Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Markusevangeliet 12

1992

1948

King James Version

1 Så gav Jesus sig til at tale til dem i lignelser: »En mand plantede en vingård og satte gærde om den, og han gravede en perse og byggede et vagttårn. Han forpagtede den bort til nogle vinbønder og rejste udenlands. 1 Da begyndte han at tale til dem i lignelser: »Der var en mand, som plantede en vingård og satte et gærde om den og gravede en perse og byggede et vagttårn; så lejede han den ud til vingårdsmænd og drog udenlands. 1 And he began to speak unto them by parables. A certain man planted a vineyard, and set an hedge about it, and digged a place for the winefat, and built a tower, and let it out to husbandmen, and went into a far country.
2 Da tiden var inde, sendte han en af sine folk for at få sin del af vingårdens høst af vinbønderne. 2 Da nu tiden kom, sendte han en tjener til vingårdsmændene, for at han af dem kunne få sin del af vingårdens frugter. 2 And at the season he sent to the husbandmen a servant, that he might receive from the husbandmen of the fruit of the vineyard.
3 Men de greb ham og pryglede ham og sendte ham tomhændet bort. 3 Men de greb ham og slog løs på ham og sendte ham tomhændet bort. 3 And they caught him, and beat him, and sent him away empty.
4 Han sendte en anden af sine folk til dem; også ham slog de i hovedet og vanærede ham. 4 Derefter sendte han en anden tjener til dem; ham slog de i hovedet og hånede. 4 And again he sent unto them another servant; and at him they cast stones, and wounded him in the head, and sent him away shamefully handled.
5 Så sendte han endnu én, og ham slog de ihjel. Og han sendte mange andre; nogle pryglede de, andre slog de ihjel. 5 Så sendte han en til, ham slog de ihjel; og mange andre sendte han, nogle af dem slog de, andre dræbte de. 5 And again he sent another; and him they killed, and many others; beating some, and killing some.
6 Endnu én havde han, en elsket søn, han sendte ham som den sidste til dem, for han tænkte: De vil undse sig for min søn.6 Nu havde han endnu én, en elsket søn; ham sendte han til sidst til dem i den tanke: »De vil undse sig for min søn.« 6 Having yet therefore one son, his wellbeloved, he sent him also last unto them, saying, They will reverence my son.
7 Men disse vinbønder sagde til hinanden: Det er arvingen. kom, lad os slå ham ihjel, og arven er vores. 7 Men disse vingårdsmænd sagde til hverandre: »Det er arvingen; kom, lad os slå ham ihjel, så tilfalder arven os.« 7 But those husbandmen said among themselves, This is the heir; come, let us kill him, and the inheritance shall be ours.
8 Og de greb ham og slog ham ihjel, og de smed ham ud af vingården. 8 Og de greb ham og slog ham ihjel og slæbte ham ud af vingården. 8 And they took him, and killed him, and cast him out of the vineyard.
9 Hvad vil nu vingårdens ejer gøre? Han vil komme og gøre det af med de vinbønder og give vingården til andre. 9 Hvad vil nu vingårdens ejer gøre? Han vil komme og gøre det af med vingårdsmændene og give vingården til andre. 9 What shall therefore the lord of the vineyard do? he will come and destroy the husbandmen, and will give the vineyard unto others.
10 Har I ikke læst dette skriftord: Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnesten. 10 Har I ikke også læst dette skriftord: »Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnesten. 10 And have ye not read this scripture; The stone which the builders rejected is become the head of the corner:
11 Det er Herrens eget værk, det er underfuldt for vore øjne?« 11 Fra Herren er dette kommet, og underfuldt er det for vore øjne.« 11 This was the Lord's doing, and it is marvellous in our eyes?
12 Så søgte de at gribe ham, men de frygtede for skaren, for de forstod, at han sigtede til dem med denne lignelse, da forlod de ham og gik deres vej. 12 Og de søgte at gribe ham, men frygtede for skaren; thi de forstod godt, at det var om dem, han havde fortalt den lignelse. Så lod de ham være og gik bort. 12 And they sought to lay hold on him, but feared the people: for they knew that he had spoken the parable against them: and they left him, and went their way.
13 Og de sendte nogle af farisæerne og herodianerne hen til Jesus, for at de skulle fange ham i ord. 13 Derefter sendte de nogle af farisæerne og herodianerne til ham, for at de skulle fange ham i ord. 13 And they send unto him certain of the Pharisees and of the Herodians, to catch him in his words.
14 De kom hen og sagde til ham: »Mester, vi ved, at du er sanddru og ikke retter dig efter andre, for du gør ikke forskel på folk, men lærer sandt om Guds vej. Er det tilladt at give kejseren skat eller ej? Skal vi betale, eller skal vi ikke betale?« 14 Og de kommer og siger til ham: »Mester! vi ved, at du er sanddru og ikke ænser andres dom, thi du kender ikke til personsanseelse, men lærer sandfærdigt om Guds vej. Har man lov til at give kejseren skat eller ej? Skal vi give eller ikke give?« 14 And when they were come, they say unto him, Master, we know that thou art true, and carest for no man: for thou regardest not the person of men, but teachest the way of God in truth: Is it lawful to give tribute to Caesar, or not?
15 Men Jesus gennemskuede deres hykleri og sagde til dem: »Hvorfor sætter I mig på prøve? Ræk mig en denar, så jeg kan se den!« 15 Men han gennemskuede deres hykleri og sagde til dem: »Hvorfor stiller I fælde for mig? Ræk mig en denar, for at jeg kan se den.« 15 Shall we give, or shall we not give? But he, knowing their hypocrisy, said unto them, Why tempt ye me? bring me a penny, that I may see it.
16 De rakte ham én. Og han spurgte dem: »Hvis billede og indskrift er det? Kejserens,« svarede de. 16 De rakte ham en, og han siger til dem: »Hvis er det billede og den indskrift?« De svarede ham: »Kejserens.« 16 And they brought it. And he saith unto them, Whose is this image and superscription? And they said unto him, Caesar's.
17 Jesus sagde til dem: »Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!« Og de undrede sig meget over ham. 17 Da sagde Jesus til dem: »Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!« Og de undredes over ham. 17 And Jesus answering said unto them, Render to Caesar the things that are Caesar's, and to God the things that are God's. And they marvelled at him.
18 Så kom der nogle saddukæere, som jo siger, at der ikke er nogen opstandelse, og de spurgte ham: 18 Og der kommer nogle saddukæere« til ham de, som jo påstår, at der ikke er nogen opstandelse, og de stillede ham følgende spørgsmål: 18 Then come unto him the Sadducees, which say there is no resurrection; and they asked him, saying,
19 »Mester, Moses har foreskrevet os, at hvis en mand dør og efterlader sig en hustru, men ingen børn, så skal hans bror gifte sig med hans hustru og skaffe sin bror afkom. 19 »Mester! Moses har foreskrevet os, at hvis nogen har en broder, som dør og efterlader sig hustru, men ingen børn, så skal han ægte enken og skaffe sin broder afkom. 19 Master, Moses wrote unto us, If a man's brother die, and leave his wife behind him, and leave no children, that his brother should take his wife, and raise up seed unto his brother.
20 Der var syv brødre. Den første giftede sig, men så døde han og efterlod sig ikke børn. 20 Nu var der syv brødre; den første tog sig en hustru, og ved sin død efterlod han sig ikke afkom. 20 Now there were seven brethren: and the first took a wife, and dying left no seed.
21 Så giftede den anden sig med enken, men han døde også uden at efterlade sig børn. Og på samme måde med den tredje. 21 Så tog den anden hende og døde, uden at der var afkom efter ham; og den tredje ligeså. 21 And the second took her, and died, neither left he any seed: and the third likewise.
22 Ingen af de syv efterlod sig børn. Til allersidst døde også kvinden. 22 Ingen af de syv efterlod sig afkom. Sidst af dem alle døde også hustruen. 22 And the seven had her, and left no seed: last of all the woman died also.
23 Når de opstår, hvem af dem skal så være gift med hende i opstandelsen? De har jo alle syv været gift med hende.« 23 I opstandelsen, når de skal opstå, hvem af dem skal så have hende til hustru? De har jo alle syv været gift med hende.« 23 In the resurrection therefore, when they shall rise, whose wife shall she be of them? for the seven had her to wife.
24 Jesus svarede dem: »Er I ikke kommet på vildspor, netop fordi I hverken kender Skrifterne eller Guds magt? 24 Jesus sagde til dem: »Viser dette ikke, at I farer vild, fordi I hverken kender skrifterne eller Guds kraft? 24 And Jesus answering said unto them, Do ye not therefore err, because ye know not the scriptures, neither the power of God?
25 For når de døde opstår, så hverken gifter de sig eller giftes bort, men er som engle i himlene. 25 Thi når de opstår fra de døde, så tager de ikke til ægte, ej heller bortgiftes de, men de er som engle i Himlene. 25 For when they shall rise from the dead, they neither marry, nor are given in marriage; but are as the angels which are in heaven.
26 Men om det, at de døde opstår, har I så ikke læst i Moses' Bog i stykket om tornebusken, hvordan Gud siger til ham: »Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud«? 26 Men hvad det angår, at de døde opvækkes, har I da ikke læst i Mose bog, i stedet om tørnebusken, hvordan Gud talte til ham og sagde: »Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud?« 26 And as touching the dead, that they rise: have ye not read in the book of Moses, how in the bush God spake unto him, saying, I am the God of Abraham, and the God of Isaac, and the God of Jacob?
27 Han er ikke Gud for døde, men for levende. I er helt på vildspor.« 27 Han er ikke Gud for døde, men for levende; I er helt på vildspor.« 27 He is not the God of the dead, but the God of the living: ye therefore do greatly err.
28 En af de skriftkloge, som har hørt dem diskutere og lagt mærke til, at Jesus svarede dem rigtigt, kom hen og spurgte ham: »Hvilket er det første af alle bud?« 28 Og en af de skriftkloge, som havde hørt deres ordskifte og lagt mærke til, at han svarede dem godt, kom til ham og spurgte ham: »Hvilket bud er det første af alle?« 28 And one of the scribes came, and having heard them reasoning together, and perceiving that he had answered them well, asked him, Which is the first commandment of all?
29 Jesus svarede: »Det første bud er: »Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én, 29 Jesus svarede: »Det første er: »Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én; 29 And Jesus answered him, The first of all the commandments is, Hear, O Israel; The Lord our God is one Lord:
30 og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.« 30 og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl, af hele dit sind og af hele din styrke.« 30 And thou shalt love the Lord thy God with all thy heart, and with all thy soul, and with all thy mind, and with all thy strength: this is the first commandment.
31 Dernæst kommer: »Du skal elske din næste som dig selv.« Intet andet bud er større end disse. 31 Et andet er dette: »Du skal elske din næste som dig selv.« Noget andet bud større end disse gives ikke.« 31 And the second is like, namely this, Thou shalt love thy neighbour as thyself. There is none other commandment greater than these.
32 Så sagde den skriftkloge til ham: »Det er rigtigt, Mester. Det er sandt som du sagde, at Gud er én, og at der ikke er nogen anden end ham, 32 Da sagde den skriftkloge til ham: »Rigtigt, mester, sandt er, hvad du sagde, at Han er én, og at der ikke er nogen anden end Ham. 32 And the scribe said unto him, Well, Master, thou hast said the truth: for there is one God; and there is none other but he:
33 og at det at elske ham af hele sit hjerte og af hele sin forstand og af hele sin styrke og det at elske sin næste som sig selv er mere værd end brændofre og slagtofre.« 33 Og at elske Ham af hele sit hjerte og af hele sin forstand og af hele sin styrke og at elske sin næste som sig selv, det er bedre end alle brændofre og slagtofre.« 33 And to love him with all the heart, and with all the understanding, and with all the soul, and with all the strength, and to love his neighbour as himself, is more than all whole burnt offerings and sacrifices.
34 Da Jesus hørte, at han svarede klogt, sagde han til ham: »Du er ikke langt fra Guds rige.« Derefter turde ingen længere spørge ham om noget. 34 Og da Jesus så, at han svarede forstandigt, sagde han til ham: »Du er ikke langt fra Guds rige.« Og ingen vovede mere at rette spørgsmål til ham. 34 And when Jesus saw that he answered discreetly, he said unto him, Thou art not far from the kingdom of God. And no man after that durst ask him any question.
35 Mens Jesus underviste på tempelpladsen, tog han til orde og sagde: »Hvordan kan de skriftkloge sige, at Kristus er Davids søn? 35 Medens Jesus lærte i helligdommen, tog han til orde og spurgte: »Hvordan kan de skriftkloge sige, at Kristus er Davids søn? 35 And Jesus answered and said, while he taught in the temple, How say the scribes that Christ is the son of David?
36 David har selv sagt ved Helligånden: Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender under dine fødder! 36 David selv har jo ved Helligånden sagt« »Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, til jeg får lagt dine fjender under dine fødder.« 36 For David himself said by the Holy Ghost, The LORD said to my Lord, Sit thou on my right hand, till I make thine enemies thy footstool.
37 David selv kalder ham herre, hvordan kan han så være hans søn?« Og den store folkeskare hørte gerne på ham. 37 David selv kalder ham »herre«, hvordan kan han så være hans søn?« 37 David therefore himself calleth him Lord; and whence is he then his son? And the common people heard him gladly.
38 I sin undervisning sagde han: »Tag jer i agt for de skriftkloge, som gerne vil gå omkring i lange gavandter og lade sig hilse på torvet 38 Den store skare hørte ham gerne, og engang da han lærte, sagde han: »Tag jer i agt for de skriftkloge, som gerne vil gå omkring i lange klæder og lade sig hilse på torvene 38 And he said unto them in his doctrine, Beware of the scribes, which love to go in long clothing, and love salutations in the marketplaces,
39 og sidde øverst i synagogen og til højbords ved fester. 39 og gerne vil sidde på de fornemste sæder i synagogerne og sidde øverst til bords ved gæstebuddene; 39 And the chief seats in the synagogues, and the uppermost rooms at feasts:
40 De æder enker ud af huset og beder længe for et syns skyld. De skal dømmes så meget hårdere.« 40 de, som opæder enkers bo og for et syns skyld beder længe, de skal få des hårdere dom.« 40 Which devour widows' houses, and for a pretence make long prayers: these shall receive greater damnation.
41 Og Jesus satte sig over for tempelblokken og så på, hvordan folkeskaren lagde penge i blokken. Der var mange rige, som gav meget. 41 Derefter satte han sig lige over for tempelblokken og så på, hvordan folk lagde penge i blokken. Der var mange rige, som lagde meget deri. 41 And Jesus sat over against the treasury, and beheld how the people cast money into the treasury: and many that were rich cast in much.
42 Så kom der en fattig enge, som gav to småmønter af et par øres værdi. 42 Også en fattig enke kom og lagde to småmønter i, tilsammen så meget som en øre«. 42 And there came a certain poor widow, and she threw in two mites, which make a farthing.
43 Jesus kaldte da disciplene hen til sig og sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Denne fattige enke her givet mere end alle de andre, som lægger penge i tempelblokken. 43 Da kaldte han sine disciple til sig og sagde til dem: »Sandelig siger jeg eder: denne fattige enke har lagt mere deri end alle de andre, som lagde noget i tempelblokken. 43 And he called unto him his disciples, and saith unto them, Verily I say unto you, That this poor widow hath cast more in, than all they which have cast into the treasury:
44 For de har alle givet af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom, alt, hvad hun havde, alt det, hun havde at give af.« 44 Thi de gav alle af deres overflod; men hun gav af sin fattigdom alt det, hun havde, hele sit eje.«44 For all they did cast in of their abundance; but she of her want did cast in all that she had, even all her living.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel