Lukasevangeliet 8 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 I den følgende tid gik han fra by til by og fra landsby til landsby, og han prædikede og forkyndte evangeliet om Guds rige. Sammen med ham var de tolv | 1 Og det skete i tiden derefter, at han vandrede om fra by til by og fra landsby til landsby og prædikede og forkyndte evangeliet om Guds rige; og de tolv var med ham | 1 And it came to pass afterward, that he went throughout every city and village, preaching and showing the glad tidings of the kingdom of God: and the twelve were with him, |
| 2 og nogle kvinder der var blevet helbredt for onde ånder og syg? domme. Det var Maria med tilnavnet Ma-dalene, som syv dæmoner var faret ud af, | 2 og ligeledes nogle kvinder, som var blevet helbredt fra onde ånder og sygdomme; det var Maria, der kaldes Magdalene, af hvem syv onde ånder var faret ud, | 2 And certain women, which had been healed of evil spirits and infirmities, Mary called Magdalene, out of whom went seven devils, |
| 3 og Johanna, der var gift med Kuza, en embedsmand hos Herodes, og Susanna og mange andre. De sørgede for dem af deres egne midler. | 3 og Johanna, der var gift med Herodes' husfoged Kuza, og Susanna og mange andre, som gik dem til hånde med det, de havde. | 3 And Joanna the wife of Chuza Herod's steward, and Susanna, and many others, which ministered unto him of their substance. |
| 4 Da der samlede sig en stor skare, og de kom ud til ham fra den ene by efter den anden, sagde han i en lignelse: | 4 Da nu en stor skare samlede sig, og de kom dragende til ham fra den ene by efter den anden, sagde han med en lignelse: | 4 And when much people were gathered together, and were come to him out of every city, he spake by a parable: |
| 5 »En sædemand gik ud for at så sit korn. Og da han såede, faldt noget på vejen, og der blev trådt på det, og himlens fugle åd det op. | 5 »En sædemand gik ud for at så sin sæd. Og da han såede, faldt noget på vejen og blev trådt ned, og himmelens fugle åd det op. | 5 A sower went out to sow his seed: and as he sowed, some fell by the way side; and it was trodden down, and the fowls of the air devoured it. |
| 6 Noget faldt på klippen, og da det var vokset frem, visnede det, fordi det ikke havde væde. | 6 Noget faldt på klippegrunden; og da det var vokset op, visnede det, fordi det ikke havde væde. | 6 And some fell upon a rock; and as soon as it was sprung up, it withered away, because it lacked moisture. |
| 7 Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne groede helt sammen og kvalte det. | 7 Og noget faldt imellem tidsler, og tidslerne voksede op sammen med det og kvalte det. | 7 And some fell among thorns; and the thorns sprang up with it, and choked it. |
| 8 Men noget faldt i god jord, og det voksede op og gav hundrede fold.« Da han havde sagt det, råbte han: »Den, der har ører at høre med, skal høre!« | 8 Og noget faldt i god jord, og det voksede op og bar hundrede fold frugt.« Da han havde sagt det, råbte han: »Den, som har øren at høre med, han høre!« | 8 And other fell on good ground, and sprang up, and bare fruit an hundredfold. And when he had said these things, he cried, He that hath ears to hear, let him hear. |
| 9 Hans disciple spurgte ham, hvad denne lignelse skulle betyde. | 9 Så spurgte hans disciple ham, hvad den lignelse skulle betyde« | 9 And his disciples asked him, saying, What might this parable be? |
| 10 Han svarede: »Jer er det givet at kende Guds riges hemmeligheder, men de andre bliver det givet i lignelser, for at de skal se, men intet se, og høre, men intet fatte. | 10 Og han sagde: »Jer er det givet at kende Guds riges hemmeligheder; men de andre gives det i lignelser, for at de skal se og dog ingenting se, og høre og dog ingenting forstå«. | 10 And he said, Unto you it is given to know the mysteries of the kingdom of God: but to others in parables; that seeing they might not see, and hearing they might not understand. |
| 11 Men dette er meningen med lignelsen: Sæden er Guds ord. | 11 Men dette er lignelsens mening: Sæden er Guds ord. | 11 Now the parable is this: The seed is the word of God. |
| 12 De på vejen er dem, der har hørt ordet; derefter kommer Djævelen og tager ordet bort fra deres hjerte, for at de ikke skal tro og blive frelst. | 12 Og de på vejen er dem, som hører det; derefter kommer Djævelen og tager ordet bort af deres hjerte, for at de ikke skal tro og blive frelst. | 12 Those by the way side are they that hear; then cometh the devil, and taketh away the word out of their hearts, lest they should believe and be saved. |
| 13 De på klippen er dem, som med glæde tager imod ordet, når de har hørt det; men de har ikke rod, de tror kun til en tid og falder fra, når prøvelser sætter ind. | 13 Og de på klippegrunden er dem, som tager imod ordet med glæde, når de hører det, men de lader det ikke slå rod; de tror kun til en tid og falder fra i fristelsens stund. | 13 They on the rock are they, which, when they hear, receive the word with joy; and these have no root, which for a while believe, and in time of temptation fall away. |
| 14 Det, som faldt mellem tidslerne, det er dem, der har hørt ordet, men kvæles af livets bekymringer og rigdomme og nydelser, så de ikke bærer moden frugt. | 14 Men det, som faldt iblandt tidsler, det er dem, som har hørt det, men så går hen og kvæles under livets bekymringer og rigdom og nydelser og ikke bærer moden frugt. | 14 And that which fell among thorns are they, which, when they have heard, go forth, and are choked with cares and riches and pleasures of this life, and bring no fruit to perfection. |
| 15 Men det i den gode jord, det er dem, der hører ordet og bevarer det i et smukt og godt hjerte, er udholdende og bærer frugt. | 15 Men det i den gode jord, det er dem, som hører ordet og gemmer det i et smukt og godt hjerte og bærer frugt i udholdenhed. | 15 But that on the good ground are they, which in an honest and good heart, having heard the word, keep it, and bring forth fruit with patience. |
| 16 Ingen tænder et lys og skjuler det med et kar eller stiller det ind under en bænk, men man sætter det i en stage, så de, der kommer ind, kan se lyset. | 16 Ingen tænder et lys og skjuler det med et kar eller sætter det under en bænk; men man sætter det på en lysestage, for at de, som kommer ind kan se lyset. | 16 No man, when he hath lighted a candle, covereth it with a vessel, or putteth it under a bed; but setteth it on a candlestick, that they which enter in may see the light. |
| 17 For der er intet skjult, som ikke skal blive synligt, og intet gemt bort, som ikke skal blive kendt og komme frem i lyset. | 17 Thi der er intet skjult, som ikke skal blive åbenbaret; ej heller er noget gemt hen, som ikke skal blive kendt og komme frem i lyset. | 17 For nothing is secret, that shall not be made manifest; neither any thing hid, that shall not be known and come abroad. |
| 18 Se derfor til, hvordan I hører! For den, der har, til ham skal der gives; og den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han mener at have.« | 18 Agt derfor på, hvordan I hører; thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, han synes at have.« | 18 Take heed therefore how ye hear: for whosoever hath, to him shall be given; and whosoever hath not, from him shall be taken even that which he seemeth to have. |
| 19 Jesu mor og brødre kom til ham, men de kunne ikke nå hen til ham for folkeskaren, | 19 Og hans moder og brødre kom til ham, men de kunne ikke nå frem til ham for skaren. | 19 Then came to him his mother and his brethren, and could not come at him for the press. |
| 20 og der gik bud ind til ham: »Din mor og dine brødre står uden for og vil se dig.« | 20 Og det blev meldt ham: »Din moder og dine brødre står udenfor og ønsker at se dig.« | 20 And it was told him by certain which said, Thy mother and thy brethren stand without, desiring to see thee. |
| 21 Men han svarede dem: »Min mor og mine brødre, det er dem, der hører Guds ord og handler efter det.« | 21 Men han svarede og sagde til dem: »Min moder og mine brødre, det er dem, som hører Guds ord og handler efter det.« | 21 And he answered and said unto them, My mother and my brethren are these which hear the word of God, and do it. |
| 22 En dag gik Jesus om bord i en båd sammen med sine disciple, og han sagde til dem: "Lad os tage over til den anden bred af søen.« De lagde så fra land. | 22 Og det skete en dag, at han gik om bord i en båd sammen med sine disciple og sagde til dem: »Lad os tage over til den anden side af søen!« Så lagde de fra land. | 22 Now it came to pass on a certain day, that he went into a ship with his disciples: and he said unto them, Let us go over unto the other side of the lake. And they launched forth. |
| 23 Mens de sejlede, faldt han i søvn. En hvirvelstorm fór ned over søen, og de tog vand ind og var i fare. | 23 Og medens de sejlede, faldt han i søvn; og en stormbyge fo'r ned over søen, og båden begyndte at fyldes, så de var i fare. | 23 But as they sailed he fell asleep: and there came down a storm of wind on the lake; and they were filled with water, and were in jeopardy. |
| 24 De gik da hen og vækkede ham og sagde: »Mester, Mester! Vi går under!« Han rejste sig og truede ad stormen og bølgerne; de lagde sig, og det blev blikstille. | 24 De gik da hen og vækkede ham og sagde: »Mester! mester! vi går under.« Da rejste han sig op og truede ad stormen og søens bølger; og de lagde sig, og det blev blikstille. | 24 And they came to him, and awoke him, saying, Master, master, we perish. Then he arose, and rebuked the wind and the raging of the water: and they ceased, and there was a calm. |
| 25 Men han sagde til dem: »Hvor er jeres tro?« Forfærdede og forundrede sagde de til hinanden: »Hvem er dog han, siden han kan befale over både storm og sø, og de adlyder ham?« | 25 Og han sagde til dem: »Hvor er jeres tro?« Men de fyldtes af frygt og undren og sagde til hverandre: »Hvem er dog han, siden han byder både over storm og sø, så de lyder ham?« | 25 And he said unto them, Where is your faith? And they being afraid wondered, saying one to another, What manner of man is this! for he commandeth even the winds and water, and they obey him. |
| 26 De sejlede nu ind til gerasenernes land, der ligger over for Galilæa. | 26 De sejlede nu ind til gadarenernes egn, som ligger lige over for Galilæa. | 26 And they arrived at the country of the Gadarenes, which is over against Galilee. |
| 27 Da Jesus var gået i land, kom der en mand fra byen hen imod ham; han var besat af dæmoner, og i lang tid havde han ikke haft tøj på og ikke boet i et hus, men i gravhulerne. | 27 Og da han gik i land, kom en mand fra byen hen imod ham; han var besat af onde ånder og havde i lang tid ikke haft klæder på og ikke boet i et hus, men i gravene. | 27 And when he went forth to land, there met him out of the city a certain man, which had devils long time, and ware no clothes, neither abode in any house, but in the tombs. |
| 28 Da han fik øje på Jesus, skreg han op, kastede sig ned foran ham og råbte højt: »Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, du Gud den Højestes søn! Jeg bønfalder dig: Pin mig ikke!« | 28 Da han fik øje på Jesus, råbte han op og faldt ned for ham og sagde med høj røst: »Lad mig i fred, Jesus, du den højeste Guds Søn! jeg beder dig om ikke at pine mig.« | 28 When he saw Jesus, he cried out, and fell down before him, and with a loud voice said, What have I to do with thee, Jesus, thou Son of God most high? I beseech thee, torment me not. |
| 29 Jesus havde nemlig befalet den urene ånd at fare ud af manden, for den havde i lange tider herset med ham, og man havde bundet ham med lænker og fodjern og holdt vagt over ham, men han havde sprængt lænkerne og var af dæmonen blevet drevet ud i ødemarken. | 29 Han var nemlig ved at byde den urene ånd fare ud af manden. Thi gang på gang havde den slæbt af sted med ham, og så havde de bundet ham med lænker og fodjern og holdt vagt over ham, men han sønderrev, hvad man bandt ham med, og blev af den onde ånd drevet ud i ørkenerne. | 29 (For he had commanded the unclean spirit to come out of the man. For oftentimes it had caught him: and he was kept bound with chains and in fetters; and he brake the bands, and was driven of the devil into the wilderness. ) |
| 30 Jesus spurgte ham: »Hvad er dit navn.« »Legion,« svarede han, for der var faret mange dæmoner i ham. | 30 Men Jesus spurgte ham og sagde: »Hvad er dit navn?« Han svarede: »Legion«; thi mange onde ånder var faret i ham. | 30 And Jesus asked him, saying, What is thy name? And he said, Legion: because many devils were entered into him. |
| 31 Og de bad Jesus om ikke at befale dem at fare ned i afgrunden. | 31 Og de bad ham om ikke at byde dem fare ned i afgrunden. | 31 And they besought him that he would not command them to go out into the deep. |
| 32 Dér på-bjerget gik der en stor flok svin og fandt føde; og dæmonerne bad i ham om at få lov til at fare i svinene. Det gav han dem lov til. | 32 Nu gik der en hel flok svin på græs der på bjerget; og de bad ham om, at han ville tillade dem at fare i dem; det tillod han dem. | 32 And there was there an herd of many swine feeding on the mountain: and they besought him that he would suffer them to enter into them. And he suffered them. |
| 33 Og dæmonerne fór ud af manden og ind i svinene; og flokken styrtede ud over skrænten ned i søen og druknede. | 33 Da fo'r de onde ånder ud af manden og fo'r ind i svinene, og flokken styrtede ud over brinken ned i søen og druknede. | 33 Then went the devils out of the man, and entered into the swine: and the herd ran violently down a steep place into the lake, and were choked. |
| 34 Men da svinehyrderne så, hvad der var sket, løb de deres vej og fortalte om det i byen og på landet. | 34 Men da svinehyrderne så det, som var sket, flygtede de og fortalte om det i byen og på landet. | 34 When they that fed them saw what was done, they fled, and went and told it in the city and in the country. |
| 35 Og folk kom ud for at se det, der var sket, og da de kom hen til Jesus og fandt den mand, som dæmonerne var faret ud af, siddende ved Jesu fødder, påklædt og ved sin fulde fornuft, blev de grebet af frygt. | 35 Så gik folk ud for at se, hvad der var sket, og da de kom til Jesus, fandt de manden, af hvem de onde ånder var faret ud, siddende ved Jesu fødder, påklædt og ved sans og samling; og de blev grebet af frygt. | 35 Then they went out to see what was done; and came to Jesus, and found the man, out of whom the devils were departed, sitting at the feet of Jesus, clothed, and in his right mind: and they were afraid. |
| 36 De, der havde set, hvordan den dæmonbesatte var blevet frelst, fortalte dem så om det. | 36 Men de, som havde set, hvordan den besatte var blevet helbredt, fortalte dem det. | 36 They also which saw it told them by what means he that was possessed of the devils was healed. |
| 37 Og alle folk fra gerasenernes egn bad Jesus om at forsvinde, for de var grebet af stor frygt. Han gik så om bord i en båd for at vende tilbage, | 37 Og alle folk fra gadarenernes egn bad ham om at gå bort fra dem; thi de var betaget, af stor frygt. Han gik så om bord i en båd for at vende tilbage igen. | 37 Then the whole multitude of the country of the Gadarenes round about besought him to depart from them; for they were taken with great fear: and he went up into the ship, and returned back again. |
| 38 og manden, som dæmonerne var faret ud af, bad Jesus, om han måtte komme med ham. Men Jesus sendte ham bort og sagde: | 38 Men manden, af hvem de onde ånder var faret ud, bad ham om at måtte være hos ham; men han sendte ham bort og sagde: | 38 Now the man out of whom the devils were departed besought him that he might be with him: but Jesus sent him away, saying, |
| 39 "Vend hjem, og fortæl om alt det, Gud har gjort mod dig.« Så gik han hen og prædikede i hele byen om alt det, Jesus havde gjort mod ham. | 39 »Vend tilbage til dit hjem og fortæl, hvor store ting Gud har gjort imod dig!« Så gik han hen og forkyndte over hele byen, hvor store ting Jesus havde gjort imod ham. | 39 Return to thine own house, and show how great things God hath done unto thee. And he went his way, and published throughout the whole city how great things Jesus had done unto him. |
| 40 Da Jesus kom tilbage, tog skaren imod ham, for alle havde ventet på ham. | 40 Da Jesus kom tilbage, tog skaren venligt imod ham; thi alle ventede på ham. | 40 And it came to pass, that, when Jesus was returned, the people gladly received him: for they were all waiting for him. |
| 41 Så kom der en mand, som hed Jairus; han var synagogeforstander. Han faldt ned for Jesu fødder og bad ham om at gå med hjem, | 41 Og se, der kom en mand, som hed Jairus, og han var forstander for synagogen. Han faldt ned for Jesu fødder og had ham komme hjem til sig; | 41 And, behold, there came a man named Jairus, and he was a ruler of the synagogue: and he fell down at Jesus' feet, and besought him that he would come into his house: |
| 42 for hans eneste datter lå for døden; hun var omkring tolv år. Mens Jesus var på vej derhen, trængtes skarerne omkring ham. | 42 for han havde en eneste datter, omtrent tolv år gammel, og hun lå for døden. Men medens han gik derhen, trængte skarerne sig tæt ind på ham. | 42 For he had one only daughter, about twelve years of age, and she lay a dying. But as he went the people thronged him. |
| 43 Men der var en kvinde, som i tolv år havde lidt af blødninger, og selv om hun havde brugt alt, hvad hun ejede på læger, kunne hun ikke helbredes af nogen. | 43 Og der var en kvinde, som havde lidt af svære blødninger i tolv år og havde brugt hele sin formue til læger uden at kunne blive helbredt af nogen. | 43 And a woman having an issue of blood twelve years, which had spent all her living upon physicians, neither could be healed of any, |
| 44 Hun nærmede sig Jesus bagfra og rørte ved kvasten på hans kappe, og straks ophørte hendes blødninger. | 44 Hun nærmede sig bagfra og rørte ved kvasten på hans kappe og straks standsede hendes blødning. | 44 Came behind him, and touched the border of his garment: and immediately her issue of blood stanched. |
| 45 Jesus sagde: »Hvem var det, som rørte ved mig.« Da ingen ville være ved det, sagde Peter: »Mester, folk trænges jo om dig, og de skubber.« | 45 Og Jesus spurgte: »Hvem var det, der rørte ved mig?« Da ingen ville være ved det, sagde Peter: »Mester! skarerne trykker og trænger dig jo.« | 45 And Jesus said, Who touched me? When all denied, Peter and they that were with him said, Master, the multitude throng thee and press thee, and sayest thou, Who touched me? |
| 46 Men Jesus sagde: »Der var en, som rørte ved mig, for jeg mærkede, at der udgik en kraft fra mig.« | 46 Men Jesus sagde: »Der var en, som rørte ved mig; thi jeg mærkede, at der udgik en kraft fra mig.« | 46 And Jesus said, Somebody hath touched me: for I perceive that virtue is gone out of me. |
| 47 Da kvinden så, at det ikke var forblevet ubemærket, kom hun skælvende frem, og hun faldt ned for ham og fortalte i hele folkets påhør, hvorfor hun havde rørt ved ham, og hvordan hun straks var blevet helbredt. | 47 Da nu kvinden så, at det ikke var forblevet ubemærket, kom hun bævende og faldt ned for ham og fortalte i hele folkets påhør, hvad grunden var til, at hun havde rørt ved ham, og hvordan hun straks var blevet helbredt. | 47 And when the woman saw that she was not hid, she came trembling, and falling down before him, she declared unto him before all the people for what cause she had touched him, and how she was healed immediately. |
| 48 Han sagde til hende: »Datter, din tro har frelst dig. Gå bort med fred!« | 48 Men han sagde til hende: »Datter! din tro har frelst dig; gå bort med fred!« | 48 And he said unto her, Daughter, be of good comfort: thy faith hath made thee whole; go in peace. |
| 49 Endnu mens han talte, kommer der én fra synagogeforstanderens hus og siger: »Din datter er død. Gør ikke Mesteren mere ulejlighed.« | 49 Medens han endnu talte, kommer der en fra synagogeforstanderens hus og siger: »Din datter er død; gør ikke mesteren ulejlighed mere!« | 49 While he yet spake, there cometh one from the ruler of the synagogue's house, saying to him, Thy daughter is dead; trouble not the Master. |
| 50 Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: »Frygt ikke, tro kun, så vil hun blive frelst.« | 50 Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: »Frygt ikke, tro kun, så skal hun blive frelst.« | 50 But when Jesus heard it, he answered him, saying, Fear not: believe only, and she shall be made whole. |
| 51 Da han kom til huset, tillod han kun Peter og Johannes og Jakob og barnets far og mor at gå med ind. | 51 Da han kom til huset, tillod han ingen andre at gå med ind end Peter og Johannes og Jakob og pigens fader og moder. | 51 And when he came into the house, he suffered no man to go in, save Peter, and James, and John, and the father and the mother of the maiden. |
| 52 Alle græd og jamrede over pigen. Men han sagde: »Græd ikke, for hun er ikke død, hun sover.« | 52 Og de græd alle og holdt dødsklage over hende; men han sagde: »Græd ikke! hun er ikke død, hun sover.« | 52 And all wept, and bewailed her: but he said, Weep not; she is not dead, but sleepeth. |
| 53 De lo ad ham, for de vidste, at hun var død; | 53 Da lo de ad ham; for de vidste, at hun var død. | 53 And they laughed him to scorn, knowing that she was dead. |
| 54 men han tog hendes hånd og råbte: »Pige, rejs dig op!« | 54 Men idet han tog hende ved hånden, råbte han og sagde: »Pige, stå op!« | 54 And he put them all out, and took her by the hand, and called, saying, Maid, arise. |
| 55 Da vendte hendes ånd tilbage, hun stod straks op, og han gav dem besked om at give hende noget at spise. | 55 Da vendte hendes ånd tilbage, og hun stod straks op; og han bød, at de skulle give hende noget at spise. | 55 And her spirit came again, and she arose straightway: and he commanded to give her meat. |
| 56 Og hendes forældre blev ude af sig selv, men han forbød dem at sige til nogen, hvad der var sket. | 56 Og hendes forældre var ude af sig selv af undren; men han forbød dem at tale til nogen om det, der var sket. | 56 And her parents were astonished: but he charged them that they should tell no man what was done. |