Lukasevangeliet 9 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 Jesus kaldte de tolv sammen og gav dem magt og myndighed over alle dæmoner og til at helbrede sygdomme. | 1 Og ham kaldte de tolv sammen og gav dem magt og myndighed over alle de onde ånder og magt til at helbrede sygdomme. | 1 Then he called his twelve disciples together, and gave them power and authority over all devils, and to cure diseases. |
| 2 Så sendte han dem ud for at prædike Guds rige og helbrede de syge, | 2 Så sendte han dem ud for at prædike Guds rige og bringe lægedom; | 2 And he sent them to preach the kingdom of God, and to heal the sick. |
| 3 og han sagde til dem: »Tag ikke noget med jer på rejsen, hverken stav eller taske eller brød eller penge, heller ikke to kjortler hver. | 3 og han sagde til dem: »Tag ikke noget med på vejen, hverken stav eller taske eller brød eller penge, ej heller skal nogen have to kjortler. | 3 And he said unto them, Take nothing for your journey, neither staves, nor scrip, neither bread, neither money; neither have two coats apiece. |
| 4 Når I kommer ind i et hus, så bliv boende der, og rejs videre derfra. | 4 Og hvor I kommer ind i et hus, dér skal I blive, og derfra skal I drage videre. | 4 And whatsoever house ye enter into, there abide, and thence depart. |
| 5 Men vil de ikke tage imod jer, så forlad den by og ryst støvet af jeres fødder som et vidnesbyrd imod dem.« | 5 Men hvis de ikke vil tage imod jer, så skal I gå bort fra den by, ja, ryste støvet af jeres fødder til vidnesbyrd imod dem.« | 5 And whosoever will not receive you, when ye go out of that city, shake off the very dust from your feet for a testimony against them. |
| 6 Så begav de sig af sted og gik fra landsby til landsby, og de forkyndte evangeliet og helbredte overalt. | 6 Så gik de ud og drog fra landsby til landsby og forkyndte evangeliet og helbredte syge alle vegne. | 6 And they departed, and went through the towns, preaching the gospel, and healing every where. |
| 7 Landsfyrsten Herodes hørte om alt det, som skete, og han vidste ikke, hvad han skulle tro, for nogle sagde, at Johannes var stået op fra de døde, | 7 Da landsfyrsten Herodes hørte om alt det, som skete, vidste han ikke, hvad han skulle tænke; for nogle sagde: »Det er Johannes, som er opvakt fra de døde,« | 7 Now Herod the tetrarch heard of all that was done by him: and he was perplexed, because that it was said of some, that John was risen from the dead; |
| 8 andre, at Elias havde vist sig, og andre igen, at en af de gamle profeter var opstået. | 8 men andre: »Det er Elias, der har vist sig,« og andre igen: »En af de gamle profeter er opstået.« | 8 And of some, that Elias had appeared; and of others, that one of the old prophets was risen again. |
| 9 Men Herodes sagde: »Johannes har jeg ladet halshugge. Hvem er så han, som jeg hører sådanne ting om?« Og han ville gerne møde ham. | 9 Men Herodes selv sagde: »Johannes har jeg ladet halshugge; hvem er så han, som jeg hører sådanne ting om?« Og han søgte at få ham at se. | 9 And Herod said, John have I beheaded: but who is this, of whom I hear such things? And he desired to see him. |
| 10 Da apostlene vendte tilbage, fortalte de Jesus om alt det, de havde gjort. Han tog dem så med og trak sig tilbage til en by ved navn Betsajda for at være alene. | 10 Da apostlene vendte tilbage, fortalte de ham alt, hvad de havde udrettet. Og han, tog dem med sig og drog bort til en by ved navn Betsajda, for at de kunne være ene. | 10 And the apostles, when they were returned, told him all that they had done. And he took them, and went aside privately into a desert place belonging to the city called Bethsaida. |
| 11 Men skarerne opdagede det og fulgte efter ham, og han tog imod dem og talte til dem om Guds rige, og han helbredte dem, der trængte til hjælp. | 11 Men da skarerne fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talte til dem om Guds rige og helbredte dem, som trængte til lægedom. | 11 And the people, when they knew it, followed him: and he received them, and spake unto them of the kingdom of God, and healed them that had need of healing. |
| 12 Da dagen var ved at gå på hæld, kom de tolv hen til ham og sagde: »Send skaren bort, så de kan gå hen til landsbyerne og gårdene heromkring og finde et sted at tage ind og få noget at spise. Her er vi jo på et øde sted.« | 12 Da nu dagen begyndte at hælde, kom de tolv hen og sagde til ham: »Få skaren til at gå bort, for at de kan gå hen til landsbyerne og gårdene her omkring og få husly og skaffe sig fødevarer; thi her er vi på et øde sted.« | 12 And when the day began to wear away, then came the twelve, and said unto him, Send the multitude away, that they may go into the towns and country round about, and lodge, and get victuals: for we are here in a desert place. |
| 13 Men han svarede dem: »Giv I dem noget at spise!« De sagde: »Vi har ikke mere end fem brød og to fisk, hvis vi da ikke skal gå hen og købe mad til alle disse mennesker.« | 13 Men han sagde til dem: »Giv I dem noget at spise!« De sagde: »Vi har ikke mere end fem brød og to fisk, hvis vi da ikke skal gå hen og købe mad til hele den mængde.« | 13 But he said unto them, Give ye them to eat. And they said, We have no more but five loaves and two fishes; except we should go and buy meat for all this people. |
| 14 Der var nemlig omkring fem tusind mænd. Men han sagde til sine disciple: »Få dem til at sætte sig ned i grupper på omkring halvtreds hver.« | 14 Der var nemlig omtrent fem tusinde mænd. Så sagde han til sine disciple: »Få dem til at sætte sig ned i grupper, halvtreds i hver.« | 14 For they were about five thousand men. And he said to his disciples, Make them sit down by fifties in a company. |
| 15 Det gjorde de og fik alle til at sætte sig. | 15 Og de gjorde således og fik dem alle til at sætte sig ned. | 15 And they did so, and made them all sit down. |
| 16 Og han tog de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og velsignede dem, brød dem og gav disciplene dem, for at de skulle dele ud til skaren. | 16 Da tog han de fem brød og de to fisk, så op til Himmelen og velsignede dem, og han brød dem og gav dem til disciplene, for at de skulle byde dem rundt til skaren. | 16 Then he took the five loaves and the two fishes, and looking up to heaven, he blessed them, and brake, and gave to the disciples to set before the multitude. |
| 17 Og alle spiste og blev mætte, og de stykker, de fik tilovers, blev samlet sammen, tolv kurve i alt. | 17 Og de spiste og blev alle mætte; og de stykker, der blev tilovers, blev opsamlet, tolv kurve i alt. | 17 And they did eat, and were all filled: and there was taken up of fragments that remained to them twelve baskets. |
| 18 Og det skete, da Jesus havde trukket sig tilbage for at bede, og disciplene var sammen med ham, at han spurgte dem: »Hvem siger skarerne, at jeg er?« | 18 Engang, mens han bad på et ensomt sted, og disciplene var hos ham, skete det, at han spurgte dem og sagde: »Hvem siger skarerne, at jeg er?« | 18 And it came to pass, as he was alone praying, his disciples were with him: and he asked them, saying, Whom say the people that I am? |
| 19 De svarede. "Johannes Døber, men andre siger Elias, og andre igen, at en af de gamle profeter er opstået.« | 19 De svarede og sagde: »Johannes Døber; andre siger: Elias; og andre: En af de gamle profeter er opstået.« | 19 They answering said, John the Baptist; but some say, Elias; and others say, that one of the old prophets is risen again. |
| 20 Så spurgte han dem: »Men I, hvem siger at jeg er.« Peter svarede: »Guds salvede.« | 20 Og han sagde til dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?« Da svarede Peter og sagde: »Guds Kristus«.« | 20 He said unto them, But whom say ye that I am? Peter answering said, The Christ of God. |
| 21 Han forbød dem strengt at sige dette til nogen | 21 Men han forbød dem strengt at sige dette til nogen. | 21 And he straitly charged them, and commanded them to tell no man that thing; |
| 22 og sagde: »Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag. | 22 Og han føjede til: »Menneskesønnen skal lide meget og vrages af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og dræbes, men på den tredje dag skal han opvækkes.« | 22 Saying, The Son of man must suffer many things, and be rejected of the elders and chief priests and scribes, and be slain, and be raised the third day. |
| 23 Og henvendt til alle sagde Jesus: »Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig. | 23 Og han sagde til alle: »Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig; | 23 And he said to them all, If any man will come after me, let him deny himself, and take up his cross daily, and follow me. |
| 24 For den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal frelse det. | 24 thi den, som vil frelse sit liv, skal miste det; men den, som mister sit liv for min skyld, skal frelse det. | 24 For whosoever will save his life shall lose it: but whosoever will lose his life for my sake, the same shall save it. |
| 25 For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men miste sig selv eller bøde med sig selv? | 25 Thi hvad gavner det et menneske, om han har vundet hele verden, men mistet sig selv eller bødet med sig selv? | 25 For what is a man advantaged, if he gain the whole world, and lose himself, or be cast away? |
| 26 For den, der skammer sig ved mig og mine ord, skal Menneskesønnen skamme sig ved, når han kommer i sin og Faderens og de hellige engles herlighed. | 26 Thi den, som skammer sig ved mig og mine ord, ham skal Menneskesønnen skamme sig ved, når han kommer i sin og Faderens og de hellige engles herlighed. | 26 For whosoever shall be ashamed of me and of my words, of him shall the Son of man be ashamed, when he shall come in his own glory, and in his Father's, and of the holy angels. |
| 27 Sandelig siger jeg jer: Nogle af dem, der står her, skal ikke smage døden, før de ser Guds rige.« | 27 Men jeg siger jer i sandhed: der er nogle af dem, som står her, der ikke skal smage døden, førend de ser Guds rige.« | 27 But I tell you of a truth, there be some standing here, which shall not taste of death, till they see the kingdom of God. |
| 28 Omtrent otte dage efter at Jesus havde sagt dette, skete det, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op på-bjerget for at bede. | 28 Omtrent otte dage efter at han havde sagt dette, skete det, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op på bjerget for at bede. | 28 And it came to pass about an eight days after these sayings, he took Peter and John and James, and went up into a mountain to pray. |
| 29 Mens han bad, ændrede hans ansigt udseende, og hans klæder blev blændende hvide. | 29 Og det skete, medens han bad, da blev hans ansigts udseende et andet, og hans klædning blev blændende hvid. | 29 And as he prayed, the fashion of his countenance was altered, and his raiment was white and glistering. |
| 30 Og se, to mænd talte med ham; det var Moses og Elias, | 30 Og se, to mænd samtalede med ham; det var Moses og Elias. | 30 And, behold, there talked with him two men, which were Moses and Elias: |
| 31 der kom til syne i herlighed og talte om den udgang, han skulle opfylde i Jerusalem. | 31 De kom til syne i herlighed og talte om hans bortgang, som han skulle fuldbyrde i Jerusalem. | 31 Who appeared in glory, and spake of his decease which he should accomplish at Jerusalem. |
| 32 Peter og de, som var sammen med ham, var blevet overvældet af søvn; men da de vågnede op, så de hans herlighed og de to mænd, der stod sammen med ham. | 32 Peter og de, som var med ham, var overvældede af søvn; men da de vågnede op, så de hans herlighed og de to mænd, som stod hos ham. | 32 But Peter and they that were with him were heavy with sleep: and when they were awake, they saw his glory, and the two men that stood with him. |
| 33 Da disse skulle til at forlade ham, sagde Peter til Jesus: »Mester, det er godt, at vi er her. Lad os bygge tre hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias.« Men han vidste ikke, hvad det var, han sagde. | 33 Og det skete, da disse var ved at skilles fra ham, at Peter sagde til Jesus: »Mester! det er godt, at vi er her; lad os bygge tre hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias;« men han vidste ikke, hvad han selv sagde. | 33 And it came to pass, as they departed from him, Peter said unto Jesus, Master, it is good for us to be here: and let us make three tabernacles; one for thee, and one for Moses, and one for Elias: not knowing what he said. |
| 34 Mens han sagde det, kom der en sky og overskyggede dem og de blev forfærdede, da de kom ind i skyen. | 34 Mens han sagde dette, kom der en sky og overskyggede dem, og de blev forfærdede, da de kom ind i skyen. | 34 While he thus spake, there came a cloud, and overshadowed them: and they feared as they entered into the cloud. |
| 35 Og der lød en røst fra skyen: »Det er min udvalgte søn. Hør ham!« | 35 Og fra skyen lød der en røst, som sagde: »Denne er min Søn, den udvalgte, hør ham! « | 35 And there came a voice out of the cloud, saying, This is my beloved Son: hear him. |
| 36 Og da røsten lød, var kun Jesus at se. Disciplene tav stille med det; og de fortalte dengang ingen noget om det, de havde set. | 36 Og da røsten lød, var der ingen at se uden Jesus alene. Og, de tav stille med det, og intet af det, de havde set, fortalte de den gang til nogen. | 36 And when the voice was past, Jesus was found alone. And they kept it close, and told no man in those days any of those things which they had seen. |
| 37 Dagen efter, da de var kommet ned fra-bjerget, mødte Jesus en stor skare, | 37 Dagen efter, da de kom ned fra bjerget, skete det, at en stor skare kom ham i møde. | 37 And it came to pass, that on the next day, when they were come down from the hill, much people met him. |
| 38 og en mand i skaren råbte: »Mester, jeg beder dig, se til min søn, for han er den eneste, jeg har. | 38 Og se, en mand i skaren råbte og sagde: »Mester! jeg beder dig, se til min søn; thi han er den eneste, jeg har. | 38 And, behold, a man of the company cried out, saying, Master, I beseech thee, look upon my son: for he is mine only child. |
| 39 En ånd tager fat i ham, og pludselig skriger han op, og den river i ham, så fråden står ham om munden, og den mishandler ham næsten hele tiden. | 39 Og se, en ånd griber ham, og pludselig giver han et skrig, og den slider i ham, så han fråder, og det er med nød og næppe, den slipper ham, sådan mishandler den ham. | 39 And, lo, a spirit taketh him, and he suddenly crieth out; and it teareth him that he foameth again, and bruising him hardly departeth from him. |
| 40 Jeg har bedt dine disciple om at drive den ud, men det kunne de ikke.« | 40 Og jeg har bedt dine disciple om at uddrive den; men de kunne ikke.« | 40 And I besought thy disciples to cast him out; and they could not. |
| 41 Jesus udbrød: »Du vantro og forvildede slægt, hvor længe skal jeg være hos jer og holde jer ud? Kom herhen med din søn!« | 41 Da svarede Jesus og sagde: »Åh, du vantro og forvildede slægt! hvor længe skal jeg være hos jer og tåle jer? Kom herhen med din søn!« | 41 And Jesus answering said, O faithless and perverse generation, how long shall I be with you, and suffer you? Bring thy son hither. |
| 42 Endnu mens han var på vej derhen, rev og sled dæmonen voldsomt i ham. Men Jesus truede ad den urene ånd og helbredte drengen og gav ham tilbage til hans far. | 42 Men endnu mens han gik derhen, rev og sled den onde ånd i ham. Da talte Jesus strengt til den urene ånd og helbredte drengen og gav ham tilbage til hans fader. | 42 And as he was yet a coming, the devil threw him down, and tare him. And Jesus rebuked the unclean spirit, and healed the child, and delivered him again to his father. |
| 43 Og alle blev overvældet af Guds storhed. Mens alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine disciple: | 43 Og de blev alle slået af undren over Guds vældige magt. Da alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine disciple: | 43 And they were all amazed at the mighty power of God. But while they wondered every one at all things which Jesus did, he said unto his disciples, |
| 44 »Læg jer disse ord på sinde: Menneskesønnen skal overgives i menneskers hænder.« | 44 »Hør og læg jer disse ord på sinde: Menneskesønnen skal snart gives i menneskers vold!« | 44 Let these sayings sink down into your ears: for the Son of man shall be delivered into the hands of men. |
| 45 Men de forstod ikke, hvad han sagde; det var skjult for dem, så de ikke kunne fatte det, og de var bange for at spørge ham om dette ord. | 45 Men de forstod ikke den tale, og det var skjult for dem, så de ikke kunne fatte det; dog frygtede de for at spørge ham om det, han havde sagt. | 45 But they understood not this saying, and it was hid from them, that they perceived it not: and they feared to ask him of that saying. |
| 46 Men der opstod den tanke iblandt dem, hvem af dem der mon var den største. | 46 Og den tanke opkom iblandt dem, hvem af dem der vel var den største. | 46 Then there arose a reasoning among them, which of them should be greatest. |
| 47 Da Jesus kendte denne tanke i deres hjerte, tog han et lille barn, stillede det ved siden af sig | 47 Men da Jesus kendte deres hjertes tanke, tog han et lille barn og stillede det hos sig. | 47 And Jesus, perceiving the thought of their heart, took a child, and set him by him, |
| 48 og sagde til dem: »Den, der tager imod dette barn i mit navn, tager imod mig; og den, der tager imod mig, tager imod ham, som har sendt mig. For den, der er den mindste blandt jer alle, han er stor.« | 48 Og han sagde til dem: »Den, der tager imod dette barn for mit navns skyld, tager imod mig; og den, der tager imod mig, tager imod ham, som sendte mig; thi den, som er den mindste blandt jer alle, han er stor.« | 48 And said unto them, Whosoever shall receive this child in my name receiveth me: and whosoever shall receive me receiveth him that sent me: for he that is least among you all, the same shall be great. |
| 49 Johannes sagde: »Mester, vi har set en uddrive dæmoner i dit navn, og vi prøvede at hindre ham i det, fordi han ikke følges med os.« | 49 Johannes tog til orde og sagde: »Mester! vi så en mand uddrive onde ånder i dit navn; og vi søgte at hindre ham i det, fordi han ikke slutter sig til os.« | 49 And John answered and said, Master, we saw one casting out devils in thy name; and we forbad him, because he followeth not with us. |
| 50 Men Jesus svarede ham: »I må ikke hindre ham, for den, der ikke er imod jer, er for jer.« | 50 Men Jesus sagde til ham: »I skal ikke hindre ham; thi den, som ikke er mod jer, er for jer.« | 50 And Jesus said unto him, Forbid him not: for he that is not against us is for us. |
| 51 Da tiden var ved at være inde, til at Jesus skulle optages til himlen, vendte han sig mod Jerusalem som målet for sin rejse. | 51 Da tiden for hans optagelse stundede til, holdt han sig stadig Jerusalem for øje som sin vandrings mål. | 51 And it came to pass, when the time was come that he should be received up, he stedfastly set his face to go to Jerusalem, |
| 52 Han sendte nogle sendebud i forvejen; de gik af sted og kom ind i en samaritansk landsby for at forberede hans ankomst. | 52 Og han sendte sendebud i forvejen; og på deres vandring kom de ind i en samaritanerlandsby for at skaffe ham husly. | 52 And sent messengers before his face: and they went, and entered into a village of the Samaritans, to make ready for him. |
| 53 Men dér ville de ikke tage imod ham, fordi han var på vej mod Jerusalem. | 53 Men folk dér ville ikke tage imod ham, fordi han var på vej til Jerusalem. | 53 And they did not receive him, because his face was as though he would go to Jerusalem. |
| 54 Da disciplene Jakob og Johannes så det, spurgte de: »Herre, vil du have, at vi skal sige, at der skal falde ild ned fra himlen og fortære dem?« | 54 Da hans disciple, Jakob og Johannes, så det, sagde de: »Herre vil du, at vi skal byde ild fare ned fra Himmelen og fortære dem således som Elias gjorde?« | 54 And when his disciples James and John saw this, they said, Lord, wilt thou that we command fire to come down from heaven, and consume them, even as Elias did? |
| 55 Men han vendte sig om og satte dem i rette. | 55 « Men han vendte sig og satte dem i rette og sagde: »I ved ikke, af hvad ånd I er. Thi Menneskesønnen er ikke kommen for at ødelægge menneskeliv, men for at frelse dem«. | 55 But he turned, and rebuked them, and said, Ye know not what manner of spirit ye are of. |
| 56 Så gik de til en anden landsby. | 56 Så gik de til en anden landsby: | 56 For the Son of man is not come to destroy men's lives, but to save them. And they went to another village. |
| 57 Mens de var undervejs, var der en, der sagde til ham: »Jeg vil følge dig, hvor du end går hen.« | 57 Og medens de vandrede på vejen, var der en, der sagde til ham: »Jeg vil følge dig, hvor du end går hen.« | 57 And it came to pass, that, as they went in the way, a certain man said unto him, Lord, I will follow thee whithersoever thou goest. |
| 58 Jesus sagde til ham: »Ræve har huler, og himlens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke et sted at hvile sit hoved.« | 58 Da sagde Jesus til ham: »Ræve har huler, og himmelens fugle reder; men Menneskesønnen har ikke det sted, hvor han kan lægge sit hoved til hvile.« | 58 And Jesus said unto him, Foxes have holes, and birds of the air have nests; but the Son of man hath not where to lay his head. |
| 59 Og Jesus sagde til en anden: »Følg mig!« Men han svarede: »Herre, giv mig lov til først at gå hen og begrave min far.« | 59 Og han sagde til en anden: »Følg mig!« Men denne svarede: »Giv mig lov til først at gå hen og begrave min fader.« | 59 And he said unto another, Follow me. But he said, Lord, suffer me first to go and bury my father. |
| 60 Men Jesus sagde til ham: »Lad de døde begrave deres døde, men gå du ud og forkynd Guds rige.« | 60 Men Jesus sagde til ham: »Lad de døde begrave deres døde; men gå du hen og forkynd Guds rige!« | 60 Jesus said unto him, Let the dead bury their dead: but go thou and preach the kingdom of God. |
| 61 Og en anden sagde: "Jeg vil følge dig, Herre, men giv mig lov til først at tage afsked med dem derhjemme.« | 61 Der var også en anden, som sagde: »Jeg vil følge dig, Herre; men giv mig lov til først at sige farvel til dem hjemme.« | 61 And another also said, Lord, I will follow thee; but let me first go bid them farewell, which are at home at my house. |
| 62 Jesus sagde til ham: »Ingen, der lægger sin hånd på ploven og ser sig tilbage, er egnet for Guds rige.« | 62 Men Jesus svarede ham: »Ingen, som ser sig tilbage, efter at han har lagt sin hånd på ploven, er brugbar for Guds rige.« | 62 And Jesus said unto him, No man, having put his hand to the plow, and looking back, is fit for the kingdom of God. |