Mattæusevangeliet 6 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 Når du giver almisse, så lad ikke blæse i basun for dig, som hyklerne gør det i synagoger og på gader for at prises af mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. | 1 Vogt jer for at øve jeres retfærdighed for menneskene, for at de skal lægge mærke til jer; ellers får I ingen løn hos jeres Fader, som er i Himlene. | 1 Take heed that ye do not your alms before men, to be seen of them: otherwise ye have no reward of your Father which is in heaven. |
| 2 Når du giver almisse, må din venstre hånd ikke vide, hvad din højre gør, | 2 Derfor, når du giver almisse, må du ikke lade blæse i basun foran dig, som hyklerne gør i synagoger og på gader for at æres af mennesker; sandelig siger jeg eder: de har allerede fået deres løn udbetalt. | 2 Therefore when thou doest thine alms, do not sound a trumpet before thee, as the hypocrites do in the synagogues and in the streets, that they may have glory of men. Verily I say unto you, They have their reward. |
| 3 for at din almisse kan gives i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig. | 3 Men når du giver almisse, så lad ikke din venstre hånd vide, hvad din højre gør, | 3 But when thou doest alms, let not thy left hand know what thy right hand doeth: |
| 4 for at din almisse kan gives i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig. | 4 for at din almisse kan være i det skjulte. Så skal din Fader, som ser i det skjulte, betale dig. | 4 That thine alms may be in secret: and thy Father which seeth in secret himself shall reward thee openly. |
| 5 Og når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. | 5 Når I beder, skal I ikke være som hyklerne; thi de holder af at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at blive set af mennesker; sandelig siger jeg eder: de har allerede fået deres løn udbetalt. | 5 And when thou prayest, thou shalt not be as the hypocrites are: for they love to pray standing in the synagogues and in the corners of the streets, that they may be seen of men. Verily I say unto you, They have their reward. |
| 6 Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig. | 6 Men du, når du beder, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din Fader, som er i det skjulte, og din Fader, som ser i det skjulte, skal betale dig. | 6 But thou, when thou prayest, enter into thy closet, and when thou hast shut thy door, pray to thy Father which is in secret; and thy Father which seeth in secret shall reward thee openly. |
| 7 Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. | 7 Men når I beder, må I ikke lade munden løbe, som hedningerne gør; thi de mener, de bliver bønhørt for deres mange ord. | 7 But when ye pray, use not vain repetitions, as the heathen do: for they think that they shall be heard for their much speaking. |
| 8 Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det. | 8 Dem må I derfor ikke ligne; thi jeres Fader ved, hvad I trænger til, før I beder ham. | 8 Be not ye therefore like unto them: for your Father knoweth what things ye have need of, before ye ask him. |
| 9 Derfor skal I bede således: Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, | 9 Derfor skal I bede således: »Vor Fader, du som er i Himlene! Helliget vorde dit navn; | 9 After this manner therefore pray ye: Our Father which art in heaven, Hallowed be thy name. |
| 10 komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; | 10 komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen; | 10 Thy kingdom come. Thy will be done in earth, as it is in heaven. |
| 11 giv os i dag vort daglige brød, | 11 giv os i dag vort daglige brød; | 11 Give us this day our daily bread. |
| 12 og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, | 12 og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere; | 12 And forgive us our debts, as we forgive our debtors. |
| 13 og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. | 13 og led os ikke ind i fristelse; men fri os fra det onde« thi dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.« | 13 And lead us not into temptation, but deliver us from evil: For thine is the kingdom, and the power, and the glory, for ever. Amen. |
| 14 For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer. | 14 Thi tilgiver I menneskene deres overtrædelser, vil jeres himmelske Fader også tilgive jer; | 14 For if ye forgive men their trespasses, your heavenly Father will also forgive you: |
| 15 Men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser. | 15 men tilgiver I ikke menneskene deres overtrædelser, vil jeres Fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser. | 15 But if ye forgive not men their trespasses, neither will your Father forgive your trespasses. |
| 16 Når I faster, må I ikke gå med dystre mine som hyklerne. For de gør deres ansigt ukendeligt, for at det skal være kendeligt for mennesker, at de faster. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. | 16 Når I faster, skal I ikke gå med sørgmodig mine som hyklerne; thi de gør deres ansigter ukendelige, for at andre mennesker kan se på dem, at de faster; sandelig siger jeg eder: de har allerede fået deres løn udbetalt. | 16 Moreover when ye fast, be not, as the hypocrites, of a sad countenance: for they disfigure their faces, that they may appear unto men to fast. Verily I say unto you, They have their reward. |
| 17 Men når du faster, så salv dit hoved og vask dit ansigt, | 17 Men når du faster, så salv dit hoved og vask dit ansigt, | 17 But thou, when thou fastest, anoint thine head, and wash thy face; |
| 18 så du ikke faster synligt for mennesker, men for din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig. | 18 for at ikke andre mennesker skal se på dig, at du faster, men kun din Fader, som er i løndom, så skal din Fader, som ser i løndom, betale dig. | 18 That thou appear not unto men to fast, but unto thy Father which is in secret: and thy Father, which seeth in secret, shall reward thee openly. |
| 19 Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. | 19 Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler, | 19 Lay not up for yourselves treasures upon earth, where moth and rust doth corrupt, and where thieves break through and steal: |
| 20 Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. | 20 men saml jer skatte i Himmelen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor ingen tyve bryder ind og stjæler. | 20 But lay up for yourselves treasures in heaven, where neither moth nor rust doth corrupt, and where thieves do not break through nor steal: |
| 21 For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være. | 21 Thi hvor din skat er, der vil også dit hjerte være. | 21 For where your treasure is, there will your heart be also. |
| 22 Øjet er legemets lys. Er dit øje klart, er hele dit legeme lyst; | 22 Øjet er legemets lys; hvis derfor dit øje er sundt, er hele dit legeme i lys; | 22 The light of the body is the eye: if therefore thine eye be single, thy whole body shall be full of light. |
| 23 men er dit øje mat, er hele dit legeme mørkt. Hvis nu lyset i dig er mørke ? hvilket mørke! | 23 men hvis dit øje er sygt, er hele dit legeme i mørke. Hvis nu det lys, der er i dig, er mørke, hvor stort bliver så ikke mørket! | 23 But if thine eye be evil, thy whole body shall be full of darkness. If therefore the light that is in thee be darkness, how great is that darkness! |
| 24 Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon. | 24 Ingen kan tjene to herrer; han vil jo enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon«. | 24 No man can serve two masters: for either he will hate the one, and love the other; or else he will hold to the one, and despise the other. Ye cannot serve God and mammon. |
| 25 Derfor siger jeg jer: vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere en klæderne? | 25 Derfor siger jeg jer: I må ikke være bekymrede for jeres liv, hvad I skal spise, eller hvad I skal drikke; heller ikke for jeres legeme, hvad I skal klæde jer med. Er ikke livet mere end maden, og legemet mere end klæderne? | 25 Therefore I say unto you, Take no thought for your life, what ye shall eat, or what ye shall drink; nor yet for your body, what ye shall put on. Is not the life more than meat, and the body than raiment? |
| 26 Se himlens fugle; de så ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? | 26 Se til himmelens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og dog giver jeres himmelske Fader dem føden; er I ikke meget mere værd end de? | 26 Behold the fowls of the air: for they sow not, neither do they reap, nor gather into barns; yet your heavenly Father feedeth them. Are ye not much better than they? |
| 27 Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? | 27 Og hvem af jer kan ved at bekymre sig lægge en alen til sin livsvej? | 27 Which of you by taking thought can add one cubit unto his stature? |
| 28 Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. | 28 Og hvorfor er I bekymrede for klæder? Læg mærke til liljerne på marken, hvorledes de vokser; de arbejder ikke og spinder ikke; | 28 And why take ye thought for raiment? Consider the lilies of the field, how they grow; they toil not, neither do they spin: |
| 29 Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. | 29 men jeg siger jer, at end ikke Salomon i al sin pragt var klædt som en af dem. | 29 And yet I say unto you, That even Solomon in all his glory was not arrayed like one of these. |
| 30 Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? | 30 Klæder da Gud således græsset på marken, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, skulle han så ikke meget snarere klæde jer, I lidettroende? | 30 Wherefore, if God so clothe the grass of the field, which to day is, and to morrow is cast into the oven, shall he not much more clothe you, O ye of little faith? |
| 31 I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? | 31 Derfor må I ikke være bekymrede og sige: »Hvad skal vi spise?« eller: »Hvad skal vi drikke?« eller: »Hvad skal vi klæde os i?« | 31 Therefore take no thought, saying, What shall we eat? or, What shall we drink? or, Wherewithal shall we be clothed? |
| 32 Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. | 32 Thi efter alt dette søger hedningerne, og jeres himmelske Fader ved, at I trænger til alt dette. | 32 (For after all these things do the Gentiles seek:) for your heavenly Father knoweth that ye have need of all these things. |
| 33 Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. | 33 Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. | 33 But seek ye first the kingdom of God, and his righteousness; and all these things shall be added unto you. |
| 34 Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage. | 34 Derfor må I ikke være bekymrede for dagen i morgen; thi dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage. | 34 Take therefore no thought for the morrow: for the morrow shall take thought for the things of itself. Sufficient unto the day is the evil thereof. |