Mattæusevangeliet 18 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 På den tid kom disciplene hen til Jesus og spurgte: »Hvem er den største i Himmeriget? | 1 I den samme stund kom disciplene hen til Jesus og sagde: »Hvem er mon den største i Himmeriget?« | 1 At the same time came the disciples unto Jesus, saying, Who is the greatest in the kingdom of heaven? |
| 2 Han kaldte et lille barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem | 2 Da kaldte han på et lille barn, stillede det midt iblandt dem | 2 And Jesus called a little child unto him, and set him in the midst of them, |
| 3 og sagde: »Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn kommer I slet ikke ind i Himmeriget. | 3 og sagde: »Sandelig siger jeg eder: hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. | 3 And said, Verily I say unto you, Except ye be converted, and become as little children, ye shall not enter into the kingdom of heaven. |
| 4 Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget; | 4 Den der altså vil ydmyge sig og blive som dette barn, han er den største i Himmeriget. | 4 Whosoever therefore shall humble himself as this little child, the same is greatest in the kingdom of heaven. |
| 5 og den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig. | 5 Og den, der tager imod et sådant barn for mit navns skyld, tager imod mig. | 5 And whoso shall receive one such little child in my name receiveth me. |
| 6 Men den, der bringer en af disse små, som tror på mig, til fald, var bedre tjent med at få en møllesten hængt om halsen og blive sænket i havets dyb. | 6 Men den, der forarger en af disse små, som tror på mig, ham var det bedre, at der var hængt en møllesten om hans hals, og han var sænket i havets dyb. | 6 But whoso shall offend one of these little ones which believe in me, it were better for him that a millstone were hanged about his neck, and that he were drowned in the depth of the sea. |
| 7 Ve verden for det, der fører til fald. Vel må der komme fald, men ve det menneske, som bliver årsag til fald. | 7 Ve verden for forargelserne! Thi vel er det nødvendigt, at forargelser kommer, dog, ve det menneske, ved hvem forargelsen kommer! | 7 Woe unto the world because of offences! for it must needs be that offences come; but woe to that man by whom the offence cometh! |
| 8 Hvis din hånd eller fod bringer dig til fald, så hug den af og kast den fra dig; du er bedre tjent med at gå lemlæstet eller vanfør ind til livet end med begge hænder og fødder i behold og kastes i den evige ild. | 8 Men hvis din hånd eller din fod forarger dig, så hug den af og kast den fra dig! det er bedre for dig at gå ind til livet vanfør eller halt end at kastes i den evige ild med begge hænder og begge fødder i behold. | 8 Wherefore if thy hand or thy foot offend thee, cut them off, and cast them from thee: it is better for thee to enter into life halt or maimed, rather than having two hands or two feet to be cast into everlasting fire. |
| 9 Og hvis dit øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; du er bedre tjent med at gå ind til livet med ét øje en med begge øjne i behold og kastes i Helvedes ild. | 9 Og hvis dit øje forarger dig, så riv det ud og kast det fra dig! det er bedre for dig at gå enøjet ind til livet end at kastes i Helvedes ild med begge øjne i behold. | 9 And if thine eye offend thee, pluck it out, and cast it from thee: it is better for thee to enter into life with one eye, rather than having two eyes to be cast into hell fire. |
| 10 Se til, at I ikke ringeagter en af disse små. For jeg siger jer: Deres engle i himlene ser altid min himmelske faders ansigt. | 10 Se til, at I ikke ringeagter en af disse små; thi jeg siger jer: deres engle i Himmelen ser altid min himmelske Faders ansigt. | 10 Take heed that ye despise not one of these little ones; for I say unto you, That in heaven their angels do always behold the face of my Father which is in heaven. |
| 11 For Menneskesønnen er kommet for at frelse det fortabte. | 11 Menneskesønnen er kommen for at frelse det fortabte. | 11 For the Son of man is come to save that which was lost. |
| 12 Hvad mener I? Hvis en mand har hundrede får og ét af dem farer vild, lader han så ikke de nioghalvfems blive i-bjergene og går ud og leder efter det vildfarne? | 12 Hvad mener I? Hvis et menneske har hundrede får, og et af dem farer vild, vil han så ikke forlade de nioghalvfems oppe på bjergene og gå ud og lede efter det, der fo'r vild? | 12 How think ye? if a man have an hundred sheep, and one of them be gone astray, doth he not leave the ninety and nine, and goeth into the mountains, and seeketh that which is gone astray? |
| 13 Og lykkes det ham at finde det, sandelig, jeg siger jer, han glæder sig mere over det end over de nioghalvfems, der ikke fór vild. | 13 Og lykkes det ham at finde det, sandelig siger jeg eder: han glæder sig mere over det end over de nioghalvfems, som ikke er faret vild. | 13 And if so be that he find it, verily I say unto you, he rejoiceth more of that sheep, than of the ninety and nine which went not astray. |
| 14 Således er det jeres himmelske faders vilje, at ikke en eneste af disse små skal gå fortabt. | 14 Således er det ikke jeres himmelske Faders vilje, at en eneste af disse små skal fortabes. | 14 Even so it is not the will of your Father which is in heaven, that one of these little ones should perish. |
| 15 Hvis din broder forsynder sig imod dig, så gå hen til ham og drag ham til ansvar på tomandshånd. Hører han dig, så har du vundet din broder. | 15 Hvis din broder forsynder sig, så gå hen og sæt ham i rette under fire øjne. Hører han dig, så har du vundet din broder. | 15 Moreover if thy brother shall trespass against thee, go and tell him his fault between thee and him alone: if he shall hear thee, thou hast gained thy brother. |
| 16 Hører han dig ikke, så tag én eller to med dig, for på to eller tre vidners udsagn skal enhver sag afgøres. | 16 Men hører han dig ikke, så tag endnu én eller to med dig, for at enhver sag kan blive afgjort efter to eller tre vidners udsagn.« | 16 But if he will not hear thee, then take with thee one or two more, that in the mouth of two or three witnesses every word may be established. |
| 17 Hører han heller ikke dem, så sig det til menigheden, og vil han ikke engang høre efter menigheden, skal han i dine øjne være som en hedning og en tolder. | 17 Men er han dem overhørig, da sig det til menigheden, men er han også menigheden overhørig, så lad ham være for dig som en hedning og en tolder. | 17 And if he shall neglect to hear them, tell it unto the church: but if he neglect to hear the church, let him be unto thee as a heathen man and a publican. |
| 18 Sandelig siger jeg jer: Hvad I binder på jorden skal være bundet i himlen, og hvad I løser på jorden, skal være løst i himlen. | 18 Sandelig siger jeg eder: hvad I binder på jorden, det skal være bundet i Himmelen; og hvad I løser på jorden, det skal være løst i Himmelen. | 18 Verily I say unto you, Whatsoever ye shall bind on earth shall be bound in heaven: and whatsoever ye shall loose on earth shall be loosed in heaven. |
| 19 Jeg siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. | 19 Fremdeles siger jeg eder, at hvad som helst to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få fra min himmelske Fader. | 19 Again I say unto you, That if two of you shall agree on earth as touching any thing that they shall ask, it shall be done for them of my Father which is in heaven. |
| 20 For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.« | 20 Thi hvor to eller tre er forsamlede om mit navn, der er jeg midt iblandt dem.« | 20 For where two or three are gathered together in my name, there am I in the midst of them. |
| 21 Da kom Peter til ham og spurgte: »Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive min bror, når han forsynder sig imod mig? Op til syv gange?« | 21 Da kom Peter hen og sagde til ham: »Herre! hvor ofte skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? er syv gange nok?« | 21 Then came Peter to him, and said, Lord, how oft shall my brother sin against me, and I forgive him? till seven times? |
| 22 Jesus svarede ham: »Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange. | 22 Jesus siger til ham: »Jeg siger dig: ikke syv gange, men halvfjerdsindstyve gange syv gange. | 22 Jesus saith unto him, I say not unto thee, Until seven times: but, Until seventy times seven. |
| 23 Derfor: Himmeriget ligner en konge, der vil gøre regnskab med sine tjenere. | 23 Derfor er det med Himmeriget som med en konge, der ville gøre regnskabet op med sine tjenere. | 23 Therefore is the kingdom of heaven likened unto a certain king, which would take account of his servants. |
| 24 Da han begyndte på regnskaberne, blev en, der skyldte titusind talenter, ført frem for ham. | 24 Da han begyndte på opgørelsen, blev en, der skyldte ham ti tusinde talenter, ført frem for ham. | 24 And when he had begun to reckon, one was brought unto him, which owed him ten thousand talents. |
| 25 Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans konge og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges og gælden betales. | 25 Og da han ikke havde noget at betale med, bød hans herre, at han og hans hustru og børn og hele hans ejendom skulle sælges, og gælden betales. | 25 But forasmuch as he had not to pay, his lord commanded him to be sold, and his wife, and children, and all that he had, and payment to be made. |
| 26 Men tjeneren kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig det altsammen. | 26 Da kastede tjeneren sig ned for ham, bønfaldt ham og sagde: »Hav tålmodighed med mig, så vil jeg betale dig det alt sammen« | 26 The servant therefore fell down, and worshipped him, saying, Lord, have patience with me, and I will pay thee all. |
| 27 Så fik den tjeners herre medynk med ham og lod ham gå og eftergav ham gælden. | 27 Da ynkedes den tjeners herre inderligt over ham og lod ham gå og eftergav ham gælden. | 27 Then the lord of that servant was moved with compassion, and loosed him, and forgave him the debt. |
| 28 Men da den tjener gik ud, traf han en af sine medtjenere, som skyldte ham hundrede denarer. Og han greb ham i struben og sagde: Betal, hvad du skylder! | 28 Men da tjeneren gik ud, traf han en af sine medtjenere, som skyldte ham hundrede denarer; og han greb ham i struben og sagde: »Betal, hvad du skylder! « | 28 But the same servant went out, and found one of his fellowservants, which owed him an hundred pence: and he laid hands on him, and took him by the throat, saying, Pay me that thou owest. |
| 29 Hans medtjener kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig. | 29 Da kastede hans medtjener sig ned for ham, bad ham og sagde: »Hav tålmodighed med mig, så vil jeg betale dig.« | 29 And his fellowservant fell down at his feet, and besought him, saying, Have patience with me, and I will pay thee all. |
| 30 Det ville han ikke, men gik hen og lod ham kaste i fængsel, indtil han fik betalt, hvad han skyldte. | 30 Men det ville han ikke; derimod gik han hen og lod ham kaste i fængsel, indtil han betalte, hvad han skyldte ham. | 30 And he would not: but went and cast him into prison, till he should pay the debt. |
| 31 Da hans medtjenere nu så, hvad der var sket, blev de meget bedrøvede og gik hen og forklarede deres herre alt, hvad der var sket. | 31 Da nu hans medtjenere så, hvad der gik for sig, blev de meget bedrøvede og kom og fortalte deres herre alt, hvad der var foregået. | 31 So when his fellowservants saw what was done, they were very sorry, and came and told unto their lord all that was done. |
| 32 Da kaldte hans herre ham for sig og sagde: Du onde tjener, al den gæld efter gav jeg dig, da du bad mig om det. | 32 Da kalder hans herre ham for sig og siger: »Du onde tjener! al den gæld eftergav jeg dig, da du bad mig om det. | 32 Then his lord, after that he had called him, said unto him, O thou wicked servant, I forgave thee all that debt, because thou desiredst me: |
| 33 Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg forbarmede mig over dig? | 33 Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg havde forbarmet mig over dig!« | 33 Shouldest not thou also have had compassion on thy fellowservant, even as I had pity on thee? |
| 34 Og hans herre blev vred og overlod ham til bødlerne, indtil han fik betalt alt, hvad han skyldte. | 34 Og hans herre blev vred og overgav ham til bøddelknægtene, indtil han fik betalt alt det, han skyldte ham. | 34 And his lord was wroth, and delivered him to the tormentors, till he should pay all that was due unto him. |
| 35 Sådan vil også min himmelske fader gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin broder.« | 35 Sådan skal også min himmelske Fader gøre med jer, hvis ikke enhver af jer af hjertet tilgiver sin broder.« | 35 So likewise shall my heavenly Father do also unto you, if ye from your hearts forgive not every one his brother their trespasses. |