand, som havde en godsforvalter, om hvem han under hånden fik at vide, at han ødte hans ejendom. | 1 And he said also unto his disciples, There was a certain rich man, which had a steward; and the same was accused unto him that he had wasted his goods. |
| 2 Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regenskab for din forvaltning, for du kan ikke længere være forvalter. | 2 Så lod han ham kalde og sagde til ham: »Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning, thi du kan ikke længere forvalte godset.« | 2 And he called him, and said unto him, How is it that I hear this of thee? give an account of thy stewardship; for thou mayest be no longer steward. |
| 3 Men forvalteren spurgte sig selv: Hvad skal jeg gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig? Grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved. | 3 Men godsforvalteren tænkte ved sig selv: »Hvad skal jeg dog gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig? Grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved. | 3 Then the steward said within himself, What shall I do? for my lord taketh away from me the stewardship: I cannot dig; to beg I am ashamed. |
| 4 Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at folk skal tage imod mig i deres huse, når jeg bliver sat fra bestillningen. | 4 Jo, nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at folk skal modtage mig i deres hjem, når jeg bliver afsat fra min stilling.« | 4 I am resolved what to do, that, when I am put out of the stewardship, they may receive me into their houses. |
| 5 Han kaldte så sin herres skyldnere til sig én for én og spurgte den første: Hvor meget skylder du min herre? | 5 Så kaldte han sin herres skyldnere til sig en for en. Og han spurgte den første: »Hvor meget skylder du min herre? « | 5 So he called every one of his lord's debtors unto him, and said unto the first, How much owest thou unto my lord? |
| 6 Hundrede ankre olie, svarede han. Forvalteren sagde: Her er dit gældsbevis, sæt dig straks ned og skriv halvtreds! | 6 Han svarede: »Hundrede ankre olie.« Så sagde han til ham: »Tag dit skyldbrev, og sæt dig straks ned og skriv halvtreds!« | 6 And he said, An hundred measures of oil. And he said unto him, Take thy bill, and sit down quickly, and write fifty. |
| 7 Derefter spurgte han en anden: Og du, hvor meget skylder du? Hundrede tønder hvede, svarede han. Til ham sagde forvalteren: Her er dit gældsbevis, skriv firs!« | 7 Derefter spurgte han en anden: »Og du, hvor meget skylder du?« Han svarede: »Hundrede tønder hvede.« Han siger til ham: »Tag dit skyldbrev og skriv firs!« | 7 Then said he to another, And how much owest thou? And he said, An hundred measures of wheat. And he said unto him, Take thy bill, and write fourscore. |
| 8 Og Herren roste den uærlige forvalter, fordi han havde handlet klogt. For denne verdens børn handler langt klogere over for deres egne, end lysets børn gør. | 8 Og herren roste den uretfærdige godsforvalter, fordi han havde båret sig klogt ad. Thi denne verdens' børn er klogere end lysets børn over for deres egen slægt. | 8 And the lord commended the unjust steward, because he had done wisely: for the children of this world are in their generation wiser than the children of light. |
| 9 »Jeg siger jer: Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når de slipper op kan tage imod jer i de evige boliger. | 9 Og jeg siger jer: »Skaf jer venner ved hjælp af den uretfærdige mammon, for at de, når det er forbi med den, kan tage imod jer i de evige boliger. | 9 And I say unto you, Make to yourselves friends of the mammon of unrighteousness; that, when ye fail, they may receive you into everlasting habitations. |
| 10 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. De, der er uærlig i det små, er også uærlig i det store. | 10 Den, som er tro i det små, er også tro i det store, og den, som er uretfærdig i det små, er også uretfærdig i det store. | 10 He that is faithful in that which is least is faithful also in much: and he that is unjust in the least is unjust also in much. |
| 11 Hvis I altså ikke har været tro med uærlig mammon, hvem vil så betro jer noget, som er af sand værdi? | 11 Hvis I altså ikke har været tro med den uretfærdige mammon, hvem vil så betro jer den rette? | 11 If therefore ye have not been faithful in the unrighteous mammon, who will commit to your trust the true riches? |
| 12 Og hvis I ikke har været tro med andres ejendom, hvem vil så give jer noget at eje selv? | 12 Og hvis I ikke har været tro med det, som tilhørte andre, hvem vil så give j er noget at eje selv? | 12 And if ye have not been faithful in that which is another man's, who shall give you that which is your own? |
| 13 Ingen slave kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke både tjene Gud og mammon.« | 13 Ingen slave kan tjene to herrer; han vil jo enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte den anden; I kan ikke tjene både Gud og mammon.« | 13 No servant can serve two masters: for either he will hate the one, and love the other; or else he will hold to the one, and despise the other. Ye cannot serve God and mammon. |
| 14 Alt det hørte de pengeglade farisæere, og de gjorde nar af ham. | 14 Alt dette hørte farisæerne, som var pengekære, og de gjorde nar af ham. | 14 And the Pharisees also, who were covetous, heard all these things: and they derided him. |
| 15 Da sagde han til dem: »I stiller jer an som retfærdige over mennesker, men Gud kender kender jeres hjerte. For det, som sættes højt af mennesker, er afskyeligt i Guds øjne. | 15 Da sagde han til den: »I er folk, som gør jer selv retfærdige i menneskers øjne; men Gud kender jeres hjerter; thi det, som sættes højt blandt mennesker, er en vederstyggelighed for Gud. | 15 And he said unto them, Ye are they which justify yourselves before men; but God knoweth your hearts: for that which is highly esteemed among men is abomination in the sight of God. |
| 16 Loven og profeterne havde deres tid indtil Johannes. Siden da forkyndes Guds rige, og alle og enhver trænger ind i det. | 16 Loven og profeterne havde deres tid, til Johannes kom; fra den tid forkyndes evangeliet om Guds rige, og alle og enhver søger at storme ind i det. | 16 The law and the prophets were until John: since that time the kingdom of God is preached, and every man presseth into it. |
| 17 Men himmel og jord skal snarere forgå end en eneste tøddel af loven falde væk. | 17 Men snarere skal himmel og jord forgå end en tøddel af loven falde bort. | 17 And it is easier for heaven and earth to pass, than one tittle of the law to fail. |
| 18 Enhver, som skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud, og den, der gifter sig med en fraskilt kvinde, begår ægteskabsbrud | 18 Enhver, som skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, bedriver hor; og enhver, som gifter sig med en kvinde, der er skilt fra sin mand, bedriver hor. | 18 Whosoever putteth away his wife, and marrieth another, committeth adultery: and whosoever marrieth her that is put away from her husband committeth adultery. |
| 19 Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. | 19 Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og levede hver dag i lyst og pragt. | 19 There was a certain rich man, which was clothed in purple and fine linen, and fared sumptuously every day: |
| 20 Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, | 20 Men en fattig mand, der hed Lazarus, lå ved hans port, fuld af sår. | 20 And there was a certain beggar named Lazarus, which was laid at his gate, full of sores, |
| 21 og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. | 21 Og han ønskede blot at spise sig mæt i det, der faldt af fra den riges bord; ja, endog hundene kom og slikkede hans sår. | 21 And desiring to be fed with the crumbs which fell from the rich man's table: moreover the dogs came and licked his sores. |
| 22 Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. | 22 Så skete det, at den fattige døde og blev båret af englene hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. | 22 And it came to pass, that the beggar died, and was carried by the angels into Abraham's bosom: the rich man also died, and was buried; |
| 23 Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. | 23 Da han slog sine øjne op i Dødsriget, hvor han var i pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. | 23 And in hell he lift up his eyes, being in torments, and seeth Abraham afar off, and Lazarus in his bosom. |
| 24 Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer. | 24 Da råbte han: »Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge; for jeg pines her i denne lue.« | 24 And he cried and said, Father Abraham, have mercy on me, and send Lazarus, that he may dip the tip of his finger in water, and cool my tongue; for I am tormented in this flame. |
| 25 Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines. | 25 Men Abraham sagde: »Mit barn, husk på, at du har fået dit gode, mens du levede, og Lazarus ligeså det onde; nu trøstes han her, men du pines. | 25 But Abraham said, Son, remember that thou in thy lifetime receivedst thy good things, and likewise Lazarus evil things: but now he is comforted, and thou art tormented. |
| 26 Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra. | 26 Tilmed er der lagt en dyb afgrund mellem os og jer, så at de, som vil gå herfra over til jer, ikke kan det, og heller ikke kan de komme derfra over til os.« | 26 And beside all this, between us and you there is a great gulf fixed: so that they which would pass from hence to you cannot; neither can they pass to us, that would come from thence. |
| 27 Da sagde han: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, | 27 Da sagde han: »Så beder jeg dig, fader! at du vil sende ham til min faders hus | 27 Then he said, I pray thee therefore, father, that thou wouldest send him to my father's house: |
| 28 for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. | 28 thi jeg har fem brødre for at han kan vidne for dem, så ikke også de skal komme i dette pinested.« | 28 For I have five brethren; that he may testify unto them, lest they also come into this place of torment. |
| 29 Men Abraham svarede: De har Moses og profeterne, dem kan de høre. | 29 Men Abraham svarer: »De har Moses og profeterne, dem kan de høre!« | 29 Abraham saith unto him, They have Moses and the prophets; let them hear them. |
| 30 Nej, fader Abraham! sagde han, men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig. | 30 Han sagde: »Nej, fader Abraham! men kom der en til dem fra de døde, så ville de omvende sig.« | 30 And he said, Nay, father Abraham: but if one went unto them from the dead, they will repent. |
| 31 Abraham svarede: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde.« | 31 Da sagde han til ham: »Hører de ikke Moses og profeterne, så vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en opstod fra de døde.« | 31 And he said unto him, If they hear not Moses and the prophets, neither will they be persuaded, though one rose from the dead. |