Mattæusevangeliet 14 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 På den tid hørte landsfyrsten Herodes rygtet om Jesus, | 1 På den tid hørte landsfyrsten Herodes rygtet om Jesus. | 1 At that time Herod the tetrarch heard of the fame of Jesus, |
| 2 og han sagde til sine hoffolk: »Det er Johannes Døber! Han er stået op fra de døde, og derfor virker disse kræfter i ham.« | 2 Da sagde han til sine tjenere: »Det er Johannes Døber! Han er opvakt fra de døde, derfor virker undergørende kræfter i ham.« | 2 And said unto his servants, This is John the Baptist; he is risen from the dead; and therefore mighty works do show forth themselves in him. |
| 3 Herodes havde nemlig ladet Johannes gribe, og lægge i lænker og sætte i fængsel på grund af Herodias, sin bror Filips hustru; | 3 Herodes havde nemlig ladet Johannes gribe og lænke og sætte i fængsel for sin broder Filips hustru Herodias' skyld, | 3 For Herod had laid hold on John, and bound him, and put him in prison for Herodias' sake, his brother Philip's wife. |
| 4 for Johannes havde sagt til ham: »Du har ikke lov til at have hende.« | 4 fordi Johannes havde sagt til ham: »Du har ikke lov at have hende til hustru.« | 4 For John said unto him, It is not lawful for thee to have her. |
| 5 Herodes ville også have ladet ham slå ihjel, men var bange for folk, for de anså Johannes for en profet. | 5 Og når han tænkte på at lade ham dræbe, var han bange for mængden, thi de anså ham for en profet. | 5 And when he would have put him to death, he feared the multitude, because they counted him as a prophet. |
| 6 Men da Herodes fejrede fødselsdag, dansede Herodias' datter for selskabet og betog Herodes, | 6 Men da Herodes« fødselsdag kom, dansede Herodias« datter for selskabet; og hun behagede Herodes, | 6 But when Herod's birthday was kept, the daughter of Herodias danced before them, and pleased Herod. |
| 7 så han svor på at ville give hende, ligeså meget hvad hun mad ham om. | 7 så han med en ed lovede at give hende, hvad hun end forlangte. | 7 Whereupon he promised with an oath to give her whatsoever she would ask. |
| 8 Tilskyndet af sin mor siger hun: »Giv mig Johannes Døbers hoved på et fad!« | 8 Tilskyndet af sin moder siger hun: »Giv mig her på et fad Johannes Døbers hoved!« | 8 And she, being before instructed of her mother, said, Give me here John Baptist's head in a charger. |
| 9 Kongen blev ked af det, men på grund af sin ed og sine gæster befalede han, at hun skulle have det, | 9 Og skønt kongen blev ked af det, bød han af hensyn til sine eder og til gæsterne, at man skulle give hende det, | 9 And the king was sorry: nevertheless for the oath's sake, and them which sat with him at meat, he commanded it to be given her. |
| 10 og han sendte bud og lod Johannes halshugge i fængslet. | 10 og sendte bud øg lod Johannes halshugge i fængselet. | 10 And he sent, and beheaded John in the prison. |
| 11 Og hans hoved blev bragt på et fad og givet til pigen, og hun bragte det til sin mor. | 11 Og hans hoved blev bragt på et fad og givet til den unge pige, og hun bragte det til sin moder. | 11 And his head was brought in a charger, and given to the damsel: and she brought it to her mother. |
| 12 Men hans disciple kom og hentede liget og begravede ham, og de gik hen og fortalte Jesus det. | 12 Så kom hans disciple øg tog liget og begravede det. Derefter gik de hen og fortalte Jesus det. | 12 And his disciples came, and took up the body, and buried it, and went and told Jesus. |
| 13 Da Jesus hørte det, drog han bort derfra i en båd til et øde sted for at være alene. Men skarerne opdagede det og fulgte efter ham til fods fra byerne. | 13 Da Jesus hørte det, tog han i en båd bort derfra til et øde sted, hvor de kunne være ene; men da folkeskarerne hørte det, fulgte de efter ham til fods fra byerne. | 13 When Jesus heard of it, he departed thence by ship into a desert place apart: and when the people had heard thereof, they followed him on foot out of the cities. |
| 14 Og da han kom i land, så han en stor folkeskare, og han ynkedes over dem og helbredte dem, der var syge. | 14 Da han nu gik i land, så han en stor folkeskare og ynkedes inderligt over den og helbredte deres syge. | 14 And Jesus went forth, and saw a great multitude, and was moved with compassion toward them, and he healed their sick. |
| 15 Da det var blevet aften, kom hans disciple hen til ham og sagde: »Stedet her er øde, og det er allerede sent. Send skarerne bort, så de kan gå hen til landsbyerne og købe sig mad.« | 15 Men da det blev aften, kom hans disciple hen til ham og sagde: »Stedet her er øde, og det er allerede sent; få skarerne til at gå bort, for at de kan gå hen i landsbyerne og købe sig mad.« | 15 And when it was evening, his disciples came to him, saying, This is a desert place, and the time is now past; send the multitude away, that they may go into the villages, and buy themselves victuals. |
| 16 Men Jesus svarede dem: »De behøver ikke at gå. Giv I dem noget at spise!« | 16 Da sagde Jesus til dem: »De har ikke nødig at gå bort; giv I dem noget at spise!« | 16 But Jesus said unto them, They need not depart; give ye them to eat. |
| 17 De sagde til ham: »Vi har kun fem brød og to fisk her.« | 17 De svarer ham: »Her har vi ikke mere end fem brød og to fisk.« | 17 And they say unto him, We have here but five loaves, and two fishes. |
| 18 Han sagde: »Giv mig dem!« | 18 Da sagde han: »Bring dem herhen til mig!« | 18 He said, Bring them hither to me. |
| 19 Og han lod folkeskarerne sætte sig i græsset, tog de fem brød og de to fisk, så mod himlen og velsignede dem, brød brødene og gav disciplene dem, og de delte dem ud til skarerne. | 19 Og han bød skarerne sætte sig ned i græsset og tog de fem brød og de to fisk, så op til Himmelen og velsignede dem; og han brød brødene og gav disciplene dem, og disciplene gav dem til skarerne, | 19 And he commanded the multitude to sit down on the grass, and took the five loaves, and the two fishes, and looking up to heaven, he blessed, and brake, and gave the loaves to his disciples, and the disciples to the multitude. |
| 20 Og alle spiste og blev mætte, og de samlede de stykker sammen, som var tilovers, tolv kurve fulde. | 20 og de spiste alle og blev mætte. Og da de samlede de stykker, der blev tilovers, var der tolv kurve fulde. | 20 And they did all eat, and were filled: and they took up of the fragments that remained twelve baskets full. |
| 21 Det var omkring fem tusind mand, som havde spist, foruden kvinder og børn. | 21 De, som havde spist, var omtrent fem tusinde mænd, foruden kvinder og børn. | 21 And they that had eaten were about five thousand men, beside women and children. |
| 22 Straks nødte Jesus disciplene til at gå om bord i båden og tage i forvejen over til den anden bred, mens han selv sendte skarerne bort. | 22 Og straks nødte han sine disciple til at gå i båden og i forvejen tage over til den anden bred, mens han fik folkeskarerne til at gå bort. | 22 And straightway Jesus constrained his disciples to get into a ship, and to go before him unto the other side, while he sent the multitudes away. |
| 23 Da han havde sendt skarerne bort, gik han ene op på-bjerget for at bede. Og da det var blevet aften, var han alene dér. | 23 Og da han havde ladet skarerne gå bort, gik han op i bjergene for at være ene og bede. Da det blev aften, var han dér alene. | 23 And when he had sent the multitudes away, he went up into a mountain apart to pray: and when the evening was come, he was there alone. |
| 24 Båden var allerede mange stadier fra land og kæmpede med bølgerne, for vinden var imod. | 24 Og båden var allerede mange stadier fra land og kæmpede hårdt med bølgerne; thi vinden var imod. | 24 But the ship was now in the midst of the sea, tossed with waves: for the wind was contrary. |
| 25 Men i den fjerde nattevagt kom han til dem, gående på søen. | 25 Men i den fjerde nattevagt kom han til dem, vandrende hen over søen. | 25 And in the fourth watch of the night Jesus went unto them, walking on the sea. |
| 26 Da disciplene så ham gå på søen, blev de skrækslagne og sagde: »Det er et spøgelse,« og de skreg af frygt. | 26 Da disciplene så ham komme vandrende på søen, blev de forfærdede og sagde: »Det er et spøgelse,« og de skreg af frygt. | 26 And when the disciples saw him walking on the sea, they were troubled, saying, It is a spirit; and they cried out for fear. |
| 27 Og straks talte Jesus til dem og sagde: »Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!« | 27 Men i det samme talte Jesus til dem og sagde: »Vær frimodige; det er mig, frygt ikke!« | 27 But straightway Jesus spake unto them, saying, Be of good cheer; it is I; be not afraid. |
| 28 Men Peter sagde til ham: »Herre, er det dig, så befal mig at komme ud til dig på vandet.« | 28 Peter svarede ham og sagde: »Herre! hvis det er dig, så byd mig komme ud til dig på bølgerne!« | 28 And Peter answered him and said, Lord, if it be thou, bid me come unto thee on the water. |
| 29 Han sagde: »Kom!« Peter trådte ud af båden og gik på vandet hen til Jesus. | 29 Da sagde han: »Kom!« og Peter trådte ned fra båden og vandrede hen over bølgerne og kom til Jesus. | 29 And he said, Come. And when Peter was come down out of the ship, he walked on the water, to go to Jesus. |
| 30 Men da han så den stærke storm, blev han bange, og han begyndte at synke og råbte: »Herre, frels mig!« | 30 Men da han så, hvor det stormede, blev han bange, og idet han begyndte at synke, råbte han og sagde: »Herre, frels mig!« | 30 But when he saw the wind boisterous, he was afraid; and beginning to sink, he cried, saying, Lord, save me. |
| 31 Straks rakte Jesus hånden ud, og greb fat i ham og sagde: »Du lidettroende, hvorfor tvivlede du? | 31 Straks rakte Jesus sin hånd ud, greb fat i ham og siger til ham: »Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?« | 31 And immediately Jesus stretched forth his hand, and caught him, and said unto him, O thou of little faith, wherefore didst thou doubt? |
| 32 Da de kom på i båden, lagde vinden sig. | 32 Og da de var kommet op i båden, lagde vinden sig. | 32 And when they were come into the ship, the wind ceased. |
| 33 Og mændene i båden kastede sig ned for ham og sagde: »Sandelig, du er Guds søn.« | 33 Men de, som var i båden, kastede sig ned for ham og sagde: »Du er sandelig Guds Søn!« | 33 Then they that were in the ship came and worshipped him, saying, Of a truth thou art the Son of God. |
| 34 Og da de var kommet over søen, nåede de land ved Genesaret. | 34 Og efter at de var nået over søen, landede de i Genezaret. | 34 And when they were gone over, they came into the land of Gennesaret. |
| 35 Folk på stedet genkendte ham og sendte bud til hele omegnen, og de kom til ham med alle de syge, | 35 Da nu folk dér på stedet kendte ham, sendte de bud til hele omegnen, og man bragte alle de syge til ham. | 35 And when the men of that place had knowledge of him, they sent out into all that country round about, and brought unto him all that were diseased; |
| 36 og de bad ham om bare at måtte røre ved kvasten på hans kappe; og alle, der rørte ved ham, blev frelst. | 36 Og de bad ham om lov til blot at røre ved kvasten på hans kappe; og alle de, som rørte ved den, blev helbredt. | 36 And besought him that they might only touch the hem of his garment: and as many as touched were made perfectly whole. |