Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Markusevangeliet 10

1992

1948

King James Version

1 Så brød Jesus op og drog til Judæa og landet øst for Jordan; atter samlede der sig folkeskarer hos ham, og han underviste dem igen, som han plejede. 1 Så bryder han op derfra og kommer til Judæas egne og landet på den anden side Jordan, og atter samler der sig skarer om ham; og han lærte dem igen, som han plejede. 1 And he arose from thence, and cometh into the coasts of Judaea by the farther side of Jordan: and the people resort unto him again; and, as he was wont, he taught them again.
2 Så kom der nogle farisæere, og for at sætte ham på prøve spurgte de ham: »Er det tilladt en mand at skille sig fra sin hustru?« 2 Og der kom nogle farisæere og stillede fælde for ham, idet de spurgte: »Har en mand lov at skille sig fra sin hustru?« 2 And the Pharisees came to him, and asked him, Is it lawful for a man to put away his wife? tempting him.
3 Han svarede dem: »Hvad har Moses påbudt jer?« 3 Han svarede og sagde til dem: »Hvad har Moses befalet jer?« 3 And he answered and said unto them, What did Moses command you?
5 Og de sagde: »Moses har tilladt, manden at skrive et skilsmissebrev og så skille sig fra hende.« Jesus sagde til dem: »Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at han gav jer dette bud;5 5. Da sagde Jesus til dem: »Det var på grund af jeres hårdhjertethed, at han skrev jer det bud.5 And they said, Moses suffered to write a bill of divorcement, and to put her away.
4 Og de sagde: »Moses har tilladt, manden at skrive et skilsmissebrev og så skille sig fra hende.« Jesus sagde til dem: »Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at han gav jer dette bud;4 De sagde: »Moses tillod at skrive et skilsmissebrev og så skille sig fra hende.«4 And they said, Moses suffered to write a bill of divorcement, and to put her away.
6 men fra skabelsens begyndelse skabte Gud dem som mand og kvinde. 6 Men fra begyndelsen af, ved skabelsen, skabte Gud dem som mand og kvinde. 6 And Jesus answered and said unto them, For the hardness of your heart he wrote you this precept.
7 »Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, 7 »Derfor skal en mand forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru; 7 But from the beginning of the creation God made them male and female.
8 og de to skal blive ét kød.«8 og de to skal blive ét kød«. Så er de da heller ikke længer to, men ét kød. 8 For this cause shall a man leave his father and mother, and cleave to his wife;
9 Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.« 9 Derfor: hvad Gud har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.« 9 And they twain shall be one flesh: so then they are no more twain, but one flesh. What therefore God hath joined together, let not man put asunder.
10 Da de igen var inden døre, spurgte disciplene ham om dette, 10 Hjemme spurgte disciplene ham igen om dette. 10 And in the house his disciples asked him again of the same matter.
11 , og han sagde til dem: »Den, der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud med hende; 11 Han siger til dem: »Den, der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, bedriver hor imod den første. 11 And he saith unto them, Whosoever shall put away his wife, and marry another, committeth adultery against her.
12 og hvis hun skiller sig fra sin mand og gifter sig med en anden, begår hun ægteskabsbrud.« 12 Og hvis hun skiller sig fra sin mand og gifter sig med en anden, så bedriver hun hor.« 12 And if a woman shall put away her husband, and be married to another, she committeth adultery.
13 Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede at dem, 13 De bar nogle små børn til ham, for at han skulle røre ved dem; men disciplene truede ad dem. 13 And they brought young children to him, that he should touch them: and his disciples rebuked those that brought them.
14 men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. 14 Men da Jesus så det, harmedes han og sagde til dem: »Lad de små børn komme til mig; dem må I ikke hindre; thi Guds rige hører sådanne til. 14 But when Jesus saw it, he was much displeased, and said unto them, Suffer the little children to come unto me, and forbid them not: for of such is the kingdom of God.
15 Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.« 15 Sandelig siger jeg eder: den, der ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn, han kommer slet ikke ind i det.« 15 Verily I say unto you, Whosoever shall not receive the kingdom of God as a little child, he shall not enter therein.
16 Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem. 16 Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem. 16 And he took them up in his arms, put his hands upon them, and blessed them.
17 Og da Jesus gik ud på vejen, kom der én løbende og faldt på knæ for ham og spurgte: »Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« 17 Da han gik ud og gav sig på vej, kom der en løbende og faldt på knæ for ham og spurgte ham: »Gode mester! hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« 17 And when he was gone forth into the way, there came one running, and kneeled to him, and asked him, Good Master, what shall I do that I may inherit eternal life?
18 Jesus svarede ham: »Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud. 18 Jesus svarede ham: »Hvorfor kalder du mig god? ingen er god uden én, nemlig Gud. 18 And Jesus said unto him, Why callest thou me good? there is none good but one, that is, God.
19 Du kender budene: »Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, du må ikke begå røveri, ær din far og din mor!« 19 Du kender budene: Du må ikke slå ihjel; du må ikke bedrive hor; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk vidnesbyrd; du må ikke røve; ær din fader og din moder.« 19 Thou knowest the commandments, Do not commit adultery, Do not kill, Do not steal, Do not bear false witness, Defraud not, Honour thy father and mother.
20 Han sagde: »Mester, det har jeg holdt alt sammen lige fra min ungdom.« 20 Han sagde til ham: »Mester! det har jeg holdt alt sammen fra min ungdom af.« 20 And he answered and said unto him, Master, all these have I observed from my youth.
21 Og Jesus så på ham og fattede kærlighed til ham og sagde til ham: »Én ting mangler du: Gå hen og sælg alt, hvad du har, og gav det til de fattige, så vil du have en skat i himlen. Og kom så og følg mig!« 21 Jesus så på ham og fattede kærlighed til ham og sagde til ham: »En ting mangler du; gå bort, sælg alt det, du har, og giv det til de fattige, så skal du have en skat i Himmelen; og kom så og følg mig!« 21 Then Jesus beholding him loved him, and said unto him, One thing thou lackest: go thy way, sell whatsoever thou hast, and give to the poor, and thou shalt have treasure in heaven: and come, take up the cross, and follow me.
22 Men han blev nedslået over det svar og gik bedrøvet bort, for han var meget velhavende. 22 Men han blev ilde til mode over det ord og gik bedrøvet bort; thi han havde meget gods. 22 And he was sad at that saying, and went away grieved: for he had great possessions.
23 Da så Jesus sig omkring og sagde til sine disciple: »Hvor er det vanskeligt for dem, der ejer meget, at komme ind i Guds rige.« 23 a så Jesus sig omkring og siger til sine disciple: »Hvor er det dog vanskeligt for dem, der har rigdom, at komme ind i Guds rige!« 23 And Jesus looked round about, and saith unto his disciples, How hardly shall they that have riches enter into the kingdom of God!
24 Disciplene var rystede over hans ord. Og Jesus sagde igen til dem: »Børn, hvor er det vanskeligt at komme ind i Guds rige! 24 Disciplene blev forfærdede over hans ord; men Jesus tager atter til orde og siger til dem: »Børn, hvor vanskeligt er det ikke for dem, som forlader sig på rigdom at komme ind i Guds rige! 24 And the disciples were astonished at his words. But Jesus answereth again, and saith unto them, Children, how hard is it for them that trust in riches to enter into the kingdom of God!
25 Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.« 25 En kamel går lettere gennem et nåleøje, end en rig går ind i Guds rige!« 25 It is easier for a camel to go through the eye of a needle, than for a rich man to enter into the kingdom of God.
26 Men de blev endnu mere forfærdede og sagde til hinanden: »Hvem kan så blive frelst?« 26 De blev endnu mere rystede og sagde til hverandre: »Hvem kan så blive .frel-st?« 26 And they were astonished out of measure, saying among themselves, Who then can be saved?
27 Jesus så på dem og svarede: »For mennesker er det umuligt, men ikke for Gud, thi alting er muligt for Gud.« 27 Da ser Jesus på dem og siger: »For mennesker er det umuligt, men ikke for Gud; thi alle ting er mulige for Gud.« 27 And Jesus looking upon them saith, With men it is impossible, but not with God: for with God all things are possible.
28 Peter tog ordet og sagde til ham: »Se, vi har forladt alt og fulgt dig.« 28 Peter tog nu til orde og sagde til ham: »Se, vi har forladt alt og fulgt dig.« 28 Then Peter began to say unto him, Lo, we have left all, and have followed thee.
29 Jesus sagde: Sandelig siger jeg jer: Der er ingen, der har forladt hjem eller brødre eller søstre eller mor eller far eller børn eller marker på grund af mig og på grund af evangeliet, 29 Jesus sagde: »Sandelig siger jeg eder: der er ingen, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller moder eller fader eller børn eller marker for min og for evangeliets skyld, 29 And Jesus answered and said, Verily I say unto you, There is no man that hath left house, or brethren, or sisters, or father, or mother, or wife, or children, or lands, for my sake, and the gospel's,
30 som ikke får det hundreddobbelt igen i denne verden, både huse og brødre og søstre og mødre og børn og marker, tillige med forfølgelser, og evigt liv i den kommende verden. 30 uden at han skal få det hundredfold igen, nu her i tiden hjem og brødre og søstre og mødre og børn og marker, tillige med forfølgelser, og i den kommende verden evigt liv. 30 But he shall receive an hundredfold now in this time, houses, and brethren, and sisters, and mothers, and children, and lands, with persecutions; and in the world to come eternal life.
31 Men mange af de første skal blive de sidste, og mange af de sidste de første.« 31 Men mange af de første skal blive de sidste, og mange af de sidste skal blive de første.« 31 But many that are first shall be last; and the last first.
32 De var på vej op til Jerusalem, og Jesus gik foran dem. De var rystede, og de, der fulgte efter var bange. Så tog han igen de tolv til side og begyndte at sige til dem, hvad der skulle ske med ham: 32 De var undervejs op til Jerusalem, og Jesus gik foran dem; men de var forfærdede, og de, som fulgte med, var bange. Så tog han igen de tolv til side og begyndte at tale til dem om, hvad der skulle ske med ham: 32 And they were in the way going up to Jerusalem; and Jesus went before them: and they were amazed; and as they followed, they were afraid. And he took again the twelve, and began to tell them what things should happen unto him,
33 »Se, vi går op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skal dømme ham til døden og overgive ham til hedningerne, 33 »Se, vi drager nu op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skal dømme ham til døden og overgive ham til hedningerne; 33 Saying, Behold, we go up to Jerusalem; and the Son of man shall be delivered unto the chief priests, and unto the scribes; and they shall condemn him to death, and shall deliver him to the Gentiles:
34 og de skal håne ham og spytte på ham, piske ham og slå ham ihjel, og tre dage efter skal han opstå.« 34 og de skal spotte ham og spytte på ham og piske ham og dræbe ham, men tre dage efter skal han opstå.« 34 And they shall mock him, and shall scourge him, and shall spit upon him, and shall kill him: and the third day he shall rise again.
35 Så kom Jakob og Johannes, Zebedæus' sønner, hen til Jesus og sagde til ham: »Mester, der er noget, vi vil bede dig om at gøre for os.« 35 Da går Jakob og Johannes, Zebedæussønnerne, hen til ham og siger: »Mester, vi vil gerne, at du skal gøre for os, hvad vi nu beder dig om.« 35 And James and John, the sons of Zebedee, come unto him, saying, Master, we would that thou shouldest do for us whatsoever we shall desire.
36 Han spurgte dem: »Hvad er det, I vil have, at jeg skal gøre for jer?« 36 Han spurgte dem: »Hvad er det, I vil, jeg skal gøre for jer?« 36 And he said unto them, What would ye that I should do for you?
37 De sagde til ham: »Lov os, at vi må få sæde i din herlighed, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd.« 37 De svarede ham: »Giv os sæde, den ene ved din højre, den anden ved din venstre side, i din herlighed.« 37 They said unto him, Grant unto us that we may sit, one on thy right hand, and the other on thy left hand, in thy glory.
38 Jesus sagde til dem: »I ved ikke, hvad I beder om. Kan I drikke det bæger, jeg drikker, eller døbes med den dåb, jeg døbes med?« 38 Men Jesus sagde til dem: »I ved ikke, hvad I beder om. Kan I tømme den kalk, som jeg skal tømme, eller døbes med den dåb, som jeg skal døbes med?« 38 But Jesus said unto them, Ye know not what ye ask: can ye drink of the cup that I drink of? and be baptized with the baptism that I am baptized with?
39 »Ja, det kan vi,« svarede de. Jesus sagde til dem: »Det bæger, jeg drikker, skal I drikke, og den dåb, jeg døbes med, skal I døbes med; 39 De sagde til ham: »Ja, vi kan.« Da sagde Jesus til dem: »Den kalk, som jeg tømmer, skal I tømme, og den dåb, som jeg døbes med, skal I døbes med; 39 And they said unto him, We can. And Jesus said unto them, Ye shall indeed drink of the cup that I drink of; and with the baptism that I am baptized withal shall ye be baptized:
40 men sædet ved min højre og ved min venstre hånd står det ikke til mig at give nogen; det gives dem, som det er bestemt for.« 40 men sædet ved min højre eller min venstre side står det ikke til mig at bortgive; men det gives til dem, hvem det er beredt.« 40 But to sit on my right hand and on my left hand is not mine to give; but it shall be given to them for whom it is prepared.
41 Da de ti andre hørte det, blev de vrede på Jakob og Johannes. 41 Da de ti andre hørte det, begyndte de at harmes på Jakob og Johannes. 41 And when the ten heard it, they began to be much displeased with James and John.
42 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: »I ved, at de, der regnes for folkenes fyrster, undertrykker dem, og at deres stormænd misbruger deres magt over dem. 42 Og Jesus kaldte dem til sig og siger til dem: »I ved, at de, der regnes for folkenes fyrster, er strenge herrer over dem, og de store iblandt dem lader dem føle deres magt. 42 But Jesus called them to him, and saith unto them, Ye know that they which are accounted to rule over the Gentiles exercise lordship over them; and their great ones exercise authority upon them.
43 Sådan skal det ikke være blandt jer; men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, 43 Men således skal det ikke være blandt jer; men den, som vil være stor iblandt jer, skal være jeres tjener; 43 But so shall it not be among you: but whosoever will be great among you, shall be your minister:
44 og den, der vil være den første blandt jer, skal være alles træl. 44 og den, som vil være den første af jer, skal være alles træl. 44 And whosoever of you will be the chiefest, shall be servant of all.
45 For end ikke Menneskesønnen er kommet for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit liv som løsesum for mange.« 45 Thi Menneskesønnen er ikke kommen for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.« 45 For even the Son of man came not to be ministered unto, but to minister, and to give his life a ransom for many.
46 Så kom de til Jeriko. Og da Jesus sammen med sine disciple og en større skare gik ud af Jeriko, sad Timæus' søn, Bartimæus, en blind tigger, ved vejen. 46 Så kommer de til Jeriko; og da han gik ud af Jeriko sammen med sine disciple og en hel skare, sad der ved vejen en blind tigger, Timæus' søn, Bartimæus. 46 And they came to Jericho: and as he went out of Jericho with his disciples and a great number of people, blind Bartimaeus, the son of Timaeus, sat by the highway side begging.
47 Da han hørte, at det var Jesus fra Nazaret, gav han sig til at råbe: »Davids søn, Jesus, forbarm dig over mig!« 47 Da han nu hørte, at det var Jesus fra Nazaret, gav han sig til at råbe og sige: »Jesus, du Davids søn, forbarm dig over mig!« 47 And when he heard that it was Jesus of Nazareth, he began to cry out, and say, Jesus, thou son of David, have mercy on me.
48 Mange truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: »Davids søn, forbarm dig over mig!« 48 Og mange truede ad ham, for at han skulle tie, men han råbte blot stærkere endnu: »Du Davids søn, forbarm dig over mig!« 48 And many charged him that he should hold his peace: but he cried the more a great deal, Thou son of David, have mercy on me.
49 Og Jesus stod stille og sagde: »Kald på ham!« Så kaldte de på den blinde og sagde til ham: »Vær frimodig, rejs dig, han kalder på dig.« 49 Da stod Jesus stille og sagde: »Kald på ham!« Og de kalder på den blinde og siger til ham: »Vær ved godt mod, stå op! han kalder på dig.« 49 And Jesus stood still, and commanded him to be called. And they call the blind man, saying unto him, Be of good comfort, rise; he calleth thee.
50 Så smed han kappen fra sig, sprang op og kom hen til Jesus. 50 Og han kastede sin kappe fra sig, sprang op og kom hen til Jesus. 50 And he, casting away his garment, rose, and came to Jesus.
51 Og Jesus spurgte ham: Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?« Den blinde svarede ham: »Rabbuni, at jeg må kunne se!« 51 Så tog Jesus til orde og spurgte ham: »Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?« Den blinde svarede: »Rabbuni«, lad mig få mit syn igen!« 51 And Jesus answered and said unto him, What wilt thou that I should do unto thee? The blind man said unto him, Lord, that I might receive my sight.
52 Jesus sagde til ham: »Gå bort, din tro har frelst dig.« Og straks kunne han se, og han fulgte med ham på vejen. 52 Jesus sagde til ham: »Gå bort, din tro har frelst dig.« Og straks fik han sit syn igen, og han fulgte ham på hans vej.52 And Jesus said unto him, Go thy way; thy faith hath made thee whole. And immediately he received his sight, and followed Jesus in the way.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel