Lukasevangeliet 7 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 Da Jesus havde afsluttet hele sin tale til folket, gik han ind i Kapernaum. | 1 Da Jesus nu havde fuldendt hele sin tale i folkets påhør, gik han ind i Kapernaum. | 1 Now when he had ended all his sayings in the audience of the people, he entered into Capernaum. |
| 2 Dér var der en officer, som havde en højt værdsat tjener, der var syg og lå for døden. | 2 Der var der en høvedsmand, som havde en højt skattet tjener, der var syg og nær ved at dø. | 2 And a certain centurion's servant, who was dear unto him, was sick, and ready to die. |
| 3 Da han havde hørt om Jesus, sendte han nogle af jødernes ældste hen til ham for at bede ham om at komme og frelse tjenerens liv. | 3 Da han havde hørt om Jesus, sendte han nogle af jødernes ældste til ham for at bede ham om, at han ville komme og redde hans tjeners liv. | 3 And when he heard of Jesus, he sent unto him the elders of the Jews, beseeching him that he would come and heal his servant. |
| 4 De kom så til Jesus og bad ham indtrængende: »Han fortjener, at du gør dette for ham, | 4 Og da de kom til Jesus, bad de ham indtrængende og sagde: »Han er nok værd, at du gør dette for ham; | 4 And when they came to Jesus, they besought him instantly, saying, That he was worthy for whom he should do this: |
| 5 for han elsker vort folk, og han har selv ladet synagogen bygge til os. | 5 thi han elsker vort folk og har bygget vor synagoge til os.« | 5 For he loveth our nation, and he hath built us a synagogue. |
| 6 Jesus gik så med dem. Men da han var næsten fremme ved huset, sendte officeren nogle venner ud for at sige til ham: »Herre, gør dig ingen ulejlighed, for jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. | 6 Jesus gik med dem; men da han allerede var nær ved huset, sendte høvedsmanden nogle venner og lod sige: »Herre, gør dig ikke ulejlighed, thi jeg er for ringe til, at du skal gå ind under mit tag. | 6 Then Jesus went with them. And when he was now not far from the house, the centurion sent friends to him, saying unto him, Lord, trouble not thyself: for I am not worthy that thou shouldest enter under my roof: |
| 7 Derfor regnede jeg mig heller ikke for værdig til at komme selv. Men sig blot et ord og helbred min tjener! | 7 Derfor regnede jeg heller ikke mig selv for værdig til at komme til dig; men sig kun et ord, så bliver min tjener rask. | 7 Wherefore neither thought I myself worthy to come unto thee: but say in a word, and my servant shall be healed. |
| 8 Jeg er jo selv en mand, der står under kommando og har soldater under mig. Siger jeg til en: Gå! så går han, og til en anden: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gør det og det! så gør han det. | 8 Jeg er jo selv en mand, der står under kommando og har soldater under mig; og siger jeg til den ene: »Gå!« så går han; og til den anden: »Kom!« så kommer han; og til min tjener: »Gør dette!« så gør han det.« | 8 For I also am a man set under authority, having under me soldiers, and I say unto one, Go, and he goeth; and to another, Come, and he cometh; and to my servant, Do this, and he doeth it. |
| 9 Da Jesus hørte det, undrede han sig over ham og vendte sig om og sagde til den skare, der fulgte ham: »Jeg siger jer, ikke engang i Israel har jeg fundet så stor en tro. | 9 Da Jesus hørte dette, undrede han sig over ham; og han vendte sig om og sagde til skaren, der fulgte ham: »Jeg siger jer, ikke engang i Israel har jeg fundet så stor en tro.« | 9 When Jesus heard these things, he marvelled at him, and turned him about, and said unto the people that followed him, I say unto you, I have not found so great faith, no, not in Israel. |
| 10 Og da de, som var sendt ud, vendte tilbage til huset, fandt de tjeneren rask. | 10 Og da de, som var sendt ud, kom tilbage til huset, fandt de tjeneren frisk og sund. | 10 And they that were sent, returning to the house, found the servant whole that had been sick. |
| 11 Derefter gik Jesus til en by, som hedder Nain, og hans disciple og en stor skare gik sammen med ham. | 11 Det skete engang i tiden derefter, at han gik til en by, som hed Nain, og hans disciple og en stor skare ledsagede ham. | 11 And it came to pass the day after, that he went into a city called Nain; and many of his disciples went with him, and much people. |
| 12 Men da han nærmede sig byporten, se, da blev der båret en død ud, som var sin mors eneste søn, og hun var enke; og en stor skare fra byen fulgte med hende. | 12 Men da han nærmede sig byens port, se, da blev en død båret ud, en moders eneste søn, og hun var enke. Og en hel skare fra byen fulgte med hende. | 12 Now when he came nigh to the gate of the city, behold, there was a dead man carried out, the only son of his mother, and she was a widow: and much people of the city was with her. |
| 13 Da Herren så hende, ynkedes han over hende og sagde: »Græd ikke!" | 13 Da Herren så hende, ynkedes han inderligt over hende og sagde til hende: »Græd ikke!« | 13 And when the Lord saw her, he had compassion on her, and said unto her, Weep not. |
| 14 Og han gik hen og rørte ved båren. Bærerne stod stille, og han sagde: »Unge mand, jeg siger dig: Rejs dig op!« | 14 Og han gik hen og rørte ved båren; og de, som bar den, standsede. Da sagde han: »Unge mand, jeg siger dig: stå op!« | 14 And he came and touched the bier: and they that bare him stood still. And he said, Young man, I say unto thee, Arise. |
| 15 Da satte den døde sig op og begyndte at tale, og Jesus gav ham til hans mor. | 15 Og den døde satte sig op og begyndte at tale; og han gav ham til hans moder. | 15 And he that was dead sat up, and began to speak. And he delivered him to his mother. |
| 16 Alle blev fyldt af frygt og priste Gud og sagde: »En stor profet er fremstået iblandt os, og Gud har besøgt sit folk.« | 16 Da blev alle grebet af frygt, og de priste Gud og sagde: »En stor profet er fremstået iblandt os, og Gud har besøgt sit folk.« | 16 And there came a fear on all: and they glorified God, saying, That a great prophet is risen up among us; and, That God hath visited his people. |
| 17 Og det ord om ham nåede ud over hele Judæa og i hele omegnen. | 17 Og det ord om ham kom ud overalt i Jødeland og i alle de omliggende egne. | 17 And this rumour of him went forth throughout all Judaea, and throughout all the region round about. |
| 18 Johannes fik alt dette at vide af sine disciple. | 18 Og Johannes' disciple fortalte ham om alt dette. Så kaldte Johannes et par af sine disciple til sig | 18 And the disciples of John showed him of all these things. |
| 19 Han kaldte to af dem til sig og sendte dem til Herren for at spørge: »Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden.« | 19 og sendte dem til Herren for at spørge: »Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?« | 19 And John calling unto him two of his disciples sent them to Jesus, saying, Art thou he that should come? or look we for another? |
| 20 Da mændene var nået frem til Jesus, sagde de: »Johannes Døber har sendt os til dig for at spørge: Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden.« | 20 Og da mændene kom til ham, sagde de: »Johannes Døber har sendt os til dig for at spørge: »Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?« | 20 When the men were come unto him, they said, John Baptist hath sent us unto thee, saying, Art thou he that should come? or look we for another? |
| 21 Jesus havde netop helbredt mange mennesker for sygdomme, lidelser og onde ånder, og mange blinde havde han givet synet. | 21 I den samme stund helbredte Jesus mange for sygdomme og lidelser og onde ånder, og mange blinde skænkede han synet. | 21 And in that same hour he cured many of their infirmities and plagues, and of evil spirits; and unto many that were blind he gave sight. |
| 22 Og han svarede dem: »Gå hen og fortæl Johannes, hvad I har set og hørt: Blinde ser, lamme går, sp-dalske bliver rene, og døve hører; døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige. | 22 Og han svarede og sagde til dem: »Gå hen og fortæl Johannes, hvad I har set og hørt: Blinde ser, lamme går, spedalske renses, døve hører, døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige; | 22 Then Jesus answering said unto them, Go your way, and tell John what things ye have seen and heard; how that the blind see, the lame walk, the lepers are cleansed, the deaf hear, the dead are raised, to the poor the gospel is preached. |
| 23 Og salig er den, der ikke forarges på mig." | 23 og salig er den, som ikke forarges på mig!« | 23 And blessed is he, whosoever shall not be offended in me. |
| 24 Da udsendingene fra Johannes var gået, begyndte Jesus at tale til folkeskarerne om Johannes: »Hvad gik I ud i ørkenen for at se? Et siv, der svajer for vinden? | 24 Men da Johannes' sendebud var gået, gav han sig til at tale til folkeskarerne om Johannes: »Hvorfor gik I ud i ørkenen? for at se et rør, som svajer hid og did for vinden? | 24 And when the messengers of John were departed, he began to speak unto the people concerning John, What went ye out into the wilderness for to see? A reed shaken with the wind? |
| 25 Nej, hvad gik I ud for at se? Et menneske i fornemme klæder? Se, de der går i fint tøj og lever i luksus, findes i kongepaladserne. | 25 Nej, hvorfor gik I ud? for at se et menneske klædt i bløde klæder? Se, de, der går i prægtige klæder og lever i vellevned, de er i kongers sale. | 25 But what went ye out for to see? A man clothed in soft raiment? Behold, they which are gorgeously apparelled, and live delicately, are in kings' courts. |
| 26 Nej, hvad gik ud for at se? En profet? Ja, jeg siger jer, også mere end en profet. | 26 Nej, hvorfor gik I ud? for at se en profet? Ja, jeg siger jer, endog mere end en profet. | 26 But what went ye out for to see? A prophet? Yea, I say unto you, and much more than a prophet. |
| 27 Det er om ham, der står skrevet: Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane din vej for dig. | 27 Han er den, om hvem der står skrevet: »Se, jeg sender min engel for dit åsyn, han skal bane din vej foran dig.« | 27 This is he, of whom it is written, Behold, I send my messenger before thy face, which shall prepare thy way before thee. |
| 28 Jeg siger jer: Blandt kvindefødte er ingen større end Johannes. Men den mindste i Guds rige er større end han. | 28 Jeg siger jer: Blandt kvindefødte er ingen større end Johannes; men den mindste i Guds rige er større end han. | 28 For I say unto you, Among those that are born of women there is not a greater prophet than John the Baptist: but he that is least in the kingdom of God is greater than he. |
| 29 Hele folket, som hørte ham, også tolderne, gav Gud ret og lod sig døbe med Johannes' dåb. | 29 Og hele folket, som hørte ham endog tolderne, gav Gud ret og blev døbt med Johannes' dåb. | 29 And all the people that heard him, and the publicans, justified God, being baptized with the baptism of John. |
| 30 Men farisæerne og de lovkyndige forkastede Guds plan med dem og lod sig ikke døbe af ham. | 30 Men farisæerne og de lovkyndige vragede Guds plan med dem selv og blev ikke døbt af ham. | 30 But the Pharisees and lawyers rejected the counsel of God against themselves, being not baptized of him. |
| 31 Hvad skal jeg da sammenligne mennesker i denne slægt med? Hvad ligner de? | 31 Hvad skal jeg da sammenligne denne slægts mennesker med? Ja, hvad ligner de? | 31 And the Lord said, Whereunto then shall I liken the men of this generation? and to what are they like? |
| 32 De ligner børn, der sidder på torvet og råber til hinanden: Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I græd ikke. | 32 De ligner børn, som sidder på torvet og råber til hverandre og siger: »Vi blæste på fløjte for jer, og I dansede ikke, vi sang klagesange for jer, og I græd ikke.« | 32 They are like unto children sitting in the marketplace, and calling one to another, and saying, We have piped unto you, and ye have not danced; we have mourned to you, and ye have not wept. |
| 34 Og Menneskesønnen er kommet, han både spiser og drikker, og I siger: Se den frådser og dranker, ven med toldere og syndere!« | 34 Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og I siger: »Se, hvilken frådser og dranker, ven med toldere og syndere!« | 34 The Son of man is come eating and drinking; and ye say, Behold a gluttonous man, and a winebibber, a friend of publicans and sinners! |
| 33 For Johannes Døber er kommet, han hverken spiser brød eller drikker vin, og I siger: Han er besat. | 33 Thi Johannes Døber kom, som hverken spiser brød eller drikker vin, og I siger: »Han er besat!« | 33 For John the Baptist came neither eating bread nor drinking wine; and ye say, He hath a devil. |
| 35 Dog, visdommen har fået ret ved alle sine børn. | 35 Dog, visdommen er retfærdiggjort ved alle sine børn«. | 35 But wisdom is justified of all her children. |
| 36 En af farisæerne indbød Jesus til at spise hos sig, og han gik ind i farisæerens hus og tog plads ved bordet. | 36 Men en af farisæerne indbød ham til at spise hos sig. Og han gik ind i farisæerens hus og satte sig til bords. | 36 And one of the Pharisees desired him that he would eat with him. And he went into the Pharisee's house, and sat down to meat. |
| 37 Nu var der en kvinde, som levede i synd i den by. Da hun fik at vide, at han sad til bords i farisæerens hus, gik hun derhen med en alabastkrukke fuld af olie, | 37 Og se, der var en kvinde, som var en synderinde i byen; da hun fik at vide, at han sad til bords i farisæerens hus, gik hun derhen med en alabastkrukke med salve; | 37 And, behold, a woman in the city, which was a sinner, when she knew that Jesus sat at meat in the Pharisee's house, brought an alabaster box of ointment, |
| 38 stillede sig grædende bag ham ved hans fødder og begyndte at væde hans fødder med sine tårer og tør rede dem med sit hår, og hun kyssede hans fødder og salvede dem med olien. | 38 og hun stillede sig grædende bag ham, ved hans fødder, og begyndte at væde hans fødder med sine tårer og tørrede dem med sit hår, og hun kyssede hans fødder og salvede dem med salven. | 38 And stood at his feet behind him weeping, and began to wash his feet with tears, and did wipe them with the hairs of her head, and kissed his feet, and anointed them with the ointment. |
| 39 Da farisæeren, som havde indbudt ham, så det, tænkte han ved sig selv: »Hvis den mand var profet, ville han vide, hvad det er for en slags kvinde, der rører ved ham, at det er én, der lever i synd.« | 39 Men da farisæeren, som havde indbudt ham, så det, sagde han ved sig selv: »Hvis den mand var en profet, ville han vide, hvad slags kvinde det er, som rører ved ham, at hun er en synderinde.« | 39 Now when the Pharisee which had bidden him saw it, he spake within himself, saying, This man, if he were a prophet, would have known who and what manner of woman this is that toucheth him: for she is a sinner. |
| 40 Jesus sagde da til ham: »Simon, jeg har noget at sige dig.« Han svarede: »Sig det, Mester!« | 40 Da tog Jesus til orde og sagde til ham: »Simon! jeg har noget at sige dig.« Han svarer: »Sig det, mester!« Så siger han: | 40 And Jesus answering said unto him, Simon, I have somewhat to say unto thee. And he saith, Master, say on. |
| 41 »En pengeudlåner havde to skyldnere. Den ene skyldte fem hundrede denarer, den anden halvtreds. | 41 »En mand, som lånte penge ud, havde to skyldnere; den ene skyldte ham fem hundrede denarer, den anden halvtreds. | 41 There was a certain creditor which had two debtors: the one owed five hundred pence, and the other fifty. |
| 42 Da de ikke havde noget at betale med, efter gav han dem begge deres gæld. Hvem af dem vil så elske ham mest?« | 42 Da ingen af dem havde noget at betale med, eftergav han dem begge deres gæld. Hvem af dem vil nu elske ham mest?« | 42 And when they had nothing to pay, he frankly forgave them both. Tell me therefore, which of them will love him most? |
| 43 Simon svarede: »Den, han eftergav mest, vil jeg tro.« Jesus sagde: »Det har du ret i.« | 43 Simon svarede og sagde: »Jeg tænker den, som han eftergav mest.« Jesus sagde til ham: »Du dømte rigtigt.« | 43 Simon answered and said, I suppose that he, to whom he forgave most. And he said unto him, Thou hast rightly judged. |
| 44 Og vendt mod kvinden sagde han til Simon: »Ser du denne kvinde? Jeg kom ind i dit hus; du gav mig ikke vand til mine fødder; men hun har vædet mine fødder med sine tårer og tørret dem med sit hår. | 44 Og vendt mod kvinden sagde han til Simon: »Ser du denne kvinde? Jeg kom ind i dit hus; du gav mig ikke vand til mine fødder; men hun har vædet mine fødder med sine tårer og tørret dem med sit hår. | 44 And he turned to the woman, and said unto Simon, Seest thou this woman? I entered into thine house, thou gavest me no water for my feet: but she hath washed my feet with tears, and wiped them with the hairs of her head. |
| 45 Du gav mig ikke noget kys; men hun er blevet ved med at kysse mine fødder, siden jeg kom herind. | 45 Du gav mig intet kys; men lige fra jeg kom herind, er hun blevet ved at kysse mine fødder. | 45 Thou gavest me no kiss: but this woman since the time I came in hath not ceased to kiss my feet. |
| 46 Du salvede ikke mit hoved med salve, men hun har salvet mine fødder med olie. | 46 Du salvede ikke mit hoved med olie; men hun salvede mine fødder med salve. | 46 My head with oil thou didst not anoint: but this woman hath anointed my feet with ointment. |
| 47 Derfor siger jeg dig: Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsket meget. Den, der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt.« | 47 Derfor siger jeg dig: Hendes mange synder er hende forladt, siden hun har elsket meget; men den, hvem kun lidt forlades, elsker kun lidt.« | 47 Wherefore I say unto thee, Her sins, which are many, are forgiven; for she loved much: but to whom little is forgiven, the same loveth little. |
| 48 Og han sagde til hende: »Dine synder er tilgivet.« | 48 Og han sagde til hende: »Dine synder er dig forladt!« | 48 And he said unto her, Thy sins are forgiven. |
| 49 De andre ved bordet begyndte at tænke ved sig selv: »Hvem er han, som endog tilgiver synder?" | 49 Da begyndte de, der sad til bords med ham, at sige ved sig selv: »Hvem er han, som endogså forlader synder?« | 49 And they that sat at meat with him began to say within themselves, Who is this that forgiveth sins also? |
| 50 Men han sagde til kvinden: "Din tro har frelst dig. Gå bort med fred!" | 50 Men han sagde til kvinden: »Din tro har frelst dig, gå bort med fred!« | 50 And he said to the woman, Thy faith hath saved thee; go in peace. |