Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Lukasevangeliet 23

1992

1948

King James Version

1 Og hele forsamlingen rejste sig og førte ham til Pilatus. 1 Så rejste hele forsamlingen sig, og de førte ham for Pilatus. 1 And the whole multitude of them arose, and led him unto Pilate.
2 Dér gav de sig til at anklage ham og sagde: »Vi er blevet klar over, at denne mand vildleder vort folk og vil hindre, at vi betaler skat til kejseren, og han siger om sig selv, at han er Kristus, en konge.« Pilatus spurgte ham: »Er du jødernes konge.« 2 De begyndte de at anklage ham og sagde: »Vi er kommet efter, at denne mand vildleder vort folk og forbyder at give kejseren skat og siger om sig selv, at han er Kristus, en konge.« 2 And they began to accuse him, saying, We found this fellow perverting the nation, and forbidding to give tribute to Caesar, saying that he himself is Christ a King.
3 Han svarede: »Du siger det selv.« 3 Så spurgte Pilatus ham og sagde: »Er du jødernes konge?« Han svarede og sagde til ham: »Du siger det selv.« 3 And Pilate asked him, saying, Art thou the King of the Jews? And he answered him and said, Thou sayest it.
4 Pilatus sagde da til ypperstepæsterne og skarerne: »Jeg finder ikke denne mand skyldig i noget.« 4 Men Pilatus sagde til ypperstepræsterne og til skarerne: »Jeg finder ingen skyld hos den mand.« 4 Then said Pilate to the chief priests and to the people, I find no fault in this man.
5 Men de blev ved: »Han ophidser folket med sin lære over hele Juda; han begyndte i Galila og er kommet helt hertil.« 5 Men de blev ivrigere og sagde: »Han ophidser folket med det, han lærer i hele Jødeland, lige fra Galilæa, hvor han begyndte, og hertil.« 5 And they were the more fierce, saying, He stirreth up the people, teaching throughout all Jewry, beginning from Galilee to this place.
6 Da Pilatus hørte det, spurgte han, om manden var fra Galilæa; 6 Da Pilatus hørte dette, spurgte han, om manden var galilæer, 6 When Pilate heard of Galilee, he asked whether the man were a Galilaean.
7 og da han fik at vide, at han hørte under Herodes, sendte han ham til Herodes, som også var i Jerusalem i de dage. 7 og da han, fik at vide, at han var fra Herodes' område, sendte han ham til Herodes; for han var også i Jerusalem i de dage. 7 And as soon as he knew that he belonged unto Herod's jurisdiction, he sent him to Herod, who himself also was at Jerusalem at that time.
8 Herodes blev meget glad for at se Jesus; for han havde længe gerne villet møde ham, fordi han havde hørt om ham, og han håbede at se ham gøre et tegn. 8 Da Herodes så Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang tid gerne villet se ham, fordi han havde hørt om ham, og han håbede på at se ham gøre et tegn. 8 And when Herod saw Jesus, he was exceeding glad: for he was desirous to see him of a long season, because he had heard many things of him; and he hoped to have seen some miracle done by him.
9 Han stillede ham mange spørgsmål, men Jesus svarede ham ikke. 9 Han gjorde ham nu adskillige spørgsmål; men Jesus svarede ham ikke. 9 Then he questioned with him in many words; but he answered him nothing.
10 Imens stod ypperstepræsterne og de skriftkloge og rettede stærke anklager mod ham. 10 Og ypperstepræsterne og de skriftkloge stod der og anklagede ham heftigt. 10 And the chief priests and scribes stood and vehemently accused him.
11 Sammen med sine soldater viste Herodes ham foragt og hånede ham ved at iføre ham en pragtfuld kappe og sendte ham tilbage til Pilatus. 11 Men Herodes og hans krigsfolk hånede og spottede ham, og de kastede en prægtig kappe om ham og sendte ham så tilbage til Pilatus. 11 And Herod with his men of war set him at nought, and mocked him, and arrayed him in a gorgeous robe, and sent him again to Pilate.
12 Den dag blev Herodes og Pilatus venner. Før havde der været fjendskab mellem dem. 12 På den dag blev Herodes og Pilatus venner; før havde der nemlig været fjendskab imellem dem. 12 And the same day Pilate and Herod were made friends together: for before they were at enmity between themselves.
13 Pilatus lod ypperstepræsterne og rådsherrerne og folket kalde sammen 13 Så sammenkaldte Pilatus ypperstepræsterne og rådsherrerne og folket 13 And Pilate, when he had called together the chief priests and the rulers and the people,
14 og sagde til dem: »I har ført denne mand til mig og påstået, at han vildleder folket. Jeg har nu forhørt ham i jeres nærvær, men jeg har ikke fundet manden skyldig i noget af det, I anklager ham for; 14 og sagde til dem: »I er kommet til mig med denne mand og har sagt, at han forleder folket til frafald; og se, jeg har nu forhørt ham i jeres påhør, men jeg har ikke fundet denne mand skyldig i noget af det, I anklager ham for. 14 Said unto them, Ye have brought this man unto me, as one that perverteth the people: and, behold, I, having examined him before you, have found no fault in this man touching those things whereof ye accuse him:
15 og det har Herodes heller ikke, for han har sendt ham tilbage til os; altså har han ikke gjort noget, som der er dødsstraf for. 15 Det har Herodes heller ikke, thi han har sendt ham tilbage til os. Se, han har altså intet gjort, som fortjener døden. 15 No, nor yet Herod: for I sent you to him; and, lo, nothing worthy of death is done unto him.
16 Derfor vil jeg løslade ham, når jeg har givet ham en revselse.« 16 Derfor vil jeg give ham en revselse og så løslade ham.« 16 I will therefore chastise him, and release him.
17 For han var nødt til at løslade en for dem under festen. 17 Han var nemlig nødt til at løslade dem en på højtiden. 17 (For of necessity he must release one unto them at the feast. )
18 Da råbte hele mængden: »Bort med ham! Løslad os Barabbas!« 18 Men de råbte alle sammen og sagde: »Bort med ham, men lad os få Barabbas løsladt!« 18 And they cried out all at once, saying, Away with this man, and release unto us Barabbas:
19 Det var en mand, som var blevet fængslet for et oprør, der havde været i byen, og for drab. 19 Det var en mand, der var kastet i fængsel på grund af et oprør, som havde været i byen, og på grund af mord. 19 (Who for a certain sedition made in the city, and for murder, was cast into prison. )
20 Igen talte Pilatus til dem, da han helst ville løslade Jesus. 20 Pilatus talte atter til dem, da han gerne ville løslade Jesus. 20 Pilate therefore, willing to release Jesus, spake again to them.
21 Men de råbte tilbage: »Korsfæst ham, korsfæst ham!« 21 Men de råbte tilbage og sagde: »Korsfæst, korsfæst ham!« 21 But they cried, saying, Crucify him, crucify him.
22 For tredje gang spurgte han dem: »Hvad ondt har denne mand da gjort? Jeg har intet fundet hos ham, som kræver dødsstraf, derfor vil jeg løslade ham, når jeg har givet ham en revselse.« 22 Så sagde han til dem for tredje gang: »Hvad ondt har denne mand da gjort? Jeg har ikke fundet ham skyldig i noget, som kan straffes med døden; derfor vil jeg revse ham og så løslade ham!« 22 And he said unto them the third time, Why, what evil hath he done? I have found no cause of death in him: I will therefore chastise him, and let him go.
23 Men de pressede på og forlangte med høje råb, at han skulle korsfæstes, og deres råb sejrede. 23 Men de trængte på med stærke råb og forlangte, at han skulle korsfæstes; og deres råb sejrede. 23 And they were instant with loud voices, requiring that he might be crucified. And the voices of them and of the chief priests prevailed.
24 Så besluttede Pilatus, at deres krav skulle efterkommes; 24 Pilatus dømte, at deres krav skulle opfyldes; 24 And Pilate gave sentence that it should be as they required.
25 han løslod ham, de krævede, ham der var kastet i fængsel for oprør og drab. Men Jesus udleverede han, så de fik deres vilje. 25 han løslod den, de forlangte, ham, som var kastet i fængsel for oprør og mord; men Jesus prisgav han, så de kunne gøre med ham, som de ville. 25 And he released unto them him that for sedition and murder was cast into prison, whom they had desired; but he delivered Jesus to their will.
26 Da de førte Jesus ud, greb de fat i en mand, som kom ude fra marken, og han hed Simon og var fra Kyrene; ham lagde de korset på, for at han skulle bære det bag efter Jesus. 26 Og da de førte ham bort, greb de fat i en mand, Simon fra Kyrene, som kom ude fra marken; ham lagde de korset på, for at han skulle bære det bag efter Jesus. 26 And as they led him away, they laid hold upon one Simon, a Cyrenian, coming out of the country, and on him they laid the cross, that he might bear it after Jesus.
27 En stor folkemængde fulgte ham, deriblandt også kvinder, som jamrede og græd over ham. 27 Og en stor mængde folk fulgte med ham, deriblandt kvinder, som jamrede og klagede over ham. 27 And there followed him a great company of people, and of women, which also bewailed and lamented him.
28 Jesus vendte sig om mod dem og sagde: »Jerusalems døtre, græd ikke over mig, men græd over jer selv og jeres børn! 28 Da vendte Jesus sig om til dem og sagde: »I Jerusalems døtre! græd ikke over mig, men græd over jer selv og over jeres børn! 28 But Jesus turning unto them said, Daughters of Jerusalem, weep not for me, but weep for yourselves, and for your children.
29 For der kommer dage, da man vil sige: Salige er de, som ikke kunne få børn, de moderliv, som ikke fødte, og de bryster, som ikke gav die. 29 Thi se, der skal komme dage, da man skal sige: »Salige er de ufrugtbare, de moderliv, som ikke fødte, og de bryster, som ikke gav die.« 29 For, behold, the days are coming, in the which they shall say, Blessed are the barren, and the wombs that never bare, and the paps which never gave suck.
30 Da skal man sige til-bjergene: Fald ned over os! og til højene: Skjul os!30 Da skal man give sig til at sige til bjergene« »Fald over os!« og til højene: »Skjul os« 30 Then shall they begin to say to the mountains, Fall on us; and to the hills, Cover us.
31 For gør man sådan med det grønne træ, hvad vil der så ikke ske med det visne?« 31 Thi gør man således ved det grønne træ, hvordan vil det da gå med det visne?« 31 For if they do these things in a green tree, what shall be done in the dry?
32 Også to andre, to forbrydere, førtes med ud for at blive henrettet sammen med ham. 32 Desuden blev også to forbrydere ført ud for at henrettes sammen med ham. 32 And there were also two other, malefactors, led with him to be put to death.
33 Og da de kom til det sted, som kaldes Hovedskallen, korsfæstede de ham og forbryderne der, den ene på hans højre og den anden på hans venstre side. 33 Og da de var kommet til det sted, som kaldes »Hovedskal«, korsfæstede de ham dér tillige med forbryderne, den ene ved hans højre, den anden ved hans venstre side. 33 And when they were come to the place, which is called Calvary, there they crucified him, and the malefactors, one on the right hand, and the other on the left.
34 Men Jesus sagde: »Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.« Så delte de hans klæder ved at kaste lod om dem. 34 Men Jesus sagde: »Fader! tilgiv dem; thi de ved ikke, hvad de gør.« Og de delte hans klæder imellem sig ved at kaste lod om dem. 34 Then said Jesus, Father, forgive them; for they know not what they do. And they parted his raiment, and cast lots.
35 Og folket stod og så på. Også rådsherrerne gjorde nar af ham og sagde: »Andre har han frelst, lad ham nu frelse sig selv, hvis han er Guds salvede, den udvalgte.« 35 Folket stod og så til; og rådsherrerne hånede ham også og sagde: »Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, hvis han er Guds Kristus, den udvalgte.« 35 And the people stood beholding. And the rulers also with them derided him, saying, He saved others; let him save himself, if he be Christ, the chosen of God.
36 Også soldaterne kom hen og hånede ham; de rakte ham eddike 36 Også soldaterne spottede ham; de gik hen og rakte ham eddike og sagde: 36 And the soldiers also mocked him, coming to him, and offering him vinegar,
37 og sagde: »Hvis du er jødernes konge, så frels dig selv.« 37 »Hvis du er jødernes konge, så frels dig selv!« 37 And saying, If thou be the king of the Jews, save thyself.
38 Der var nemlig sat en indskrift over ham: »Han er jødernes konge«. 38 Der var nemlig oven over ham sat en indskrift på græsk og latin og hebraisk: »Denne er jødernes konge. 38 And a superscription also was written over him in letters of Greek, and Latin, and Hebrew, THIS IS THE KING OF THE JEWS.
39 Den ene af de forbrydere, som hang der, spottede ham og sagde: »Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!« 39 Og en af forbryderne, som hang der, spottede ham: »Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!« 39 And one of the malefactors which were hanged railed on him, saying, If thou be Christ, save thyself and us.
40 Men den anden satte ham i rette og sagde: »Frygter du ikke engang Gud, du som har fået den samme dom? 40 Da tog den anden til orde og irettesatte ham og sagde: »Frygter end ikke du Gud, skønt du er under den samme dom? 40 But the other answering rebuked him, saying, Dost not thou fear God, seeing thou art in the same condemnation?
41 Og vi har fået den med rette; vi får kun løn som forskyldt, men han har intet ondt gjort.« 41 Og vi er det med rette; vi får jo kun løn som forskyldt; men denne mand har intet ondt gjort.« 41 And we indeed justly; for we receive the due reward of our deeds: but this man hath done nothing amiss.
42 Og han sagde: »Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige.« 42 Og han sagde: »Jesus! kom mig i hu, når du kommer i dit rige!« 42 And he said unto Jesus, Lord, remember me when thou comest into thy kingdom.
43 Og Jesus sagde til ham: »Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.« 43 Da svarede han ham: »Sandelig siger jeg dig: i dag skal du være med mig i Paradis.« 43 And Jesus said unto him, Verily I say unto thee, To day shalt thou be with me in paradise.
44 Og det var nu omkring den sjette time, og der faldt mørke over hele jorden indtil den niende time, 44 Det var nu ved den sjette time, og der blev mørke over hele landet indtil den niende time, 44 And it was about the sixth hour, and there was a darkness over all the earth until the ninth hour.
45 fordi solen formørkedes; og forhænget i templet flængedes midt igennem. 45 idet solen formørkedes. Og forhænget i templet flængedes midt igennem. 45 And the sun was darkened, and the veil of the temple was rent in the midst.
46 Og Jesus råbte med høj røst: »Fader, i dine hænder betror jeg min ånd.« Da han havde sagt det, udåndede han. 46 Og Jesus råbte med høj røst og sagde: »Fader! i dine hænder betror jeg min ånd;« og da han havde sagt det, udåndede han. 46 And when Jesus had cried with a loud voice, he said, Father, into thy hands I commend my spirit: and having said thus, he gave up the ghost.
47 Da officeren så, hvad der skete, priste han Gud og sagde: »Den mand var virkelig retfærdig.« 47 Men da høvedsmanden så, hvad der skete, priste han Gud og sagde: »Det var i virkeligheden en retfærdig mand.« 47 Now when the centurion saw what was done, he glorified God, saying, Certainly this was a righteous man.
48 Da alle de skarer, som var strømmet sammen til dette skue, så, hvad der skete, slog de sig for brystet og vendte hjem. 48 Og alle skarerne som var strømmet sammen til dette skue og så, hvad der skete, slog sig for brystet og vendte hjem. 48 And all the people that came together to that sight, beholding the things which were done, smote their breasts, and returned.
49 Alle de, som kendte ham, også de kvinder, som var fulgt med ham fra Galilæa, stod og så alt dette på afstand. 49 Men alle hans bekendte, også de kvinder, som var fulgt med ham fra Galilæa, stod langt borte og så på alt dette. 49 And all his acquaintance, and the women that followed him from Galilee, stood afar off, beholding these things.
50 Og se, der var en mand ved navn Josef, medlem af Rådet og en god og retfærdig mand, 50 Og se, der var en mand ved navn Josef, medlem af rådet og en god og retfærdig mand, 50 And, behold, there was a man named Joseph, a counsellor; and he was a good man, and a just:
51 som ikke havde samtykket i det, de andre havde besluttet og gjort; han var fra Arimatæa, en jødisk by, og han ventede Guds rige. 51 som ikke havde samtykket i de andres råd og dåd, han var fra Arimatæa, en by i Jødeland, og han ventede Guds rige; 51 (The same had not consented to the counsel and deed of them;) he was of Arimathaea, a city of the Jews: who also himself waited for the kingdom of God.
52 Han gik til Pilatus og bad om at få Jesu legeme. 52 han gik til Pilatus og bad om Jesu legeme. 52 This man went unto Pilate, and begged the body of Jesus.
53 Så tog han det ned, svøbte det i et lagen og lagde ham i en klippegrav, hvor der endnu ikke havde ligget nogen. 53 Så tog han det ned og svøbte det i et liglagen, og han lagde ham i en klippegrav, hvor endnu aldrig nogen havde ligget. 53 And he took it down, and wrapped it in linen, and laid it in a sepulchre that was hewn in stone, wherein never man before was laid.
54 Det var forberedelsesdagen, lige før sabbatten begyndte. 54 Det var beredelsesdag, og sabbaten stundede til. 54 And that day was the preparation, and the sabbath drew on.
55 De kvinder, som var kommet fra Galilæa sammen med Jesus, fulgte efter og så graven, og hvordan hans legeme blev lagt dér. 55 Og de kvinder, som var kommet med ham fra Galilæa, fulgte efter og så graven, og hvorledes hans legeme blev lagt deri. 55 And the women also, which came with him from Galilee, followed after, and beheld the sepulchre, and how his body was laid.
56 Og da de var vendt tilbage, tilberedte de vellugtende salver og olier; men sabbatten over holdt de sig i ro efter lovens bud. 56 Så vendte de tilbage og tilberedte vellugtende salver og olier; men sabbaten over holdt de sig stille efter lovens bud.56 And they returned, and prepared spices and ointments; and rested the sabbath day according to the commandment.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel