Markusevangeliet 7 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 Farisæerne og nogle skriftkloge, som var kommet fra Jerusalem, samlede sig omkring Jesus. | 1 Og farisæerne og nogle af de skriftkloge, som var kommet fra Jerusalem, samler sig omkring ham. | 1 Then came together unto him the Pharisees, and certain of the scribes, which came from Jerusalem. |
| 2 Og de så, at nogle af hans disciple spiste med urene hænder, det vil sige uden at vaske dem. | 2 De så da nogle af hans disciple holde måltid med »vanhellige«, det vil sige uvaskede hænder. | 2 And when they saw some of his disciples eat bread with defiled, that is to say, with unwashen, hands, they found fault. |
| 3 Farisæerne og jøderne i det hele taget spiser nemlig ikke, før de har vasket hænderne med en håndfuld vand for at overholde de gamles overlevering; | 3 Farisæerne og alle de andre jøder spiser nemlig aldrig uden først at have vasket deres hænder med en håndfuld vand; således er de gamles overlevering, som de holder fast ved. | 3 For the Pharisees, and all the Jews, except they wash their hands oft, eat not, holding the tradition of the elders. |
| 4 og de spiser ikke noget fra torvet, uden at de skyller det; og der er meget andet, som de overholder ifølge overleveringen: at skylle bægre, krus, kommer tøj og bænke. | 4 Og når de kommer fra torvet, spiser de ikke uden først at have stænket sig med vand; og mange andre forskrifter har de taget i arv så som at skylle bægere og krus og kobberkar. | 4 And when they come from the market, except they wash, they eat not. And many other things there be, which they have received to hold, as the washing of cups, and pots, brazen vessels, and of tables. |
| 5 Farisæerne og de skriftkloge spurgte ham så: »Hvorfor følger dine disciple ikke de gamles overlevering, men spiser med urene hænder?« | 5 Derfor spurgte farisæerne og de skriftkloge ham nu: »Hvorfor vandrer dine disciple ikke efter de gamles overlevering, men holder måltid med vanhellige hænder?« | 5 Then the Pharisees and scribes asked him, Why walk not thy disciples according to the tradition of the elders, but eat bread with unwashen hands? |
| 6 Men han sagde til dem: »Esajas profeterede rigtigt om jer hyklere, sådan som der står skrevet: Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig, | 6 Han svarede dem: »Med rette har Esajas profeteret om jer hyklere, som der står skrevet: »Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er fjernt fra mig. | 6 He answered and said unto them, Well hath Esaias prophesied of you hypocrites, as it is written, This people honoureth me with their lips, but their heart is far from me. |
| 7 forgæves dyrker de mig, for det, de lærer, er menneskebud. | 7 Det er forgæves, de dyrker mig, når de fører lærdomme, som kun er menneskebud.« | 7 Howbeit in vain do they worship me, teaching for doctrines the commandments of men. |
| 8 I har tilsidesat Guds bud og overholder kun menneskers overlevering.« | 8 I sætter Guds bud til side og holder fast ved menneskers overlevering.« | 8 For laying aside the commandment of God, ye hold the tradition of men, as the washing of pots and cups: and many other such like things ye do. |
| 9 Og han sagde til dem: »Hvor kønt! I forkaster Guds bud for at indføre jeres egen overlevering. | 9 Og han sagde til dem: »Hvor smukt, at I ophæver Guds bud for at holde jeres egen overlevering! | 9 And he said unto them, Full well ye reject the commandment of God, that ye may keep your own tradition. |
| 10 Moses har jo sagt: 'Ær din far og din mor!' og; 'Den, der forbander sin far eller sin mor, skal lide døden.' | 10 Thi Moses har sagt« »Ær din fader og din moder,« og: »Den, der forbander fader eller moder, skal lide døden. « | 10 For Moses said, Honour thy father and thy mother; and, Whoso curseth father or mother, let him die the death: |
| 11 Men I siger: Hvis et menneske siger til sin far eller sin mor: Det, du skulle have haft som hjælp af mig, skal være korban - det vil sige tempelgave - | 11 Men I lærer: Hvis en mand siger til sin fader eller sin moder: »Det, du skulle have haft som hjælp fra mig, det skal være korban« (det vil sige: tempelgave), | 11 But ye say, If a man shall say to his father or mother, It is Corban, that is to say, a gift, by whatsoever thou mightest be profited by me; he shall be free. |
| 12 så tillader I ikke længere, at han gør noget for sin far eller sin mor. | 12 så tillader I ham ikke mere at understøtte sin fader eller moder dermed, | 12 And ye suffer him no more to do ought for his father or his mother; |
| 13 I sætter Guds ord ud af kraft med jeres egen overlevering. Og meget andet af den slags gør I.« | 13 og I sætter således Guds ord ud af kraft ved jeres overlevering, som I har lært folk; og meget andet af den slags gør I.« | 13 Making the word of God of none effect through your tradition, which ye have delivered: and many such like things do ye. |
| 14 Og han kaldte atter skaren til sig og sagde: »Hør mig, alle sammen, for forstå: | 14 Og han kaldte atter folkeskaren til sig og sagde til dem: »Hør mig alle, og forstå! | 14 And when he had called all the people unto him, he said unto them, Hearken unto me every one of you, and understand: |
| 15 Der er intet, som kommer ind i et menneske udefra, der kan gøre det urent, men det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent. | 15 Hvad der gør mennesket urent, er ikke noget af det, der udefra kommer ind i mennesket; men hvad der går ud af mennesket, det er det, der gør mennesket urent. | 15 There is nothing from without a man, that entering into him can defile him: but the things which come out of him, those are they that defile the man. |
| 16 Har nogen ører at høre med, skal han høre!« | 16 Om nogen har øren at høre med, han høre!« | 16 If any man have ears to hear, let him hear. |
| 17 Da han var kommet inden døre, væk fra skaren, spurgte hans disciple ham om lignelsen. | 17 Og da han var gået ind i huset, bort fra skaren, spurgte hans disciple ham om lignelsen. | 17 And when he was entered into the house from the people, his disciples asked him concerning the parable. |
| 18 Og han sagde til dem:»Så er da også I uforstandige? Fatter I ikke, at alt det, som kommer ind i et menneske udefra, ikke kan gøre det urent? | 18 Og han siger til dem: »Er I virkelig så uforstandige? Forstår I ikke, at intet, som udefra kommer ind i mennesket, kan gøre det urent? | 18 And he saith unto them, Are ye so without understanding also? Do ye not perceive, that whatsoever thing from without entereth into the man, it cannot defile him; |
| 19 For det kommer ikke ind i hjertet, men ned i maven, og det kommer ud igen.« Dermed erklærede han al slags mad for ren. | 19 Thi det kommer ikke ind i hans hjerte, men i maven og går ud på det dertil bestemte sted.« (Således erklærede han al mad for »ren«). | 19 Because it entereth not into his heart, but into the belly, and goeth out into the draught, purging all meats? |
| 20 Og han sagde: »Det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent. | 20 Men han sagde: »Hvad der gør mennesket urent, er det, der udgår fra mennesket. | 20 And he said, That which cometh out of the man, that defileth the man. |
| 21 For indefra, fra menneskenes hjerte, kommer de onde tanker, utugt, tyveri, mord, | 21 Thi indvendig fra, fra menneskenes hjerte, udgår de onde tanker, utugt, tyverier, mord, | 21 For from within, out of the heart of men, proceed evil thoughts, adulteries, fornications, murders, |
| 22 ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed. | 22 ægteskabsbrud, havesyge, ondskab, svig, løsagtighed, ondt øje, bespottelse, hovmod, hidsighed; | 22 Thefts, covetousness, wickedness, deceit, lasciviousness, an evil eye, blasphemy, pride, foolishness: |
| 23 Alt dette onde kommer indefra og gør et menneske urent.« | 23 al denne ondskab kommer indvendig fra og gør mennesket urent.« | 23 All these evil things come from within, and defile the man. |
| 24 Så brød Jesus op derfra og drog til egnen ved Tyrus. Og han gik ind i et hus og ville ikke have, at nogen skulle vide det; men han kunne ikke holde sig skjult. | 24 Så brød han op derfra og drog bort til egnen omkring Tyrus. Der gik han ind i et hus og ønskede ikke, at nogen skulle vide det. Dog kunne han ikke forblive skjult. | 24 And from thence he arose, and went into the borders of Tyre and Sidon, and entered into an house, and would have no man know it: but he could not be hid. |
| 25 En kvinde, hvis datter havde en uren ånd, hørte om ham, og straks kom hun og kastede sig ned for hans fødder. | 25 Men en kvinde, hvis lille datter var besat af en uren ånd, kom straks, da hun havde hørt om ham, og faldt ned for hans fødder; | 25 For a certain woman, whose young daughter had an unclean spirit, heard of him, and came and fell at his feet: |
| 26 Men kvinden var hedning af syrisk?fønikisk herkomst; og hun bad ham om at drive dæmonen ud af datteren. | 26 det var en hedensk kvinde, af syrisk-fønikisk herkomst. Hun bad ham om at uddrive den onde ånd af hendes datter. | 26 The woman was a Greek, a Syrophenician by nation; and she besought him that he would cast forth the devil out of her daughter. |
| 27 Men han sagde til hende: »Lad først børnene blive mætte. For det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til de små hunde.« | 27 Og han sagde til hende: »Lad først børnene blive mætte; thi det er ikke smukt at tage børnenes brød og kaste det til de små hunde.« | 27 But Jesus said unto her, Let the children first be filled: for it is not meet to take the children's bread, and to cast it unto the dogs. |
| 28 Men hun svarede ham: »Herre de små hunde under bordet æder da af de smuler, børnene taber.« | 28 Hun svarede og siger til ham: »Jo, Herre! også de små hunde æder dog under bordet af børnenes smuler.« | 28 And she answered and said unto him, Yes, Lord: yet the dogs under the table eat of the children's crumbs. |
| 29 Så sagde han til hende: »Fordi du svarede sådan, så gå hjem, dæmonen er faret ud af din datter. | 29 Da sagde han til hende: »Fordi du sagde dette, så gå kun hjem; den onde ånd er faret ud af din datter.« | 29 And he said unto her, For this saying go thy way; the devil is gone out of thy daughter. |
| 30 Og hun gik hjem og fandt barnet liggende på sengen, og dæmonen var faret ud. | 30 Og hun gik til sit hus og fandt barnet liggende på lejet og den onde ånd faret ud. | 30 And when she was come to her house, she found the devil gone out, and her daughter laid upon the bed. |
| 31 Jesus drog igen bort fra egnen ved Tyrus og kom over Sidon til Galilæas Sø midt igennem Dekapolis. | 31 Og da han gik bort igen fra egnene omkring Tyrus, kom han over Zidon midt igennem Dekapolis egne til Galilæas sø. | 31 And again, departing from the coasts of Tyre and Sidon, he came unto the sea of Galilee, through the midst of the coasts of Decapolis. |
| 32 Og folk kom til ham med en, der var døv og havde svært ved at tale, og de bad ham om at lægge hånden på ham. | 32 Og de kommer til ham med en døv, som også vanskeligt kunne tale, og beder ham om at lægge sin hånd på ham. | 32 And they bring unto him one that was deaf, and had an impediment in his speech; and they beseech him to put his hand upon him. |
| 33 Jesus tog ham afsides, væk fra skaren, stak sine fingre i hans ører, spyttede og rørte ved hans tunge; | 33 Og han tog ham til side, bort fra skaren, og stak sine fingre i hans øren, spyttede på dem og rørte ved hans tunge, | 33 And he took him aside from the multitude, and put his fingers into his ears, and he spit, and touched his tongue; |
| 34 og han så op mod himlen, sukkede og sagde til ham: »Effatha!« - det betyder: »Luk dig op!« | 34 så op mod Himmelen, sukkede og sagde til ham: »Effata!« det betyder: luk dig op! | 34 And looking up to heaven, he sighed, and saith unto him, Ephphatha, that is, Be opened. |
| 35 Og straks lukkede has ører sig op, og det bånd, der bandt hans tunge, blev løst, og han kunne tale rigtigt. | 35 Da åbnedes hans øren, og straks løstes det, der bandt hans tunge, og han talte tydeligt. | 35 And straightway his ears were opened, and the string of his tongue was loosed, and he spake plain. |
| 36 Jesus forbød dem at sige det til nogen; men jo mere han forbød dem det, jo ivrigere fortalte de om det. | 36 Og Jesus forbød dem at sige det til nogen; men jo mere han forbød dem det, des ivrigere forkyndte de det. | 36 And he charged them that they should tell no man: but the more he charged them, so much the more a great deal they published it; |
| 37 Og de var overvældede af forundring og sagde: »Han har gjort altid vel. Han får både de døve til at høre og de stumme til at tale.« | 37 Og de blev over al måde slået af forundring og sagde: »Han har gjort alle ting vel; han får både de døve til at høre og de stumme til at tale.« | 37 And were beyond measure astonished, saying, He hath done all things well: he maketh both the deaf to hear, and the dumb to speak. |