Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Lukasevangeliet 20

1992

1948

King James Version

1 Og det skete en af de dage, da han underviste folket på tempelpladsen og forkyndte evangeliet, at ypperstepræsterne og de skriftkloge sammen med de ældste kom hen til ham 1 Og det skete em dag, mens han lærte folket i helligdommen og forkyndte evangeliet, da trådte ypperstepræsterne og de skriftkloge tillige med de ældste hen til ham. 1 And it came to pass, that on one of those days, as he taught the people in the temple, and preached the gospel, the chief priests and the scribes came upon him with the elders,
2 og spurgte: »Sig os, med hvilken ret gør du dette, eller hvem er det, der har givet dig ret til det?« 2 Og de spurgte ham og sagde: »Sig os, med hvad ret gør du dette, eller hvem er det, som har givet dig denne ret?« 2 And spake unto him, saying, Tell us, by what authority doest thou these things? or who is he that gave thee this authority?
3 Han svarede dem: »Jeg vil også spørge jer om noget. Sig mig: 3 Da svarede Jesus og sagde til dem: »Så vil jeg også gøre jer et spørgsmål, svar mig på det: 3 And he answered and said unto them, I will also ask you one thing; and answer me:
4 Johannes' dåb, var den fra himlen eller fra mennesker?« 4 Johannes' dåb, var den fra Himmelen eller fra mennesker?« 4 The baptism of John, was it from heaven, or of men?
5 De drøftede det med hinanden: »Hvis vi siger: Fra himlen! vil han spørge: Hvorfor troede I ham da ikke? 5 De talte indbyrdes om det og sagde: »Svarer vi: »Fra Himmelen«, så vil han spørge: »Hvorfor troede I ham ikke?« 5 And they reasoned with themselves, saying, If we shall say, From heaven; he will say, Why then believed ye him not?
6 Men hvis vi siger: Fra mennesker! vil hele folket stene os, for de er overbevist om, at Johannes var en profet.« 6 Og svarer vi: »Fra mennesker«, så vil hele folket stene os, for det er overbevist om, at Johannes var en profet.« 6 But and if we say, Of men; all the people will stone us: for they be persuaded that John was a prophet.
7 Og de svarede, at de ikke vidste, hvorfra den var. 7 Så svarede de, at de vidste ikke, hvorfra den var. 7 And they answered, that they could not tell whence it was.
8 Da sagde Jesus til dem: »Så siger jeg heller ikke jer, med hvilken ret jeg gør dette.« 8 Da sagde Jesus til dem: »Så siger jeg heller ikke jer, med hvad ret jeg gør dette.« 8 And Jesus said unto them, Neither tell I you by what authority I do these things.
9 Og han fortalte folket denne lignelse: »En mand plantede en vingård og forpagtede den bort til nogle vinbønder og rejste udenlands i længere tid. 9 Han begyndte nu at fortælle denne lignelse til folket: »Der var en mand, som plantede en vingård og lejede den ud til vingårdsmænd og drog udenlands for lange tider. 9 Then began he to speak to the people this parable; A certain man planted a vineyard, and let it forth to husbandmen, and went into a far country for a long time.
10 Da tiden var inde, sendte han en af sine folk til vinbønderne, så de kunne aflevere en del af vingårdens høst til ham. Men vinbønderne pryglede ham og sendte ham tomhændet bort. 10 Og da tiden kom, sendte han en tjener til vingårdsmændene, for at de skulle give ham hans del af vingårdens frugt; men vingårdsmændene slog løs på ham og sendte ham tomhændet bort. 10 And at the season he sent a servant to the husbandmen, that they should give him of the fruit of the vineyard: but the husbandmen beat him, and sent him away empty.
11 Han sendte så en anden af sine folk; også ham sendte de tomhændet bort, da de havde pryglet og vanæret ham. 11 Og han blev ved og sendte en anden tjener; men de slog også ham og hånede ham og sendte ham tomhændet bort. 11 And again he sent another servant: and they beat him also, and entreated him shamefully, and sent him away empty.
12 Derpå sendte han en tredje, men også ham slog de til blods og smed ham ud. 12 Og han blev ved og sendte en tredje; men også ham kastede de ud efter at have slået ham til blods. 12 And again he sent a third: and they wounded him also, and cast him out.
13 Så tænkte vingårdens ejer: Hvad skal jeg gøre? Jeg vil sende min elskede søn. De vil sikkert undse sig for ham. 13 Da sagde vingårdens ejer: »Hvad skal jeg gøre? Jeg vil sende min søn, den elskede; måske vil de undse sig for ham.« 13 Then said the lord of the vineyard, What shall I do? I will send my beloved son: it may be they will reverence him when they see him.
14 Men da vinbønderne så ham, talte de med hinanden og sagde: Det er arvingen. Lad os slå ham ihjel, så arven bliver vores. 14 Men da vingårdsmændene så ham, rådslog de med hverandre og sagde: »Det er arvingen, lad os slå ham ihjel, så tilfalder arven os«. 14 But when the husbandmen saw him, they reasoned among themselves, saying, This is the heir: come, let us kill him, that the inheritance may be ours.
15 Og de smed ham ud af vingården og slog ham ihjel. Hvad vil nu vingårdens ejer gøre ved dem? 15 Og de slæbte ham ud af vingården og slog ham ihjel. Hvad mon nu vingårdens ejer vil gøre ved dem? 15 So they cast him out of the vineyard, and killed him. What therefore shall the lord of the vineyard do unto them?
16 Han vil komme og gøre det af med de vinbønder og give vingården til andre.« Da de hørte det, sagde de: »Det må aldrig ske.« 16 Han vil komme og gøre det af med de vingårdsmænd og give vingården til andre.« Da de hørte dette, sagde de: »Det ske aldrig!« 16 He shall come and destroy these husbandmen, and shall give the vineyard to others. And when they heard it, they said, God forbid.
17 Men Jesus så på dem og sagde: »Hvad betyder så det, der står skrevet: Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnesten? 17 Men han så på dem og sagde: »Hvad betyder da det, der står skrevet: »Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnesten«? 17 And he beheld them, and said, What is this then that is written, The stone which the builders rejected, the same is become the head of the corner?
18 Enhver, som falder over denne sten, bliver kvæstet, men den, som stenen falder på, vil den knuse.« 18 Enhver, som falder på denne sten, vil slå sig fordærvet; men den, som den falder på, ham skal den knuse.« 18 Whosoever shall fall upon that stone shall be broken; but on whomsoever it shall fall, it will grind him to powder.
19 Så søgte de skriftkloge og ypperstepræsterne at lægge hånd på ham med det samme, men de frygtede for folket; for de forstod, at han sigtede til dem med denne lignelse. 19 Og de skriftkloge og ypperstepræsterne søgte at lægge hånd på ham i samme stund, men de frygtede for folket; thi de forstod godt, at det var om dem, han havde fortalt den lignelse. 19 And the chief priests and the scribes the same hour sought to lay hands on him; and they feared the people: for they perceived that he had spoken this parable against them.
20 Og de holdt øje med Jesus og sendte nogle, der foregav at være ærlige folk, men skulle udspionere ham for at fange ham i hans ord, så de kunne overgive ham til øvrigheden og i statholderens magt. 20 Og de holdt øje ned ham og udsendte lurere, der anstillede sig, som om de var ærlige folk, for at fange ham i ord, så de kunne overgive ham til øvrigheden og landshøvdingens magt. 20 And they watched him, and sent forth spies, which should feign themselves just men, that they might take hold of his words, that so they might deliver him unto the power and authority of the governor.
21 De spurgte ham: »Mester, vi ved, at det, du siger og lærer, er rigtigt, og at du ikke gør forskel på folk, men lærer sandt om Guds vej. 21 Og de spurgte ham og sagde: »Mester! vi ved, at du taler og lærer ret og ikke kender til personsanseelse, men lærer sandfærdigt om Guds vej. 21 And they asked him, saying, Master, we know that thou sayest and teachest rightly, neither acceptest thou the person of any, but teachest the way of God truly:
22 Er det tilladt, at vi giver kejseren skat, eller ej?« 22 Har vi lov til at give kejseren skat eller ej?« 22 Is it lawful for us to give tribute unto Caesar, or no?
23 Men Jesus gennemskuede deres list og sagde til dem: 23 Men da han mærkede deres underfundighed, sagde han til dem: 23 But he perceived their craftiness, and said unto them, Why tempt ye me?
24 »Vis mig en denar! Hvis billede og indskrift bærer den.« »Kejserens,« svarede de. 24 »Vis mig en denar; hvis billede og indskrift bærer den?« De svarede: »Kejserens«. 24 Show me a penny. Whose image and superscription hath it? They answered and said, Caesar's.
25 Han sagde til dem: »Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!« 25 Da sagde han til dem: »Så giv da kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er.« 25 And he said unto them, Render therefore unto Caesar the things which be Caesar's, and unto God the things which be God's.
26 De var ikke i stand til i folkets påhør at fange ham i hans ord, og de undrede sig over hans svar og tav. 26 Og de var ikke i stand til at fange ham i ord i folkets påhør, men de undrede sig over hans svar og tav. 26 And they could not take hold of his words before the people: and they marvelled at his answer, and held their peace.
27 Der kom nogle af saddukæerne, som jo hævder, at der ikke er nogen opstandelse; de spurgte ham: 27 Nogle af saddukæerne, som jo nægter, at der er en opstandelse, kom til ham og spurgte ham og sagde: 27 Then came to him certain of the Sadducees, which deny that there is any resurrection; and they asked him,
28 »Mester, Moses har foreskrevet os, at hvis en mand har en gift bror, som dør barnløs, så skal han gifte sig med hans hustru og skaffe sin bror afkom. 28 »Mester! Moses har foreskrevet os, at hvis en har en gift broder, som dør barnløs, så skal han ægte enken og skaffe sin broder afkom. 28 Saying, Master, Moses wrote unto us, If any man's brother die, having a wife, and he die without children, that his brother should take his wife, and raise up seed unto his brother.
29 Nu var der syv brødre. Den første giftede sig, men døde barnløs. 29 Nu var der syv brødre; den første tog sig en hustru og døde barnløs. 29 There were therefore seven brethren: and the first took a wife, and died without children.
30 Så giftede den anden 30 Så tog den anden 30 And the second took her to wife, and he died childless.
31 og derefter den tredje sig med enken, og sådan døde alle syv uden at efterlade sig børn. 31 og derefter den tredje hende, og på samme måde alle de syv; de døde uden at efterlade sig børn. 31 And the third took her; and in like manner the seven also: and they left no children, and died.
32 Til sidst døde også kvinden. 32 Til sidst døde også hustruen. 32 Last of all the woman died also.
33 Hvem af dem skal så være gift med kvinden i opstandelsen? De har jo alle syv været gift med hende.« 33 Hvem af dem skal nu have hende til hustru i opstandelsen? de har jo alle syv været gift med hende.« 33 Therefore in the resurrection whose wife of them is she? for seven had her to wife.
34 Jesus svarede dem: »Denne verdens børn gifter sig og giftes bort, 34 Og Jesus sagde til dem: »Denne verdens børn tager til ægte og bortgiftes; 34 And Jesus answering said unto them, The children of this world marry, and are given in marriage:
35 men de, der findes værdige til at komme med i den anden verden og i opstandelsen fra de døde, de hverken gifter sig eller giftes bort. 35 men de, som er agtet værdige til at få del i den anden verden og i opstandelsen fra de døde, tager hverken til ægte eller bortgiftes. 35 But they which shall be accounted worthy to obtain that world, and the resurrection from the dead, neither marry, nor are given in marriage:
36 De kan jo ikke mere dø, for de er som engle; de er Guds børn, så sandt de er opstandelsens børn. 36 Thi de kan ikke mere dø; de er jo engles lige, og de er Guds børn, da de er opstandelsens børn. 36 Neither can they die any more: for they are equal unto the angels; and are the children of God, being the children of the resurrection.
37 Og at de døde opstår, har også Moses tilkendegivet i stykket om tornebusken, når han kalder Herren for 'Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud'. 37 Men at de døde opstår, har også Moses givet til kende i stedet om tornebusken, når han kalder Herren for Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. 37 Now that the dead are raised, even Moses showed at the bush, when he calleth the Lord the God of Abraham, and the God of Isaac, and the God of Jacob.
38 Han er ikke Gud for døde, men for levende, thi for ham er alle levende.« 38 Gud er ikke dødes, men levendes Gud; thi alle er de levende for ham.« 38 For he is not a God of the dead, but of the living: for all live unto him.
39 Nogle af de skriftkloge sagde: »Mester, du svarede rigtigt.« 39 Da svarede nogle af de skriftkloge og sagde: »Mester! du har talt vel;« 39 Then certain of the scribes answering said, Master, thou hast well said.
40 De turde nemlig ikke længere spørge ham om noget. 40 de turde nemlig ikke mere spørge ham om noget. 40 And after that they durst not ask him any question at all.
41 Han spurgte dem: »Hvordan kan man sige, at Kristus er Davids søn? 41 Så sagde han til dem: »Hvordan kan man sige, at Kristus er Davids søn? 41 And he said unto them, How say they that Christ is David's son?
42 David siger jo selv i Salmernes Bog: Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, 42 David siger jo selv i Salmernes Bog: »Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, 42 And David himself saith in the book of Psalms, The Lord said unto my Lord, Sit thou on my right hand,
43 indtil jeg får lagt dine fjender som en skammel for dine fødder! 43 til jeg får lagt dine fjender som en skammel for dine fødder.« 43 Till I make thine enemies thy footstool.
44 David kalder ham altså herre, hvordan kan han så være hans søn?« 44 Altså kalder David ham »herre«, men hvorledes kan han så være hans søn?« 44 David therefore calleth him Lord, how is he then his son?
45 Mens hele folket hørte det, sagde han til disciplene: 45 Og mens hele folket hørte på det, sagde han til sine disciple: 45 Then in the audience of all the people he said unto his disciples,
46 »Tag jer i agt for de skriftkloge, som gerne vil gå omkring i lange gevandter og ynder at lade sig hilse på torvet og at sidde øverst i synagogen og til højbords ved måltider. 46 »Vogt jer for de skriftkloge, som gerne vil gå omkring i lange klæder og ynder at lade sig hilse på torvene og at have de fornemste sæder i synagogerne og at sidde øverst tit bords ved gæstebudene; 46 Beware of the scribes, which desire to walk in long robes, and love greetings in the markets, and the highest seats in the synagogues, and the chief rooms at feasts;
47 De æder enker ud af huset og beder længe for et syns skyld. De skal dømmes så meget hårdere.« 47 de, som opæder enkers bo og for et syns skyld beder længe; de skal få des hårdere dom.«47 Which devour widows' houses, and for a show make long prayers: the same shall receive greater damnation.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel