Mattæusevangeliet 26 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 Da Jesus var færdig med hele denne tale, sagde han til sine disciple: | 1 Og det skete, da Jesus var færdig med at tale alle disse ord, sagde han til sine disciple: | 1 And it came to pass, when Jesus had finished all these sayings, he said unto his disciples, |
| 2 »I ved, at om to dage er det påske, og så udleveres Menneskesønnen til at korsfæstes.« | 2 »I ved, at om to dage er det påske, så skal Menneskesønnen overgives til at korsfæstes.« | 2 Ye know that after two days is the feast of the passover, and the Son of man is betrayed to be crucified. |
| 3 Da samledes ypperstepræsterne og folkets ældste i gården hos ypperstepræsten, der hed Kajfas, | 3 Da samledes ypperstepræsterne og folkets ældste i ypperstepræstens gård; han hed Kajfas. | 3 Then assembled together the chief priests, and the scribes, and the elders of the people, unto the palace of the high priest, who was called Caiaphas, |
| 4 og de enedes om at gribe Jesus med list og slå ham ihjel. Men de sagde: »Ikke under festen, for at der ikke skal blive uro i folket.« | 4 Og de rådslog om at gribe Jesus med list og få ham dræbt. 5. Men de sagde: »Ikke på højtiden, for at der ikke skal blive uroligheder iblandt folket.« | 4 And consulted that they might take Jesus by subtlety, and kill him. But they said, Not on the feast day, lest there be an uproar among the people. |
| 5 Da Jesus var i Betania i Simon den Sp-dalskes hus, | 5 Medens Jesus var i Betania, i Simon den Spedalskes hus, | 5 Now when Jesus was in Bethany, in the house of Simon the leper, |
| 6 Da Jesus var i Betania i Simon den Sp-dalskes hus, | 6 Medens Jesus var i Betania, i Simon den Spedalskes hus, | 6 Now when Jesus was in Bethany, in the house of Simon the leper, |
| 7 kom der en kvinde hen til ham med en alabastkrukke fuld af meget kostbar olie og hældte den ud over hans hoved, mens han sad til bords. | 7 kom der en kvinde hen til ham. Hun havde en alabastkrukke med en meget kostbar salve, og hun hældte den ud over hans hoved, mens han sad til bords. | 7 There came unto him a woman having an alabaster box of very precious ointment, and poured it on his head, as he sat at meat. |
| 8 Da disciplene så det, blev de vrede og sagde: »Hvorfor ødsle sådan? | 8 Da disciplene så det, harmedes de og sagde: »Hvad skal den ødselhed til? | 8 But when his disciples saw it, they had indignation, saying, To what purpose is this waste? |
| 9 Denne olie kunne jo være solgt for mange penge og givet til de fattige.« | 9 Det kunne jo være solgt for mange penge og givet til de fattige.« | 9 For this ointment might have been sold for much, and given to the poor. |
| 10 Men da Jesus mærkede det, sagde han til dem: »Hvorfor gør I det svært for kvinden? Hun har gjort en god gerning mod mig. | 10 Da Jesus mærkede det, sagde han til dem: »Hvorfor volder I kvinden bryderi? hun har jo gjort en god gerning imod mig. | 10 When Jesus understood it, he said unto them, Why trouble ye the woman? for she hath wrought a good work upon me. |
| 11 De fattige har I jo altid hos jer, men mig har I ikke altid. | 11 De fattige har I altid hos jer; men mig har I ikke altid. | 11 For ye have the poor always with you; but me ye have not always. |
| 12 Hun har hældt denne olie ud over mit legeme som en forberedelse til min begravelse. | 12 Thi da hun udgød denne salve over mit legeme, gjorde hun det som en beredelse til min jordefærd. | 12 For in that she hath poured this ointment on my body, she did it for my burial. |
| 13 Sandelig siger jeg jer: Hvor som helst i hele verden dette evangelium prædikes, skal også det, hun har gjort, fortælles til minde om hende.« | 13 Sandelig siger jeg eder: hvor som helst i hele verden dette evangelium prædikes, skal også det, som hun har gjort, fortælles til minde om hende.« | 13 Verily I say unto you, Wheresoever this gospel shall be preached in the whole world, there shall also this, that this woman hath done, be told for a memorial of her. |
| 14 Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, til ypperstepræsterne | 14 Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, hen til ypperstepræsterne | 14 Then one of the twelve, called Judas Iscariot, went unto the chief priests, |
| 15 og sagde: »Hvad vil I give mig for at forråde ham til jer?« De talte tredive sølvpenge op til ham. | 15 og sagde: »Hvad vil I give mig for at forråde ham til jer?« De udbetalte ham så tredive sølvpenge«. | 15 And said unto them, What will ye give me, and I will deliver him unto you? And they covenanted with him for thirty pieces of silver. |
| 16 Og fra da af søgte han en lejlighed til at forråde ham. | 16 Og fra den stund søgte han en lejlighed til at forråde ham. | 16 And from that time he sought opportunity to betray him. |
| 17 Den første dag under de usyrede brøds fest kom disciplene hen til Jesus og spurgte:»Hvor vil du have, at vi skal forberede påskemåltidet til dig?« | 17 På den første af de usyrede brøds dage kom disciplene til Jesus og sagde: »Hvor vil du, at vi skal tilberede påskemåltidet for dig?« | 17 Now the first day of the feast of unleavened bread the disciples came to Jesus, saying unto him, Where wilt thou that we prepare for thee to eat the passover? |
| 18 Han svarede: »Gå ind i byen til den og den, og sig til ham: Mesteren siger: Min time er nær; hos dig vil jeg holde påskemåltidet sammen med mine disciple.« | 18 Han svarede: »Gå ind i byen til den og den mand og sig til ham: »Mesteren siger: Min time er nær; hos dig vil jeg holde påske sammen med mine disciple.« | 18 And he said, Go into the city to such a man, and say unto him, The Master saith, My time is at hand; I will keep the passover at thy house with my disciples. |
| 19 Og disciplene gjorde, som Jesus havde pålagt dem, og forberedte påskemåltidet. | 19 Og disciplene gjorde, som Jesus havde pålagt dem, og tilberedte påskemåltidet. | 19 And the disciples did as Jesus had appointed them; and they made ready the passover. |
| 20 Da det blev aften, satte han sig til bords med de tolv. | 20 Da det nu var blevet aften, satte han sig til bords med de tolv. | 20 Now when the even was come, he sat down with the twelve. |
| 21 Og mens de spiste, sagde han: »Sandelig siger jeg jer: En af jer vil forråde mig.« | 21 Og mens de spiste, sagde han: »Sandelig siger jeg eder: en af jer vil forråde mig.« | 21 And as they did eat, he said, Verily I say unto you, that one of you shall betray me. |
| 22 De blev meget bedrøvede og begyndte én efter én at spørge ham: »Det er vel ikke mig, Herre?« | 22 Da blev de meget bedrøvede og begyndte hver især at spørge ham: »Det er dog vel ikke mig, Herre?« | 22 And they were exceeding sorrowful, and began every one of them to say unto him, Lord, is it I? |
| 23 Han svarede dem: »Det er ham, som med hånden dyppede i fadet sammen med mig, der vil forråde mig. | 23 Han svarede og sagde: »Han, som nu sammen med mig stak hånden i fadet, han vil forråde mig. | 23 And he answered and said, He that dippeth his hand with me in the dish, the same shall betray me. |
| 24 Menneskesønnen går bort, som der står skrevet om ham, men ve det menneske, som Menneskesønnen forrådes af. Det var bedre for det menneske, om det aldrig var født.« | 24 Menneskesønnen går bort, sådan som der står skrevet om ham; men ve det menneske, ved hvem Menneskesønnen bliver forrådt! Det havde været bedre for det menneske, om han aldrig var født.« | 24 The Son of man goeth as it is written of him: but woe unto that man by whom the Son of man is betrayed! it had been good for that man if he had not been born. |
| 25 Judas, som forrådte ham, spurgte: »Det er vel ikke mig, Rabbi?« Han svarede ham: »Du sagde det selv.« | 25 Men Judas, som forrådte ham, tog til orde og spurgte: »Det er dog vel ikke mig, rabbi«?« Han siger til ham: »Du har selv sagt det.« | 25 Then Judas, which betrayed him, answered and said, Master, is it I? He said unto him, Thou hast said. |
| 26 Mens de spiste, tog Jesus et brød, velsignede og brød det, gav sine disciple det og sagde: »Tag det og spis det; dette er mit legeme.« | 26 Mens de nu spiste, tog Jesus et brød, velsignede, brød det og gav sine disciple det og sagde: »Tag dette og spis det; dette er mit legeme.« | 26 And as they were eating, Jesus took bread, and blessed it, and brake it, and gave it to the disciples, and said, Take, eat; this is my body. |
| 27 Og han tog et bæger, takkede, gav dem det og sagde: Drik alle heraf; | 27 Og han tog en kalk og takkede, gav dem den og sagde: »Drik alle heraf; | 27 And he took the cup, and gave thanks, and gave it to them, saying, Drink ye all of it; |
| 28 dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse. | 28 thi dette er mit blod, pagtsblodet, som udgydes for mange til syndernes forladelse. | 28 For this is my blood of the new testament, which is shed for many for the remission of sins. |
| 29 Jeg siger jer: Fra nu af skal jeg ikke drikke af vintræets frugt, for den dag jeg drikker den som ny vin sammen med jer i min faders rige.« | 29 Og jeg siger jer: fra nu af skal jeg ikke mere drikke af denne vintræets frugt før den dag, da jeg skal drikke den ny sammen med jer i min Faders rige.« | 29 But I say unto you, I will not drink henceforth of this fruit of the vine, until that day when I drink it new with you in my Father's kingdom. |
| 30 Og da de havde sunget lovsangen, gik de ud til Oli-bjerget. | 30 Efter at de havde sunget lovsangen, gik de ud til Oliebjerget. | 30 And when they had sung an hymn, they went out into the mount of Olives. |
| 31 Da sagde Jesus til dem: »I nat vil I alle svigte mig, for der står skrevet: »Jeg vil slå hyrden ned, så fårene i hjorden spredes.« | 31 Da siger Jesus til dem: »I denne nat skal I alle forarges på mig; thi der står skrevet: »Jeg vil slå hyrden, og fårehjorden skal spredes.« | 31 Then saith Jesus unto them, All ye shall be offended because of me this night: for it is written, I will smite the shepherd, and the sheep of the flock shall be scattered abroad. |
| 32 Men efter at jeg er opstået, går jeg i forvejen for jer til Galilæa.« | 32 Men efter at jeg er opstanden, vil jeg gå forud for jer til Galilæa.« | 32 But after I am risen again, I will go before you into Galilee. |
| 33 Peter sagde til ham: »Om så alle andre svigter, så svigter jeg dig aldrig.« | 33 Da svarede Peter og sagde til ham: »Om så alle forarges på dig, vil jeg dog ikke gøre det.« | 33 Peter answered and said unto him, Though all men shall be offended because of thee, yet will I never be offended. |
| 34 Jesus sagde til ham: »Sandelig siger jeg dig: I nat, før hanen galer, vil du fornægte mig tre gange.« | 34 Jesus sagde til ham: »Sandelig siger jeg dig: i denne nat, før hanen galer, vil du fornægte mig tre gange.« | 34 Jesus said unto him, Verily I say unto thee, That this night, before the cock crow, thou shalt deny me thrice. |
| 35 Peter sagde til ham: »Om jeg så skal dø sammen med dig, vil jeg aldrig fornægte dig.« Det samme sagde også alle de andre disciple. | 35 Peter siger til ham: »Selv om jeg skulle dø med dig, vil jeg aldrig fornægte dig.« Det samme sagde alle de andre disciple. | 35 Peter said unto him, Though I should die with thee, yet will I not deny thee. Likewise also said all the disciples. |
| 36 Da kom Jesus med dem til et sted, der hedder Getsemane, og han sagde til disciplene: »Sæt jer her, mens jeg går derhen og beder.« | 36 Da kommer Jesus med dem til et sted, der hedder Getsemane, og han siger til disciplene: »Sæt jer her, medens jeg går derhen og beder.« | 36 Then cometh Jesus with them unto a place called Gethsemane, and saith unto the disciples, Sit ye here, while I go and pray yonder. |
| 37 Så tog han Peter og de to Zebedæussønner med sig. Og han blev grebet af sorg og angst. | 37 Så tog han Peter og de to Zebedæussønner med sig, og han blev grebet af sorg og gru. | 37 And he took with him Peter and the two sons of Zebedee, and began to be sorrowful and very heavy. |
| 38 Da sagde han til dem: »Min sjæl er fortvivlet til døden. Bliv her og våg sammen med mig!« | 38 Da siger han til dem: »Min sjæl er dybt bedrøvet til døden; bliv her og våg med mig!« | 38 Then saith he unto them, My soul is exceeding sorrowful, even unto death: tarry ye here, and watch with me. |
| 39 Og han gik lidt længere væk, faldt ned på sit ansigt og bad: »Min fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog, ikke som jeg vil, men som du vil.« | 39 Og han gik et lille stykke videre, faldt ned med ansigtet mod jorden, bad og sagde: »Min Fader! er det muligt, så lad denne kalk gå mig forbi; dog ikke, som jeg vil, men som du vil.« | 39 And he went a little farther, and fell on his face, and prayed, saying, O my Father, if it be possible, let this cup pass from me: nevertheless not as I will, but as thou wilt. |
| 40 Han kommer tilbage til sine disciple og finder dem sovende, og han sagde til Peter: »Så kunne I da ikke våge blot en time sammen med mig? | 40 Og han kommer tilbage til disciplene og finder dem sovende, og han siger til Peter: »Så kunne I da ikke våge én time med mig! | 40 And he cometh unto the disciples, and findeth them asleep, and saith unto Peter, What, could ye not watch with me one hour? |
| 41 Våg, og bed om ikke at falde i fristelse. Ånden er rede, men kødet er skrøbeligt.« | 41 Våg og bed, for at I ikke skal falde i fristelse! ånden er villig, men kødet er skrøbeligt.« | 41 Watch and pray, that ye enter not into temptation: the spirit indeed is willing, but the flesh is weak. |
| 42 Atter, for anden gang, gik han bort og bad: »Min fader, hvis det ikke er muligt, at dette bæger går mig forbi, men jeg skal drikke det, så ske din vilje.« | 42 Han gik atter bort og bad for anden gang og sagde: »Min Fader! hvis denne kalk ikke kan gå mig forbi, men jeg skal drikke den, så ske din vilje!« | 42 He went away again the second time, and prayed, saying, O my Father, if this cup may not pass away from me, except I drink it, thy will be done. |
| 43 Og atter kom han og fandt dem sovende, for deres øjne var blevet tunge. | 43 Og han kom og fandt dem igen sovende, thi deres øjne var blevet tunge. | 43 And he came and found them asleep again: for their eyes were heavy. |
| 44 Han forlod dem igen, og for tredje gang gik han væk og bad den samme bøn. | 44 Så lod han dem være og gik igen bort og bad tredje gang og sagde igen de samme ord. | 44 And he left them, and went away again, and prayed the third time, saying the same words. |
| 45 Da kom han tilbage til disciplene og sagde til dem: »Sover I stadig og hviler jer? Nu er timen kommet, da Menneskesønnen overgives i synderes hænder. | 45 Derefter kommer han tilbage til disciplene og siger til dem: »Sover I stadig og hviler jer? Se, timen er nær, da Menneskesønnen skal forrådes i synderes hænder. | 45 Then cometh he to his disciples, and saith unto them, Sleep on now, and take your rest: behold, the hour is at hand, and the Son of man is betrayed into the hands of sinners. |
| 46 Rejs jer, lad os gå! Se, han, som forråder mig, er her allerede.« | 46 Stå op, lad os gå; se, han, som forråder mig, er nær.« | 46 Rise, let us be going: behold, he is at hand that doth betray me. |
| 47 Endnu mens han talte, kom Judas, en af de tolv, fulgt af en stor skare med sværd og knipler fra ypperstepræsterne og folkets ældste. | 47 Og mens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, og sammen med ham en stor skare med sværd og knipler, udsendt fra ypperstepræsterne og folkets ældste. | 47 And while he yet spake, lo, Judas, one of the twelve, came, and with him a great multitude with swords and staves, from the chief priests and elders of the people. |
| 48 Han, som forrådte ham, havde aftalt et tegn med dem og sagt: Det er ham, som jeg kysser; grib ham! | 48 Men han, som forrådte ham, havde aftalt et tegn med dem og sagt: »Den, jeg kysser, ham er det; ham skal I gribe.« | 48 Now he that betrayed him gave them a sign, saying, Whomsoever I shall kiss, that same is he: hold him fast. |
| 49 Han gik straks hen til Jesus, hilste ham med et »Rabbi!« og kyssede ham. | 49 Og han trådte straks hen til Jesus og sagde: »Vær hilset, rabbi!« og kyssede ham. | 49 And forthwith he came to Jesus, and said, Hail, master; and kissed him. |
| 50 Jesus sagde til ham: »Min ven, nu har du gjort dit.« Da kom de hen og lagde hånd på Jesus og greb ham. | 50 Jesus sagde til ham: »Ven, gør det, du er kommen for!« Da trådte de til og lagde hånd på Jesus og greb ham. | 50 And Jesus said unto him, Friend, wherefore art thou come? Then came they, and laid hands on Jesus, and took him. |
| 51 En af de, der var sammen med Jesus løftede hånden og trak sit sværd, og slog efter ypperstepræstens tjener og huggede øret af ham. | 51 Og se, en af dem der var sammen med Jesus, greb efter sit sværd, drog det og slog efter ypperstepræstens tjener og huggede øret af ham. | 51 And, behold, one of them which were with Jesus stretched out his hand, and drew his sword, and struck a servant of the high priest's, and smote off his ear. |
| 52 Da sagde Jesus til ham: »Stik dit sværd i skeden! For alle, der griber til sværd, skal falde for sværd. | 52 Da siger Jesus til ham: »Stik dit sværd i skeden igen; thi alle, som griber til sværd, skal falde for sværd. | 52 Then said Jesus unto him, Put up again thy sword into his place: for all they that take the sword shall perish with the sword. |
| 53 Eller tror du ikke, at jeg kan bede min fader om på stedet at give mig mere end tolv legioner engle til hjælp? | 53 Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, så han med det samme sender mig mere end tolv legioner engle? | 53 Thinkest thou that I cannot now pray to my Father, and he shall presently give me more than twelve legions of angels? |
| 54 Men hvordan skulle da Skrifterne, der siger, at sådan skal det ske, blive opfyldt?« | 54 Men hvordan skulle så de skriftord gå i opfyldelse, der siger, at således skal det ske?« | 54 But how then shall the scriptures be fulfilled, that thus it must be? |
| 55 I samme øjeblik sagde Jesus til skarerne: »I er rykket ud med sværd og knipler for at anholde mig, som om jeg var en røver. Dag efter dag har jeg siddet og undervist på tempelpladsen, og i har ikke grebet mig. | 55 I samme stund sagde Jesus til skarerne: »Som mod en røver er I draget ud med sværd og knipler for at fange mig. Dag efter dag sad jeg i helligdommen og lærte, uden at I greb mig. | 55 In that same hour said Jesus to the multitudes, Are ye come out as against a thief with swords and staves for to take me? I sat daily with you teaching in the temple, and ye laid no hold on me. |
| 56 Men det er alt sammen sket, for at profeternes skrifter skal opfyldes.« Da lod alle disciplene ham i stikken og flygtede. | 56 Men det er alt sammen sket, for at profeternes skrifter skulle gå i opfyldelse.« Da forlod alle disciplene ham og flygtede. | 56 But all this was done, that the scriptures of the prophets might be fulfilled. Then all the disciples forsook him, and fled. |
| 57 De, der havde pågrebet Jesus, førte ham til ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de ældste var samlet. | 57 De, der havde grebet Jesus, førte ham hen til ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og ældste var samlede. | 57 And they that had laid hold on Jesus led him away to Caiaphas the high priest, where the scribes and the elders were assembled. |
| 58 Men Peter fulgte efter ham på afstand helt til ypperstepræstens gård, og han gik derind og satte sig sammen med vagtfolkene for at se, hvad det ville ende med. | 58 Og Peter fulgte ham i frastand lige til ypperstepræstens gård; han gik indenfor og satte sig blandt tjenerne for at se, hvad det ville ende med. | 58 But Peter followed him afar off unto the high priest's palace, and went in, and sat with the servants, to see the end. |
| 59 Ypperstepræsterne og hele Rådet søgte at få et falsk vidnesudsagn mod Jesus for at kunne dømme ham til døden, | 59 Ypperstepræsterne og hele rådet søgte nu at skaffe falsk vidnesbyrd mod Jesus for at få ham dømt til døden. | 59 Now the chief priests, and elders, and all the council, sought false witness against Jesus, to put him to death; |
| 60 men de faldt ikke noget, selv om mange trådte frem og vidnede falsk. Til sidst trådte dog to frem | 60 Men de fandt intet, skønt der trådte mange falske vidner frem. Men til sidst trådte to frem og sagde: | 60 But found none: yea, though many false witnesses came, yet found they none. At the last came two false witnesses, |
| 61 og sagde: »Han har sagt: Jeg kan bryde Guds tempel ned og rejse det ingen på tre dage.« | 61 »Han har, sagt: »Jeg kan nedbryde Guds tempel og bygge det op på tre dage.« | 61 And said, This fellow said, I am able to destroy the temple of God, and to build it in three days. |
| 62 Så stod ypperstepræsten frem og spurgte ham: »Har du ikke noget at svar på det, de vidner imod dig?« | 62 Da rejste ypperstepræsten sig og sagde til ham: »Har du intet at svare på det, de vidner imod dig?« | 62 And the high priest arose, and said unto him, Answerest thou nothing? what is it which these witness against thee? |
| 63 Men Jesus tav. Så sagde ypperstepræsten til ham: »Jeg besværger dig ved den levende Gud: Sig os, er du Kristus, Guds søn? | 63 Men Jesus tav. Så sagde ypperstepræsten til ham: »Jeg tager dig i ed ved den levende Gud: Sig os, om du er Kristus, Guds Søn.« | 63 But Jesus held his peace. And the high priest answered and said unto him, I adjure thee by the living God, that thou tell us whether thou be the Christ, the Son of God. |
| 64 Jesus svarede ham: »Du sagde det selv. Men jeg siger jer: Herefter skal I se Menneskesønnen sidde ved den Almægtiges højre hånd og komme på himlens skyer.« | 64 Jesus siger til ham: »Du har selv sagt det. Men jeg siger jer: Herefter skal I se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre hånd og komme på himmelens skyer.« | 64 Jesus saith unto him, Thou hast said: nevertheless I say unto you, Hereafter shall ye see the Son of man sitting on the right hand of power, and coming in the clouds of heaven. |
| 65 Da flængede ypperstepræsten sine klæder og sagde: »Han har spottet Gud! Hvad skal vi nu med vidner? Nu har I selv hørt bespottelsen. | 65 Da sønderrev ypperstepræsten sin kappe og sagde: »Han har spottet Gud, hvad skal vi mere med vidner? Se, nu har I hørt hans bespottelse. | 65 Then the high priest rent his clothes, saying, He hath spoken blasphemy; what further need have we of witnesses? behold, now ye have heard his blasphemy. |
| 66 Hvad mener I?« De svarede: »Han er skyldig til døden.« | 66 Hvad mener I?« De svarede og sagde: »Han er skyldig til døden.« | 66 What think ye? They answered and said, He is guilty of death. |
| 67 Da spyttede de ham i ansigtet og slog ham med knytnæve, og nogle slog ham med stokke | 67 Så spyttede de ham i ansigtet og slog ham med knytnæver; andre slog ham med stokke | 67 Then did they spit in his face, and buffeted him; and others smote him with the palms of their hands, |
| 68 og sagde: »Profetér for os, Kristus! Hvem var det, der slog dig?« | 68 og sagde: »Profeter for os, Kristus, hvem var det, der slog dig?« | 68 Saying, Prophesy unto us, thou Christ, Who is he that smote thee? |
| 69 Imens sad Peter udenfor i gården. Og en tjenestepige kom hen til ham og sagde: »Du var også sammen med galilæeren Jesus.« | 69 Peter sad imens udenfor i gården; da kom der en pige hen til ham og sagde: »Du var også sammen med Jesus fra Galilæa.« | 69 Now Peter sat without in the palace: and a damsel came unto him, saying, Thou also wast with Jesus of Galilee. |
| 70 Men han nægtede det i alles påhør og sagde: »Jeg forstår ikke, hvad du mener.« | 70 Men han nægtede det i alles påhør og sagde: »Jeg ved ikke, hvad du mener.« | 70 But he denied before them all, saying, I know not what thou sayest. |
| 71 Da han gik ud i portrummet, var der en anden af tjenestepigerne, som så ham og sagde til dem, som var der: »Han dér var sammen med Jesus fra Nazaret.« | 71 Da han derpå gik ud i portrummet, så en anden pige ham; og hun siger til dem, der var der: »Han var sammen med Jesus fra Nazaret.« | 71 And when he was gone out into the porch, another maid saw him, and said unto them that were there, This fellow was also with Jesus of Nazareth. |
| 72 Atter nægtede han det og svor på det: »Jeg kender ikke det menneske! | 72 Atter nægtede han det med en ed: »Jeg kender ikke det menneske.« | 72 And again he denied with an oath, I do not know the man. |
| 73 Lidt efter kom de, som stod der, hen til Peter og sagde: »Jo, sandelig er du også en af dem; dit sprog røber dig.« | 73 Lidt efter kom de, der stod der, hen og sagde til Peter: »Sandelig, du er også en af dem, dit mål røber dig jo.« | 73 And after a while came unto him they that stood by, and said to Peter, Surely thou also art one of them; for thy speech bewrayeth thee. |
| 74 Da gav han sig til at bande og sværge: »Jeg kender ikke det menneske!« I det samme galede hanen. | 74 Da begyndte han at bande og sværge: »Jeg kender ikke det menneske.« I det samme galede hanen. | 74 Then began he to curse and to swear, saying, I know not the man. And immediately the cock crew. |
| 75 Og Peter huskede det ord, Jesus havde sagt: »Før hanen galer, vil du fornægte mig tre gange.« Og han gik udenfor og græd bitterligt. | 75 Så kom Peter Jesu ord i hu, hvordan han havde sagt: »Før hanen galer, skal du fornægte mig tre gange.« Og han gik ud, udenfor, og græd bitterligt. | 75 And Peter remembered the word of Jesus, which said unto him, Before the cock crow, thou shalt deny me thrice. And he went out, and wept bitterly. |