Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Markusevangeliet 11

1992

1948

King James Version

1 Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage og Betania ved Oli-bjerget, sendte han to af sine disciple af sted1 Da de nærmer sig til Jerusalem, til Betfage og Betania ved Oliebjerget, sender han to af sine disciple af sted og siger til dem: 1 And when they came nigh to Jerusalem, unto Bethphage and Bethany, at the mount of Olives, he sendeth forth two of his disciples,
2 og sagde til dem: »Gå ind i landsbyen heroverfor; når I kommer ind i den, vil I straks finde et føl, som står bundet, og som intet menneske endnu har siddet på. Løs det, og bring det herhen. 2 »Gå hen i landsbyen lige foran jer; så vil I straks, når I kommer ind i den, finde et føl bundet, som endnu intet menneske har siddet på; løs det og kom med det. 2 And saith unto them, Go your way into the village over against you: and as soon as ye be entered into it, ye shall find a colt tied, whereon never man sat; loose him, and bring him.
3 Og hvis nogen spørger jer, hvorfor I gør det, skal I sige: Herren har brug for det og sender det straks tilbage hertil igen.« 3 Og hvis nogen spørger jer: »Hvorfor gør I det?« så skal I svare: »Herren har brug for det, og han sender det straks tilbage igen.« 3 And if any man say unto you, Why do ye this? say ye that the Lord hath need of him; and straightway he will send him hither.
4 Så gik de, og fandt et føl bundet ved en dør ud til gaden, og de løste det. 4 Og de gik derhen og fandt føllet, der stod bundet uden for en port i gyden, og de begynder at løse det. 4 And they went their way, and found the colt tied by the door without in a place where two ways met; and they loose him.
5 Nogle af dem, som stod der, spurgte: »Hvad er det, I gør? I løser jo føllet! 5 Og nogle af dem, som stod dér, sagde til dem: »Hvad er det, I gør? I løser jo føllet!« 5 And certain of them that stood there said unto them, What do ye, loosing the colt?
6 Men de svarede sådan, som Jesus havde sagt, og så lod de ham gå. 6 De svarede dem, sådan som Jesus havde sagt, og så lod de dem gøre det. 6 And they said unto them even as Jesus had commanded: and they let them go.
7 De bragte så føllet hen til Jesus og lagde deres kapper på det, og han satte sig op på det. 7 Og de kommer med føllet til Jesus og lægger deres kapper på det, og han satte sig på det. 7 And they brought the colt to Jesus, and cast their garments on him; and he sat upon him.
8 Og mange bredte deres kapper ud på vejen, andre strøede grønne kviste, som de havde skåret af på markerne. 8 Og mange bredte deres kapper på vejen, andre strøede kviste, som de havde skåret af på markerne. 8 And many spread their garments in the way: and others cut down branches off the trees, and strowed them in the way.
9 Og både de, der gik foran, og de der fulgte efter, råbte: Hosianna! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! 9 Og både de, der gik foran, og de, der fulgte efter, råbte: »Hosianna«! velsignet være han, som kommer i Herrens navn!« 9 And they that went before, and they that followed, cried, saying, Hosanna; Blessed is he that cometh in the name of the Lord:
10 Velsignet være for fader Davids rige som kommer! Hosianna i det højeste! 10 Velsignet være vor fader Davids rige, som kommer! Hosianna i det højeste!« 10 Blessed be the kingdom of our father David, that cometh in the name of the Lord: Hosanna in the highest.
11 Så kom han ind i Jerusalem og gik ind på tempelpladsen. Da han havde været rundt og set på det hele, og det allerede var sent, gik han ud til Betania sammen med de tolv. 11 Derefter gik han ind i Jerusalem, ind i helligdommen, og da han havde set sig om overalt, og det allerede var henad aften, gik han sammen med de tolv ud til Betania. 11 And Jesus entered into Jerusalem, and into the temple: and when he had looked round about upon all things, and now the eventide was come, he went out unto Bethany with the twelve.
12 Næste dag, da de gik fra Betania, blev Jesus sulten. 12 Den næste dag, da de gik fra Betania, blev han sulten; 12 And on the morrow, when they were come from Bethany, he was hungry:
13 Og da han på langt afstand fik øje på et figentræ med blande, gik han hen for at se, om han kunne finde noget på det; men da han kom hen til det, fandt han ikke andet end blande, for det var ikke figentid. 13 og da han langt borte så et figentræ, som havde blade, gik han derhen for om muligt at finde noget på det. Men da han kom hen til det, fandt han ikke andet end blade; thi det var ikke figentid. 13 And seeing a fig tree afar off having leaves, he came, if haply he might find any thing thereon: and when he came to it, he found nothing but leaves; for the time of figs was not yet.
14 Så sagde han til det: »Aldrig mere i evighed skal nogen spise frugt af dig!« Og det hørte hans disciple. 14 Da tog han til orde og sagde til det: »Aldrig i evighed skal nogen mere spise frugt af dig!« Og det hørte hans disciple. 14 And Jesus answered and said unto it, No man eat fruit of thee hereafter for ever. And his disciples heard it.
15 Så kom de til Jerusalem. Og han gik ind på tempelpladsen, og han begyndte at jage dem ud, som solgte og købte dér, og han væltede vekselernes borde og duehandlernes bænke, 15 Da de kommer til Jerusalem, gik han ind i helligdommen og begyndte at jage dem ud, som solgte og købte i helligdommen, og han væltede vekselerernes borde og duekræmmernes bænke. 15 And they come to Jerusalem: and Jesus went into the temple, and began to cast out them that sold and bought in the temple, and overthrew the tables of the moneychangers, and the seats of them that sold doves;
16 og han tillod ikke nogen at bære deres varer over tempelpladsen. 16 Og han tillod ingen at bære deres sager igennem helligdommen. 16 And would not suffer that any man should carry any vessel through the temple.
17 Han belærte dem og sagde: »Står der ikke skrevet: »Mit hus skal kaldes et bedehus for alle folkeslagene«? Men I har gjort det til en røverkule.« 17 Og han lærte og sagde til dem: »Står der ikke skrevet, at mit hus skal kaldes et bedehus for alle folkene? men I har gjort det til en røverkule.« 17 And he taught, saying unto them, Is it not written, My house shall be called of all nations the house of prayer? but ye have made it a den of thieves.
18 Det hørte ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de pønsede på, hvordan de kunne få ryddet ham af vejen; de var nemlig bange for ham, for hele folkeskaren blev slået af forundring over hans lære. 18 Det hørte ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de overlagde, hvordan de skulle få ham slået ihjel; de frygtede nemlig for ham, thi hele skaren var slået af forundring over hans lære. 18 And the scribes and chief priests heard it, and sought how they might destroy him: for they feared him, because all the people was astonished at his doctrine.
19 Om aftnen gik Jesus og disciplene ud uden for byen. 19 Og når det blev aften, gik de ud, uden for byen. 19 And when even was come, he went out of the city.
20 Næste morgen, da de gik forbi, så de at figentræet var visnet fra roden. 20 Da de nu om morgenen gik forbi, så de, at figentræet var visnet fra roden af. 20 And in the morning, as they passed by, they saw the fig tree dried up from the roots.
21 Og Peter, som kom i tanker om det, sagde til Jesus: »Rabbi, se, det figentræ, som du forbandede, er visnet.« 21 Peter huskede det, der var sket, og siger til ham: »Rabbi! se, det figentræ, du forbandede, er visnet.« 21 And Peter calling to remembrance saith unto him, Master, behold, the fig tree which thou cursedst is withered away.
22 Jesus sagde til dem: »Tro på Gud! 22 Jesus svarer og siger til dem: »Hav tro til Gud! 22 And Jesus answering saith unto them, Have faith in God.
23 Sandelig siger jeg jer: Den, der siger til dette-bjerg: Løft dig op og styrt dig i havet! og som ikke tvivler i sit hjerte, men tror, at det, han siger, vil ske, for ham sker det.23 Sandelig siger jeg eder: den, der siger til dette bjerg: »Løft dig op og kast dig i havet, og ikke tvivler i sit hjerte, men tror, at det sker, som han siger, han skal få det opfyldt. 23 For verily I say unto you, That whosoever shall say unto this mountain, Be thou removed, and be thou cast into the sea; and shall not doubt in his heart, but shall believe that those things which he saith shall come to pass; he shall have whatsoever he saith.
24 Derfor siger jeg jer: Alt, hvad I beder og bønfalder om, det skal I tro, at I har fået, og så får I det. 24 Derfor siger jeg jer: Alt, hvad I beder og bønfalder om tro, at I har fået det, så skal I få det. 24 Therefore I say unto you, What things soever ye desire, when ye pray, believe that ye receive them, and ye shall have them.
25 Når I står og beder, skal I tilgive, hvis I har noget mod nogen, for at også jeres fader i himlene kan tilgive jeres overtrædelser. 25 Og når I står og beder, skal I tilgive, hvis I har noget imod nogen, for at jeres Fader, som er i Himlene, også kan tilgive jer jeres overtrædelser. 25 And when ye stand praying, forgive, if ye have ought against any: that your Father also which is in heaven may forgive you your trespasses.
26 Men hvis I ikke tilgiver, vil jeres fader i himlene heller ikke tilgive jeres overtrædelser.« 26 Men hvis I ikke tilgiver, skal jeres Fader, som er i Himlene, heller ikke tilgive jeres overtrædelser.« 26 But if ye do not forgive, neither will your Father which is in heaven forgive your trespasses.
27 Så kom de igen ind i Jerusalem. Og da han gik omkring på tempelpladsen, kom ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste hen til ham 27 De kommer så igen til Jerusalem; og mens han gik omkring i helligdommen, kommer ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste hen til ham. 27 And they come again to Jerusalem: and as he was walking in the temple, there come to him the chief priests, and the scribes, and the elders,
28 og spurgte: »Men hvilken ret gør du dette? Hvem har givet dig ret til at gøre det?« 28 De spurgte ham: »Med hvad ret gør du dette, eller hvem har givet dig retten til at gøre dette?« 28 And say unto him, By what authority doest thou these things? and who gave thee this authority to do these things?
29 Men Jesus sagde til dem: »Jeg vil spørge jer om den ting. Svar mig, så vil jeg sige jer, men hvilken ret jeg gør dette. 29 Da svarede Jesus dem: »Jeg vil gøre jer et spørgsmål; svar mig på det, så skal jeg også sige jer, med hvad ret jeg gør dette. 29 And Jesus answered and said unto them, I will also ask of you one question, and answer me, and I will tell you by what authority I do these things.
30 Johannes' dåb, var den fra himlen eller fra mennesker? Svar mig på det!« 30 Johannes' dåb, var den fra Himmelen eller fra mennesker? Svar mig!« 30 The baptism of John, was it from heaven, or of men? answer me.
31 De drøftede det med hinanden: »Hvis vi siger: Fra himlen! vil han spørge: Hvorfor troede I ham da ikke? 31 De talte indbyrdes om det og sagde: »Svarer vi: »Fra Himmelen«, så vil han spørge: »Hvorfor troede I ham da ikke?« 31 And they reasoned with themselves, saying, If we shall say, From heaven; he will say, Why then did ye not believe him?
32 Men skal vi så sige: Fra mennesker?« - de frygtede for skaren, for alle mente, at Johannes virkelig var en profet.32 Skal vi da svare: »Fra mennesker?« det turde de ikke for folket; thi alle holdt for, at Johannes virkelig var en profet. 32 But if we shall say, Of men; they feared the people: for all men counted John, that he was a prophet indeed.
33 Og de svarede Jesus: »Vi ved det ikke.« Da sagde Jesus til dem: »Så siger jeg heller ikke jer, men hvilken ret jeg gør dette.« 33 De svarer så og siger til Jesus: »Vi ved det ikke.« Da siger Jesus til dem: »Så siger jeg heller ikke jer, med hvad ret jeg gør dette.«33 And they answered and said unto Jesus, We cannot tell. And Jesus answering saith unto them, Neither do I tell you by what authority I do these things.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel