Lukasevangeliet 6 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 Så skete det på en sabbat, at Jesus kom forbi nogle kornmarker, og hans disciple gik og plukkede aks, gned dem mellem hænderne og spiste. | 1 På den næstførste sabbat skete det, at han vandrede gennem en korn mark, og hans disciple plukkede aks og gned dem mellem deres hænder og spiste. | 1 And it came to pass on the second sabbath after the first, that he went through the corn fields; and his disciples plucked the ears of corn, and did eat, rubbing them in their hands. |
| 2 Men nogle af farisæerne sagde: »Hvorfor gør I noget, som ikke er tilladt på en sabbat?« | 2 Men nogle af farisæerne sagde: »Hvorfor gør I noget, man ikke har lov til på en sabbat?« | 2 And certain of the Pharisees said unto them, Why do ye that which is not lawful to do on the sabbath days? |
| 3 Jesus svarede dem: »Har I da ikke læst, hvad David gjorde, dengang han og hans mænd blev sultne, | 3 Og Jesus svarede og sagde til dem: »Har I da ikke læst, hvad David gjorde, da han og hans ledsagere blev sultne? | 3 And Jesus answering them said, Have ye not read so much as this, what David did, when himself was an hungered, and they which were with him; |
| 4 at han gik ind i Guds hus, tog skuebrødene og spiste af dem og gav sine mænd noget, selv om det kun er tilladt præsterne at spise dem?« | 4 hvordan han gik ind i Guds hus og tog skuebrødene og spiste og også gav sine ledsagere deraf; skønt ingen uden præsterne har lov at spise dem.« | 4 How he went into the house of God, and did take and eat the showbread, and gave also to them that were with him; which it is not lawful to eat but for the priests alone? |
| 5 Og Jesus sagde til dem: »Menneskesønnen er herre over sabbatten.« | 5 Og han sagde til dem: »Menneskesønnen er herre over sabbaten.« | 5 And he said unto them, That the Son of man is Lord also of the sabbath. |
| 6 På en anden sabbat skete det, at Jesus gik ind i synagogen og underviste. Dér var der en mand med en vissen højre hånd. | 6 En anden sabbat skete det, at han kom ind i synagogen og lærte. Der var der en mand, hvis højre hånd var vissen. | 6 And it came to pass also on another sabbath, that he entered into the synagogue and taught: and there was a man whose right hand was withered. |
| 7 Og de skriftkloge og farisæerne holdt øje med, om Jesus ville helbrede på sabbatten, så de kunne få noget at anklage ham for. | 7 Og de skriftkloge og farisæerne holdt øje med ham, om han ville helbrede på sabbaten for at finde noget at anklage ham for. | 7 And the scribes and Pharisees watched him, whether he would heal on the sabbath day; that they might find an accusation against him. |
| 8 Men han kendte deres tanker og sagde til manden med den visne hånd: »Rejs dig og stil dig ind i midten!« Da rejste han sig og trådte frem, | 8 Men han kendte deres tanker og sagde til manden med den visne hånd: »Rejs dig og træd frem her midt iblandt os!« Og han stod op og trådte frem. | 8 But he knew their thoughts, and said to the man which had the withered hand, Rise up, and stand forth in the midst. And he arose and stood forth. |
| 9 og Jesus sagde til dem: »Jeg spørger jer: Er det tilladt at gøre noget godt eller at gøre noget ondt på en sabbat, at frelse liv eller at ødelægge det.« | 9 Så sagde Jesus til dem: »Jeg spørger jer, har man lov at gøre godt på sabbaten eller gøre ondt, at frelse liv eller ødelægge det?« | 9 Then said Jesus unto them, I will ask you one thing; Is it lawful on the sabbath days to do good, or to do evil? to save life, or to destroy it? |
| 10 Han så rundt på dem alle og sagde så til manden: »Ræk din hånd frem!« Det gjorde han, og hans hånd blev rask igen. | 10 Og han så omkring på dem alle og sagde til manden: »Ræk din hånd frem!« Og da han gjorde det, blev hans hånd rask igen. | 10 And looking round about upon them all, he said unto the man, Stretch forth thy hand. And he did so: and his hand was restored whole as the other. |
| 11 Men de blev rasende og begyndte at tale med hinanden om hvad de skulle gøre ved Jesus. | 11 Men de blev opfyldt af raseri og talte med hverandre om, hvad de skulle gøre ved Jesus. | 11 And they were filled with madness; and communed one with another what they might do to Jesus. |
| 12 I de dage gik han engang op på-bjerget for at bede, og han tilbragte natten i bøn til Gud. | 12 Så skete det i de dage, at han gik ud i bjergene for at bede; og han tilbragte natten i bøn til Gud. | 12 And it came to pass in those days, that he went out into a mountain to pray, and continued all night in prayer to God. |
| 13 Da det blev dag, kaldte han sine disciple til sig, og blandt dem udvalgte han tolv, som han også kaldte apostle: | 13 Da det blev dag, kaldte han sine disciple til sig og udvalgte tolv af dem, som han også kaldte apostle: | 13 And when it was day, he called unto him his disciples: and of them he chose twelve, whom also he named apostles; |
| 14 Simon, som han også gav navnet Peter, og hans bror Andreas og Jakob og Johannes og Filip og Bartholomæus | 14 Simon, som han også kaldte Peter, og Andreas, hans broder, og Jakob og Johannes og Filip og Bartolomæus | 14 Simon, (whom he also named Peter,) and Andrew his brother, James and John, Philip and Bartholomew, |
| 15 og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus' søn, og Simon, som kaldtes zeloten, | 15 og Mattæus og Tomas og Jakob, Alfæus' søn, og Simon, som kaldes Zelotes', | 15 Matthew and Thomas, James the son of Alphaeus, and Simon called Zelotes, |
| 16 og Judas, Jakobs søn, og Judas Iskariot, som blev forræder. | 16 og Judas, Jakobs søn, og Judas Iskariot, som blev forræder. | 16 And Judas the brother of James, and Judas Iscariot, which also was the traitor. |
| 17 Sammen med dem gik han ned, og han stod stille på en slette; og der var en stor skare af hans disciple og en stor mængde mennesker fra hele Judæa og Jerusalem og fra kystlandet ved Tyrus og Sidon. | 17 Sammen med dem gik han ned og blev stående på et jævnt sted, hvor der var en stor skare af hans disciple og en stor mængde af folk fra hele Judæa og Jerusalem og kysten ved Tyrus og Zidon; | 17 And he came down with them, and stood in the plain, and the company of his disciples, and a great multitude of people out of all Judaea and Jerusalem, and from the sea coast of Tyre and Sidon, which came to hear him, and to be healed of their diseases; |
| 18 De var kommet for at høre ham og for at blive helbredt for deres sygdomme; også de, der plagedes af urene ånder, blev helbredt. | 18 de var kommet for at høre ham og blive helbredt for deres sygdomme. Også de, der var plaget af urene ånder, blev helbredt. | 18 And they that were vexed with unclean spirits: and they were healed. |
| 19 Og hele skaren prøvede på at komme til at røre ved ham, for der udgik en kraft fra ham, og han helbredte alle. | 19 Og hele skaren søgte at røre ved ham, thi en kraft udgik fra ham og helbredte alle. | 19 And the whole multitude sought to touch him: for there went virtue out of him, and healed them all. |
| 20 Og han løftede sit blik, så på sine disciple og sagde: »Salige er I som er fattige, for Guds rige er jeres. | 20 Og han fæstede sine øjne på sine disciple og sagde: »Salige er I, som er fattige, thi Guds rige er jeres. | 20 And he lifted up his eyes on his disciples, and said, Blessed be ye poor: for yours is the kingdom of God. |
| 21 Salige er I, som sulter nu, for I skal mættes. Salige er I, som græder nu, for I skal le. | 21 Salige er I, som nu hungrer, thi I skal mættes. Salige er I, som nu græder, thi I skal le. | 21 Blessed are ye that hunger now: for ye shall be filled. Blessed are ye that weep now: for ye shall laugh. |
| 22 Salige er I, når mennesker hader jer, forstøder jer og håner jer og afskyr jeres navn som noget ondt for Menneskesønnens skyld. | 22 Salige er I, når folk hader jer og udstøder jer og håner jer og forkaster jeres navn som ondt for Menneskesønnens skyld. | 22 Blessed are ye, when men shall hate you, and when they shall separate you from their company, and shall reproach you, and cast out your name as evil, for the Son of man's sake. |
| 23 Fryd jer på den dag og spring højt af glæde, for se, jeres løn er stor i himlen; således behandlede deres fædre også profeterne. | 23 På den dag skal I fryde jer og springe højt af glæde; thi se, jeres løn er stor i Himmelen. Thi på samme måde gjorde deres fædre ved profeterne. | 23 Rejoice ye in that day, and leap for joy: for, behold, your reward is great in heaven: for in the like manner did their fathers unto the prophets. |
| 24 Men ve jer, I som er rige, for I har fået jeres trøst. | 24 Men ve jer, I, som er rige, thi I har allerede fået jeres trøst. | 24 But woe unto you that are rich! for ye have received your consolation. |
| 25 Ve jer, I som er mætte nu, for I skal sulte. Ve jer, I som ler nu, for I skal sørge og græde. | 25 Ve jer, I, som nu er mætte, thi I skal hungre. Ve jer, I, som nu ler, thi I skal sørge og græde. | 25 Woe unto you that are full! for ye shall hunger. Woe unto you that laugh now! for ye shall mourn and weep. |
| 26 Ve jer, når alle taler godt om jer. Således behandlede deres fædre også falske profeter. | 26 Ve jer, når alle mennesker taler godt om jer; thi på samme måde gjorde deres fædre ved de falske profeter. | 26 Woe unto you, when all men shall speak well of you! for so did their fathers to the false prophets. |
| 27 Men til jer, som hører mig, siger jeg: Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer. | 27 Men til jer, som hører mig, siger jeg: elsk jeres fjender, gør godt imod dem, som hader jer; | 27 But I say unto you which hear, Love your enemies, do good to them which hate you, |
| 28 Velsign dem, der forbander jer, bed for dem, der mishandler jer. | 28 velsign dem, som forbander jer, og bed for dem, som mishandler jer. | 28 Bless them that curse you, and pray for them which despitefully use you. |
| 29 Slår nogen dig på den ene kind, så vend også den anden til. Tager nogen din kappe, så lad ham tage kjortlen med. | 29 Slår nogen dig på den ene kind, så byd også den anden til; og tager nogen kappen fra dig, så nægt ham heller ikke kjortelen! | 29 And unto him that smiteth thee on the one cheek offer also the other; and him that taketh away thy cloak forbid not to take thy coat also. |
| 30 Giv enhver, som beder dig, og tager nogen, hvad der er dit, så kræv det ikke tilbage. | 30 Giv enhver, som beder dig; og tager nogen, hvad der er dit, så kræv det ikke tilbage! | 30 Give to every man that asketh of thee; and of him that taketh away thy goods ask them not again. |
| 31 Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem. | 31 Gør mod andre mennesker sådan, som I vil, at de skal gøre mod jer! | 31 And as ye would that men should do to you, do ye also to them likewise. |
| 32 Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad tak fortjener I for det? Også syndere elsker jo dem, de selv bliver elsket af. | 32 Hvis I elsker dem, som elsker jer, hvad tak kan I vente for det? Syndere elsker jo også dem, som elsker dem. | 32 For if ye love them which love you, what thank have ye? for sinners also love those that love them. |
| 33 Hvis I kun gør godt mod dem, der gør godt mod jer, hvad tak fortjener I for det? Sådan gør jo også syndere. | 33 Og hvis I gør godt imod dem, der gør godt imod jer, hvad tak kan I vente for det? Syndere gør jo det samme. | 33 And if ye do good to them which do good to you, what thank have ye? for sinners also do even the same. |
| 34 Og hvis I kun låner ud til dem, som I håber at få lånet tilbage fra, hvad tak fortjener I for det? Også syndere låner ud til syndere for at få lige så meget igen. | 34 Og hvis I låner til dem, af hvem I håber at få igen, hvad tak kan I vente for det? Syndere låner jo også til syndere for at få lige så meget igen. | 34 And if ye lend to them of whom ye hope to receive, what thank have ye? for sinners also lend to sinners, to receive as much again. |
| 35 Men elsk jeres fjender, gør godt og lån ud uden at håbe på at få noget igen. Så bliver jeres løn stor, og I bliver den Højestes børn, for han er god mod de utaknemlige og onde. | 35 Nej, elsk jeres fjender, og gør godt, og lån uden at vente noget igen, så skal jeres løn være stor, og I skal være den Højestes børn; thi han er god imod de utaknemmelige og onde. | 35 But love ye your enemies, and do good, and lend, hoping for nothing again; and your reward shall be great, and ye shall be the children of the Highest: for he is kind unto the unthankful and to the evil. |
| 36 Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig. | 36 Vær barmhjertige, ligesom jeres Fader er barmhjertig. | 36 Be ye therefore merciful, as your Father also is merciful. |
| 37 Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse. | 37 Døm ikke, så skal I ikke dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes; tilgiv, så skal I få tilgivelse; | 37 Judge not, and ye shall not be judged: condemn not, and ye shall not be condemned: forgive, and ye shall be forgiven: |
| 38 Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med.« | 38 giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfuldt mål skal de give i jeres skød; thi det mål, I måler med, med det skal I selv få tilmålt igen.« | 38 Give, and it shall be given unto you; good measure, pressed down, and shaken together, and running over, shall men give into your bosom. For with the same measure that ye mete withal it shall be measured to you again. |
| 39 Han fortalte dem også en lignelse: »Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falde i grøften? | 39 Han sagde også til dem med en lignelse: »Kan en blind vel lede en blind? Vil de ikke begge falde i grøften? | 39 And he spake a parable unto them, Can the blind lead the blind? shall they not both fall into the ditch? |
| 40 En discipel står ikke over sin mester; men enhver, der er udlært, skal være som sin mester. | 40 En discipel står ikke over sin mester; men enhver, som er udlært, skal være som sin mester. | 40 The disciple is not above his master: but every one that is perfect shall be as his master. |
| 41 Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? | 41 Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men bjælken i dit eget øje lægger du ikke mærke til? | 41 And why beholdest thou the mote that is in thy brother's eye, but perceivest not the beam that is in thine own eye? |
| 42 Hvordan kan du sige til din broder: Broder, lad mig tage den splint ud, som er i dit øje! når du ikke ser bjælken i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje. | 42 Hvor kan du sige til din broder: »Broder! lad mig tage splinten ud, som er i dit øje,« du, som ikke ser bjælken i dit eget øje? Hykler! tag først bjælken ud af dit eget øje, så kan du se klart til at tage splinten ud, som er i din broders øje. | 42 Either how canst thou say to thy brother, Brother, let me pull out the mote that is in thine eye, when thou thyself beholdest not the beam that is in thine own eye? Thou hypocrite, cast out first the beam out of thine own eye, and then shalt thou see clearly to pull out the mote that is in thy brother's eye. |
| 43 Der er intet godt træ, som bærer dårlig frugt, heller ikke noget dårligt træ, som bærer god frugt. | 43 Der er jo ikke noget godt træ, som bærer dårlig frugt, heller ikke noget dårligt træ, som bærer god frugt. | 43 For a good tree bringeth not forth corrupt fruit; neither doth a corrupt tree bring forth good fruit. |
| 44 For ethvert træ kendes på sin frugt. Man plukker jo ikke figner af tjørn, høster heller ikke druer af en tornebusk. | 44 Thi ethvert træ kendes på sin frugt; man samler jo ikke figener af tjørn, plukker heller ikke druer af en tornebusk. | 44 For every tree is known by his own fruit. For of thorns men do not gather figs, nor of a bramble bush gather they grapes. |
| 45 Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. | 45 Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd; thi hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. | 45 A good man out of the good treasure of his heart bringeth forth that which is good; and an evil man out of the evil treasure of his heart bringeth forth that which is evil: for of the abundance of the heart his mouth speaketh. |
| 46 Hvorfor siger I: Herre, Herre! til mig, når I ikke gør, hvad jeg siger? | 46 Men hvorfor kalder I mig »Herre, Herre!« når »I ikke gør, hvad jeg siger? | 46 And why call ye me, Lord, Lord, and do not the things which I say? |
| 47 Enhver, som kommer til mig og hører mine ord og handler efter dem - hvem han ligner, vil jeg vise jer: | 47 Enhver, der kommer til mig og hører mine ord og handler efter dem hvem han ligner, skal jeg vise jer. | 47 Whosoever cometh to me, and heareth my sayings, and doeth them, I will show you to whom he is like: |
| 48 Han ligner et menneske, der byggede et hus, gravede dybt ned og lagde soklen på klippen. Da der blev oversvømmelse, væltede floden ind imod huset, men den kunne ikke rokke det, fordi det var bygget godt. | 48 Han ligner en mand, der ville bygge et hus og gravede i dybden og lagde grundvolden på klippegrund; da der så kom oversvømmelse, og vandstrømmen styrtede imod det hus, kunne den ikke rokke det; thi det var bygget godt. | 48 He is like a man which built an house, and digged deep, and laid the foundation on a rock: and when the flood arose, the stream beat vehemently upon that house, and could not shake it: for it was founded upon a rock. |
| 49 Men den, der hører og ikke handler derefter, ligner et menneske, der byggede et hus lige på jorden uden sokkel. Floden væltede imod det, og straks faldt det sammen, og ødelæggelsen af det hus blev stor.« | 49 Men den, som hører og ikke handler efter det, han ligner en mand, der byggede et hus lige på jorden uden at lægge grundvold; og vandstrømmen styrtede imod det, og straks faldt det sammen, og dette hus sammenbrud blev stort.« | 49 But he that heareth, and doeth not, is like a man that without a foundation built an house upon the earth; against which the stream did beat vehemently, and immediately it fell; and the ruin of that house was great. |