Markusevangeliet 4 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 Jesus gav sig igen til at undervise nede ved søen. Og en meget stor skare flokkedes om ham, så han måtte gå om bord og sætte sig i en båd ude på søen, medens hele skaren stod på bredden inde på land. | 1 Og han begyndte igen at lære ved søen. Og en meget stor skare samles om ham, så han måtte sætte sig ud i en båd på søen, mens hele skaren stod ved søen inde på land. | 1 And he began again to teach by the sea side: and there was gathered unto him a great multitude, so that he entered into a ship, and sat in the sea; and the whole multitude was by the sea on the land. |
| 2 Og han lærte dem meget i lignelser, og i sin undervisning sagde ham til dem: | 2 Og han lærte dem mange ting i lignelser, og han sagde, mens han lærte dem: | 2 And he taught them many things by parables, and said unto them in his doctrine, |
| 3 »Hør her! En sædemand gik ud for at så. | 3 »Hør nu efter: Se, en sædemand gik ud for at så. | 3 Hearken; Behold, there went out a sower to sow: |
| 4 Og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. | 4 Og mens han såede, skete det, at noget faldt på vejen, og fuglene kom og åd det op. | 4 And it came to pass, as he sowed, some fell by the way side, and the fowls of the air came and devoured it up. |
| 5 Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; | 5 Og noget faldt på stengrund, hvor det ikke havde megen jord, og det kom straks op, fordi det ikke havde dyb jord; | 5 And some fell on stony ground, where it had not much earth; and immediately it sprang up, because it had no depth of earth: |
| 6 og da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og visnede, fordi det ikke havde rod. | 6 men da solen steg, blev det svedet, og det visnede, fordi det manglede rod. | 6 But when the sun was up, it was scorched; and because it had no root, it withered away. |
| 7 Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det, så det ikke gav udbytte. | 7 Og noget faldt iblandt tidsler, og tidslerne skød op og kvalte det, og det bar ingen frugt. | 7 And some fell among thorns, and the thorns grew up, and choked it, and it yielded no fruit. |
| 8 Men noget faldt i god jord og gav udbytte; det voksede op og groede, og noget bar tredive og noget tres og noget hundrede fold.« | 8 Og noget faldt i god jord; det skød op og voksede, og det bar frugt og gav tredive og tresindstyve og hundrede fold.« | 8 And other fell on good ground, and did yield fruit that sprang up and increased; and brought forth, some thirty, and some sixty, and some an hundred. |
| 9 Og han sagde: »Den, der har ører at høre med, skal høre!« | 9 Og han sagde: »Den, som har øren at høre med, han høre!« | 9 And he said unto them, He that hath ears to hear, let him hear. |
| 10 Da han var blevet alene med sine ledsagere og de tolv, spurgte de ham om lignelserne. | 10 Da han var blevet ene, spurgte hans ledsagere sammen med de tolv ham om lignelserne. | 10 And when he was alone, they that were about him with the twelve asked of him the parable. |
| 11 Og han svarede dem: »Til jer er Guds riges hemmelighed givet, men til dem udenfor kommer alt i lignelser, | 11 Og han sagde til dem: »Jer er Guds riges hemmelighed givet; men de, som er udenfor, får det alt sammen gennem lignelser, | 11 And he said unto them, Unto you it is given to know the mystery of the kingdom of God: but unto them that are without, all these things are done in parables: |
| 12 for at de skal se og se, men intet forstå, de skal høre og høre, men intet fatte, for at de ikke skal vende om og få tilgivelse.« | 12 for at de skal se og se og dog intet øjne og høre og høre og dog intet fatte, så de ikke omvender sig og får tilgivelse.« | 12 That seeing they may see, and not perceive; and hearing they may hear, and not understand; lest at any time they should be converted, and their sins should be forgiven them. |
| 13 Og han sagde til dem: »Forstår I ikke denne lignelse? Hvordan skal I så kunne forstå de andre lignelser? | 13 Og han siger til dem: »Fatter I ikke denne lignelse? Hvordan skal I så kunne forstå alle de andre lignelser? | 13 And he said unto them, Know ye not this parable? and how then will ye know all parables? |
| 14 Sædemanden sår ordet. | 14 Det, sædemanden sår, er ordet. | 14 The sower soweth the word. |
| 15 Med dem på vejen, hvor ordet sås, er det sådan, at når de har hørt det, kommer Satan straks og tager det ord bort, der er sået i dem. | 15 Men de på vejen, det er dem, hvor ordet bliver sået, og når de hører det, kommer Satan straks og borttager ordet, der var sået i dem. | 15 And these are they by the way side, where the word is sown; but when they have heard, Satan cometh immediately, and taketh away the word that was sown in their hearts. |
| 16 De, der bliver sået på klippegrund, er dem, der straks tager imod ordet med glæde, når de har hørt det; | 16 Og på samme måde de, som bliver sået på stengrund, det er dem, som straks, når de hører ordet, tager mod det med glæde; | 16 And these are they likewise which are sown on stony ground; who, when they have heard the word, immediately receive it with gladness; |
| 17 men de har ikke rod i sig, de holder kun ud en tid, så når det kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, falder de straks fra. | 17 men de lader det ikke slå rod i sig og holder kun ud til en tid; når der så kommer trængsel eller forfølgelse for ordets skyld, tager de straks anstød. | 17 And have no root in themselves, and so endure but for a time: afterward, when affliction or persecution ariseth for the word's sake, immediately they are offended. |
| 18 Andre er dem, der bliver sået mellem tidslerne; det er dem, som har hørt ordet, | 18 Anderledes med dem, som blev sået blandt tidsler; det er dem, som har hørt ordet, | 18 And these are they which are sown among thorns; such as hear the word, |
| 19 men denne verdens bekymringer og rigdommens blændværk og lyst til alt muligt andet kommer til og kvæler ordet, så det ikke bærer frugt. | 19 men timelige bekymringer og rigdommens bedrag og alskens andre begæringer kommer ind og kvæler ordet, så det bliver uden frugt. | 19 And the cares of this world, and the deceitfulness of riches, and the lusts of other things entering in, choke the word, and it becometh unfruitful. |
| 20 Men de, der bliver sået i den gode jord, det er dem, der hører ordet og tager imod det og bærer frugt, tredive og tres og hundrede fold.« | 20 Og de, der blev sået i god jord, det er dem, som hører ordet og tager imod det, og som bærer frugt, tredive og tresindstyve og hundrede fold.« | 20 And these are they which are sown on good ground; such as hear the word, and receive it, and bring forth fruit, some thirtyfold, some sixty, and some an hundred. |
| 21 Så sagde han til dem: »Kommer nogen med et lys for at sætte det under en skæppe eller under en bænk? Er det ikke for at sætte det i en stage? | 21 Og han sagde til dem: »Kommer man vel ind med et lys for at sætte det under skæppen. eller under bænken? Mon ikke for at sætte det på lysestagen«? | 21 And he said unto them, Is a candle brought to be put under a bushel, or under a bed? and not to be set on a candlestick? |
| 22 For der er intet skjult, som ikke skal blive synligt, og intet gemt bort, som ikke skal komme frem i lyset. | 22 Thi intet er skjult uden for at åbenbares; ej heller er noget blevet gemt hen uden for at komme frem i lyset. | 22 For there is nothing hid, which shall not be manifested; neither was any thing kept secret, but that it should come abroad. |
| 23 Har nogen ører at høre med, skal han høre!« | 23 Om nogen har øren at høre med, han høre!« | 23 If any man have ears to hear, let him hear. |
| 24 Og han sagde til dem: Mærk jer, hvad I hører! Det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med, ja, I skal få i overmål. | 24 Og han sagde til dem: »Agt på, hvad I hører! Det mål, I måler med, med det skal I selv få tilmålt, ja, I skal få tilgift. | 24 And he said unto them, Take heed what ye hear: with what measure ye mete, it shall be measured to you: and unto you that hear shall more be given. |
| 25 For den, der har, til ham skal der gives; og den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har.« | 25 Thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.« | 25 For he that hath, to him shall be given: and he that hath not, from him shall be taken even that which he hath. |
| 26 Og han sagde: »Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden; | 26 Og han sagde: »Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået sin jord | 26 And he said, So is the kingdom of God, as if a man should cast seed into the ground; |
| 27 han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan. | 27 og sover og står op, nat og dag, og sæden spirer og bliver høj, han ved ej selv hvorledes. | 27 And should sleep, and rise night and day, and the seed should spring and grow up, he knoweth not how. |
| 28 Af sig selv giver jorden afgrøde, først strå, så aks, så fuld kerne i akset. | 28 Af sig selv giver jorden frugt, først strå, så aks og så fuld kærne i akset. | 28 For the earth bringeth forth fruit of herself; first the blade, then the ear, after that the full corn in the ear. |
| 29 Men når kornet er modent, går hans straks i gang med seglen, for høsten er inde.« | 29 Men når frugten er tjenlig, tager han straks seglen frem; thi høsten er inde.« | 29 But when the fruit is brought forth, immediately he putteth in the sickle, because the harvest is come. |
| 30 Og han sagde: »Hvad skal vi sammenligne Guds rige med? Hvilken lignelse skal vi bruge om det? | 30 Og han sagde: »Hvad skal vi sammenligne Guds rige med, eller hvad for en lignelse skal vi bruge om det? | 30 And he said, Whereunto shall we liken the kingdom of God? or with what comparison shall we compare it? |
| 31 Det er ligesom et sennepsfrø: Når det kommer i jorden, er det mindre end alle andre frø på jorden, | 31 Det er som et sennepsfrø; når det lægges i jorden, er det mindre end alt andet frø på jorden, | 31 It is like a grain of mustard seed, which, when it is sown in the earth, is less than all the seeds that be in the earth: |
| 32 men når det er sået, vokser det op og bliver større end alle andre planter og får store grene, så himlens fugle kan bygge rede i dets skygge.« | 32 men når det er sået, vokser det op og bliver større end de andre urter og får store grene, så himmelens fugle kan bygge rede i dets skygge.« | 32 But when it is sown, it groweth up, and becometh greater than all herbs, and shooteth out great branches; so that the fowls of the air may lodge under the shadow of it. |
| 33 Med mange af den slags lignelser talte han ordet til dem, sådan som de nu kunne fatte det; | 33 I mange af den slags lignelser talte han ordet til dem, alt efter som de kunne fatte det. | 33 And with many such parables spake he the word unto them, as they were able to hear it. |
| 34 han talte ikke til dem undtagen i lignelser, men når de var alene, forklarede han det hele for sine disciple. | 34 Men uden lignelse talte han ikke til dem; kun for sine disciple udlagde han det alt sammen, når de var alene. | 34 But without a parable spake he not unto them: and when they were alone, he expounded all things to his disciples. |
| 35 Samme dag, da det blev aften, sagde Jesus til dem: »Lad os tage over til den anden bred.« | 35 Samme dag, henimod aften, siger han til dem: »Lad os tage over til den anden bred!« | 35 And the same day, when the even was come, he saith unto them, Let us pass over unto the other side. |
| 36 Og de forlod skaren og tog ham med i den båd, han sad i, og der var også andre både med. | 36 De forlader folkeskaren og tager ham med, som han sad i båden; der var også andre både med ham. | 36 And when they had sent away the multitude, they took him even as he was in the ship. And there were also with him other little ships. |
| 37 Og der kom en voldsom hvirvelstorm, bølgerne slog ind over båden, så den var lige ved at fyldes. | 37 Da kommer der en voldsom stormbyge, og bølgerne slog ind i båden, så den var lige ved at fyldes. | 37 And there arose a great storm of wind, and the waves beat into the ship, so that it was now full. |
| 38 Men Jesus lå i agterstavnen og sov på en hynde. Så vækkede de ham og sagde til ham: »Mester, er du ligeglad med, at vi går under?« | 38 Selv lå han i bagstavnen og sov på hyndet. Så vækker de ham og siger til ham: »Mester, bryder du dig ikke om, at vi går under?« | 38 And he was in the hinder part of the ship, asleep on a pillow: and they awake him, and say unto him, Master, carest thou not that we perish? |
| 39 Og han rejste sig, truede ad stormen og sagde til søen: »Ti stille, hold inde!« Og stormen lagde sig, og det blev helt blikstille. | 39 Så rejste han sig og truede ad stormen og sagde til søen: »Ti, vær stille!« og stormen lagde sig, og det blev helt blikstille. | 39 And he arose, and rebuked the wind, and said unto the sea, Peace, be still. And the wind ceased, and there was a great calm. |
| 40 Så sagde han til dem: »Hvorfor er I bange? Har I endnu ikke tro?« | 40 Og han sagde til dem: »Hvorfor er I så bange? hvorfor har I ikke tro?« | 40 And he said unto them, Why are ye so fearful? how is it that ye have no faith? |
| 41 Og de blev grebet af stor frygt og sagde til hinanden: »Hvem er dog han, siden både storm og så adlyder ham?« | 41 og de blev grebet af stor frygt og sagde til hverandre: »Hvem er dog han, siden både storm og sø lyder ham?« | 41 And they feared exceedingly, and said one to another, What manner of man is this, that even the wind and the sea obey him? |