Nehemias bog 13 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Samme dag blev der læst op af Moses' bog for folket, og det viste sig, at der var skrevet i den, at ingen ammonit eller moabit nogen sinde måtte have adgang til Gudsforsamling. | 1 På den tid blev der læst op af Moses's bog for folket, og man fandt skrevet deri, at ingen ammonit eller moabit nogen sinde måtte få adgang til Guds menighed, | 1 On that day they read in the book of Moses in the audience of the people; and therein was found written, that the Ammonite and the Moabite should not come into the congregation of God for ever; |
| 2 For de var ikke kommet israelitterne i møde med mad og drikke, og de havde lejet Bileam til at forbande dem, men vor Gud havde forvandlet forbandelsen til velsignelse. | 2 fordi de ikke kom israeliterne i møde med brød og vand, og fordi han havde lejet Bileam til at forbande dem, men vor Gud vendte forbandelsen til velsignelse. | 2 Because they met not the children of Israel with bread and with water, but hired Balaam against them, that he should curse them: howbeit our God turned the curse into a blessing. |
| 3 Da de hørte loven, udskilte de derfor alle af blandet herkomst fra Israel. | 3 Da de nu hørte loven, udskilte de alle fremmede af Israel. | 3 Now it came to pass, when they had heard the law, that they separated from Israel all the mixed multitude. |
| 4 Tidligere havde præsten Eljashib, som var sat til at have opsyn med kamrene i vor Guds hus, og som var en slægtning til Tobija, | 4 Nogen tid i forvejen havde præsten Eljasjib, hvem opsynet med kamrene i vor Guds hus var overdraget, og som var i slægt med Tobija, | 4 And before this, Eliashib the priest, having the oversight of the chamber of the house of our God, was allied unto Tobiah: |
| 5 indrettet et stort kammer til Tobija, hvor man før havde anbragt afgrødeofrene, røgelsen og karrene samt tienden af korn, vin og olie, andelene til levitterne, sangerne og portvagterne og afgiften til præsterne. | 5 ladet indrette et stort kammer til tobija der, hvor man før henlagde afgrødeofferet, røgelsen, karrene, tienden af kornet, mosten og olien, de i loven foreskrevne afgifter til leviterne, sangerne og dørvogterne såvel som offerydelsen til præsterne. | 5 And he had prepared for him a great chamber, where aforetime they laid the meat offerings, the frankincense, and the vessels, and the tithes of the corn, the new wine, and the oil, which was commanded to be given to the Levites, and the singers, and the porters; and the offerings of the priests. |
| 6 Mens alt det skete, var jeg ikke i Jerusalem, for i babylonerkongen Artaxerxes' toogtredivte år var jeg rejst til kongen, og efter nogen tids forløb bad jeg kongen om lov til at rejse. | 6 Da alt dette fandt sted, var jeg ikke i Jerusalem, thi i kong Artaxerxes af Babels to og tredivte regeringsår var jeg rejst til kongen. Men nogen tid efter bad jeg kongen om tilladelse til at rejse, | 6 But in all this time was not I at Jerusalem: for in the two and thirtieth year of Artaxerxes king of Babylon came I unto the king, and after certain days obtained I leave of the king: |
| 7 Da jeg kom til Jerusalem, blev jeg klar over det onde, Eljashib havde gjort for Tobijas skyld ved at indrette ham et kammer i forgårdene til Guds hus. | 7 og da jeg kom til Jerusalem og opdagede det onde, Eljasjib havde øvet for Tobijas skyld ved at indrette ham et kammer i Guds hus's forgårde, | 7 And I came to Jerusalem, and understood of the evil that Eliashib did for Tobiah, in preparing him a chamber in the courts of the house of God. |
| 8 Jeg blev forbitret og kastede alle de ting, der tilhørte Tobijas hus, ud af kammeret. | 8 harmede det mig højligen; og jeg kastede alt Tobijas bohave ud af kammeret | 8 And it grieved me sore: therefore I cast forth all the household stuff of Tobiah out of the chamber. |
| 9 Så gav jeg befaling til at rense kamrene, og jeg lagde alle karrene fra Guds hus, afgrødeofferet og røgelsen tilbage dér. | 9 og bød, at man skulle rense kammeret, hvorefter jeg atter bragte Guds hus's kar, afgrødeofferet og røgelsen derind. | 9 Then I commanded, and they cleansed the chambers: and thither brought I again the vessels of the house of God, with the meat offering and the frankincense. |
| 10 Jeg fik at vide, at levitterne ikke havde fået deres andele, og at levitterne og sangerne, der gjorde tjeneste, var flygtet ud til hver sin jord. | 10 Da fik jeg at vide, at afgifterne til leviterne ikke svaredes dem, og derfor var de leviter og sangere, der skulle gøre tjeneste, flyttet ud hver til sin landejendom; | 10 And I perceived that the portions of the Levites had not been given them: for the Levites and the singers, that did the work, were fled every one to his field. |
| 11 Jeg gik derfor i rette med fyrsterne og sagde: "Hvorfor bliver Guds hus forsømt?" Jeg samlede dem og lod dem stille sig på deres pladser. | 11 så gik jeg i rette med forstanderne og spurgte dem: Hvorfor er Guds hus blevet vanrøgtet?« Og jeg fik atter leviterne samlet og satte dem på deres pladser. | 11 Then contended I with the rulers, and said, Why is the house of God forsaken? And I gathered them together, and set them in their place. |
| 12 Så bragte hele Juda tienden af korn, vin og olie til forrådskamrene. | 12 Så bragte hele Juda tienden af kornet, mosten og olien til forrådskamrene; | 12 Then brought all Judah the tithe of the corn and the new wine and the oil unto the treasuries. |
| 13 Jeg satte præsten Shelemja, skriveren Sadok og Pedaja fra levitterne til at føre tilsyn med forrådskamrene og til hjælp for dem Hanan, Zakkurs søn, Mattanjas sønnesøn; for de blev regnet for pålidelige, og det var deres opgave at fordele til deres brødre. | 13 og jeg overdrog tilsynet med forrådskamrene til præsten Sjelemja, skriveren Zadok og Pedaja af leviterne og gav dem til medhjælper Hanan, en søn af Zakkur, en søn af Mattanja, da de regnedes for pålidelige; og dem pålå det så at uddele tienden til deres brødre. | 13 And I made treasurers over the treasuries, Shelemiah the priest, and Zadok the scribe, and of the Levites, Pedaiah: and next to them was Hanan the son of Zaccur, the son of Mattaniah: for they were counted faithful, and their office was to distribute unto their brethren. |
| 14 Husk mig også for dette, min Gud, og glem ikke de frommegerninger, jeg har gjort for min Guds hus og tjenesten dér! | 14 Kom mig det i hu, min Gud, og udslet ikke de kærlighedsgerninger, jeg har gjort mod min Guds hus til gavn for tjenesten der! | 14 Remember me, O my God, concerning this, and wipe not out my good deeds that I have done for the house of my God, and for the offices thereof. |
| 15 På den tid så jeg i Juda nogle folk, der på sabbatten trådte vinpersen og samlede korn og læssede det på æsler. Folk bragte også vin, druer, figner, ja, alle slags varer til Jerusalem på sabbatsdagen. Men jeg advarede dem mod at sælge deres fødevarer. | 15 I de dage så jeg i Juda nogle træde persekarrene på sabbaten, og andre så jeg bringe horn i hus eller læsse det på deres æsler, ligeledes vin, druer, figener og alle slags varer, og bringe det til Jerusalem på sabbaten. Dem formanede jeg da, når de solgte levnedsmidler. | 15 In those days saw I in Judah some treading wine presses on the sabbath, and bringing in sheaves, and lading asses; as also wine, grapes, and figs, and all manner of burdens, which they brought into Jerusalem on the sabbath day: and I testified against them in the day wherein they sold victuals. |
| 16 Også de folk fra Tyrus, der boede i Jerusalem, bragte fisk og alle slags varer og solgte dem på sabbatten til judæerne i byen. | 16 Også havde folk fra Tyrus bosat sig der, og de kom med fisk og alskens varer og solgte dem på sabbaten til jøderne i Jerusalem. | 16 There dwelt men of Tyre also therein, which brought fish, and all manner of ware, and sold on the sabbath unto the children of Judah, and in Jerusalem. |
| 17 Så gik jeg i rette med Judas fornemme og sagde til dem: "Hvad er det for en skændig handling, I begår! I vanhelliger jo sabbatsdagen! | 17 Jeg gik derfor i rette med de store i Juda og sagde til dem: hvor kan I handle så ilde og vanhellige sabbatsdagen? | 17 Then I contended with the nobles of Judah, and said unto them, What evil thing is this that ye do, and profane the sabbath day? |
| 18 Var det ikke sådan, jeres fædre gjorde, så vor Gud bragte hele denne store ulykke over os og over denne by? Og I forøger vreden mod Israel ved at vanhellige sabbatten!" | 18 Har ikke vor Gud bragt al denne ulykke over os og over denne by, fordi eders fædre handlede således? Og I bringer endnu mere vrede over Israel ved at vanhellige sabbaten! | 18 Did not your fathers thus, and did not our God bring all this evil upon us, and upon this city? yet ye bring more wrath upon Israel by profaning the sabbath. |
| 19 Da det begyndte at skumre i Jerusalems byporte før sabbatten, befalede jeg, at portene skulle lukkes; og jeg befalede, at de ikke måtte åbnes før efter sabbatten. Og jeg stillede nogle af mine folk ved portene, så der ikke kunne bringes nogen varer ind på sabbatsdagen. | 19 Og så snart mørket faldt på i Jerusalems porte ved sabbatens frembrud, bød jeg, at portene skulle lukkes, og at de ikke måtte åbnes, før sabbaten var omme; og jeg satte nogle af mine folk ved portene for at vogte på, at der ikke førtes varer ind på sabbaten. | 19 And it came to pass, that when the gates of Jerusalem began to be dark before the sabbath, I commanded that the gates should be shut, and charged that they should not be opened till after the sabbath: and some of my servants set I at the gates, that there should no burden be brought in on the sabbath day. |
| 20 En gang imellem overnattede handelsmænd og forhandlere af alle slags varer uden for Jerusalem. | 20 Da nu de handlende og de, der solgte alle slags varer, et par gange var blevet uden for Jerusalem natten over, | 20 So the merchants and sellers of all kind of ware lodged without Jerusalem once or twice. |
| 21 Jeg advarede dem og sagde: "Hvorfor overnatter I foran muren? Hvis I gør det igen, lægger jeg hånd på jer!" Fra da af kom de ikke mere på sabbatten. | 21 advarede jeg dem og sagde: »Hvorfor bliver I natten over uden for muren? Hvis I gør det en anden gang, lægger jeg hånd på eder!« Og siden kom de ikke mere på sabbaten. | 21 Then I testified against them, and said unto them, Why lodge ye about the wall? if ye do so again, I will lay hands on you. From that time forth came they no more on the sabbath. |
| 22 Jeg befalede levitterne, at de skulle rense sig og komme og holde vagt i portene for at holde sabbatsdagen hellig. Husk mig også for dette, min Gud, og vis mig barmhjertighed i din store godhed! | 22 Fremdeles bød jeg leviterne, at de skulle rense sig og komme og holde vagt ved portene, for at sabbatsdagen kunne holdes hellig. Kom mig også det i hu, min Gud, og forbarm dig over mig efter din store miskundhed! | 22 And I commanded the Levites that they should cleanse themselves, and that they should come and keep the gates, to sanctify the sabbath day. Remember me, O my God, concerning this also, and spare me according to the greatness of thy mercy. |
| 23 På den tid så jeg også judæere, der havde giftet sig med ashdoditiske, ammonitiske og moabitiske kvinder. | 23 På samme tid lagde jeg også mærke til, at hos de jøder, der havde ægtet asdoditiske, ammonitiske eller moabitiske kvinder, | 23 In those days also saw I Jews that had married wives of Ashdod, of Ammon, and of Moab: |
| 24 Halvdelen af deres børn talte ashdoditisk eller et af de andre folks sprog og var ikke i stand til at tale judæisk. | 24 talte halvdelen af børnene asdoditisk eller et af de andre folks sprog, men kunne ikke tale jødisk. | 24 And their children spake half in the speech of Ashdod, and could not speak in the Jews' language, but according to the language of each people. |
| 25 Jeg gik i rette med dem, forbandede dem, og nogle af mændene slog jeg og rev dem i håret; jeg tog dem i ed ved Gud og sagde: "I må ikke give jeres døtre til deres sønner, og I må ikke tage deres døtre til jeres sønner eller jer selv. | 25 Da gik jeg i rette med dem og forbandede dem, ja, jeg slog nogle af dem og rykkede dem i håret og besvor dem ved Gud: givdog ikke deres sønner eders døtre til ægte og tag ikke deres døtre til hustruer for eders sønner eller eder selv! | 25 And I contended with them, and cursed them, and smote certain of them, and plucked off their hair, and made them swear by God, saying, Ye shall not give your daughters unto their sons, nor take their daughters unto your sons, or for yourselves. |
| 26 Var det ikke på den måde, Israels konge Salomo syndede? I de mange folkeslag var der ikke en konge som han; han var elsket af sin Gud, og Gud gjorde ham til konge over hele Israel; men de fremmede kvinder fik selv ham til at synde. | 26 Syndede ikke kong Salomo af Israel for slige kvinders skyld? Mage til konge fandtes dog ikke blandt de mange folk, og han var så elsket af sin Gud, at Gud gjorde ham til konge over hele Israel; og dog fik de fremmede kvinder endog ham til at synde! | 26 Did not Solomon king of Israel sin by these things? yet among many nations was there no king like him, who was beloved of his God, and God made him king over all Israel: nevertheless even him did outlandish women cause to sin. |
| 27 Skal man nu også høre om jer, at I handler skændigt og er troløse mod vor Gud og gifter jer med fremmede kvinder?" | 27 Skal vi da virkelig høre om eder, at I begår al denne svare misgerning og forbryder eder mod vor Gud ved at ægte fremmede kvinder? | 27 Shall we then hearken unto you to do all this great evil, to transgress against our God in marrying strange wives? |
| 28 En søn af Jojada, ypperstepræsten Eljashibs søn, var svigersøn til horonitten Sanballat; ham jog jeg bort fra mig. | 28 En af ypperstepræsten Eljasjibs søn Jojadas sønner, der var Horoniten Sanballats svigersøn, jog jeg bort fra min nærhed. | 28 And one of the sons of Joiada, the son of Eliashib the high priest, was son in law to Sanballat the Horonite: therefore I chased him from me. |
| 29 Husk dem,min Gud, fordi de har gjort præsteskabet og præsternes og levitternes pagt uren! | 29 Tilregn dem, min Gud, at de besmittede præstedømmet og præsternes og leviternes pagt! | 29 Remember them, O my God, because they have defiled the priesthood, and the covenant of the priesthood, and of the Levites. |
| 30 Jeg rensede dem for alt fremmed. Og jeg opstillede tjenesteregler for hver enkelt af præsterne og levitterne, hver efter sit arbejde, | 30 Således rensede jeg dem for alt fremmed, og jeg ordnede tjenesten for præsterne og leviterne efter det arbejde, hver især havde. | 30 Thus cleansed I them from all strangers, and appointed the wards of the priests and the Levites, every one in his business; |
| 31 og for leveringen af brænde til de fastsatte tidspunkter og for førstegrøderne. Min Gud, regn mig det til gode! | 31 Og ydelsen af brænde til fastsatte tider og af førstegrøderne. Kom mig i hu, min Gud, og regn mig det til gode! | 31 And for the wood offering, at times appointed, and for the firstfruits. Remember me, O my God, for good. |