Lukasevangeliet 24 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kom kvinderne til graven med de vellugtende salver, som de havde tilberedt. | 1 Men ved daggry på den første dag i ugen kom de til graven med de vellugtende salver, som de havde tilberedt. | 1 Now upon the first day of the week, very early in the morning, they came unto the sepulchre, bringing the spices which they had prepared, and certain others with them. |
| 2 De fandt stenen væltet bort fra graven, | 2 Og de fandt stenen væltet bort fra graven. | 2 And they found the stone rolled away from the sepulchre. |
| 3 og de gik derind, men fandt ikke Herren Jesu legeme. | 3 Men da de gik derind, fandt de ikke Herren Jesu legeme. | 3 And they entered in, and found not the body of the Lord Jesus. |
| 4 Mens de stod og ikke vidste, hvad de skulle tro, var der med ét foran dem to mænd i lysende klæder. | 4 Og da de stod rådvilde over for dette, se, da skete det, at der stod to mænd hos dem i strålende klædebon. | 4 And it came to pass, as they were much perplexed thereabout, behold, two men stood by them in shining garments: |
| 5 Kvinderne blev forfærdede og bøjede sig med ansigtet mod jorden, men mændene sagde til dem: »Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde? | 5 Da de blev forfærdede og bøjede deres ansigter mod jorden, sagde mændene til dem: »Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde? | 5 And as they were afraid, and bowed down their faces to the earth, they said unto them, Why seek ye the living among the dead? |
| 6 Han er ikke her, han er opstået. Husk, hvordan han talte til jer, mens han endnu var i Galilæa, | 6 Han er ikke her, men han er opstanden; kom i hu, hvorledes han talte til jer, da han endnu var i Galilæa, og sagde,« | 6 He is not here, but is risen: remember how he spake unto you when he was yet in Galilee, |
| 7 og sagde, at Menneskesønnen skulle overgives i syndige menneskers hænder og kors fæstes og opstå på den tredje dag.« | 7 at Menneskesønnen skulle overgives i syndige menneskers hænder og korsfæstes og opstå på den tredje dag.« | 7 Saying, The Son of man must be delivered into the hands of sinful men, and be crucified, and the third day rise again. |
| 8 Så huskede de hans ord. | 8 Da kom de hans ord i hu. | 8 And they remembered his words, |
| 9 Og de vendte tilbage fra graven og fortalte alt dette til de elleve og alle de andre. | 9 Og de vendte tilbage fra graven og fortalte alt dette til de elleve og til alle de andre. | 9 And returned from the sepulchre, and told all these things unto the eleven, and to all the rest. |
| 10 Det var Maria Ma-dalene og Johanna og Maria, Jakobs mor, og de andre kvinder, som var sammen med dem. De sagde dette til apostlene, | 10 Det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs moder, og de øvrige kvinder, der var sammen med dem. De sagde dette til apostlene, | 10 It was Mary Magdalene, and Joanna, and Mary the mother of James, and other women that were with them, which told these things unto the apostles. |
| 11 men det lød for dem som løs snak, og de troede ikke kvinderne. | 11 men deres ord syntes dem at være løs tale, og de mødte dem med vantro. | 11 And their words seemed to them as idle tales, and they believed them not. |
| 12 Dog rejste Peter sig og løb ud til graven, og da han bøjede sig ind, så han linnedklædet og ikke andet. Han gik så hjem, forundret over, hvad der var sket. | 12 Men Peter stod op og løb til graven; og da han kiggede derind, ser han ikke andet end linklæderne ligge der, og han gik hjem i undren over det, som var sket. | 12 Then arose Peter, and ran unto the sepulchre; and stooping down, he beheld the linen clothes laid by themselves, and departed, wondering in himself at that which was come to pass. |
| 13 Men samme dag var to af disciplene på vej til en landsby, som ligger tres stadier fra Jerusalem og hedder Emmaus; | 13 Og se, to af dem vandrede den samme dag til en landsby, som ligger tresindstyve stadier fra Jerusalem og hedder Emmaus. | 13 And, behold, two of them went that same day to a village called Emmaus, which was from Jerusalem about threescore furlongs. |
| 14 de talte med hinanden om alt det, som var sket. | 14 Og de talte med hinanden om alle disse tildragelser. | 14 And they talked together of all these things which had happened. |
| 15 Og det skete, mens de gik og talte sammen og drøftede det indbyrdes, kom Jesus selv og slog følge med dem. | 15 Medens de samtalede og drøftede det indbyrdes, skete det, at Jesus selv kom hen til dem og fulgtes med dem. | 15 And it came to pass, that, while they communed together and reasoned, Jesus himself drew near, and went with them. |
| 16 Men deres øjne holdtes til, så de ikke genkendte ham. | 16 Men deres øjne holdtes til, så de ikke kendte ham. | 16 But their eyes were holden that they should not know him. |
| 17 Han spurgte dem: »Hvad er det, I går og drøfter med hinanden.« De standsede og så bedrøvede ud, | 17 Og han sagde til dem: »Hvad er det, I går og taler med hinanden om?« De standsede og så bedrøvede ud, | 17 And he said unto them, What manner of communications are these that ye have one to another, as ye walk, and are sad? |
| 18 og den ene af dem, Kleofas hed han, svarede: »Er du den eneste tilrejsende i Jerusalem, der ikke ved, hvad der er sket i byen i disse dage?« | 18 og den ene, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: »Er du alene fremmed i Jerusalem, så du ikke ved, hvad der er foregået der i disse dage?« | 18 And the one of them, whose name was Cleopas, answering said unto him, Art thou only a stranger in Jerusalem, and hast not known the things which are come to pass there in these days? |
| 19 »Hvad da?« spurgte han. De svarede: »Det med Jesus fra Nazaret, som var en profet, mægtig i gerning og ord over for Gud og hele folket | 19 Han spurgte dem: »Hvad da?« De svarede ham: »Det med Jesus fra Nazaret, som var en profet, mægtig i gerning og ord for Gud og hele folket; | 19 And he said unto them, What things? And they said unto him, Concerning Jesus of Nazareth, which was a prophet mighty in deed and word before God and all the people: |
| 20 ? hvordan vore ypperstepræster og rådsherrer har udleveret ham til dødsstraf og korsfæstet ham. | 20 og hvordan ypperstepræsterne og vore rådsherrer har overgivet ham til dødsstraf og ladet ham korsfæste. | 20 And how the chief priests and our rulers delivered him to be condemned to death, and have crucified him. |
| 21 Og vi havde håbet, at det var ham, der skulle forløse Israel. Men til alt dette kommer, at det i dag er tredje dag, siden det skete. | 21 Vi havde håbet, at han var den, der skulle forløse Israel. Men til alt dette kommer desuden, at det i dag er den tredje dag, siden det skete. | 21 But we trusted that it had been he which should have redeemed Israel: and beside all this, to day is the third day since these things were done. |
| 22 Og nu har nogle af kvinderne iblandt os forfærdet os; de var tidligt i morges ude ved graven, | 22 Men også nogle af vore kvinder har forfærdet os; de var ude ved graven tidligt i morges, | 22 Yea, and certain women also of our company made us astonished, which were early at the sepulchre; |
| 23 men fandt ikke hans legeme og kom tilbage og fortalte, at de i et syn havde set engle, som sagde, at han lever. | 23 og de fandt ikke hans legeme, men de kom tilbage og sagde, at de endog i et syn havde set engle, der sagde, at han lever. | 23 And when they found not his body, they came, saying, that they had also seen a vision of angels, which said that he was alive. |
| 24 Nogle af dem, der er sammen med os, gik så ud til graven og fandt det sådan, som kvinderne havde sagt, men ham selv så de ikke.« | 24 Så gik nogle af dem, der er med os, hen til graven, og de fandt det også således, som kvinderne havde sagt; men ham så de ikke.« | 24 And certain of them which were with us went to the sepulchre, and found it even so as the women had said: but him they saw not. |
| 25 Da sagde han til dem: »I uforstandige, så tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt. | 25 Da sagde han til dem: »Åh, hvor I er uforstandige og tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt! | 25 Then he said unto them, O fools, and slow of heart to believe all that the prophets have spoken: |
| 26 Skulle Kristus ikke lide dette og gå ind til sin herlighed?« | 26 Burde Kristus ikke lide dette og så indgå til sin herlighed?« | 26 Ought not Christ to have suffered these things, and to enter into his glory? |
| 27 Og han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne. | 27 Og idet han gik ud fra Moses og alle profeterne, udlagde han for dem, hvad der i alle skrifterne handlede om ham. | 27 And beginning at Moses and all the prophets, he expounded unto them in all the scriptures the things concerning himself. |
| 28 De var næsten fremme ved den landsby, de var på vej til, og Jesus lod, som om han ville gå videre. | 28 Og da de nærmede sig landsbyen, som de gik til, lod han, søm han ville gå videre. | 28 And they drew nigh unto the village, whither they went: and he made as though he would have gone further. |
| 29 Men de holdt ham tilbage og sagde: »Bliv hos os! Det er snart aften, og dagen er allerede gået på hæld.« Så gik han med ind for at blive hos dem. | 29 Men de nødte ham og sagde: »Bliv hos os; thi det går mod aften, dagen hælder allerede.« Så gik han ind for at blive hos dem. | 29 But they constrained him, saying, Abide with us: for it is toward evening, and the day is far spent. And he went in to tarry with them. |
| 30 Og mens han sad til bords sammen med dem, tog han brødet, velsignede og brød det og gav dem det. | 30 Og det skete, da han havde sat sig til bords sammen med dem, tog han brødet, velsignede og brød det og gav dem det. | 30 And it came to pass, as he sat at meat with them, he took bread, and blessed it, and brake, and gave to them. |
| 31 Da åbnedes deres øjne, og de genkendte ham; men så blev han usynlig for dem. | 31 Da åbnedes deres øjne, og de kendte ham; men så blev han usynlig for dem. | 31 And their eyes were opened, and they knew him; and he vanished out of their sight. |
| 32 De sagde til hinanden: »Brændte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os?« | 32 Og de sagde til hinanden: »Brændte ikke vort hjerte i os, mens han talte til os på vejen og lukkede skrifterne op for os?« | 32 And they said one to another, Did not our heart burn within us, while he talked with us by the way, and while he opened to us the scriptures? |
| 33 Og de brød op med det samme og vendte tilbage til Jerusalem, hvor de fandt de elleve og alle de andre forsamlet, | 33 Så brød de op i samme stund og vendte tilbage til Jerusalem og fandt der de elleve og deres fæller forsamlede, | 33 And they rose up the same hour, and returned to Jerusalem, and found the eleven gathered together, and them that were with them, |
| 34 som sagde: »Herren er virkelig opstået, og han er set af Simon.« | 34 som sagde: »Herren er virkelig opstanden og set af Simon.« | 34 Saying, The Lord is risen indeed, and hath appeared to Simon. |
| 35 Selv fortalte de, hvad der var sket på vejen, og hvordan de havde genkendt ham, da han brød brødet. | 35 Og selv fortalte de, hvad der var sket på vejen, og hvordan de havde genkendt ham, da han brød brødet. | 35 And they told what things were done in the way, and how he was known of them in breaking of bread. |
| 36 Mens de talte om dette, stod han midt iblandt dem, og han siger til dem: »Fred være med jer!« | 36 Medens de talte om dette, stod han selv midt iblandt dem og siger til dem: »Fred være med eder!« | 36 And as they thus spake, Jesus himself stood in the midst of them, and saith unto them, Peace be unto you. |
| 37 De blev bange og forfærdede og troede, det var en ånd, de så. | 37 Da blev de grebet af angst og frygt og mente, det var en ånd, de så. | 37 But they were terrified and affrighted, and supposed that they had seen a spirit. |
| 38 Men han sagde til dem: »Hvorfor er I rystede, og hvorfor kommer der tvivl i jeres hjerte? | 38 Men han sagde til dem: »Hvorfor er I forfærdede? og hvorfor opstiger der tvivl i jeres hjerter? | 38 And he said unto them, Why are ye troubled? and why do thoughts arise in your hearts? |
| 39 Se på mine hænder og fødder ? det er mig. Føl på mig og se; en ånd har ikke kød og knogler, som I ser, jeg har.« | 39 Se på mine hænder og mine fødder, at det er mig selv; føl på mig og se; en ånd har jo ikke kød og ben, som I ser, jeg har.« | 39 Behold my hands and my feet, that it is I myself: handle me, and see; for a spirit hath not flesh and bones, as ye see me have. |
| 40 Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og fødder. | 40 Og da han havde sagt dette, viste han dem sine hænder og sine fødder. | 40 And when he had thus spoken, he showed them his hands and his feet. |
| 41 Og da de af bare glæde stadig ikke kunne tro, men undrede sig, spurgte han dem: »Har I noget at spise her.« | 41 Men da de af glæde herover stadig var vantro og undrede sig, sagde han til dem: »Har I noget at spise her?« | 41 And while they yet believed not for joy, and wondered, he said unto them, Have ye here any meat? |
| 42 De gav ham et stykke stegt fisk, | 42 Så gav de ham et stykke af en stegt fisk. | 42 And they gave him a piece of a broiled fish, and of an honeycomb. |
| 43 og det tog han og spiste, mens de så det. | 43 Og han tog det og spiste det i deres påsyn. | 43 And he took it, and did eat before them. |
| 44 Så sagde han til dem: »Dette er, hvad jeg sagde til jer, mens jeg endnu var hos jer: Alt det må opfyldes, som står skrevet om mig i Moseloven, hos profeterne og i salmerne.« | 44 Da sagde han til dem: »Dette er, hvad jeg sagde til jer, mens jeg endnu var hos jer: alt det må gå i opfyldelse, som er skrevet om mig i Mose lov og profeterne og salmerne.« | 44 And he said unto them, These are the words which I spake unto you, while I was yet with you, that all things must be fulfilled, which were written in the law of Moses, and in the prophets, and in the psalms, concerning me. |
| 45 Da åbnede han deres sind, så de kunne forstå Skrifterne, | 45 Da åbnede han deres sind, så de forstod skrifterne. | 45 Then opened he their understanding, that they might understand the scriptures, |
| 46 og han sagde til dem: »Således står der skrevet: Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag, | 46 Og han sagde til dem: »Således står der skrevet, at Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag, | 46 And said unto them, Thus it is written, and thus it behoved Christ to suffer, and to rise from the dead the third day: |
| 47 og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag. I skal begynde i Jerusalem, | 47 og at der i hans navn skal prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslagene og begyndes fra Jerusalem. | 47 And that repentance and remission of sins should be preached in his name among all nations, beginning at Jerusalem. |
| 48 og I skal være vidner om alt dette. | 48 I skal være vidner om dette. | 48 And ye are witnesses of these things. |
| 49 Og se, jeg sender det, min fader har lovet jer; men bliv i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje.« | 49 Og se, jeg vil sende over jer, hvad min Fader har forjættet; men I skal blive her i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje.« | 49 And, behold, I send the promise of my Father upon you: but tarry ye in the city of Jerusalem, until ye be endued with power from on high. |
| 50 Han tog dem med ud af byen, hen i nærheden af Betania, og løftede sine hænder og velsignede dem. | 50 Så tog han dem med sig ud, hen i nærheden af Betania, og han løftede sine hænder og velsignede dem. | 50 And he led them out as far as to Bethany, and he lifted up his hands, and blessed them. |
| 51 Idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev båret op til himlen. | 51 Og det skete, medens han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen. | 51 And it came to pass, while he blessed them, he was parted from them, and carried up into heaven. |
| 52 De tilbad ham, og fyldt med glæde vendte de tilbage til Jerusalem, | 52 Da tilbad de ham og vendte tilbage til Jerusalem med stor glæde. | 52 And they worshipped him, and returned to Jerusalem with great joy: |
| 53 og de var hele tiden i templet og lovpriste Gud. | 53 Og de var stadig i helligdommen og priste Gud. | 53 And were continually in the temple, praising and blessing God. Amen. |