Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Mattæusevangeliet 21

1992

1948

King James Version

1 Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oli-bjerget, sendte Jesus to disciple af sted1 Og da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage på Oliebjerget, så sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem: 1 And when they drew nigh unto Jerusalem, and were come to Bethphage, unto the mount of Olives, then sent Jesus two disciples,
2 og sagde til dem: »Gå ind i landsbyen herover, og I vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem. 2 »Gå hen i landsbyen lige foran jer; så vil I straks finde et æsel, som står bundet med et føl hos sig; løs dem og før dem til mig! 2 Saying unto them, Go into the village over against you, and straightway ye shall find an ass tied, and a colt with her: loose them, and bring them unto me.
3 Og hvis nogen spørger jer om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil straks sende dem tilbage.« 3 Og hvis nogen siger noget til jer, skal I svare, at Herren har brug for dem, så vil han straks lade jer få dem.« 3 And if any man say ought unto you, ye shall say, The Lord hath need of them; and straightway he will send them.
4 Det skete, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger: 4 Dette skete, for at det skulle gå i opfyldelse, som er talt ved profeten, der siger: 4 All this was done, that it might be fulfilled which was spoken by the prophet, saying,
5 Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl. 5 »Sig til Zions datter«: »Se, din konge kommer til dig, sagtmodig og ridende på et æsel, og på et trældyrs føl.« 5 Tell ye the daughter of Sion, Behold, thy King cometh unto thee, meek, and sitting upon an ass, and a colt the foal of an ass.
6 Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem. 6 Så gik disciplene hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem; 6 And the disciples went, and did as Jesus commanded them,
7 De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå. 7 de hentede æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå. 7 And brought the ass, and the colt, and put on them their clothes, and they set him thereon.
8 Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. 8 Og der var en meget stor folkeskare, som bredte deres kapper på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. 8 And a very great multitude spread their garments in the way; others cut down branches from the trees, and strowed them in the way.
9 Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte: Hosianna, Davids søn! Velsignet være ham, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste! 9 Og skarerne, både de, der gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte og sagde: »Hosianna« Davids søn! velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!« 9 And the multitudes that went before, and that followed, cried, saying, Hosanna to the son of David: Blessed is he that cometh in the name of the Lord; Hosanna in the highest.
10 Da han nåede ind i Jerusalem, blev der røre i hele byen, og folk spurgte: »Hvem er han?« 10 Og da han drog ind i Jerusalem, kom hele byen i bevægelse og sagde: »Hvem er dog han?« 10 And when he was come into Jerusalem, all the city was moved, saying, Who is this?
11 og skarerne svarede: »Det er profeten Jesus fra Nazaret i Galilæa.« 11 Og skarerne sagde: »Det er profeten Jesus fra Nazaret i Galilæa.« 11 And the multitude said, This is Jesus the prophet of Nazareth of Galilee.
12 Så gik Jesus ind på tempelpladsen, og han jog alle dem ud, som solgte og købte dér, og han væltede vekselerernes borde og duehandlernes bænke, 12 Derefter gik Jesus ind i helligdommen og jog alle dem ud, som solgte og købte i helligdommen, og han væltede vekselerernes borde og duekræmmernes bænke. 12 And Jesus went into the temple of God, and cast out all them that sold and bought in the temple, and overthrew the tables of the moneychangers, and the seats of them that sold doves,
13 og han sagde til dem: »Der står skrevet: »Mit hus skal kaldes et bedehus.« Men I gør det til en røverkule.« 13 Og han siger til dem: »Der står skrevet: »Mit hus skal kaldes et bede hus;« men I gør det til en røverkule.« 13 And said unto them, It is written, My house shall be called the house of prayer; but ye have made it a den of thieves.
14 Og blinde og lamme kom hen til ham på tempelpladsen, og han helbredte dem. 14 Og der kom blinde og lamme til ham i helligdommen, og han helbredte dem. 14 And the blind and the lame came to him in the temple; and he healed them.
15 Men da ypperstepræsterne og de skriftkloge så de undere, han gjorde, og da de så børnene på tempelpladsen, som råbte: »Hosianna, Davids søn!« blev de vrede, 15 Men da ypperstepræsterne og de skriftkloge så de undergerninger, han gjorde, og børnene, der råbte i helligdommen og sagde: »Hosianna Davids søn!« harmedes de og spurgte ham: 15 And when the chief priests and scribes saw the wonderful things that he did, and the children crying in the temple, and saying, Hosanna to the son of David; they were sore displeased,
16 og de spurgte ham: »Hører du ikke, hvad de siger?« Men Jesus svarede dem: »Jo, har I aldrig læst: »Af børns og spædes mund har du beredt dig lovsang«? 16 »Hører du ikke, hvad de siger?« Og Jesus svarede dem: »Jo, men har I aldrig læst de ord: »Af spædes og diendes mund har du beredt dig lovsang?« 16 And said unto him, Hearest thou what these say? And Jesus saith unto them, Yea; have ye never read, Out of the mouth of babes and sucklings thou hast perfected praise?
17 Og han forlod dem og gik uden for byen til Betania og overnattede dér. 17 Og han forlod dem og gik uden for byen til Betania, hvor han blev natten over. 17 And he left them, and went out of the city into Bethany; and he lodged there.
18 Da Jesus tidligt om morgenen var på vej tilbage til byen, blev han sulten. 18 Da han om morgenen igen gik ind til byen, blev han sulten, 18 Now in the morning as he returned into the city, he hungered.
19 Og da han fik øje på et figentræ ved vejen, gik han hen til det, men fandt ikke andet end blade på det. Så sagde han til det: »Du skal aldrig i evighed mere bære frugt!« Og i det samme visnede figentræet. 19 og da han så et figen træ ved vejen, gik han hen til det, men fandt intet andet end blade på det. Så siger han til det: »Aldrig i evighed skal der mere vokse frugt på dig!« og med det samme visnede figentræet. 19 And when he saw a fig tree in the way, he came to it, and found nothing thereon, but leaves only, and said unto it, Let no fruit grow on thee henceforward for ever. And presently the fig tree withered away.
20 Da disciplene så det, undrede de sig og spurgte: »Hvordan kunne figentræet visne med det samme?« 20 Da disciplene så det, undrede de sig og sagde: »Hvorledes kunne figentræet visne med det samme?« 20 And when the disciples saw it, they marvelled, saying, How soon is the fig tree withered away!
21 Jesus sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Hvis I har tro og ikke tvivler, kan I ikke alene gøre det med figentræet, men også til dette-bjerg: Løft dig op og styrt dig i havet! og det vil ske.21 Jesus svarede og sagde til dem: »Sandelig siger jeg eder: hvis I har tro og ikke tvivler, vil I ikke alene kunne gøre dette med figentræet, men om I så ville sige til dette bjerg: »Løft dig op og kast dig i havet, « så skal det ske. 21 Jesus answered and said unto them, Verily I say unto you, If ye have faith, and doubt not, ye shall not only do this which is done to the fig tree, but also if ye shall say unto this mountain, Be thou removed, and be thou cast into the sea; it shall be done.
22 Alt, hvad I beder om i jeres bønner, skal I få, når I tror.« 22 Alt, hvad I beder om i jeres bøn, det skal I få, hvis I tror.« 22 And all things, whatsoever ye shall ask in prayer, believing, ye shall receive.
23 Da Jesus var kommet ind på tempelpladsen, kom ypperstepræsterne og folkets ældste hen til ham, mens han underviste, og spurgte: »Med hvilken ret gør du dette? Hvem har givet dig ret til det« 23 Da han var gået ind i helligdommen, kom ypperstepræsterne og folkets ældste hen til ham, mens han lærte, og spurgte: »Med hvad ret gør du dette, og hvem har givet dig denne ret?« 23 And when he was come into the temple, the chief priests and the elders of the people came unto him as he was teaching, and said, By what authority doest thou these things? and who gave thee this authority?
24 Jesus svarede dem: »Jeg vil også spørge jer om en ting, og hvis I svarer mig, så vil jeg også sige jer, med hvilken ret jeg gør dette. 24 Da svarede Jesus og sagde til dem: »Jeg vil også stille jer et spørgsmål, og hvis I svarer mig på det, skal jeg sige jer, med hvad ret jeg gør dette. 24 And Jesus answered and said unto them, I also will ask you one thing, which if ye tell me, I in like wise will tell you by what authority I do these things.
25 Johannes' dåb, hvor var den fra? Fra himlen eller fra mennesker?« De drøftede det med hinanden: »Hvis vi siger: Fra himlen! vil han spørge os: Hvorfor troede I ham da ikke? 25 Johannes' dåb, hvor stammede den fra? Fra Himmelen eller fra mennesker?« De talte indbyrdes om det og sagde: »Svarer vi: »Fra Himmelen«, så vil han spørge os: »Hvorfor troede I ham da ikke? « 25 The baptism of John, whence was it? from heaven, or of men? And they reasoned with themselves, saying, If we shall say, From heaven; he will say unto us, Why did ye not then believe him?
26 Men hvis vi siger: Fra mennesker! må vi frygte for skaren, for alle mener, at Johannes er en profet.« 26 Og svarer vi: »Fra mennesker«, så må vi frygte for folkeskaren; thi de holder alle Johannes for en profet.« 26 But if we shall say, Of men; we fear the people; for all hold John as a prophet.
27 Og de svarede Jesus: »Vi ved det ikke.« Da sagde han til dem: »Så siger jeg her heller ikke jer, med hvilken ret jeg gør dette. Men hvad mener I? En mand havde to sønner. Han gik hen til den første og sagde: Min søn, gå ud og arbejd i vingården i dag. 27 Og de svarede Jesus og sagde: »Vi ved det ikke.« Da sagde han til dem: »Så siger jeg heller ikke jer, med hvad ret jeg gør dette. 27 And they answered Jesus, and said, We cannot tell. And he said unto them, Neither tell I you by what authority I do these things.
28 Men han svarede: Nej, jeg vil ikke! Bagefter fortrød han og gik derud. 28 Men hvad mener I? En mand havde to sønner; han gik til den første og sagde: »Gå hen, min søn, og arbejd i vingården i dag! « 28 But what think ye? A certain man had two sons; and he came to the first, and said, Son, go work to day in my vineyard.
29 Så gik han til den anden søn og sagde det samme til ham. Han svarede: Ja, herre! men gik ikke derud. 29 Han svarede og sagde: »Ja, herre! « men gik ikke derhen. 29 He answered and said, I will not: but afterward he repented, and went.
30 Så gik han til den anden søn og sagde det samme til ham. Han svarede: Ja, herre! men gik ikke derud. 30 Så gik han til den anden og sagde det samme til ham. Han svarede og sagde: »Nej, jeg vil ikke;« men bagefter fortrød han det og gik derhen. 30 And he came to the second, and said likewise. And he answered and said, I go, sir: and went not.
31 Hvem af de to gjorde deres fars vilje?« De svarede: »Den første.« Jesus sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Toldere og skøger skal gå ind i Guds rige før jer. 31 Hvem af de to gjorde nu, som faderen ville?« De svarer: »Den sidste.« Da siger Jesus til dem: »Sandelig siger jeg eder: toldere og skøger skal gå ind i Guds rige førend I. 31 Whether of them twain did the will of his father? They say unto him, The first. Jesus saith unto them, Verily I say unto you, That the publicans and the harlots go into the kingdom of God before you.
32 For Johannes kom til jer og lærte jer vejen til retfærdighed, og I troede ham ikke, men toldere og skøger troede ham. Og skønt I så det, angrede I heller ikke bagefter og troede ham. 32 Thi Johannes kom til jer og lærte jer retfærdighedens vej«, og I troede ham ikke, men toldere og skøger troede ham; og skønt I så det, fortrød I det dog ikke bagefter, så I troede ham. 32 For John came unto you in the way of righteousness, and ye believed him not: but the publicans and the harlots believed him: and ye, when ye had seen it, repented not afterward, that ye might believe him.
33 Hør endnu en lignelse! Der var en vingårdsejer, som plantede en vingård og satte et gærde om den, og han gravede en perse i den og byggede et vagttårn. Han forpagtede den bort til nogle vinbønder og rejste udenlands. 33 Hør nu en anden lignelse: Der var en husbond, som plantede en vingård og satte et gærde om den og gravede en perse i den og byggede et vagttårn; så lejede han den ud til vingårdsmænd og drog udenlands. 33 Hear another parable: There was a certain householder, which planted a vineyard, and hedged it round about, and digged a winepress in it, and built a tower, and let it out to husbandmen, and went into a far country:
34 Da høsttiden nærmede sig, sendte han sine folk til vinbønderne for at få sin høst. 34 Da nu frugttiden nærmede sig, sendte han sine tjenere til vingårdsmændene for at få de frugter, der tilkom ham. 34 And when the time of the fruit drew near, he sent his servants to the husbandmen, that they might receive the fruits of it.
35 Men vinbønderne greb hans folk, og én pryglede de, en anden dræbte de, og en tredje stenede de. 35 Men vingårdsmændene greb hans tjenere, og en slog de løs på, en anden dræbte de, og en tredje stenede de. 35 And the husbandmen took his servants, and beat one, and killed another, and stoned another.
36 Han sendte nogle andre folk, flere end første gang, men de gjorde det samme ved dem. 36 Så sendte han igen nogle tjenere, flere end første gang; men de gjorde det samme ved dem. 36 Again, he sent other servants more than the first: and they did unto them likewise.
37 Til sidst sendte han sin søn til dem, for han tænkte: De vil undse sig for min søn. 37 Til sidst sendte han sin søn til dem, da han tænkte: »De vil undse sig for min søn« 37 But last of all he sent unto them his son, saying, They will reverence my son.
38 Men da vinbønderne så sønnen, sagde de til hinanden: Det er arvingen. Kom, lad os slå ham ihjel og få hans arv. 38 Men da vingårdsmændene så sønnen, sagde de til hverandre: »Det er arvingen; kom, lad os slå ham ihjel, så får vi hans arv!« 38 But when the husbandmen saw the son, they said among themselves, This is the heir; come, let us kill him, and let us seize on his inheritance.
39 Og de greb ham og smed ham ud af vingården og slå ham ihjel. 39 Og de greb ham og slæbte ham ud af vingården og slog ham ihjel. 39 And they caught him, and cast him out of the vineyard, and slew him.
40 Når nu vingårdens ejer kommer, hvad vil han så gøre med de vinbønder?« 40 Når nu vingårdens ejer kommer, hvad vil han så gøre ved de vingårdsnænd?« 40 When the lord therefore of the vineyard cometh, what will he do unto those husbandmen?
41 De svarede ham: »Et ondt endeligt vil han give de onde og overlade vingården til andre vinbønder, som vil give ham høsten, når tiden er inde.« 41 De svarer ham: »Et ondt endeligt vil han give de onde og leje sin vingård ud til andre vingårdsmænd, som vil give ham frugterne, når tid er.« 41 They say unto him, He will miserably destroy those wicked men, and will let out his vineyard unto other husbandmen, which shall render him the fruits in their seasons.
42 Jesus sagde til dem: »Har I aldrig læst i Skrifterne: Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnesten. Det er Herrens eget værk, det er underfuldt for vore øjne? 42 Jesus siger til dem: »Har I aldrig læst i skrifterne: »Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnesten. Fra Herren er dette kommet, underfuldt er det for vore øjne. « 42 Jesus saith unto them, Did ye never read in the scriptures, The stone which the builders rejected, the same is become the head of the corner: this is the Lord's doing, and it is marvellous in our eyes?
43 Derfor siger jeg jer: Guds rige skal tages fra jer og gives til et folk, som bærer dets frugter. 43 Derfor siger jeg jer, at Guds rige skal tages fra jer og gives til et folk, der bærer dets frugter. 43 Therefore say I unto you, The kingdom of God shall be taken from you, and given to a nation bringing forth the fruits thereof.
44 Og den, der falder over denne sten, bliver kvæstet, men den, som stenen falder på, vil den knuse.« 44 Og den, der falder på denne sten, slår sig fordærvet; men den, som stenen falder på, ham skal den knuse.« 44 And whosoever shall fall on this stone shall be broken: but on whomsoever it shall fall, it will grind him to powder.
45 Da ypperstepræsterne og farisæerne hvad hørt hans lignelser, forstod de, at han sigtede til dem. 45 Og da ypperstepræsterne og farisæerne hørte hans lignelser, forstod de, at det var dem, han talte om. 45 And when the chief priests and Pharisees had heard his parables, they perceived that he spake of them.
46 Så søgte de at gribe ham, men de frygtede for folkeskaren, for den anså ham for at være en profet. 46 Og de søgte at gribe ham, men frygtede for skarerne; thi de anså ham for en profet.46 But when they sought to lay hands on him, they feared the multitude, because they took him for a prophet.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel