Lukasevangeliet 22 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 De usyrede brøds fest, som kaldes påske, nærmede sig. | 1 De usyrede brøds højtid, som kaldes påske, nærmede sig. | 1 Now the feast of unleavened bread drew nigh, which is called the Passover. |
| 2 Og ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte at finde ud af, hvordan de kunne få Jesus ryddet af vejen, for de var bange for folket. | 2 Og ypperstepræsterne og de skriftkloge pønsede på, hvordan de kunne få ham slået ihjel; thi de frygtede for folket. | 2 And the chief priests and scribes sought how they might kill him; for they feared the people. |
| 3 Men så fór Satan i Judas, som blev kaldt Iskariot, en af de tolv; | 3 Satan fo'r da i Judas (med tilnavn Iskariot), som var en af de tolv. | 3 Then entered Satan into Judas surnamed Iscariot, being of the number of the twelve. |
| 4 og han gik til ypperstepræsterne og anførerne for tempelvagten og talte med dem om, hvordan han kunne forråde Jesus til dem. | 4 Og han gik hen og talte med ypperstepræsterne og førerne for tempelvagten om, hvordan han kunne forråde ham til dem. | 4 And he went his way, and communed with the chief priests and captains, how he might betray him unto them. |
| 5 De blev glade og aftalte at give ham penge for det. | 5 Og de blev glade og lovede at give ham penge for det. | 5 And they were glad, and covenanted to give him money. |
| 6 Han gik ind på det og søgte nu en lejlighed til at forråde ham til dem, uden at der blev opløb. | 6 Han gik ind på det, og siden søgte han en lejlighed til at forråde ham til dem uden at volde opløb. | 6 And he promised, and sought opportunity to betray him unto them in the absence of the multitude. |
| 7 Så kom den dag under de usyrede brøds fest, da påskelammet skulle slagtes. | 7 Så kom den dag i de usyrede brøds fest, da man skulle slagte påskelammet. | 7 Then came the day of unleavened bread, when the passover must be killed. |
| 8 Og Jesus sendte Peter og Johannes af sted og sagde: »Gå hen og forbered det påskemåltid, vi skal spise.« | 8 Og Jesus sendte Peter og Johannes af sted og sagde: »Gå hen og gør alt rede til, at vi kan holde påskemåltid.« | 8 And he sent Peter and John, saying, Go and prepare us the passover, that we may eat. |
| 9 De spurgte: »Hvor vil du have, at vi skal forberede det?« | 9 De spurgte ham: »Hvor vil du, vi skal gøre det rede?« | 9 And they said unto him, Where wilt thou that we prepare? |
| 10 Han svarede dem: »Når I kommer ind i byen, vil I møde en mand, som bærer på en vandkrukke. Følg efter ham til det hus, han går ind i, | 10 Han svarede dem: »Se, når I er kommet ind i byen, vil I møde en mand, som bærer en vandkrukke; følg ham til det hus, hvor han går ind, | 10 And he said unto them, Behold, when ye are entered into the city, there shall a man meet you, bearing a pitcher of water; follow him into the house where he entereth in. |
| 11 og sig til husets ejer: Mesteren siger til dig: Hvor er der et rum, hvor jeg kan spise påskemåltidet sammen med mine disciple? | 11 og sig til husets ejer: »Mesteren spørger dig: Hvor er det værelse, jeg kan holde påskemåltid i sammen med mine disciple?« | 11 And ye shall say unto the goodman of the house, The Master saith unto thee, Where is the guestchamber, where I shall eat the passover with my disciples? |
| 12 Så vil han vise jer et stort rum ovenpå med hynder; dér skal I forberede det.« | 12 Så vil han vise jer en stor sal ovenpå, hvor der er dækket; dér skal I gøre det rede.« | 12 And he shall show you a large upper room furnished: there make ready. |
| 13 De gik og fandt det sådan, som Jesus havde sagt, og de forberedte påskemåltidet. | 13 Og de gik hen og fandt det sådan, som han havde sagt dem; og de tilberedte påskemåltidet. | 13 And they went, and found as he had said unto them: and they made ready the passover. |
| 14 Da timen var inde, satte han sig til bords sammen med apostlene, | 14 Da timen kom, satte han sig til bords sammen med apostlene. | 14 And when the hour was come, he sat down, and the twelve apostles with him. |
| 15 og han sagde til dem: »Jeg har længtes meget efter at spise dette påskemåltid sammen med jer, før jeg skal lide, | 15 Og han sagde til dem: »Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette påskemåltid med jer, før jeg skal lide. | 15 And he said unto them, With desire I have desired to eat this passover with you before I suffer: |
| 16 for jeg siger jer: Jeg skal aldrig mere spise det, før det fuldendes i Guds rige.« | 16 Thi jeg siger jer, at jeg skal aldrig mere spise det, før det fuldkommes i Guds rige.« | 16 For I say unto you, I will not any more eat thereof, until it be fulfilled in the kingdom of God. |
| 17 Så tog han et bæger, takkede og sagde: »Tag det og del det imellem jer. | 17 Og han fik rakt en kalk, takkede og sagde: »Tag dette og del det imellem jer! | 17 And he took the cup, and gave thanks, and said, Take this, and divide it among yourselves: |
| 18 For jeg siger jer: Fra nu af skal jeg aldrig mere drikke af vintræets frugt, før Guds rige kommer.« | 18 Thi jeg siger jer, at fra nu af skal jeg aldrig mere drikke af vintræets frugt, førend Guds rige er kommet.« | 18 For I say unto you, I will not drink of the fruit of the vine, until the kingdom of God shall come. |
| 19 Og han tog et brød, takkede og brød det, gav dem det og sagde: »Dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig!« | 19 Og han tog et brød, takkede og brød det, gav dem det og sagde: »Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig!« | 19 And he took bread, and gave thanks, and brake it, and gave unto them, saying, This is my body which is given for you: this do in remembrance of me. |
| 20 Ligeså tog han bægeret efter måltidet og sagde: »Dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer. | 20 Ligeså tog han også kalken efter aftensmåltidet og sagde: »Denne kalk er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer. | 20 Likewise also the cup after supper, saying, This cup is the new testament in my blood, which is shed for you. |
| 21 Men se, han som forråder mig, har sin hånd her på bordet sammen med mig. | 21 Men se, han, som forråder mig, rækker hånden over bordet sammen med mig! | 21 But, behold, the hand of him that betrayeth me is with me on the table. |
| 22 For Menneskesønnen går bort, som det er bestemt; dog ve det menneske, som han forrådes af.« | 22 Thi Menneskesønnen går bort, således som det er bestemt dog ve det menneske, ved hvem han bliver forrådt!« | 22 And truly the Son of man goeth, as it was determined: but woe unto that man by whom he is betrayed! |
| 23 Så begyndte de indbyrdes at diskutere, hvem af dem det kunne være, der ville gøre det. | 23 Og de begyndte indbyrdes at spørge hverandre om, hvem af dem det dog kunne være, som ville gøre dette. | 23 And they began to inquire among themselves, which of them it was that should do this thing. |
| 24 De kom også i strid om, hvem af dem der skulle regnes for den største. | 24 Der opstod også en ordstrid iblandt dem om, hvem af dem der skulle regnes for den største. | 24 And there was also a strife among them, which of them should be accounted the greatest. |
| 25 Da sagde han til dem: »Folkenes konger hersker over dem, og de, som udøver magt over dem, lader sig kalde velgørere. | 25 Da sagde han til dem: »Folkenes konger hersker over dem, og de, der har magten over dem, lader sig kalde »velgørere«. | 25 And he said unto them, The kings of the Gentiles exercise lordship over them; and they that exercise authority upon them are called benefactors. |
| 26 Sådan skal I ikke være; men den ældste blandt jer skal være som den yngste, og lederen som den, der tjener. | 26 Sådan skal I ikke være; men den ældste iblandt jer skal være som den yngste, og føreren som den, der tjener. | 26 But ye shall not be so: but he that is greatest among you, let him be as the younger; and he that is chief, as he that doth serve. |
| 27 For hvem er størst: den, der sidder til bords, eller den, der tjener? Er det ikke den, der sidder til bords? Men jeg er iblandt jer som den, der tjener. | 27 Thi hvem er størst: den, som sidder til bords, eller den, som tjener? Er det ikke den, som sidder til bords? Men jeg er iblandt jer som den, der tjener. | 27 For whether is greater, he that sitteth at meat, or he that serveth? is not he that sitteth at meat? but I am among you as he that serveth. |
| 28 Jer er det, der er blevet hos mig under mine prøvelser, | 28 I har holdt ud med mig i mine fristelser; | 28 Ye are they which have continued with me in my temptations. |
| 29 og ligesom min fader har overdraget mig Riget, overdrager jeg det til jer, | 29 og ligesom min Fader har tildelt mig kongedømme, tildeler jeg jer, | 29 And I appoint unto you a kingdom, as my Father hath appointed unto me; |
| 30 for at I skal spise og drikke ved mit bord i mit rige, og I skal sidde på troner og dømme Israels tolv stammer. | 30 at I skal spise og drikke ved mit bord i mit rige og sidde på troner og dømme Israels tolv stammer. | 30 That ye may eat and drink at my table in my kingdom, and sit on thrones judging the twelve tribes of Israel. |
| 31 Simon, Simon! Satan gjorde krav på jer for at sigte jer som hvede; | 31 Simon, Simon! se, Satan begærede jer for at sigte jer som hvede. | 31 And the Lord said, Simon, Simon, behold, Satan hath desired to have you, that he may sift you as wheat: |
| 32 men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte. Og når du engang vender om, så styrk dine brødre.« | 32 Men jeg bad for dig, at din tro ikke må glippe. Og når du engang omvender dig, da styrk dine brødre.« | 32 But I have prayed for thee, that thy faith fail not: and when thou art converted, strengthen thy brethren. |
| 33 Simon Peter sagde til ham: »Herre, sammen med dig går jeg gerne både i fængsel og i døden.« | 33 Så sagde han til ham: »Herre! med dig er jeg rede til at gå både i fængsel og i døden.« | 33 And he said unto him, Lord, I am ready to go with thee, both into prison, and to death. |
| 34 Men han svarede: »Jeg siger dig, Peter, hanen når ikke at gale i nat, før du tre gange har nægtet, at du kender mig.« | 34 Men han svarede: »Jeg siger dig, Peter, hanen skal ikke gale i nat, førend du tre gange har nægtet, at du kender mig.« | 34 And he said, I tell thee, Peter, the cock shall not crow this day, before that thou shalt thrice deny that thou knowest me. |
| 35 Så sagde han til dem: »Dengang jeg udsendte jer uden pung og taske og sko, manglede I da noget?« »Nej, ingenting,« svarede de. | 35 Og han sagde til dem: »Da jeg udsendte jer uden pung og taske og sko, kom I da til at mangle noget?« De svarede: »Nej!« | 35 And he said unto them, When I sent you without purse, and scrip, and shoes, lacked ye any thing? And they said, Nothing. |
| 36 Da sagde han til dem: »Men nu skal den, der har en pung, tage den med, og ligeså tasken; og den, der ikke har et sværd, skal sælge sin kappe og købe sig et. | 36 Da sagde han til dem: »Men nu skal den, som har en pung, tage den med, og den, der har en taske, gøre ligeså; og den, som ikke har noget sværd, skal sælge sin kappe og købe sig et. | 36 Then said he unto them, But now, he that hath a purse, let him take it, and likewise his scrip: and he that hath no sword, let him sell his garment, and buy one. |
| 37 For jeg siger jer: På mig skal det skriftord opfyldes: 'Og han blev regnet blandt lovbrydere.' Og nu er jeg ved målet for det, der skal ske mig.« | 37 Thi jeg siger jer: På mig skal det skriftord gå i opfyldelse: »Og han blev regnet blandt overtrædere; »thi med mig går det nu mod enden.« | 37 For I say unto you, that this that is written must yet be accomplished in me, And he was reckoned among the transgressors: for the things concerning me have an end. |
| 38 Da sagde de: »Herre, se, her er to sværd.« Han svarede: »Det er nok.« | 38 Da sagde de: »Herre! se, her er to sværd.« Men han svarede dem: »Det er nok.« | 38 And they said, Lord, behold, here are two swords. And he said unto them, It is enough. |
| 39 Så brød han op og gik, som han plejede, ud til Oli-bjerget, og disciplene fulgte med. | 39 Så brød han op og gik efter sin sædvane til Oliebjerget; også hans disciple fulgte med. | 39 And he came out, and went, as he was wont, to the mount of Olives; and his disciples also followed him. |
| 40 Da han kom derud, sagde han til dem: »Bed om ikke at falde i fristelse!« | 40 Men da han kom til stedet, sagde han til dem: »Bed om, at I ikke må falde i fristelse.« | 40 And when he was at the place, he said unto them, Pray that ye enter not into temptation. |
| 41 Og han fjernede sig et stenkast fra dem, faldt på knæ og bad: | 41 Og han fjernede sig fra dem så langt som et stenkast og faldt på knæ, bad og sagde: | 41 And he was withdrawn from them about a stone's cast, and kneeled down, and prayed, |
| 42 »Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig. Dog, ske ikke min vilje, men din.« | 42 »Fader, om du vil, så tag denne kalk fra mig! dog ske ikke min vilje, men din!« | 42 Saying, Father, if thou be willing, remove this cup from me: nevertheless not my will, but thine, be done. |
| 43 Da viste en engel fra himlen sig for ham og styrkede ham. | 43 Da viste en engel fra Himmelen sig for ham og styrkede ham. | 43 And there appeared an angel unto him from heaven, strengthening him. |
| 44 I sin angst bad han endnu mere indtrængende, og hans sved blev som bloddråber, der faldt på jorden. | 44 Han var da kommen i dødsangst og bad endnu mere indtrængende; og hans sved blev som bloddråber, der faldt ned på jorden. | 44 And being in an agony he prayed more earnestly: and his sweat was as it were great drops of blood falling down to the ground. |
| 45 Da han havde rejst sig fra bønnen og var kommet tilbage til disciplene, fandt han dem sovende, overvældede af sorg, | 45 Og da han havde rejst sig fra bønnen og kom tilbage til disciplene, fandt han dem sovende af bedrøvelse. | 45 And when he rose up from prayer, and was come to his disciples, he found them sleeping for sorrow, |
| 46 og han sagde til dem: »Hvorfor sover I? Rejs jer, og bed om ikke at falde i fristelse.« | 46 Og han sagde til dem: »Hvor kan I sove? Stå op og bed, for at I ikke skal falde i fristelse.« | 46 And said unto them, Why sleep ye? rise and pray, lest ye enter into temptation. |
| 47 Endnu mens han talte, kom der en skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran, og han gik helt hen til Jesus for at kysse ham. | 47 Medens han endnu talte, se, da kom der en skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik forrest, og han nærmede sig til Jesus for at kysse ham. | 47 And while he yet spake, behold a multitude, and he that was called Judas, one of the twelve, went before them, and drew near unto Jesus to kiss him. |
| 48 Jesus sagde til ham: »Judas, forråder du Menneskesønnen med et kys?« | 48 Men Jesus sagde til ham: »Judas, forråder du Menneskesønnen med et kys?« | 48 But Jesus said unto him, Judas, betrayest thou the Son of man with a kiss? |
| 49 De, som var sammen med Jesus, så, hvad der ville ske, og spurgte: »Herre, skal vi gribe til sværd.« | 49 Da nu de, som var om ham, så, hvad der ville ske, sagde de: »Herre! skal vi slå løs med sværd?« | 49 When they which were about him saw what would follow, they said unto him, Lord, shall we smite with the sword? |
| 50 En af dem slog efter ypperstepræstens tjener og huggede højre øre af ham. | 50 Og en af dem slog efter ypperstepræstens tjener og huggede det højre øre af ham. | 50 And one of them smote the servant of the high priest, and cut off his right ear. |
| 51 Jesus sagde: »Lad det være nok!« Og han rørte ved mandens øre og helbredte ham. | 51 Men Jesus tog til orde og sagde: »Lad dem kun gå så vidt!« Og han rørte ved hans øre og lægte det. | 51 And Jesus answered and said, Suffer ye thus far. And he touched his ear, and healed him. |
| 52 Så tog Jesus til orde og sagde til ypperstepræsterne og anførerne for tempelvagten og de ældste, som var kommet ud mod ham: »I er rykket ud med sværd og knipler, som om jeg var en røver. | 52 Da sagde Jesus til ypperstepræsterne og førerne for tempelvagten og de ældste, som var kommet ud imod ham: »Som mod en røver er I draget ud med sværd og knipler. | 52 Then Jesus said unto the chief priests, and captains of the temple, and the elders, which were come to him, Be ye come out, as against a thief, with swords and staves? |
| 53 Dag efter dag har jeg været sammen med jer på tempelpladsen, uden at I løftede en hånd imod mig; men dette er jeres time, og mørket har magten.« | 53 Dag efter dag var jeg hos jer i helligdommen, uden at I rørte en hånd imod mig; men nu er det jeres time, og mørket har magten.« | 53 When I was daily with you in the temple, ye stretched forth no hands against me: but this is your hour, and the power of darkness. |
| 54 De anholdt ham og førte ham bort, hen til ypperstepræstens hus; men Peter fulgte efter på afstand. | 54 Så greb de ham og førte ham bort og bragte ham ind i ypperstepræstens hus. Og Peter fulgte efter i frastand. | 54 Then took they him, and led him, and brought him into the high priest's house. And Peter followed afar off. |
| 55 Midt i gården havde de tændt et bål og slået sig ned om det, og Peter satte sig blandt dem. | 55 Da de havde tændt et bål midt i gården og sad sammen, satte også Peter sig midt iblandt dem. | 55 And when they had kindled a fire in the midst of the hall, and were set down together, Peter sat down among them. |
| 56 En tjenestepige så ham sidde ved ilden, kiggede nøje på ham og sagde: »Han dér var også sammen med ham.« | 56 En pige så ham sidde i lysskæret og stirrede på ham og sagde: »Han dér var også sammen med ham.« | 56 But a certain maid beheld him as he sat by the fire, and earnestly looked upon him, and said, This man was also with him. |
| 57 Men han nægtede det og sagde: »Jeg kender ham ikke, kvinde!« | 57 Men han nægtede det og sagde: »Jeg kender ham ikke, kvinde!« | 57 And he denied him, saying, Woman, I know him not. |
| 58 Lidt efter var der en anden, som så ham og sagde: »Du er også en af dem.« Men Peter svarede: »Vel er jeg ej, menneske!« | 58 Og lidt efter var der en anden, som så ham og sagde: »Du er også en af dem.« Men Peter svarede: »Nej, menneske! det er jeg ikke.« | 58 And after a little while another saw him, and said, Thou art also of them. And Peter said, Man, I am not. |
| 59 En times tid senere var der en til, som forsikrede: »Jo, sandelig var han også sammen med ham; han er jo også fra Galilæa.« | 59 Omtrent en time senere var der en til, som forsikrede: »Jo! vist var den mand også sammen med ham; han er jo også galilæer.« | 59 And about the space of one hour after another confidently affirmed, saying, Of a truth this fellow also was with him: for he is a Galilaean. |
| 60 Men Peter sagde: »Menneske, jeg ved ikke, hvad du taler om!« I det samme han sagde det, galede hanen. | 60 Men Peter svarede: »Menneske! jeg forstår ikke, hvad du mener.« Og i det samme, mens han endnu talte, galede hanen. | 60 And Peter said, Man, I know not what thou sayest. And immediately, while he yet spake, the cock crew. |
| 61 Herren vendte sig om og så på Peter, og Peter huskede det ord, Herren havde sagt til ham: »Før hanen galer i nat, vil du fornægte mig tre gange.« | 61 Da vendte Herren sig om og så på Peter; og Peter kom Herrens ord i hu, hvordan han havde sagt til ham: »Før hanen galer i nat, skal du fornægte mig tre gange.« | 61 And the Lord turned, and looked upon Peter. And Peter remembered the word of the Lord, how he had said unto him, Before the cock crow, thou shalt deny me thrice. |
| 62 Og han gik udenfor og græd bitterligt. | 62 Og han gik udenfor og græd bitterligt. | 62 And Peter went out, and wept bitterly. |
| 63 De mænd, som bevogtede Jesus, hånede ham og slog ham, | 63 De mænd, som holdt Jesus, drev nu spot med ham og slog ham; | 63 And the men that held Jesus mocked him, and smote him. |
| 64 og de dækkede hans ansigt til og sagde: »Profetér! Hvem var det, der slog dig?« | 64 og de kastede et klæde over ham og spurgte og sagde: »Sig os, profet, hvem var det, der slog dig?« | 64 And when they had blindfolded him, they struck him on the face, and asked him, saying, Prophesy, who is it that smote thee? |
| 65 Og de sagde også mange andre spottende ord til ham. | 65 Og mange andre spotteord tilråbte de ham. | 65 And many other things blasphemously spake they against him. |
| 66 Da det blev dag, samledes folkets ældste med ypperstepræster og skriftkloge. De førte ham ind til Rådet | 66 Da det blev dag, samledes folkets ældsteråd, både ypperstepræster og skriftkloge; og de lod ham føre frem i deres rådsmøde | 66 And as soon as it was day, the elders of the people and the chief priests and the scribes came together, and led him into their council, saying, |
| 67 og sagde: »Er du Kristus, så sig os det!« Han svarede: »Hvis jeg siger jer det, vil I ikke tro det, | 67 og spurgte: »Er du Kristus, så sig os det!« Men han svarede dem: »Selv om jeg sagde jer det, ville I dog ikke tro det, | 67 Art thou the Christ? tell us. And he said unto them, If I tell you, ye will not believe: |
| 68 og hvis jeg spørger jer, vil I ikke svare. | 68 og selv om jeg spurgte, ville I ikke svare mig. | 68 And if I also ask you, ye will not answer me, nor let me go. |
| 69 Men herefter skal Menneskesønnen sidde ved Gud den Almægtiges højre hånd.« | 69 Men herefter skal Menneskesønnen sidde ved Guds krafts højre hånd.« | 69 Hereafter shall the Son of man sit on the right hand of the power of God. |
| 70 Så sagde de alle sammen: »Du er altså Guds søn.« Han svarede dem: »I siger selv, at jeg er det.« | 70 Så spurgte de alle: »Er du da Guds Søn?« Og han svarede dem: »I siger det selv; jeg er det.« | 70 Then said they all, Art thou then the Son of God? And he said unto them, Ye say that I am. |
| 71 Da sagde de: »Hvad skal vi nu med vidneudsagn? Vi har selv hørt det af hans egen mund.« | 71 Da sagde de: »Hvad skal vi med flere vidnesbyrd? Nu har vi jo selv hørt det af hans mund.« | 71 And they said, What need we any further witness? for we ourselves have heard of his own mouth. |