Markusevangeliet 5 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 Så kom de over til den anden bred af søen til gerasenernes land. | 1 Så kom de over til den anden side af søen, til gerasenernes egn. | 1 And they came over unto the other side of the sea, into the country of the Gadarenes. |
| 2 Og da Jesus steg ud af båden kom der i det samme en mand hen imod ham fra gravhulerne; han var besat af en uren ånd. | 2 Og straks da han gik i land fra båden, kom en mand ham i møde ud fra gravhulerne; han var besat af en uren ånd | 2 And when he was come out of the ship, immediately there met him out of the tombs a man with an unclean spirit, |
| 3 Han holdt til i gravene, og ikke engang med lænker kunne man holde ham bundet; | 3 og holdt til i gravene, og ingen kunne længer binde ham, ikke engang med lænker. | 3 Who had his dwelling among the tombs; and no man could bind him, no, not with chains: |
| 4 for han var ofte blevet lagt i fodjern og lænker, men lænkerne havde han revet af sig, og fodjernene havde han sprængt. Ingen var i stand til at tæmme ham; | 4 Han havde nemlig tit været bundet med fodjern og lænker, men lænkerne havde han revet over, og fodjernene havde han sprængt, og ingen kunne magte ham. | 4 Because that he had been often bound with fetters and chains, and the chains had been plucked asunder by him, and the fetters broken in pieces: neither could any man tame him. |
| 5 hele tiden, både nat og dag, løb han rundt mellem gravene og på-bjergene og råbte og skreg og slog sig selv med sten. | 5 Og altid, nat og dag, var han i gravene og på bjergene, skreg og slog sig selv med sten. | 5 And always, night and day, he was in the mountains, and in the tombs, crying, and cutting himself with stones. |
| 6 Da han på lang afstand fik øje på Jesus, kom han løbende og kastede sig ned for ham | 6 Da han nu på lang afstand fik øje på Jesus, kom han løbende og kastede sig ned for ham | 6 But when he saw Jesus afar off, he ran and worshipped him, |
| 7 og råbte med høj røst: »Hvad har jeg med dig at gøre Jesus, du Gud den Højestes søn! Jeg besværger dig for Guds skyld: Pin mig ikke!« | 7 og skreg med høj røst og sagde: »Lad mig i fred, Jesus du den højeste Guds Søn! Jeg besværger dig ved Gud, at du ikke piner mig.« | 7 And cried with a loud voice, and said, What have I to do with thee, Jesus, thou Son of the most high God? I adjure thee by God, that thou torment me not. |
| 8 Jesus havde nemlig sagt til ham: »Du urene ånd, far ud af manden.« | 8 Jesus havde nemlig lige sagt til ham: »Far ud af manden, du urene ånd!« | 8 For he said unto him, Come out of the man, thou unclean spirit. |
| 9 Og han spurgte ham: »Hvad er dit navn?« Han svarede ham: »Legion er mit navn, for vi er mange.« | 9 Og han spurgte ham: »Hvad er dit navn?« Han svarer ham: »Legion« er mit navn; thi vi er mange.« | 9 And he asked him, What is thy name? And he answered, saying, My name is Legion: for we are many. |
| 10 Og de tiggede og bad ham om ikke at sende dem bort fra egnen. | 10 Og han bad ham meget om ikke at jage dem bort fra egnen. | 10 And he besought him much that he would not send them away out of the country. |
| 11 Dér ved-bjerget gik der en stor flok svin og fandt føde; | 11 Nu gik der en stor flok svin på græs der ved bjerget. | 11 Now there was there nigh unto the mountains a great herd of swine feeding. |
| 12 og dæmonerne bad ham: »Send os over i svinene, så vi kan fare ind i dem.« | 12 Da bad de ham og sagde: »Send os hen til svinene, så vi kan fare i dem.« | 12 And all the devils besought him, saying, Send us into the swine, that we may enter into them. |
| 13 Det gav han dem lov til. Og de urene ånder fór ud af manden og ind i svinene; og flokken på omkring to tusind styrtede ud over skrænten ned i søen og druknede. | 13 Det tillod han dem. Og de urene ånder fo'r ud og fo'r i svinene; og flokken der var omtrent to tusinde styrtede sig ud over brinken og ned i søen og druknede i søen. | 13 And forthwith Jesus gave them leave. And the unclean spirits went out, and entered into the swine: and the herd ran violently down a steep place into the sea, (they were about two thousand;) and were choked in the sea. |
| 14 Men svinehyrderne løb deres vej og fortalte om det i byen og på landet og folk kom for at de, hvad der var sket. | 14 Og svinehyrderne flygtede og fortalte om det i byen og på landet; og folk kom for at se, hvad det var, der var sket. | 14 And they that fed the swine fled, and told it in the city, and in the country. And they went out to see what it was that was done. |
| 15 De kommer hen til Jesus og ser den dæmonbesatte, som havde haft legionen i sig, sidde påklædt og ved sin fulde fornuft, og de blev grebet af frygt. | 15 Og da de kommer til Jesus, ser de den besatte, ham, som havde haft legionen, sidde påklædt og ved sans og samling; og de blev grebet af frygt. | 15 And they come to Jesus, and see him that was possessed with the devil, and had the legion, sitting, and clothed, and in his right mind: and they were afraid. |
| 16 Men de, der havde set det, forklarede dem, hvad der var sket med den dæmonbesatte, og fortalte om det med svinene. | 16 Og de der havde set, hvordan det var gået den besatte, og hvad der var sket med svinene, forklarede dem det. | 16 And they that saw it told them how it befell to him that was possessed with the devil, and also concerning the swine. |
| 17 Så bad de ham om at forlade deres egen. | 17 Så begyndte de at bede ham om at gå bort fra deres enemærker. | 17 And they began to pray him to depart out of their coasts. |
| 18 Da Jesus var ved at gå om bord i båden, bad manden, der havde været besat, om lov til at komme med ham. | 18 Og da han gik om bord i båden, bad den, der havde været besat, om at han måtte blive hos ham. | 18 And when he was come into the ship, he that had been possessed with the devil prayed him that he might be with him. |
| 19 Men det afslog han og sagde til ham: »Gå hjem til dine egne, og fortæl dem om alt det, Herren har gjort mod dig, og at han har forbarmet sig over dig.« | 19 Det gav han ham dog ikke lov til, men han siger til ham: »Gå hjem til dine egne og fortæl dem, hvor store ting Herren har gjort imod dig, og at han har forbarmet sig over dig.« | 19 Howbeit Jesus suffered him not, but saith unto him, Go home to thy friends, and tell them how great things the Lord hath done for thee, and hath had compassion on thee. |
| 20 Så gik han hen og gav sig til at prædike i Dekapolis om alt det, Jesus havde gjort mod ham, og alle undrede sig. | 20 Så gik han hen og begyndte at forkynde i Dekapolis, hvor store ting Jesus havde gjort imod ham; og alle undrede sig. | 20 And he departed, and began to publish in Decapolis how great things Jesus had done for him: and all men did marvel. |
| 21 Da Jesus var sejlet tilbage til den anden bred af søen, samlede der sig en stor skare om ham, mens han var nede ved søen. | 21 Og da Jesus igen med båden var taget over til den anden bred, samledes der en stor folkeskare om ham, mens han stod ved søen. | 21 And when Jesus was passed over again by ship unto the other side, much people gathered unto him: and he was nigh unto the sea. |
| 22 Så kommer der en af synagogeforstanderne, han hed Jairus, og da han så Jesus, faldt han ned for hans fødder | 22 Så kommer der en af synagogeforstanderne ved navn Jairus; og da han får øje på ham, falder han ned for hans fødder | 22 And, behold, there cometh one of the rulers of the synagogue, Jairus by name; and when he saw him, he fell at his feet, |
| 23 og bad han indtrængende: »Min lille datter ligger for døden. Ville du blot komme og lægge hænderne på hende, så hun kan blive frelst og leve.« | 23 og beder ham indtrængende og siger: »Min lille datter ligger på sit yderste; ville du blot komme og, lægge hænderne på hende, så hun kunne blive rask og leve!« | 23 And besought him greatly, saying, My little daughter lieth at the point of death: I pray thee, come and lay thy hands on her, that she may be healed; and she shall live. |
| 24 Så gik Jesus med ham, og en stor skare fulgte efter og trængtes omkring ham. | 24 Og han gik med ham, og en stor skare fulgte ham, så der var trængsel om ham. | 24 And Jesus went with him; and much people followed him, and thronged him. |
| 25 Men der var en kvinde, som ti tolv år havde lidt blødninger, | 25 Og der var en kvinde, som havde lidt af svære blødninger i tolv år; | 25 And a certain woman, which had an issue of blood twelve years, |
| 26 og som havde døjet meget af mange læger og brugt alt, hvad hun ejede uden at det havde hjulpet; hun havde tværtimod fået det værre. | 26 hun havde døjet meget af mange læger, og alt, hvad hun ejede, havde hun sat til, uden at hun var blevet hjulpet, det var snarere blevet værre med hende. | 26 And had suffered many things of many physicians, and had spent all that she had, and was nothing bettered, but rather grew worse, |
| 27 Hun havde hørt om Jesus, og hun kom frem i skaren bagfra og rørte ved hans kappe. | 27 Hun havde hørt tale om Jesus og kom nu i skaren og rørte bagfra ved hans kappe. | 27 When she had heard of Jesus, came in the press behind, and touched his garment. |
| 28 For hun tænkte: »Bare jeg rører ved hans tøj, bliver jeg frelst.« | 28 Thi hun tænkte: »Hvis jeg får rørt, om det så kun er ved hans klæder, bliver jeg frelst.« | 28 For she said, If I may touch but his clothes, I shall be whole. |
| 29 Og straks udtørredes kilden til hendes blødninger, og hun mærkede i sin krop, at han var blevet helbredt for lidelsen. | 29 Og straks tørredes hendes blods kilde, og hun mærkede i sit legeme, at hun var blevet lægt for sin plage. | 29 And straightway the fountain of her blood was dried up; and she felt in her body that she was healed of that plague. |
| 30 Men Jesus mærkede straks på sig selv den kraft, der udgik fra ham, og han vendte sig om midt i skaren og sagde: »Hvem rørte ved mit tøj?« | 30 Og straks da Jesus mærkede på sig selv, at den kraft var udgået fra ham, vendte han sig om midt i skaren og sagde: »Hvem var det, der rørte ved mine klæder?« | 30 And Jesus, immediately knowing in himself that virtue had gone out of him, turned him about in the press, and said, Who touched my clothes? |
| 31 Og hans disciple sagde til ham: »Du ser jo selv, hvordan folk trænges om dig, og så spørger du: Hvem rørte ved mig?« | 31 Og hans disciple sagde til ham: »Du ser jo, hvordan skaren trænger sig om dig, og dog spørger du: »Hvem var det, der rørte ved mig?« | 31 And his disciples said unto him, Thou seest the multitude thronging thee, and sayest thou, Who touched me? |
| 32 Han så sig omkring for at se, hvem der havde gjort det. | 32 Og han så sig omkring for at få øje på hende, som havde gjort det. | 32 And he looked round about to see her that had done this thing. |
| 33 Og kvinden kom frem skælvende af skræk, for hun vidste, hvad der var sket med hende, og hun faldt ned for ham og fortalte ham hele sandheden. | 33 Og kvinden kom frygtsom og bævende, da hun vidste, hvad der var sket med hende, og hun faldt ned for ham og sagde ham hele sandheden. | 33 But the woman fearing and trembling, knowing what was done in her, came and fell down before him, and told him all the truth. |
| 34 Han sagde til hende: »Datter, din tro har frelst dig. Gå bort med fred, og vær helbredt for din lidelse!« | 34 Men han sagde til hende: »Datter! din tro har frelst dig; gå bort med fred, og vær helbredt for din plage« | 34 And he said unto her, Daughter, thy faith hath made thee whole; go in peace, and be whole of thy plague. |
| 35 Endnu medens han talte, kommer der nogle fra synagogeforstanderens hus og siger: »Din datter er død! Hvorfor gøre Mesteren ulejlighed mere?« | 35 Medens han endnu talte, kommer der nogle fra synagogeforstanderens hus og siger: »Din datter er død, hvorfor gør du mesteren ulejlighed mere?« | 35 While he yet spake, there came from the ruler of the synagogue's house certain which said, Thy daughter is dead: why troublest thou the Master any further? |
| 36 Men da Jesus hørte, hvad der blev sagt, sagde han til synagogeforstanderen: »Frygt ikke, tro kun!« | 36 Men uden at ænse det ord, som blev sagt, siger Jesus til synagogeforstanderen: »Frygt ikke, tro kun!« | 36 As soon as Jesus heard the word that was spoken, he saith unto the ruler of the synagogue, Be not afraid, only believe. |
| 37 Og han tillod ikke andre end Peter og Jakob og Johannes, Jakobs bror, at følge med. | 37 Og han tillod ingen andre at følge med sig end Peter og Jakob og Johannes, Jakobs broder. | 37 And he suffered no man to follow him, save Peter, and James, and John the brother of James. |
| 38 Så kom de til synagogeforstanderens hus, og han så en larmende hob, som både græd og jamrede meget, | 38 Da de nu kommer til synagogeforstanderens hus, og han ser en larmende flok, der græd og hylede meget, | 38 And he cometh to the house of the ruler of the synagogue, and seeth the tumult, and them that wept and wailed greatly. |
| 39 og han gik ind og sagde til dem: »Hvorfor larmer og græder I? Barnet er ikke død, hun sover.« | 39 går han ind og siger til dem: »Hvorfor larmer og græder I? Barnet er ikke dødt, det sover.« | 39 And when he was come in, he saith unto them, Why make ye this ado, and weep? the damsel is not dead, but sleepeth. |
| 40 De lo ad ham; men han jog dem alle sammen ud og tog barnets far og mor og sine ledsagere med sig og gik ind, hvor barnet lå. | 40 Da lo de ad ham; men han jog dem alle ud, og han tager barnets fader og moder og sine ledsagere med sig og går ind, hvor barnet var. | 40 And they laughed him to scorn. But when he had put them all out, he taketh the father and the mother of the damsel, and them that were with him, and entereth in where the damsel was lying. |
| 41 Så tog han barnets hånd og sagde til hende: »Talitha kum!« ? det betyder: »Lille pige, jeg siger dig, rejs dig op!« | 41 Så tager han barnet ved hånden og siger til hende: »Talita kum!« det betyder: »Lille pige, jeg siger dig, stå op!« | 41 And he took the damsel by the hand, and said unto her, Talitha cumi; which is, being interpreted, Damsel, I say unto thee, arise. |
| 42 Og straks stod pigen op og gik omkring, for hun var tolv år gammel, og de blev fuldstændig ude af sig selv. | 42 Og straks stod pigen op og begyndte at gå omkring, for hun var tolv år gammel. Og de blev straks helt ude af sig selv af undren. | 42 And straightway the damsel arose, and walked; for she was of the age of twelve years. And they were astonished with a great astonishment. |
| 43 Men Jesus befalede dem strengt, at ingen måtte få dette at vide, og han sagde, at hun skulle have noget at spise. | 43 Og han forbød dem strengt at lade nogen få dette at vide, og sagde, at de skulle give hende noget at spise. | 43 And he charged them straitly that no man should know it; and commanded that something should be given her to eat. |