Lukasevangeliet 19 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 Og Jesus kom ind i Jeriko og gik gennem byen. | 1 Derefter kom han ind i Jeriko og gik igennem byen. | 1 And Jesus entered and passed through Jericho. |
| 2 Der var der en mand, som hed Zakæus, han var overtolder, og han var rig. | 2 Og se, der var en mand, som hed Zakæus; han var overtolder og en rig mand. | 2 And, behold, there was a man named Zacchaeus, which was the chief among the publicans, and he was rich. |
| 3 Han ville gerne se, hvem Jesus var, men kunne ikke for skaren, da han var lille af vækst. | 3 Han ville gerne se, hvem der var Jesus, men kunne ikke for skaren, da han var lille af vækst. | 3 And he sought to see Jesus who he was; and could not for the press, because he was little of stature. |
| 4 Så løb han i forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ for at få ham at se, for han måtte komme den vej forbi. | 4 Så løb han i forvejen og krøb op i et morbærfigentræ for at få ham at se; thi ad den vej måtte han komme forbi. | 4 And he ran before, and climbed up into a sycamore tree to see him: for he was to pass that way. |
| 5 Da Jesus kom til stedet, så han op og sagde: »Zakæus, skynd dig at komme ned! I dag skal jeg være gæst i dit hus.« | 5 Og da Jesus kom til stedet, så han op og sagde til ham: »Zakæus! skynd dig og stig ned; thi i dag bør jeg tage ind i dit hus.« | 5 And when Jesus came to the place, he looked up, and saw him, and said unto him, Zacchaeus, make haste, and come down; for to day I must abide at thy house. |
| 6 Så skyndte han sig ned og tog glad imod ham. | 6 Og han skyndte sig og steg ned og tog imod ham med glæde. | 6 And he made haste, and came down, and received him joyfully. |
| 7 Men alle, som så det, gav ondt af sig og sagde: »Han er gået ind som gæst hos en syndig mand.« | 7 Men alle, som så det, knurrede og sagde: »Han er taget ind som gæst hos en syndig mand.« | 7 And when they saw it, they all murmured, saying, That he was gone to be guest with a man that is a sinner. |
| 8 Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: »Se, Herre, halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, giver jeg det firedobbelt tilbage.« | 8 Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: »Se, Herre! halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige; og hvis jeg har presset penge af nogen, så giver jeg det firdobbelt tilbage.« | 8 And Zacchaeus stood, and said unto the Lord; Behold, Lord, the half of my goods I give to the poor; and if I have taken any thing from any man by false accusation, I restore him fourfold. |
| 9 Da sagde Jesus om ham: »I dag er der kommet frelse til dette hus, fordi også han er en Abrahams søn. | 9 Da sagde Jesus om ham: »I dag er frelsen kommet til dette hus, eftersom også han er en Abrahams søn. | 9 And Jesus said unto him, This day is salvation come to this house, forsomuch as he also is a son of Abraham. |
| 10 For Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte.« | 10 Thi Menneskesønnen er kommen for at opsøge og frelse det fortabte.« | 10 For the Son of man is come to seek and to save that which was lost. |
| 11 Mens de hørte på ham, fortalte han dem også en lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og fordi de mente, at Guds rige straks ville komme til syne. | 11 Medens de hørte på dette, fortalte han endnu en lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem og de mente, at Guds rige straks skulle træde synligt frem. | 11 And as they heard these things, he added and spake a parable, because he was nigh to Jerusalem, and because they thought that the kingdom of God should immediately appear. |
| 12 Han sagde: »En mand af fornem slægt rejste til et land langt borte for at blive anerkendt som konge og derpå vende tilbage. | 12 Han sagde altså: »En mand af fornem slægt drog til et fjernt land for at skaffe sig kongeværdighed og så vende tilbage igen. | 12 He said therefore, A certain nobleman went into a far country to receive for himself a kingdom, and to return. |
| 13 Han kaldte ti af sine tjenere til sig, gav dem ti pund og sagde: Arbejd med dem, indtil jeg kommer tilbage. | 13 Han kaldte da ti af sine tjenere til sig og gav dem ti pund og sagde til dem: »Driv handel med dem, indtil jeg kommer tilbage.« | 13 And he called his ten servants, and delivered them ten pounds, and said unto them, Occupy till I come. |
| 14 Men hans landsmænd hadede ham, og de lod udsendinge rejse efter ham for at sige: Vi vil ikke have den mand til konge over os. | 14 Men hans landsmænd hadede ham og sendte udsendinge af sted bag efter ham og lod sige: »Vi ønsker ikke, at den mand skal være konge over os«. | 14 But his citizens hated him, and sent a message after him, saying, We will not have this man to reign over us. |
| 15 Da han så vendte tilbage efter at være blevet anerkendt som konge, lod han de tjenere, som han havde givet pengene, kalde til sig for at få at vide, hvad de havde tjent. | 15 Da han kom tilbage igen, efter at han havde fået kongeværdigheden, skete det, at han lod de tjenere, som han havde givet pengene, kalde til sig for at få at vide, hvad hver af dem havde tjent. | 15 And it came to pass, that when he was returned, having received the kingdom, then he commanded these servants to be called unto him, to whom he had given the money, that he might know how much every man had gained by trading. |
| 16 Den første kom frem og sagde: Herre, dit pund har indbragt ti pund til. | 16 Da trådte den første frem og sagde: »Herre! dit pund har indvundet ti pund til.« | 16 Then came the first, saying, Lord, thy pound hath gained ten pounds. |
| 17 Da sagde han: Godt, du gode tjener, du har været tro i det små, derfor skal du have myndighed over ti byer. | 17 Han svarede ham: »Vel, du gode tjener! fordi du har været tro i det små, skal du have myndighed over ti byer.« | 17 And he said unto him, Well, thou good servant: because thou hast been faithful in a very little, have thou authority over ten cities. |
| 18 Den anden kom og sagde: Herre, dit pund har givet fem pund. | 18 Derefter kom den anden og sagde: »Herre! dit pund har indbragt fem pund.« | 18 And the second came, saying, Lord, thy pound hath gained five pounds. |
| 19 Og til ham sagde han: Du skal have fem byer under dig. | 19 Til ham sagde han ligeledes: »Du skal have fem byer under dig.« | 19 And he said likewise to him, Be thou also over five cities. |
| 20 Så kom den næste og sagde: Herre, her er dit pund; jeg har haft det liggende i et tørklæde. | 20 Så kom der endnu en og sagde: »Herre! se, her er dit pund; jeg har haft det liggende i et tørklæde. | 20 And another came, saying, Lord, behold, here is thy pound, which I have kept laid up in a napkin: |
| 21 Jeg var nemlig bange for dig, fordi du er en streng mand, som tager ud, hvad du ikke har sat ind, og høster, hvad du ikke har sået. | 21 Jeg var nemlig bange for dig; du er jo en streng mand; du tager op, hvad du ikke har sat hen, og høster, hvad du ikke har sået.« | 21 For I feared thee, because thou art an austere man: thou takest up that thou layedst not down, and reapest that thou didst not sow. |
| 22 Til ham sagde han: Efter dine egne ord vil jeg dømme dig, du dårlige tjener! Du vidste, at jeg er en streng mand, som tager ud, hvad jeg ikke har sat ind, og høster, hvad jeg ikke har sået. | 22 Til ham siger han: »Efter dine egne ord vil jeg dømme dig, du onde tjener! Du vidste, at jeg er en streng mand, som tager op, hvad jeg ikke har sat hen, og høster, hvad jeg ikke har sået! | 22 And he saith unto him, Out of thine own mouth will I judge thee, thou wicked servant. Thou knewest that I was an austere man, taking up that I laid not down, and reaping that I did not sow: |
| 23 Hvorfor anbragte du da ikke mine penge i en bank? Så kunne jeg have fået dem igen med rente, når jeg kom tilbage. | 23 hvorfor satte du da ikke mine penge i en bank, så jeg ved min hjemkomst kunne have hævet dem med rente?« | 23 Wherefore then gavest not thou my money into the bank, that at my coming I might have required mine own with usury? |
| 24 Og til sine folk sagde han: Tag pundet fra ham og giv det til ham med de ti. | 24 Og han sagde til dem, som stod hos ham: »Tag hans pund fra ham og giv det til ham, der har de ti pund.« | 24 And he said unto them that stood by, Take from him the pound, and give it to him that hath ten pounds. |
| 25 ? De sagde til ham: Herre, han har jo ti pund. ? | 25 (De sagde til ham: »Herre! han har jo ti pund!«) | 25 (And they said unto him, Lord, he hath ten pounds. ) |
| 26 Jeg siger jer: Enhver, som har, til ham skal der gives, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. | 26 Jeg siger jer: »Enhver, som har, ham skal der gives; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har. | 26 For I say unto you, That unto every one which hath shall be given; and from him that hath not, even that he hath shall be taken away from him. |
| 27 Men mine fjender dér, som ikke vil have mig til konge, før dem herhen og hug dem ned for mine øjne.« | 27 Men mine fjender dér, som ikke ønskede, at jeg skulle være konge over dem, før dem herhen og hug dem ned for mine øjne!« | 27 But those mine enemies, which would not that I should reign over them, bring hither, and slay them before me. |
| 28 Efter at have sagt det gik han videre på sin vej op mod Jerusalem. | 28 Og da han havde sagt dette, gik han videre og drog op mod Jerusalen. | 28 And when he had thus spoken, he went before, ascending up to Jerusalem. |
| 29 Da han nærmede sig Betfage og Betania ved det-bjerg, som hedder Oli-bjerget, så sendte han to af disciplene af sted | 29 Da han nærmede sig til Betfage og Betania ved det bjerg, som hedder Oliebjerget, skete det, at han sendte to af sine disciple af sted og sagde: | 29 And it came to pass, when he was come nigh to Bethphage and Bethany, at the mount called the mount of Olives, he sent two of his disciples, |
| 30 og sagde: »Gå ind i landsbyen herover for; når I kommer ind i den, vil I finde et føl, som står bundet, og som ingen nogen sinde har siddet på. Løs det, og kom med det. | 30 »Gå hen i landsbyen lige for; når I kommer ind i den, vil I finde et føl bundet, som aldrig noget menneske endnu har siddet på; løs det og før det herhen! | 30 Saying, Go ye into the village over against you; in the which at your entering ye shall find a colt tied, whereon yet never man sat: loose him, and bring him hither. |
| 31 Og hvis nogen spørger jer, hvorfor I løser det, skal I svare: Herren har brug for det.« | 31 Og hvis nogen spørger jer: »Hvorfor løser I det?« skal I svare således: »Herren har brug for det.« | 31 And if any man ask you, Why do ye loose him? thus shall ye say unto him, Because the Lord hath need of him. |
| 32 De to disciple gik, og de fandt det, sådan som han havde sagt dem. | 32 Og de, som var sendt ud, gik hen og fandt det, sådan som han havde sagt til dem. | 32 And they that were sent went their way, and found even as he had said unto them. |
| 33 Mens de var ved at løse føllet, spurgte dets ejere dem: »Hvorfor løser I føllet?« | 33 Da de løste føllet, spurgte ejerne dem: »Hvorfor løser I føllet?« | 33 And as they were loosing the colt, the owners thereof said unto them, Why loose ye the colt? |
| 34 De svarede: »Herren har brug for det.« | 34 De svarede: »Herren har brug for det.« | 34 And they said, The Lord hath need of him. |
| 35 De kom så hen til Jesus med føllet og lagde deres kapper på det og lod Jesus sætte sig op. | 35 Så førte de det til Jesus; og de lagde deres klæder på føllet og lod Jesus sætte sig op. | 35 And they brought him to Jesus: and they cast their garments upon the colt, and they set Jesus thereon. |
| 36 Og hvor han kom ridende, bredte folk deres kapper ud på vejen. | 36 Og som han drog frem, bredte de deres klæder under ham på vejen. | 36 And as he went, they spread their clothes in the way. |
| 37 Da han allerede nærmede sig vejen ned ad Oli-bjerget, begyndte hele discipelskaren glad at prise Gud med høj røst for alle de mægtige gerninger, de havde set. | 37 Da han nu nærmede sig vejen ned ad Oliebjerget, begyndte hele discipelskaren i sin glæde at prise Gud med høj røst for alle de undergerninger, de havde set; de sagde: | 37 And when he was come nigh, even now at the descent of the mount of Olives, the whole multitude of the disciples began to rejoice and praise God with a loud voice for all the mighty works that they had seen; |
| 38 De råbte: Velsignet være han, som kommer, kongen, i Herrens navn! Fred i himlen og ære i det højeste! | 38 »Velsignet være Kongen, han, som kommer, i Herrens navn! Fred i Himmelen, og ære i det højeste« | 38 Saying, Blessed be the King that cometh in the name of the Lord: peace in heaven, and glory in the highest. |
| 39 Nogle farisæere i skaren sagde da til ham: | 39 Men nogle farisæere, som var med i folkeskaren, sagde til ham: »Mester! sæt dog dine disciple i rette« | 39 And some of the Pharisees from among the multitude said unto him, Master, rebuke thy disciples. |
| 40 »Mester, sæt dine disciple i rette!« Men han svarede: »Jeg siger jer: Hvis de tier, vil stenene råbe.« | 40 Da svarede han og sagde til dem: »Jeg siger jer: Hvis disse tier, skal stenene råbe.« | 40 And he answered and said unto them, I tell you that, if these should hold their peace, the stones would immediately cry out. |
| 41 Da han kom nærmere og så byen, græd han over den | 41 Da han kom nærmere Og så byen, græd han over den og sagde: | 41 And when he was come near, he beheld the city, and wept over it, |
| 42 og sagde: »Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred. Men nu er det skjult for dine øjne. | 42 »Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred! Men nu er det skjult for dine øjne. | 42 Saying, If thou hadst known, even thou, at least in this thy day, the things which belong unto thy peace! but now they are hid from thine eyes. |
| 43 For der skal komme dage over dig, da dine fjender skal kaste en vold op omkring dig, belejre dig og trænge ind på dig fra alle sider. | 43 Thi dage skal komme over dig, da dine fjender skal kaste en vold op omkring dig og indeslutte dig og trænge dig fra alle sider; | 43 For the days shall come upon thee, that thine enemies shall cast a trench about thee, and compass thee round, and keep thee in on every side, |
| 44 De skal jævne dig med jorden og dine børn sammen med dig, og de skal ikke lade sten på sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din besøgelsestid.« | 44 og de skal jævne dig med jorden og dine børn i dig og ikke lade sten på sten tilbage i dig, fordi du ikke agtede på din besøgelsestid.« | 44 And shall lay thee even with the ground, and thy children within thee; and they shall not leave in thee one stone upon another; because thou knewest not the time of thy visitation. |
| 45 Så kom han ind på tempelpladsen, og han gav sig til at jage dem ud, som drev handel dér, | 45 Derefter gik han ind i helligdommen og begyndte at jage dem ud, som solgte; | 45 And he went into the temple, and began to cast out them that sold therein, and them that bought; |
| 46 og han sagde til dem: »Der står skrevet: 'Mit hus skal være et bedehus.' Men I har gjort det til en røverkule.« | 46 og han sagde til dem: »Der står skrevet: »Mit hus skal være et bedehus;« men I har gjort det til en røverkule.« | 46 Saying unto them, It is written, My house is the house of prayer: but ye have made it a den of thieves. |
| 47 Han underviste hver dag på tempelpladsen. Ypperstepræsterne og de skriftkloge, ja, alle folkets ledere søgte at få ham ryddet af vejen; | 47 Og han lærte hver dag i helligdommen; men ypperstepræsterne og de skriftkloge og folkets første mænd søgte en lejlighed til at slå ham ihjel. | 47 And he taught daily in the temple. But the chief priests and the scribes and the chief of the people sought to destroy him, |
| 48 men de kunne ikke finde ud af, hvad de skulle gøre, for hele folket hang ved ham for at høre ham. | 48 Men de kunne ikke finde ud af, hvordan de skulle bære sig ad; thi hele folket hang ved ham og hørte ham. | 48 And could not find what they might do: for all the people were very attentive to hear him. |