Mikas bog 6 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Hør dog, hvad Herren siger: »Rejs dig, fremlæg sagen for-bjergene, lad højene høre din stemme!« | 1 Hør, hvad Herren taler: Kom fremfør din trætte for bjergene, lad højene høre din røst! | 1 Hear ye now what the LORD saith; Arise, contend thou before the mountains, and let the hills hear thy voice. |
| 2 Hør Herrens anklage, I-bjerge, I jordens evige grundvolde! Herren fører sag mod sit folk, han går i rette med Israel: | 2 I bjerge, hør Herrens trætte, lyt til, i jordens grundvolde! Thi Herren har trætte med sit folk, med Israel går han i rette: | 2 Hear ye, O mountains, the LORD'S controversy, and ye strong foundations of the earth: for the LORD hath a controversy with his people, and he will plead with Israel. |
| 3 Mit folk, hvad har jeg gjort dig, hvad har jeg besværet dig med? Svar mig! | 3 Hvad har jeg gjort dig, mit folk. Med hvad har jeg plaget dig? svar! | 3 O my people, what have I done unto thee? and wherein have I wearied thee? testify against me. |
| 4 Jeg førte dig op fra Egypten, jeg udfriede dig fra trællehuset. I spidsen for dig sendte jeg Moses og Aron og Mirjam. | 4 Jeg førte dig jo op fra Ægypten og udløste dig af trællehuset, og jeg sendte for dit ansigt Moses, Aron og Mirjam. | 4 For I brought thee up out of the land of Egypt, and redeemed thee out of the house of servants; and I sent before thee Moses, Aaron, and Miriam. |
| 5 Mit folk, husk dog, hvad Moabs konge Balak planlagde, og hvad Bileam, Beors søn, svarede ham; husk, hvad der skete fra Shittim til Gilgal, så lærer du Herrens retfærdige gerninger at kende. | 5 Mit folk, kom i hu, hvad kong Balak af Moab havde i sinde, og hvad Bileam, Beors søn, svarede ham, fra Sjittim til Gilgal, for at du kan kende Herrens retfærdsgerninger. | 5 O my people, remember now what Balak king of Moab consulted, and what Balaam the son of Beor answered him from Shittim unto Gilgal; that ye may know the righteousness of the LORD. |
| 6 »Hvordan skal jeg træde frem for Herren og bøje mig for Gud i det høje? Skal jeg træde frem for ham med brændofre, med årgamle kalve? | 6 »Med hvad skal jeg møde Herren, bøje mig for højhedens Gud? Skal jeg møde ham med brændofre, møde med årgamle kalve? | 6 Wherewith shall I come before the LORD, and bow myself before the high God? shall I come before him with burnt offerings, with calves of a year old? |
| 7 Tager Herren imod væddere i tusindtal, imod oliestrømme i titusindtal? Skal jeg give min førstefødte for min overtrædelse, min livsfrugt for min synd?« | 7 Har Herren behag i tusinder af vædre, titusinder af oliestrømme? Skal jeg give min førstefødte for min synd, mit livs frugt som bod for min sjæl?« | 7 Will the LORD be pleased with thousands of rams, or with ten thousands of rivers of oil? shall I give my firstborn for my transgression, the fruit of my body for the sin of my soul? |
| 8 Menneske, du har faet at vide, hvad der er godt, hvad Herren kræver af dig: Du skal handle retfærdigt, vise trofast kærlighed og årvågent vandre med din Gud. | 8 Det er sagt dig, o menneske, hvad der er godt, og hvad Herren kræver af dig: Hvad andet end at øve ret, gerne vise kærlighed og vandre ydmygt med din Gud. | 8 He hath showed thee, O man, what is good; and what doth the LORD require of thee, but to do justly, and to love mercy, and to walk humbly with thy God? |
| 9 Herren kalder på byen. ? Det er visdom at frygte dit navn. ? Hør, stamme og byens forsamling! | 9 Hør, Herren råber til byen (at frygte dit navn er visdom): Hør, stamme og byens menighed! | 9 The LORD'S voice crieth unto the city, and the man of wisdom shall see thy name: hear ye the rod, and who hath appointed it. |
| 10 Skulle jeg glemme de uretfærdige skatte i de uretfærdiges huse, det forbandede, svindsotige kornmål? | 10 Skal jeg tåle skattene i den gudløses hus og den magre, forbandede efa, | 10 Are there yet the treasures of wickedness in the house of the wicked, and the scant measure that is abominable? |
| 11 Kan jeg være ren, når I bruger uretfærdig vægt, når I har falske lodder i posen? | 11 tilgive gudløsheds vægt og pungen med falske lodder? | 11 Shall I count them pure with the wicked balances, and with the bag of deceitful weights? |
| 12 Byens rigmænd er fulde af vold, dens indbyggere taler løgn, tungen er svigefuld i deres mund. | 12 Dens rigmænd er fulde af vold, dens borgeres tale er løgn, og tungen er falsk i deres mund. | 12 For the rich men thereof are full of violence, and the inhabitants thereof have spoken lies, and their tongue is deceitful in their mouth. |
| 13 Derfor vil jeg slå dig med sygdom, ødelægge dig på grund af dine synder; | 13 Derfor tog jeg til at slå dig, ødelægge dig for dine synder. | 13 Therefore also will I make thee sick in smiting thee, in making thee desolate because of thy sins. |
| 14 du skal spise, men ikke blive mæt. Han ydmyger dig, når du kæmper; får du nogen tilbage, kan du ikke redde dem, og redder du nogen, overgiver jeg dem til sværdet. | 14 Du skal spise, men ikke mættes, lige tomt skal dit indre være; hvad du hengemmer, skal du ej bjærge, og hvad du bjærger, giver jeg sværdet; | 14 Thou shalt eat, but not be satisfied; and thy casting down shall be in the midst of thee; and thou shalt take hold, but shalt not deliver; and that which thou deliverest will I give up to the sword. |
| 15 Du skal så, men ikke høste, du skal presse oliven, men ikke salve dig med olien, presse druer, men ikke drikke vinen. | 15 du skal så, men ikke høste, perse oliven, men ikke salve dig, perse most, men ej drikke vin. | 15 Thou shalt sow, but thou shalt not reap; thou shalt tread the olives, but thou shalt not anoint thee with oil; and sweet wine, but shalt not drink wine. |
| 16 Man holder sig til Omris forordninger, og alle Akabslægtens gerninger, I følger deres råd! Derfor vil jeg lægge dig øde, så man pifter hånligt ad byens indbyggere. Mit folks forhånelse skal I bære! | 16 Du fulgte omris skikke, al Akabs huses færd; i vandrede efter deres råd, så jeg må gøre dig til ørk og byens borgere til spot; folkenes hån skal I bære. | 16 For the statutes of Omri are kept, and all the works of the house of Ahab, and ye walk in their counsels; that I should make thee a desolation, and the inhabitants thereof an hissing: therefore ye shall bear the reproach of my people. |