Lukasevangeliet 18 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 Han fortalte dem en lignelse om, at de altid skulle bede og ikke blive trætte. | 1 Han fortalte dem en lignelse om, at de altid skulle bede og ikke blive trætte: | 1 And he spake a parable unto them to this end, that men ought always to pray, and not to faint; |
| 2 Han sagde: »I en by var der en dommer, som ikke frygtede Gud og var ligeglad med mennesker. | 2 »I en by var der en dommer, som ikke frygtede Gud og heller ikke undså sig for mennesker. | 2 Saying, There was in a city a judge, which feared not God, neither regarded man: |
| 3 I samme by var der en enke, og hun kom gang på gang til ham og sagde: Hjælp mig til min ret over for min modpart! | 3 Og der var en enke i den samme by, og hun kom stadig til ham og sagde: »Skaf mig min ret over min modpart!« | 3 And there was a widow in that city; and she came unto him, saying, Avenge me of mine adversary. |
| 4 Længe ville han ikke, men til sidst sagde han til sig selv: Selv om jeg ikke frygter Gud og er ligeglad med mennesker, | 4 En tid lang ville han ikke. Men så sagde han ved sig selv: »Selv om jeg ikke frygter Gud og heller ikke undser mig for mennesker, | 4 And he would not for a while: but afterward he said within himself, Though I fear not God, nor regard man; |
| 5 vil jeg dog hjælpe denne enke til hendes ret, fordi hun volder mig besvær; ellers ender det vel med, at hun kommer og slår mig i ansigtet.« | 5 så vil jeg alligevel skaffe denne enke hendes ret, fordi hun plager mig sådan ellers kommer hun vel til sidst og slår mig i ansigtet!« | 5 Yet because this widow troubleth me, I will avenge her, lest by her continual coming she weary me. |
| 6 Og Herren sagde: »Hør, hvad den uretfærdige dommer siger! | 6 Og Herren sagde: »Hør, hvad den uretfærdige dommer siger! | 6 And the Lord said, Hear what the unjust judge saith. |
| 7 Skulle Gud så ikke skaffe sine udvalgte deres ret, når de råber til ham dag og nat? Lader han dem vente? | 7 Skulle Gud så ikke skaffe sine udvalgte ret, dem, som råber til ham dag og nat, og skulle han ikke være langmodig over for dem? | 7 And shall not God avenge his own elect, which cry day and night unto him, though he bear long with them? |
| 8 Jeg siger jer: Han vil skaffe dem ret, og det snart. Men når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?« | 8 Jeg siger jer: Han skal skaffe dem ret i hast. Men når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?« | 8 I tell you that he will avenge them speedily. Nevertheless when the Son of man cometh, shall he find faith on the earth? |
| 9 Til nogle, som stolede på, at de selv var retfærdige, og som foragtede alle andre, fortalte Jesus denne lignelse: | 9 Til nogle, som stolede på sig selv, at de var retfærdige, og ringeagtede de andre, fortalte han denne lignelse: | 9 And he spake this parable unto certain which trusted in themselves that they were righteous, and despised others: |
| 10 »To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var en farisæer, den anden en tolder. | 10 »Der var to mænd, som gik op til helligdommen for at bede; den ene var en farisæer, og den anden en tolder. | 10 Two men went up into the temple to pray; the one a Pharisee, and the other a publican. |
| 11 Farisæeren stillede sig op og bad således for sig selv: Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, eller som tolderen dér. | 11 Farisæeren trådte frem og bad ved sig selv således: »Gud! Jeg takker dig fordi jeg ikke er som de andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, og heller ikke som denne tolder. | 11 The Pharisee stood and prayed thus with himself, God, I thank thee, that I am not as other men are, extortioners, unjust, adulterers, or even as this publican. |
| 12 Jeg faster to gange om ugen, og jeg giver tiende af hele min indtægt. | 12 Jeg faster to gange om ugen, jeg giver tiende af hele min indtægt« | 12 I fast twice in the week, I give tithes of all that I possess. |
| 13 Men tolderen stod afsides og ville ikke engang løfte sit blik mod himlen, men slog sig for brystet og sagde: Gud, vær mig synder nådig! | 13 Tolderen derimod stod langt borte og ville ikke engang løfte sine øjne mod Himmelen, men slog sig for sit bryst og sagde: »Gud! vær mig synder nådig!« | 13 And the publican, standing afar off, would not lift up so much as his eyes unto heaven, but smote upon his breast, saying, God be merciful to me a sinner. |
| 14 Jeg siger jer: Det var ham, der gik hjem som retfærdig, ikke den anden. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.« | 14 Jeg siger jer: Han gik retfærdiggjort hjem til sit hus, men den anden ikke; thi enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges; men den, som ydmyger sig selv, skat ophøjes.« | 14 I tell you, this man went down to his house justified rather than the other: for every one that exalteth himself shall be abased; and he that humbleth himself shall be exalted. |
| 15 Og de bar også deres spædbørn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; da disciplene så det, truede de ad dem, | 15 De bar også deres spæde børn til ham, for at han skulle røre ved dem; men da disciplene så det, truede de ad dem. | 15 And they brought unto him also infants, that he would touch them: but when his disciples saw it, they rebuked them. |
| 16 men Jesus kaldte børnene hen til sig og sagde: »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. | 16 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: »Lad de små børn komme til mig; dem må I ikke hindre, thi Guds rige hører sådanne til. | 16 But Jesus called them unto him, and said, Suffer little children to come unto me, and forbid them not: for of such is the kingdom of God. |
| 17 Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.« | 17 Sandelig siger jeg eder: den, der ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn, han kommer aldrig ind i det.« | 17 Verily I say unto you, Whosoever shall not receive the kingdom of God as a little child shall in no wise enter therein. |
| 18 Og et medlem af jødernes råd spurgte Jesus: »Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« | 18 Og en rådsherre spurgte ham og sagde: »Gode mester! hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« | 18 And a certain ruler asked him, saying, Good Master, what shall I do to inherit eternal life? |
| 19 Jesus svarede ham: »Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen en, nemlig Gud. | 19 Jesus svarede ham: »Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden én, nemlig Gud. | 19 And Jesus said unto him, Why callest thou me good? none is good, save one, that is, God. |
| 20 Du kender budene: 'Du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke begå drab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, ær din far og din mor!« | 20 Du kender budene: Du må ikke bedrive hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk vidnesbyrd; ær din fader og din moder.« | 20 Thou knowest the commandments, Do not commit adultery, Do not kill, Do not steal, Do not bear false witness, Honour thy father and thy mother. |
| 21 Han sagde: »Det har jeg holdt alt sammen lige fra min ungdom.« | 21 Han sagde: »Det har jeg holdt alt sammen fra min ungdom af.« | 21 And he said, All these have I kept from my youth up. |
| 22 Da Jesus hørte det, sagde han til ham: »Én ting mangler du endnu: Sælg alt, hvad du har, og del det ud til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!« | 22 Da Jesus hørte det, sagde han til ham: »En ting mangler du endnu; sælg alt det, du har, og del det ud til de fattige, så skal du have en skat i Himlene; og kom så og følg mig!« | 22 Now when Jesus heard these things, he said unto him, Yet lackest thou one thing: sell all that thou hast, and distribute unto the poor, and thou shalt have treasure in heaven: and come, follow me. |
| 23 Da manden hørte det, blev han fortvivlet, for han var meget rig. | 23 Men da han hørte det, blev han dybt bedrøvet, thi han var meget rig. | 23 And when he heard this, he was very sorrowful: for he was very rich. |
| 24 Da Jesus så, at manden blev fortvivlet, sagde han: »Hvor er det vanskeligt for dem, der ejer meget, at komme ind i Guds rige. | 24 Og idet Jesus så på han, sagde han: »Hvor er det dog vanskeligt før dem, der har rigdom, at komme ind i Guds rige! | 24 And when Jesus saw that he was very sorrowful, he said, How hardly shall they that have riches enter into the kingdom of God! |
| 25 Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.« | 25 Thi en kamel går lettere gennem et nåleøje, end en rig går ind i Guds rige!« | 25 For it is easier for a camel to go through a needle's eye, than for a rich man to enter into the kingdom of God. |
| 26 De, som hørte det, sagde: »Hvem kan så blive frelst?« | 26 And they that heard it said, Who then can be saved? |
| 27 De, der hørte det, sagde: »Hvem kan så blive frelst.« Han svarede: »Det, som er umuligt for mennesker, er muligt for Gud.« | 27 Da svarede han: »Hvad der er umuligt for mennesker, det er muligt for Gud.« | 27 And he said, The things which are impossible with men are possible with God. |
| 28 Peter sagde: »Se, vi har forladt, hvad vi havde, og har fulgt dig.« | 28 Peter sagde så: »Se, vi har forladt vort eget og fulgt dig.« | 28 Then Peter said, Lo, we have left all, and followed thee. |
| 29 Han sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Der er ingen, der har forladt hjem eller hustru eller brødre eller forældre eller børn for Guds riges skyld, | 29 Han svarede dem: »Sandelig siger jeg eder: der er ingen, som har forladt hus eller hustru eller brødre eller forældre eller børn for Guds riges skyld, | 29 And he said unto them, Verily I say unto you, There is no man that hath left house, or parents, or brethren, or wife, or children, for the kingdom of God's sake, |
| 30 som ikke får det mangedobbelt igen i denne verden og evigt liv i den kommende verden.« | 30 uden at han skal få det mangefold igen her i tiden, og i den kommende verden evigt liv.« | 30 Who shall not receive manifold more in this present time, and in the world to come life everlasting. |
| 31 Han tog de tolv til side og sagde til dem: »Se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes: | 31 Og han tog de tolv til side og sagde til dem: »Se, vi drager op til Jerusalem, og alt det, som står skrevet hos profeterne om Menneskesønnen, skal fuldbyrdes. | 31 Then he took unto him the twelve, and said unto them, Behold, we go up to Jerusalem, and all things that are written by the prophets concerning the Son of man shall be accomplished. |
| 32 Han skal overgives til hedningerne, og de skal håne ham, mishandle ham og spytte på ham; | 32 Thi han skal overgives til hedningerne og blive spottet, hånet og spyttet på, | 32 For he shall be delivered unto the Gentiles, and shall be mocked, and spitefully entreated, and spitted on: |
| 33 de skal piske ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå.« | 33 og de skal piske ham og dræbe ham, og på den tredje dag skal han opstå.« | 33 And they shall scourge him, and put him to death: and the third day he shall rise again. |
| 34 Men de fattede ikke noget af dette; det var skjulte ord for dem, og de forstod ikke det, som blev sagt. Helbredelsen af den blinde ved Jeriko | 34 Men de fattede intet deraf, det var dunkel tale for dem, og de forstod ikke det, som blev sagt. | 34 And they understood none of these things: and this saying was hid from them, neither knew they the things which were spoken. |
| 35 Da Jesus nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede. | 35 Og det skete, da han nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede; | 35 And it came to pass, that as he was come nigh unto Jericho, a certain blind man sat by the way side begging: |
| 36 Han hørte, at en skare kom forbi, og spurgte, hvad der var på færde. | 36 og da han hørte en skare drage forbi, spurgte han, hvad det var. | 36 And hearing the multitude pass by, he asked what it meant. |
| 37 De fortalte ham: »Det er Jesus fra Nazaret, som kommer forbi.« | 37 De fortalte ham: »Jesus fra Nazaret går forbi.« | 37 And they told him, that Jesus of Nazareth passeth by. |
| 38 Da råbte han: »Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig!« | 38 Så råbte han og sagde: »Jesus, du Davids søn, forbarm dig over mig!« | 38 And he cried, saying, Jesus, thou son of David, have mercy on me. |
| 39 De, som gik foran, truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: »Davids søn, forbarm dig over mig!« | 39 Og de, som gik foran, truede ad ham, for at han skulle tie; men han råbte endnu meget stærkere: »Du Davids søn, forbarm dig over mig!« | 39 And they which went before rebuked him, that he should hold his peace: but he cried so much the more, Thou son of David, have mercy on me. |
| 40 Og Jesus stod stille og befalede, at manden skulle føres hen til ham. Da han var kommet derhen, spurgte Jesus ham: | 40 Da stod Jesus stille og bød, at han skulle føres til ham. Og da han var kommen derhen, spurgte han ham: | 40 And Jesus stood, and commanded him to be brought unto him: and when he was come near, he asked him, |
| 41 »Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig.« Han svarede: »Herre, at jeg må kunne se.« | 41 »Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?« Han svarede: »Herre! lad mig få mit syn igen!« | 41 Saying, What wilt thou that I shall do unto thee? And he said, Lord, that I may receive my sight. |
| 42 Og Jesus sagde til ham: »Bliv seende, din tro har frelst dig.« | 42 Jesus sagde til ham: »Bliv seende! din tro har frelst dig.« | 42 And Jesus said unto him, Receive thy sight: thy faith hath saved thee. |
| 43 Straks kunne han se, og han fulgte ham og priste Gud. Og hele folket så det og lovpriste Gud. | 43 Og straks fik han sit syn igen, og han fulgte ham og priste Gud; og hele folket lovpriste Gud, da de så det. | 43 And immediately he received his sight, and followed him, glorifying God: and all the people, when they saw it, gave praise unto God. |