Markusevangeliet 6 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 Så tog Jesus af sted derfra og kom til sin hjemby, og hans disciple fulgte med ham. | 1 Så gik han bort derfra og kommer til sin fædrene by, og hans disciple følger ham. | 1 And he went out from thence, and came into his own country; and his disciples follow him. |
| 2 Og da det blev sabbat, begyndte han at undervise i synagogen; og de mange tilhørere blev slået af forundring og spurgte: »Hvor har han alt det fra? Hvad er det for en visdom, der er givet ham? Og hvad er det for mægtige gerninger, der sker ved hans hænder? | 2 Og da det blev sabbat, begyndte han at lære i synagogen, og de mange, som hørte ham, blev slået af forundring og sagde: »Hvorfra har han dog alt dette, og hvad er det for en visdom, han har fået? og hvilke undergerninger der dog sker ved hans hænder! | 2 And when the sabbath day was come, he began to teach in the synagogue: and many hearing him were astonished, saying, From whence hath this man these things? and what wisdom is this which is given unto him, that even such mighty works are wrought by his hands? |
| 3 Er det ikke tømreren, Marias søn, og bror til Jakob og Joses og Judas og Simon? Bor hans søstre ikke her hos os?« Og de blev forarget på ham. | 3 Er han ikke tømmermanden, søn af Maria og broder til Jakob og Josef og Judas og Simon? Og bor ikke hans søstre her hos os?« Og de forargedes på ham. | 3 Is not this the carpenter, the son of Mary, the brother of James, and Joses, and of Juda, and Simon? and are not his sisters here with us? And they were offended at him. |
| 4 Men Jesus sagde til dem: »En profet er ikke miskendt undtagen i sin hjemby og blandt sine slægtninge og i sit hus.« | 4 Da sagde Jesus til dem: »Intetsteds er en profet så ringeagtet som i sin fædrene by og blandt sine slægtninge og i sit hjem.« | 4 But Jesus said unto them, A prophet is not without honour, but in his own country, and among his own kin, and in his own house. |
| 5 Og han kunne ikke gøre nogen mægtig gerning dér, bortset fra at han lade hænderne på nogle få syge og helbredte dem. | 5 Og han kunne ikke gøre nogen undergerning der; kun lagde han hænderne på nogle få syge og helbredte dem. | 5 And he could there do no mighty work, save that he laid his hands upon a few sick folk, and healed them. |
| 6 Og han undrede sig over deres vantro. Så gik han omkring i de omliggende landsbyer og underviste. | 6 Og han undrede sig over deres vantro. Så vandrede han omkring i de omliggende landsbyer og lærte. | 6 And he marvelled because of their unbelief. And he went round about the villages, teaching. |
| 7 Jesus kaldte de tolv til sig og begyndte at udsende dem to og to og gav dem magt over de urene ånder, og han forbød dem at tage noget med sig på rejsen bortset fra en stav, men ikke brød eller taske og heller ikke penge i bæltet; | 7 Og han kalder de tolv til sig og begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem magt over de urene ånder. | 7 And he called unto him the twelve, and began to send them forth by two and two; and gave them power over unclean spirits; |
| 8 dog skulle de have sa-daler på, men de måtte ikke tage to kjortler med. | 8 Og han bød dem, at de ikke skulle tage andet med på vejen end en stav, ikke brød, ikke taske, ikke kobber i bæltet, | 8 And commanded them that they should take nothing for their journey, save a staff only; no scrip, no bread, no money in their purse: |
| 9 Og han sagde til dem: »Hvor som helst I kommer ind i et hus, dér skal I blive boende, til I rejser videre. | 9 men de skulle have sandaler på, og: »Tag ikke to kjortler på!« | 9 But be shod with sandals; and not put on two coats. |
| 10 Og han sagde til dem: »Hvor som helst I kommer ind i et hus, dér skal I blive boende, til I rejser videre. | 10 Og han sagde til dem: »Hvor I kommer ind i et hus, der skal I blive, indtil I drager videre. | 10 And he said unto them, In what place soever ye enter into an house, there abide till ye depart from that place. |
| 11 Og er der et sted, hvor de ikke vil tage imod jer eller høre på jer, så gå derfra og ryst støvet af jeres fødder som et vidnesbyrd imod dem.« | 11 Og hvis man på et sted ikke tager imod jer og ikke hører jer, så gå bort derfra og afryst støvet under jeres fødder til vidnesbyrd for dem.« | 11 And whosoever shall not receive you, nor hear you, when ye depart thence, shake off the dust under your feet for a testimony against them. Verily I say unto you, It shall be more tolerable for Sodom and Gomorrha in the day of judgment, than for that city. |
| 12 Så drog de ud og prædikede, at folk skulle omvende sig; og de uddrev mange dæmoner, | 12 Og de gik ud og prædikede, at man skulle omvende sig. | 12 And they went out, and preached that men should repent. |
| 13 og de salvede mange syge med olie og helbredte dem. | 13 Og de uddrev mange onde ånder og salvede mange syge med olie og helbredte dem. | 13 And they cast out many devils, and anointed with oil many that were sick, and healed them. |
| 14 Kong Herodes hørte om Jesus, for hans navn var blevet kendt, og folk sagde: »Det er Johannnes Døber, der er stået op fra de døde, og derfor virker disse kræfter i ham.« | 14 Og kong Herodes hørte om ham, thi hans navn var blevet kendt, og man sagde: »Johannes Døber er opvakt fra de døde, og derfor virker underfulde kræfter i ham;« | 14 And king Herod heard of him; (for his name was spread abroad:) and he said, That John the Baptist was risen from the dead, and therefore mighty works do show forth themselves in him. |
| 15 Men andre sagde: »Det er Elias,« og andre igen sagde: »Det er en profet ligesom en af de gamle profeter.« | 15 andre sagde: »Det er Elias,« og andre igen: »Det er en profet ligesom de andre profeter.« | 15 Others said, That it is Elias. And others said, That it is a prophet, or as one of the prophets. |
| 16 Da Herodes hørte det, sagde ham: »Den Johannes, jeg har halshugget, han er stået op!« | 16 Men da Herodes hørte det, sagde han: »Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er opstået.« | 16 But when Herod heard thereof, he said, It is John, whom I beheaded: he is risen from the dead. |
| 17 Herodes havde nemlig ladet Johannes gribe og lægge i lænker og fængsle på grund af Herodias, sin bror Filips hustru, fordi Herodes havde giftet sig med hende; | 17 Herodes havde nemlig selv sendt folk ud og ladet Johannes gribe og lænke og kaste i fængsel for sin broder Filips hustru Herodias' skyld; thi hende havde Herodes taget til ægte, | 17 For Herod himself had sent forth and laid hold upon John, and bound him in prison for Herodias' sake, his brother Philip's wife: for he had married her. |
| 18 for Johannes havde sagt til ham: »Du har ikke lov til at have din brors hustru.« | 18 og Johannes havde så sagt til ham: »Du har ikke lov at have din broders hustru.« | 18 For John had said unto Herod, It is not lawful for thee to have thy brother's wife. |
| 19 Og Herodias var ude efter ham og ville have ham slået ihjel, men hun kunne ikke. | 19 Herodias bar derfor nag til ham og ville gerne have ham slået ihjel, men havde ikke magt til det. | 19 Therefore Herodias had a quarrel against him, and would have killed him; but she could not: |
| 20 For Herodes var bange for Johannes, da han vidste, at han var en retfærdig og hellig mand, så han holdt hånden over ham; og hver gang han hørte på ham, blev han meget anfægtet, men han hørte gerne på ham. | 20 Thi Herodes var bange for Johannes, da han vidste, at han var en retfærdig og hellig mand, og han holdt hånden over ham; og når han hørte ham, var han meget tvivlrådig; dog ville han gerne høre ham. | 20 For Herod feared John, knowing that he was a just man and an holy, and observed him; and when he heard him, he did many things, and heard him gladly. |
| 21 Men så kom der en lejlighed, da Herodes på sin fødselsdag holdt fest for sine hoffolk og hærførerne og de fornemme i Galilæa. | 21 Så kom der en belejlig dag, da Herodes på sin fødselsdag gjorde et gæstebud for sine højeste embedsmænd og hærførere og de fornemste folk i Galilæa. | 21 And when a convenient day was come, that Herod on his birthday made a supper to his lords, high captains, and chief estates of Galilee; |
| 22 Da kom Herodias datter ind og dansede, og hun betog Herodes og hans gæster. Kongen sagde til pigen: »Bed mig om, lige hvad du vil, og jeg vil give dig det!« | 22 Da kom selve Herodias' datter ind og dansede; og hun behagede Herodes og gæsterne. Og kongen sagde til pigen: »Forlang af mig, hvad du vil, så skal jeg give dig det.« | 22 And when the daughter of the said Herodias came in, and danced, and pleased Herod and them that sat with him, the king said unto the damsel, Ask of me whatsoever thou wilt, and I will give it thee. |
| 23 Og med ed lovede han hende alt muligt: »Lige meget hvad du beder mig om, vil jeg give dig, om det så er halvdelen af mit kongerige.« | 23 Og han gav hende sin ed på det og sagde: »Hvad du end forlanger, vil jeg give dig, lige til halvdelen af mit rige.« | 23 And he sware unto her, Whatsoever thou shalt ask of me, I will give it thee, unto the half of my kingdom. |
| 24 Men hun gik ud og spurgte sin mor: »Hvad skal jeg bede om?« Hun svarede: »Johannes Døbers hoved!« | 24 Så gik hun ud og spurgte sin moder: »Hvad skal jeg forlange?« Hun sagde: »Johannes Døbers hoved.« | 24 And she went forth, and said unto her mother, What shall I ask? And she said, The head of John the Baptist. |
| 25 Og så skyndte hun sig ind til kongen og bad ham: »Jeg ønsker, at du straks giver mig Johannes Døbers hoved på et fad.« | 25 Og straks skyndte hun sig ind til kongen og kom frem med sit forlangende: »Jeg ønsker, at du nu med det samme giver mig Johannes Døbers hoved på et fad.« | 25 And she came in straightway with haste unto the king, and asked, saying, I will that thou give me by and by in a charger the head of John the Baptist. |
| 26 Kongen blev meget ked af det, men på grund af sin ed og sine gæster ville han ikke sige nej til hende. | 26 Og skønt kongen blev meget bedrøvet, ville han dog af hensyn til sine eder og til gæsterne ikke give hende et afslag. | 26 And the king was exceeding sorry; yet for his oath's sake, and for their sakes which sat with him, he would not reject her. |
| 27 Så sendte kongen straks bødlen af sted med ordre om at bringe Johannes hoved. Og han gik hen og halshuggede ham i fængslet, | 27 Og kongen sendte straks en af livvagten af sted med ordre til at bringe hans hoved. Og han gik hen og halshuggede ham i fængselet, | 27 And immediately the king sent an executioner, and commanded his head to be brought: and he went and beheaded him in the prison, |
| 28 og han bragte hans hoved på et fad og gav det til pigen, og hun gav det til sin mor. | 28 og han bragte hans hoved på et fad og gav det til den unge pige, og hun gav det til sin moder. | 28 And brought his head in a charger, and gave it to the damsel: and the damsel gave it to her mother. |
| 29 Men da hans disciple hørte om det, kom de og hentede liget og lagde det i en grav. | 29 Men da hans disciple hørte det, kom de og tog hans lig og lagde det i en grav. | 29 And when his disciples heard of it, they came and took up his corpse, and laid it in a tomb. |
| 30 Apostlene samledes igen hos Jesus og fortalte ham om alt det, de havde gjort, og alt det, de havde lært folk. | 30 Og apostlene samler sig om Jesus, og de fortalte ham om alt, hvad de havde udrettet, og hvad de havde lært folk. | 30 And the apostles gathered themselves together unto Jesus, and told him all things, both what they had done, and what they had taught. |
| 31 Og han sagde til dem: »Kom med ud til et øde sted, hvor I kan være alene og hvile jer lidt.« For der var mange, som kom og gik, så de ikke engang havde tid til at spise. | 31 Og han siger til dem: »Kom I nu med til et øde sted, så I kan være ene og hvile jer lidt;« thi der var mange, som kom og gik, og de havde ikke engang ro til at spise. | 31 And he said unto them, Come ye yourselves apart into a desert place, and rest a while: for there were many coming and going, and they had no leisure so much as to eat. |
| 32 Så sejlede de i båden ud til et øde sted for at være alene. | 32 Så tog de med båden bort til et øde sted, hvor de kunne være ene. | 32 And they departed into a desert place by ship privately. |
| 33 Men mange så dem tage af sted, og de genkendte dem, og fra alle byerne strømmede folk sammen til fods, og de nåede frem får dem. | 33 Men mange så, dem tage bort og kendte dem, og fra alle byerne strømmede de sammen derhen til fods og kom før dem. | 33 And the people saw them departing, and many knew him, and ran afoot thither out of all cities, and outwent them, and came together unto him. |
| 34 Og da Jesus kom i land, så han en stor folkeskare, og han ynkedes over dem, for de var som får uden hyrde, og han gav sig til at lære dem om mange ting. | 34 Da han nu gik i land, så han en stor folkeskare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de var som får, der ingen hyrde har«. Og han begyndte at lære dem mange ting. | 34 And Jesus, when he came out, saw much people, and was moved with compassion toward them, because they were as sheep not having a shepherd: and he began to teach them many things. |
| 35 Da det allerede var blevet sent, kom hans disciple hen til ham og sagde: »Stedet her er øde, og det er allerede sent. | 35 Og da det allerede var blevet sent, kom hans disciple hen til ham og sagde: »Stedet her er øde, og det er allerede sent. | 35 And when the day was now far spent, his disciples came unto him, and said, This is a desert place, and now the time is far passed: |
| 36 Send dem bort, så de kan gå hen til gårdene og landsbyerne heromkring og købe sig noget at spise.« | 36 Få dem til at gå bort, for at de kan gå hen i gårdene og landsbyerne her omkring og købe sig noget at spise.« | 36 Send them away, that they may go into the country round about, and into the villages, and buy themselves bread: for they have nothing to eat. |
| 37 Men han svarede dem: »Giv I dem noget at spise!« De sagde så til ham: »Skal vi gå hen og købe for to hundrede denarer brød, så vi kan give dem noget at spise?« | 37 Men han svarede og sagde til dem: »Giv I dem noget at spise!« De siger til ham: »Skal vi gå hen og købe for to hundrede denarer brød og give dem at spise?« | 37 He answered and said unto them, Give ye them to eat. And they say unto him, Shall we go and buy two hundred pennyworth of bread, and give them to eat? |
| 38 Men han sagde til dem: »Hvor mange brød har I? Gå hen og se efter!« Og da de havde gjort det, sagde de: »Fem, og så to fisk.« | 38 Han spørger dem: »Hvor mange brød har I? Gå hen og se efter!« Og da de havde gjort det, siger de: »Fem og desuden to fisk.« | 38 He saith unto them, How many loaves have ye? go and see. And when they knew, they say, Five, and two fishes. |
| 39 Så sagde han, at de skulle få alle til at sætte sig ned gruppevis i det grønne græs. | 39 Så bød han dem at få alle til at sætte sig gruppevis ned på det grønne græs. | 39 And he commanded them to make all sit down by companies upon the green grass. |
| 40 Og de slog sig ned i klynger, nogle på hundrede, andre på halvtreds. | 40 Og de lejrede sig flok ved flok, nogle på hundrede og nogle på halvtreds. | 40 And they sat down in ranks, by hundreds, and by fifties. |
| 41 Og han tog fem brød og de to fisk, så op mod himlen og velsignede dem, brød brødene og gav sine disciple dem, for at de skulle dele ud til folk; også de to fisk delte han ud til alle. | 41 Da tog han de fem brød og to fisk, så op til Himmelen og velsignede dem, brød så brødene og gav dem til disciplene, for at de kunne byde dem rundt; også de to fisk delte han ud til dem alle. | 41 And when he had taken the five loaves and the two fishes, he looked up to heaven, and blessed, and brake the loaves, and gave them to his disciples to set before them; and the two fishes divided he among them all. |
| 42 Og alle spiste og blev mætte; | 42 Og de spiste alle og blev mætte. | 42 And they did all eat, and were filled. |
| 43 og de samlede stykker sammen, også af fiskene, tolv kurve fulde. | 43 Og af levninger også fra fiskene samlede man tolv kurve fulde. | 43 And they took up twelve baskets full of the fragments, and of the fishes. |
| 44 Det var fem tusind mænd, der havde spist. | 44 De, som havde spist brødene, var fem tusinde mænd. | 44 And they that did eat of the loaves were about five thousand men. |
| 45 Straks efter nødte Jesus disciplene til at gå om bord i båden og tage i forvejen over til den anden bred, til Betsajda, mens han selv sendte skaren bort. | 45 Og straks nødte han sine disciple til at gå i båden og i forvejen sejle over til den anden bred, til Betsajda, mens han selv fik folkeskaren til at gå bort « | 45 And straightway he constrained his disciples to get into the ship, and to go to the other side before unto Bethsaida, while he sent away the people. |
| 46 Og da han havde taget afsked med dem, gik han op på-bjerget for at bede. | 46 Og da han havde taget afsked med dem, gik han op i bjergene for at bede. | 46 And when he had sent them away, he departed into a mountain to pray. |
| 47 Da det var blevet aften, var båden midt ude på søen, og selv var han alene inde på land. | 47 Da det blev aften, var båden midt på søen og han alene på landjorden. | 47 And when even was come, the ship was in the midst of the sea, and he alone on the land. |
| 48 Da han så, at de kæmpede med at komme frem, fordi de havde vinde imod, kommer han ved den fjerde nattevagt gående på søen ud til dem, og han ville gå forbi dem. | 48 Og da han så, at de måtte slide hårdt med at ro for de havde vinden imod sig kommer han ved fjerde nattevagt til dem, vandrende på søen; og han ville til at gå forbi dem. | 48 And he saw them toiling in rowing; for the wind was contrary unto them: and about the fourth watch of the night he cometh unto them, walking upon the sea, and would have passed by them. |
| 49 Da de så ham gå på søen, troede de, at det var et spøgelse, og de skreg op; for alle så ham og blev skrækslagne. | 49 Men da de så ham komme vandrende på søen, mente de, at det var et spøgelse, og de skreg højt. | 49 But when they saw him walking upon the sea, they supposed it had been a spirit, and cried out: |
| 50 Men straks talte han til dem og sagde: »Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!« | 50 Thi de havde alle set ham og var blevet forfærdede. Men i det samme talte han med dem og siger til dem: »Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!« | 50 For they all saw him, and were troubled. And immediately he talked with them, and saith unto them, Be of good cheer: it is I; be not afraid. |
| 51 Så kom han op i båden til dem, og vinden lagde sig; men de var helt ude af sig selv. | 51 Så steg han op i båden til dem, og vinden lagde sig; og de undrede sig ved sig selv over al måde. | 51 And he went up unto them into the ship; and the wind ceased: and they were sore amazed in themselves beyond measure, and wondered. |
| 52 De havde nemlig ikke fattet det med brødrene, tværtimod var deres hjerte forhærdet. | 52 Thi de var ikke blevet klogere af det, som var sket med brødene, men deres hjerte var forhærdet. | 52 For they considered not the miracle of the loaves: for their heart was hardened. |
| 53 Og da de var kommet over søen, nåede de land ved Genesaret og lagde til dér. | 53 Efter at de så var nået over søen til den anden bred, kom de til Genezaret og lagde til der. | 53 And when they had passed over, they came into the land of Gennesaret, and drew to the shore. |
| 54 Og da de kom op fra båden, | 54 Og straks da de var gået fra borde, kendte folk ham. | 54 And when they were come out of the ship, straightway they knew him, |
| 55 genkendte folk ham straks og skyndte sig rundt i hele egnen og begyndte at bære de syge på bårer hen, hvor de hørte han var. | 55 Og de løb omkring i hele den egn og begyndte at bringe de syge på deres senge hen, hvor de hørte, han var. | 55 And ran through that whole region round about, and began to carry about in beds those that were sick, where they heard he was. |
| 56 Og hvor han end kom ind i landsbyer og byer og gårde, lagde man de syge på torvet, og de bad ham om at måtte røre bare ved kvasten på hans kappe; og alle, der rørte ved ham, blev frelst. | 56 Og hvor som helst han gik ind i landsbyer eller byer eller gårde, lagde man de syge på åbne pladser og bad ham om lov til blot at røre ved kvasten på hans kappe; og alle de, som rørte ved ham, blev helbredt. | 56 And whithersoever he entered, into villages, or cities, or country, they laid the sick in the streets, and besought him that they might touch if it were but the border of his garment: and as many as touched him were made whole. |