Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Mattæusevangeliet 22

1992

1948

King James Version

1 Jesus tog til orde og talte igen til dem i lignelser: 1 Og Jesus tog til orde og talte atter til dem i lignelser og sagde: 1 And Jesus answered and spake unto them again by parables, and said,
2 »Himmeriget ligner en konge, der holdt sin søns bryllup. 2 »Med Himmeriget er det som med en konge, der gjorde sin søns bryllup. 2 The kingdom of heaven is like unto a certain king, which made a marriage for his son,
3 Han sendte sine tjenere ud for at kalde de indbudte til brylluppet, men de ville ikke komme. 3 Og han sendte sine tjenere ud for at kalde de indbudte til brylluppet; men de ville ikke komme. 3 And sent forth his servants to call them that were bidden to the wedding: and they would not come.
4 Så sendte han nogle andre tjenere ud, der skulle sige til de indbudte: Nu er der dækket op til fest; mine okser og fedekalve er slagtet, og alt er rede. Kom til brylluppet! 4 Og en gang til sendte han bud med andre tjenere og lod sige til de indbudte: »Se, jeg har beredt mit festmåltid, mine okser og fedekvæget er slagtet, og alt er rede; kom nu til brylluppet.« 4 Again, he sent forth other servants, saying, Tell them which are bidden, Behold, I have prepared my dinner: my oxen and my fatlings are killed, and all things are ready: come unto the marriage.
5 Men det tog de sig ikke af og gik, én til sin mark, en anden til sin forretning, 5 Men de brød sig ikke om det og gik deres vej, den ene ud på sin mark, den anden til sin forretning; 5 But they made light of it, and went their ways, one to his farm, another to his merchandise:
6 og andre igen greb hans tjenere og mishandlede dem og slog dem ihjel. 6 og de øvrige greb hans tjenere, mishandlede og dræbte dem. 6 And the remnant took his servants, and entreated them spitefully, and slew them.
7 Men kongen blev vred og sendte sine hære ud og dræbte disse mordere og brændte deres by. 7 Da blev kongen vred og sendte sine hære ud og slog disse mordere ihjel og satte ild på deres by. 7 But when the king heard thereof, he was wroth: and he sent forth his armies, and destroyed those murderers, and burned up their city.
8 Så sagde han til sine tjenere: Bryllupsfesten er forberedt, men de indbudte var ikke værdige. 8 Derefter siger han til sine tjenere: »Alt er rede til brylluppet, men de indbudte var ikke værdige til det. 8 Then saith he to his servants, The wedding is ready, but they which were bidden were not worthy.
9 Gå derfor helt ud, hvor vejene ender, og indbyd, hvem som helst I finder, til brylluppet. 9 Gå derfor ud på vejkrydsene og indbyd alle, I træffer, til brylluppet! « 9 Go ye therefore into the highways, and as many as ye shall find, bid to the marriage.
10 Og disse tjenere gik ud på vejene og samlede alle, som de fandt, både onde og gode, og bryllupssalen blev fuld af gæster. 10 Og tjenerne gik ud på vejene og samlede alle dem, de traf på, både onde og gode, så bryllupssalen blev fuld af gæster. 10 So those servants went out into the highways, and gathered together all as many as they found, both bad and good: and the wedding was furnished with guests.
11 Men da kongen kom ind for at hilse på sine gæster, fik han dér øje på en, der ikke havde bryllupsklæder på. 11 Da nu kongen gik ind for at hilse på gæsterne, fik han dér øje på en, som ikke havde bryllupsklædning på. 11 And when the king came in to see the guests, he saw there a man which had not on a wedding garment:
12 Han spurgte ham: Min ven, hvordan er du kommet ind uden bryllupsklæder? Men han tav. 12 Og han spørger ham: »Hvordan er du kommen herind, min ven, uden at have bryllupsklædning på?« Men han tav. 12 And he saith unto him, Friend, how camest thou in hither not having a wedding garment? And he was speechless.
13 Da sagde kongen til sine tjenere: Bind hænder og fødder på ham og kast ham ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren. 13 Så sagde kongen til tjenerne: »Bind fødder og hænder på ham og kast ham ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren. 13 Then said the king to the servants, Bind him hand and foot, and take him away, and cast him into outer darkness; there shall be weeping and gnashing of teeth.
14 Thi mange er kaldet, men få er udvalgt.« 14 Thi mange er kaldede, men få er udvalgte.« 14 For many are called, but few are chosen.
15 Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. 15 Da gik farisæerne hen og traf beslutning om at fange ham i ord. 15 Then went the Pharisees, and took counsel how they might entangle him in his talk.
16 Da sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde: »Mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke retter dig efter andre, for du gør ikke forskel på folk. 16 De sender så deres disciple til ham sammen med herodianerne« og siger: »Mester! vi ved, at du er sanddru og lærer sandfærdigt om Guds vej uden at ænse andres dom, thi du kender ikke til personsanseelse. 16 And they sent out unto him their disciples with the Herodians, saying, Master, we know that thou art true, and teachest the way of God in truth, neither carest thou for any man: for thou regardest not the person of men.
17 Sig os, hvad du mener: Er det tilladt at give kejseren skat eller ej?« 17 Sig os derfor: Hvad synes du? Har man lov til at give kejseren skat, eller ej?« 17 Tell us therefore, What thinkest thou? Is it lawful to give tribute unto Caesar, or not?
18 Men Jesus gennemskuede deres ondskab og sagde: »Hvorfor sætter I mig på prøve, I hyklere? 18 Men da Jesus mærkede deres ondskab, sagde han: »I hyklere, hvorfor stiller I fælde for mig? 18 But Jesus perceived their wickedness, and said, Why tempt ye me, ye hypocrites?
19 Vis mig skattens mønt!« De rakte ham en denar. 19 Vis mig skattens mønt!« De rakte ham en denar. 19 Show me the tribute money. And they brought unto him a penny.
20 Og hans spurgte dem: »Hvis billede og indskrift er det?« 20 Han siger til dem: »Hvis er det billede og den indskrift?« 20 And he saith unto them, Whose is this image and superscription?
21 »Kejserens,« svarede de. Da sagde han til dem: »Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!« 21 De svarede ham: »Kejserens«. Da siger han til dem: »Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!« 21 They say unto him, Caesar's. Then saith he unto them, Render therefore unto Caesar the things which are Caesar's; and unto God the things that are God's.
22 Da de hørte det, undrede de sig og forlod ham og gik deres vej. 22 Da de hørte det, undrede de sig, og de forlod ham og gik bort. 22 When they had heard these words, they marvelled, and left him, and went their way.
23 Samme dag kom der nogle saddukæere og sagde, at der ikke er nogen opstandelse, og de spurgte ham: »Mester, Moses har sagt, at dør en mand barnløs, skal hans bror gifte sig med hans hustru, fordi han er svoger til hende, og skaffe sin bror afkom. 23 Samme dag kom der nogle saddukæere« til ham og ville påstå, at der ikke er nogen opstandelse, og de stillede ham følgende spørgsmål: 23 The same day came to him the Sadducees, which say that there is no resurrection, and asked him,
24 Vi havde et tilfælde med syv brødre. Den første giftede sig og døde uden at få børn og efterlod sin hustru til sin bror. 24 »Mester! Moses har sagt: »Når nogen dør barnløs, skal hans broder på grund af svogerskabet tage hans hustru til ægte og skaffe sin broder afkom. « 24 Saying, Master, Moses said, If a man die, having no children, his brother shall marry his wife, and raise up seed unto his brother.
25 Vi havde et tilfælde med syv brødre. Den første giftede sig og døde uden at få børn og efterlod sin hustru til sin bror. 25 Nu var der hos os syv brødre; og den første giftede sig og døde; og da han ikke havde afkom, efterlod han sin hustru til sin broder. 25 Now there were with us seven brethren: and the first, when he had married a wife, deceased, and, having no issue, left his wife unto his brother:
26 På samme måde gik det også den tredje, ja, alle syv. 26 På samme måde gik det også den anden og den tredje, ja, dem alle syv; 26 Likewise the second also, and the third, unto the seventh.
27 Til allersidst døde kvinden. 27 sidst af alle døde hustruen. 27 And last of all the woman died also.
28 Hvem af de syv skal så være gift med hende i opstandelsen? De har jo alle været gift med hende.« 28 Hvem af de syv skal nu have hende til hustru i opstandelsen? de har jo alle været gift med hende.« 28 Therefore in the resurrection whose wife shall she be of the seven? for they all had her.
29 Jesus svarede dem: »I er på vildspor, for I kender hverken Skrifterne eller Guds magt. 29 Men Jesus svarede og sagde til dem: »I farer vild, fordi I hverken kender skrifterne eller Guds kraft. 29 Jesus answered and said unto them, Ye do err, not knowing the scriptures, nor the power of God.
30 I opstandelsen hverken gifter man sig eller giftes bort, men er som engle i himlen. 30 Thi i opstandelsen tager de ikke til ægte, ej heller bortgiftes de, men de er som engle i Himmelen. 30 For in the resurrection they neither marry, nor are given in marriage, but are as the angels of God in heaven.
31 Og om de dødes opstandelse, har I så ikke læst, hvad der er talt til jer af Gud, der siger: 31 Men hvad de dødes opstandelse angår, har I da ikke læst, hvad der er talt til jer af Gud, når han siger: 31 But as touching the resurrection of the dead, have ye not read that which was spoken unto you by God, saying,
32 »Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud«? Han er ikke Gud for døde, men for levende.« 32 »Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud?« Han er ikke Gud for døde, men for levende.« 32 I am the God of Abraham, and the God of Isaac, and the God of Jacob? God is not the God of the dead, but of the living.
33 Da skarerne hørte dette, blev de slået af forundring over hans lære. 33 Da skarerne hørte dette, blev de slået af forundring over hans lære. 33 And when the multitude heard this, they were astonished at his doctrine.
34 Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes de, 34 Men da farisæerne hørte, at han havde lukket munden på saddukæerne, samlede de sig, 34 But when the Pharisees had heard that he had put the Sadducees to silence, they were gathered together.
35 og en af dem, en lovkyndig, spurgte ham for at sætte ham på prøve: 35 og en af dem, en lovkyndig, stillede en fælde for ham, idet han spurgte: 35 Then one of them, which was a lawyer, asked him a question, tempting him, and saying,
36 »Mester, hvad er det største bud i loven?« 36 »Mester, hvilket bud i loven er det største?« 36 Master, which is the great commandment in the law?
37 Han sagde: »»Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.« 37 Han svarede ham: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind.« 37 Jesus said unto him, Thou shalt love the Lord thy God with all thy heart, and with all thy soul, and with all thy mind.
38 Det er det største og det første bud. 38 Dette er det største og første bud. 38 This is the first and great commandment.
39 Men der er et andet, som står lige med det: »Du skal elske din næste som dig selv.« 39 Der er et andet, som er dette ligt: »Du skal elske din næste som dig selv.«, 39 And the second is like unto it, Thou shalt love thy neighbour as thyself.
40 På de to bud hviler hele loven og profeterne.« 40 På disse to bud hviler hele loven og profeterne. 40 On these two commandments hang all the law and the prophets.
41 Mens farisæerne var forsamlet, spurgte Jesus dem: 41 Mens nu farisæerne var samlede, spurgte Jesus dem og sagde: 41 While the Pharisees were gathered together, Jesus asked them,
42 »Hvad mener I om Kristus? Hvis søn er han?« De svarede: »Davids.« 42 »Hvad mener I om Kristus«? Hvis søn er han?« De svarer ham: »Davids.« 42 Saying, What think ye of Christ? whose son is he? They say unto him, The son of David.
43 Han sagde til dem: »Hvordan kan David så ved Ånden kalde ham herre og sige: 43 Han siger til dem: »Hvorledes kan da David i Ånden kalde ham »herre«, når han siger: 43 He saith unto them, How then doth David in spirit call him Lord, saying,
44 »Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender under dine fødder?« 44 »Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, til jeg får lagt dine fjender under dine fødder.« 44 The Lord said unto my Lord, Sit thou on my right hand, till I make thine enemies thy footstool?
45 Når David altså kalder ham herre, hvordan kan han så være hans søn?« 45 Når nu David kalder ham »herre«, hvorledes kan han så være hans søn?« 45 If David then call him Lord, how is he his son?
46 Ingen kunne svare ham et ord, og fra den dag turde heller ingen længere spørge ham om noget. 46 Og ingen kunne svare ham et ord og fra den dag vovede ingen mere at rette spørgsmål til ham. 46 And no man was able to answer him a word, neither durst any man from that day forth ask him any more questions.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel