Nehemias bog 2 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 I kong Artaxerxes' tyvende regeringsår, i måneden nisan, da jeg havde tilsyn med vinen, bar jeg vinen frem og gav kongen den. Jeg havde ikke før set mismodig ud, når jeg stod foran kongen, | 1 I Nisan måned i kong Artaxerxes's tyvende regeringsår, da jeg skulle sørge for vin, har jeg engang vinen frem og rakte kongen den. Jeg havde ikke før set modfalden ud, når jeg stod for hans ansigt. | 1 And it came to pass in the month Nisan, in the twentieth year of Artaxerxes the king, that wine was before him: and I took up the wine, and gave it unto the king. Now I had not been beforetime sad in his presence. |
| 2 så kongen spurgte mig: "Hvorfor ser du mismodig ud, når du ikke er syg? Det kan kun være, fordi du er ked af det." Jeg blev meget bange, | 2 Og kongen sagde til mig: hvorfor ser du så modfalden ud? Du er jo ikke syg; det kan ikke være andet, end at du har en hjertesorg! Da blev jeg såre bange, | 2 Wherefore the king said unto me, Why is thy countenance sad, seeing thou art not sick? this is nothing else but sorrow of heart. Then I was very sore afraid, |
| 3 men svarede kongen: "Kongen leve evigt! Hvorfor skulle jeg ikke være mismodig, når byen med mine fædres grave ligger i ruiner, og dens porte er fortæret af ild.?" | 3 og jeg sagde til kongen: »Kongen leve evindelig! Hvor kan jeg andet end se modfalden ud, når den by, hvor mine fædres grave er, ligger øde, og dens porte er fortæret af ilden? | 3 And said unto the king, Let the king live for ever: why should not my countenance be sad, when the city, the place of my fathers' sepulchres, lieth waste, and the gates thereof are consumed with fire? |
| 4 Kongen spurgte mig: "Hvad er det, du ønsker?" Jeg bad til himlens Gud | 4 Kongen spurgte mig da: »Hvad er det, du ønsker? Så bad jeg til himmelens Gud,« | 4 Then the king said unto me, For what dost thou make request? So I prayed to the God of heaven. |
| 5 og sagde til kongen: "Hvis det behager kongen, og hvis du har godhed for din tjener, så lad mig tage til Juda, til byen med mine fædres grave, så jeg kan genopbygge den." | 5 Og jeg sagde til kongen: »Hvis kongen synes, og hvis din tjener er dig til behag, beder jeg om, at du vil lade mig rejse til Juda, til den by, hvor mine fædres grave er, og lade mig bygge den op igen! | 5 And I said unto the king, If it please the king, and if thy servant have found favour in thy sight, that thou wouldest send me unto Judah, unto the city of my fathers' sepulchres, that I may build it. |
| 6 Kongen svarede mig, mens dronningen sad ved hans side: "Hvor længe vil din rejse vare, og hvornår kommer du tilbage?" Da kongen billigede, at jeg tog af sted, meddelte jeg ham tidspunktet. | 6 Da sagde kongen til mig, medens dronningen sad ved hans side: »Hvor længe vil den rejse vare, og hvornår kan du vende tilbage? Og da kongen således fandt for godt at lade mig rejse, opgav jeg ham en tid. | 6 And the king said unto me, (the queen also sitting by him,) For how long shall thy journey be? and when wilt thou return? So it pleased the king to send me; and I set him a time. |
| 7 Og jeg sagde til kongen: "Hvis det behager kongen, så lad mig få breve med til statholderne i provinsen Hinsides Floden, om at de skal lade mig rejse igennem, så jeg kan komme til Juda. | 7 Og jeg sagde til kongen: hvis kongen synes, så lad mig få breve med til statholderne hinsides floden, så de lader mig drage videre, til jeg når Juda, | 7 Moreover I said unto the king, If it please the king, let letters be given me to the governors beyond the river, that they may convey me over till I come into Judah; |
| 8 Lad mig også få et brev til Asaf, der har tilsyn med kongens parker, om at han skal give mig træ til bjælkerne i tempelborgens porte, til byens mur og til det hus, jeg skal bo i." Det gav kongen mig, fordi min Guds gode hånd var over mig. | 8 og et brev til Asaf, opsynsmanden.overden kongelige skov, at han skal give mig træ til bjælkeværket i tempelborgens porte og til byens mur og det hus, jeg tager ind i! Det gav kongen mig, eftersom min Guds gode hånd var over mig. | 8 And a letter unto Asaph the keeper of the king's forest, that he may give me timber to make beams for the gates of the palace which appertained to the house, and for the wall of the city, and for the house that I shall enter into. And the king granted me, according to the good hand of my God upon me. |
| 9 Da jeg kom til statholderne i provinsen Hinsides Floden, gav jeg dem brevene fra kongen. Kongen havde sendt befalingsmænd og ryttere med mig. | 9 Da jeg kom til statholderne hinsides floden, gav jeg dem kongens breve; desuden havde kongen givet mig hærførere og ryttere med på rejsen. | 9 Then I came to the governors beyond the river, and gave them the king's letters. Now the king had sent captains of the army and horsemen with me. |
| 10 Da horonitten Sanballat og den ammonitiske træl Tobija hørte det, blev de forbitrede over, at der var kommet et menneske, der ville israelitternes vel. | 10 Men da horon'ten Sanballat og den ammonitiske træl Tobija hørte det, ærgrede de sig højligen over, at der var kommet en mand for at arbejde på israeliternes bedste. | 10 When Sanballat the Horonite, and Tobiah the servant, the Ammonite, heard of it, it grieved them exceedingly that there was come a man to seek the welfare of the children of Israel. |
| 11 Da jeg var kommet til Jerusalem og havde været der i tre dage, | 11 Så kom jeg til Jerusalem, og da jeg havde været der i tre dage, | 11 So I came to Jerusalem, and was there three days. |
| 12 begav jeg mig af sted om natten sammen med nogle få mænd uden at sige til nogen, hvad min Gud havde lagt mig på sinde at gøre for Jerusalem. Der var ikke andre dyr med end det, jeg red på. | 12 brød jeg op ved nattetide sammen med nogle få mænd uden at have sagt noget menneske, hvad min Gud havde skudt mig i sinde at gøre for Jerusalem; og der var intet andet dyr med end det, jeg red på. | 12 And I arose in the night, I and some few men with me; neither told I any man what my God had put in my heart to do at Jerusalem: neither was there any beast with me, save the beast that I rode upon. |
| 13 Om natten red jeg ud gennem-dalporten forbi Dragekilden til Møgporten, og jeg undersøgte Jerusalems mure, hvor de var brudt ned, og hvor dens porte var fortæret af ild. | 13 Jeg red så om natten ud gennem dalporten i retning af dragekilden og hen til møgporten, idet jeg undersøgte Jerusalems mure, der var nedrevet, og portene, der var fortæret af ilden; | 13 And I went out by night by the gate of the valley, even before the dragon well, and to the dung port, and viewed the walls of Jerusalem, which were broken down, and the gates thereof were consumed with fire. |
| 14 Da jeg nåede frem til Kildeporten og Kongedammen, var der ikke plads til, at dyret, jeg red på, kunne komme videre. | 14 derpå red jeg videre til kildeporten og kongedammen, men der var ikke plads nok til, at mit ridedyr kunne komme frem med mig. | 14 Then I went on to the gate of the fountain, and to the king's pool: but there was no place for the beast that was under me to pass. |
| 15 Så red jeg op gennem-dalen om natten og undersøgte muren; derpå vendte jeg tilbage gennem-dalporten og kom hjem. | 15 Så red jeg om natten op igennem dalen og undersøgte muren, forandrede retning og red så ind igennem dalporten, hvorpå jeg vendte hjem. | 15 Then went I up in the night by the brook, and viewed the wall, and turned back, and entered by the gate of the valley, and so returned. |
| 16 Fyrsterne vidste ikke, hvor jeg havde været, og hvad jeg havde foretaget mig; indtil da havde jeg ikke sagt noget til judæerne, hverken til præsterne eller de fornemme og fyrsterne eller til de øvrige, der skulle udføre arbejdet. | 16 forstanderne vidste ikke, hvor jeg var gået hen, eller hvad jeg foretog mig; og hverken jøderne, præsterne, stormændene, forstanderne eller de andre, der skulle have med arbejdet at gøre, havde jeg endnu sagt noget. | 16 And the rulers knew not whither I went, or what I did; neither had I as yet told it to the Jews, nor to the priests, nor to the nobles, nor to the rulers, nor to the rest that did the work. |
| 17 Men nu sagde jeg til dem: "I ser den nød, vi er i; Jerusalem ligger i ruiner, og dens porte er gået op i flammer. Lad os nu genopbygge Jerusalems mur, så vi ikke længere lever i vanære." | 17 Men nu sagde jeg til dem: I ser den ulykke, vi er i, hvorledes Jerusalem er ødelagt og portene opbrændt; kom derforog lad os opbygge Jerusalems mur, så vi ikke mere skal være til spot! | 17 Then said I unto them, Ye see the distress that we are in, how Jerusalem lieth waste, and the gates thereof are burned with fire: come, and let us build up the wall of Jerusalem, that we be no more a reproach. |
| 18 Da jeg fortalte dem, hvordan Guds hånd havde været god mod mig, og om de ord, kongen havde talt til mig, sagde de: eVi vil gå i gang med at bygge!" Og så tog de ivrigt fat på den gode sag. | 18 Og da jeg fortalte dem, hvorledes min Guds gode hånd havde været over mig, og om de ord, kongen havde talt til mig, sagde de: lad os gøre os rede og bygge! Og de tog sig sammen til det gode værk. | 18 Then I told them of the hand of my God which was good upon me; as also the king's words that he had spoken unto me. And they said, Let us rise up and build. So they strengthened their hands for this good work. |
| 19 Da horonitten Sanballat og den ammonitiske træl Tobija og araberen Geshem hørte det, spottede og hånede de os og sagde: "Hvad er det, I foretager jer? Vil I gøre oprør mod kongen?" | 19 Da horoniten sanballat, den ammonitiske træl tobija og araberen gesjem hørte det, spottede de os og sagde hånligt til os: hvad er det, I der har for? Sætter I eder op mod kongen? | 19 But when Sanballat the Horonite, and Tobiah the servant, the Ammonite, and Geshem the Arabian, heard it, they laughed us to scorn, and despised us, and said, What is this thing that ye do? will ye rebel against the king? |
| 20 Men jeg svarede dem: "Himlens Gud vil lade det lykkes for os! Vi, hans tjenere, går i gang med at bygge, men I har hverken del eller ret i Jerusalem, og I får ikke eftermæle dér" | 20 men jeg gav dem til svar: »Himmelens Gud vil lade det lykkes for os, og vi, hans tjenere, vil gøre os rede og bygge; men I har ingen del eller ret eller ihukommelse i Jerusalem!« | 20 Then answered I them, and said unto them, The God of heaven, he will prosper us; therefore we his servants will arise and build: but ye have no portion, nor right, nor memorial, in Jerusalem. |