Markusevangeliet 3 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 Jesus gik atter ind i synagogen. Dér var der en mand med en vissen hånd. | 1 Og han gik igen ind i en synagoge, og der var der en mand med en vissen hånd. | 1 And he entered again into the synagogue; and there was a man there which had a withered hand. |
| 2 Og de holdt øje med, og Jesus ville helbrede ham på sabbatten, så de kunne anklage ham. | 2 Og de holdt øje med ham, om han ville helbrede ham på sabbaten for at få noget at anklage ham for. | 2 And they watched him, whether he would heal him on the sabbath day; that they might accuse him. |
| 3 Og han sagde til manden med den visne hånd: | 3 Han siger da til manden med den visne hånd: »Rejs dig op her midt iblandt os!« | 3 And he saith unto the man which had the withered hand, Stand forth. |
| 4 »Er det tilladt at gøre noget godt eller at gøre noget ondt på en sabbat, at frelse liv eller at slå ihjel?« Men de tav. | 4 Og han siger til dem: »Har man lov at gøre godt på sabbaten eller gøre ondt, at frelse liv eller slå ihjel?« Men de tav. | 4 And he saith unto them, Is it lawful to do good on the sabbath days, or to do evil? to save life, or to kill? But they held their peace. |
| 5 Han så rundt på dem med vrede, og bedrøvet over deres forhærdede hjerte sagde han til manden: »Ræk hånden frem!« Han rakte dem frem, og hans hånd blev rask igen. | 5 Da så han omkring på dem med vrede, bedrøvet over deres hjertes forhærdelse, og siger til manden: »Ræk din hånd frem!« og han rakte den frem, og hans hånd blev rask igen. | 5 And when he had looked round about on them with anger, being grieved for the hardness of their hearts, he saith unto the man, Stretch forth thine hand. And he stretched it out: and his hand was restored whole as the other. |
| 6 Da gik farisæerne straks ud, og sammen med herodianerne traf de beslutning om at få ham slået ihjel. | 6 Så gik farisæerne bort og tog straks sammen med herodianerne den beslutning, at de ville slå ham ihjel. | 6 And the Pharisees went forth, and straightway took counsel with the Herodians against him, how they might destroy him. |
| 7 Jesus trak sig tilbage til søen sammen med sine disciple, og en stor mængde mennesker fra Galilæa fulgte med. | 7 Så drog Jesus med sine disciple bort til søen, og en stor mængde fulgte med fra Galilæa; og fra Judæa | 7 But Jesus withdrew himself with his disciples to the sea: and a great multitude from Galilee followed him, and from Judaea, |
| 8 Også fra Judæa, fra Jerusalem, fra Idumæa, fra den anden side af Jordan og fra landet omkring Tyrus og Sidon kom der en stor mængde mennesker, som havde hørt om alt det, han gjorde. | 8 og fra Jerusalem og fra Idumæa og landet på den anden side Jordan og fra egnen om Tyrus og Zidon kom de til ham i stor mængde, da de hørte, hvor store gerninger han gjorde. | 8 And from Jerusalem, and from Idumaea, and from beyond Jordan; and they about Tyre and Sidon, a great multitude, when they had heard what great things he did, came unto him. |
| 9 Og han sagde til sine disciple, at en båd skulle holdes klar til ham på grund af skaren, for at de ikke skulle mase ham. | 9 Og han sagde til sine disciple, at en båd skulle holdes rede til ham af hensyn til folkeskaren, for at de ikke skulle trænge sig ind på ham. | 9 And he spake to his disciples, that a small ship should wait on him because of the multitude, lest they should throng him. |
| 10 Han helbredte nemlig mange, så alle de, der var syge, kastede sig over ham for at røre ved ham. | 10 Thi han helbredte mange, så alle de, som havde en eller anden lidelse, styrtede ind på ham for at røre ved ham. | 10 For he had healed many; insomuch that they pressed upon him for to touch him, as many as had plagues. |
| 11 Og når du urene ånder så ham, faldt de ned for fødderne af ham og råbte: »Du er Guds søn!« | 11 Og når de urene ånder så ham, faldt de ned for ham og råbte og sagde: »Du er Guds Søn!« | 11 And unclean spirits, when they saw him, fell down before him, and cried, saying, Thou art the Son of God. |
| 12 Men han pålagde dem meget strengt, at de ikke måtte røbe ham. | 12 Og han forbød dem meget strengt at røbe, hvem han var. | 12 And he straitly charged them that they should not make him known. |
| 13 Jesus gik op på-bjerget og kaldte dem til sig, som han selv ville, og de kom hen til ham. | 13 Og han går op i bjergene og kalder dem til sig, han selv ønskede at have med, og de kom til ham. | 13 And he goeth up into a mountain, and calleth unto him whom he would: and they came unto him. |
| 14 Han valgte tolv, som han kaldte apostle, for at de skulle være sammen med ham, og for at han kunne sende dem ud for at prædike | 14 Og han indsatte tolv til at være hos ham, og for at han kunne udsende dem til at prædike | 14 And he ordained twelve, that they should be with him, and that he might send them forth to preach, |
| 15 og have magt til at uddrive dæmoner. | 15 med magt til at uddrive de onde ånder. | 15 And to have power to heal sicknesses, and to cast out devils: |
| 16 Han valgte de tolv: Simon, som han gav tilnavnet Peter, | 16 Så indsatte han da de tolv, og han gav Simon tilnavnet Peter; | 16 And Simon he surnamed Peter; |
| 17 og Jakob, Zebedæus' søn, og Johannes, Jakobs bror, dem gav han tilnavnet Boanerges, det vil sige»Tordensønner«, | 17 endvidere Jakob, Zebedæus' søn, og Johannes, Jakobs broder; dem gav han navnet Boanerges, som betyder tordensønner; | 17 And James the son of Zebedee, and John the brother of James; and he surnamed them Boanerges, which is, The sons of thunder: |
| 18 og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus' søn, Thaddæus og Simon Kana´anæer | 18 og Andreas og Filip og Bartolomæus og Mattæus og Tomas og Jakob, Alfæus' søn, og Taddæus og Simon Kananæer | 18 And Andrew, and Philip, and Bartholomew, and Matthew, and Thomas, and James the son of Alphaeus, and Thaddaeus, and Simon the Canaanite, |
| 19 og Judas Iskariot, han som forrådte ham. | 19 og Judas Iskariot, ham, som forrådte ham. | 19 And Judas Iscariot, which also betrayed him: and they went into an house. |
| 20 Så kom han hjem, og der samledes igen en skare, så de ikke engang kunne komme til at spise. | 20 Da han kommer hjem, samles der igen en skare, så de ikke engang kunne komme til at holde måltid. | 20 And the multitude cometh together again, so that they could not so much as eat bread. |
| 21 Og da hans slægtninge hørte det, gik de hen for at få fat i ham, for de mente, at han var ude af sig selv. | 21 Og da hans nærmeste hørte det, gik de ud for at få fat på ham; thi de sagde: »Han er ude af sig selv.« | 21 And when his friends heard of it, they went out to lay hold on him: for they said, He is beside himself. |
| 22 Og de skriftkloge, der var kommet ned fra Jerusalem, sagde: »Han er besat af Beelzebul! Det er ved dæmonernes fyrste, han uddriver dæmonerne.« | 22 Og de skriftkloge, som var kommet ned fra Jerusalem, sagde: »Han er besat af Beelzebu,« og: »Det er ved hjælp af de onde ånders fyrste, han uddriver onde ånder.« | 22 And the scribes which came down from Jerusalem said, He hath Beelzebub, and by the prince of the devils casteth he out devils. |
| 23 Så kaldte han dem hen til sig og sagde til dem i lignelser: »Hvordan skulle Satan kunne uddrive Satan? | 23 Da kaldte han dem til sig og sagde til dem i lignelser: »Hvordan kan Satan uddrive Satan? | 23 And he called them unto him, and said unto them in parables, How can Satan cast out Satan? |
| 24 Hvis et rige er kommet i splid med sig selv, så kan det rige ikke bestå. | 24 Hvis et rige er kommet i splid med sig selv, kan det rige ikke bestå. | 24 And if a kingdom be divided against itself, that kingdom cannot stand. |
| 25 Og hvis et hus er kommet i splid med sig selv, så kan det hus ikke bestå. | 25 Og hvis et hjem er kommet i splid med sig selv, vil det hjem ikke kunne bestå. | 25 And if a house be divided against itself, that house cannot stand. |
| 26 Og hvis Satan har rejst sig mod sig selv og er kommet i splid med sig selv, så kan han ikke bestå, men det er ude med ham. | 26 Og hvis Satan har sat sig op imod sig selv og er kommet i splid med sig selv, så kan han ikke bestå, men det er ude med ham. | 26 And if Satan rise up against himself, and be divided, he cannot stand, but hath an end. |
| 27 Der er heller ingen, som kan trænge ind i den stærkes hus for at røve hans ejendele uden først at have bundet den stærke. Først så kan han plyndre hans hus. | 27 Men ingen kan gå ind i den Stærkes hus og røve hans ejendele, uden han i forvejen har bundet den Stærke; først da kan han plyndre hans hus. | 27 No man can enter into a strong man's house, and spoil his goods, except he will first bind the strong man; and then he will spoil his house. |
| 28 Sandelig siger jeg jer: Alt skal tilgives menneskenes børn, forsyndelser og bespottelser, hvor meget de end spotter. | 28 Sandelig siger jeg eder: alt skal tilgives menneskenes børn, synder og bespottelser, hvor meget de end spotter; | 28 Verily I say unto you, All sins shall be forgiven unto the sons of men, and blasphemies wherewith soever they shall blaspheme: |
| 29 Men den, der spotter Helligånden, får aldrig i evighed tilgivelse, men er skyldig i en evig synd.« | 29 men den, som taler bespotteligt imod Helligånden, får i al evighed ingen tilgivelse, men er skyldig i en evig synd.« | 29 But he that shall blaspheme against the Holy Ghost hath never forgiveness, but is in danger of eternal damnation: |
| 30 De havde jo sagt: »Han er besat af en uren ånd.« | 30 De havde jo sagt: »Han har en uren ånd.« | 30 Because they said, He hath an unclean spirit. |
| 31 Så kom Jesu mor og hans brødre, og de sendte nogle ind til ham for at hente ham, men selv blev de stående udenfor. | 31 Og hans moder og hans brødre kommer, og de stod udenfor og sendte bud ind til ham for at kalde ham ud. | 31 There came then his brethren and his mother, and, standing without, sent unto him, calling him. |
| 32 Han sad omgivet af en hel skare, og de sagde til ham: »Se, din mor og dine brødre og dine søstre står udenfor og spørger efter dig.« | 32 Og en skare sad omkring ham, og de siger til ham: »Se, din moder og dine brødre og dine søstre er her udenfor og spørger efter dig.« | 32 And the multitude sat about him, and they said unto him, Behold, thy mother and thy brethren without seek for thee. |
| 33 Men han svarede dem: »Hvem er min mor og mine brødre? | 33 Da svarer han dem og siger: »Hvem er min moder og mine brødre?« | 33 And he answered them, saying, Who is my mother, or my brethren? |
| 34 For den, der gør Guds vilje, er min bror og søster og mor.« | 34 Og han så omkring på dem, som sad rundt om ham, og han sagde: »Se, her er min moder og mine brødre. | 34 And he looked round about on them which sat about him, and said, Behold my mother and my brethren! |
| 35 For den, der gør Guds vilje, er min bror og søster og mor.« | 35 Den, som gør Guds vilje, er min broder og søster og moder.« | 35 For whosoever shall do the will of God, the same is my brother, and my sister, and mother. |