Nehemias bog 5 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Der lød stærke klager fra folket og deres hustruer mod deres judæiske brødre. | 1 Der lød nu højrøstede klager fra folket og deres kvinder mod deres brødre, jøderne. | 1 And there was a great cry of the people and of their wives against their brethren the Jews. |
| 2 Nogle sagde: "Vi må give vores sønner og døtre i pant, for at vi kan få korn og noget at spise og opretholde livet." | 2 Nogle sagde: »Vore sønner og døtre må vi give i pant for at få horn til livets ophold!« | 2 For there were that said, We, our sons, and our daughters, are many: therefore we take up corn for them, that we may eat, and live. |
| 3 Andre sagde: "Vi må pantsætte vores marker, vingårde og huse, for at vi kan få korn under hungersnøden." | 3 andre sagde: »Vore marker, vingårde og huse må vi give i pant for at få korn under hungersnøden!« | 3 Some also there were that said, We have mortgaged our lands, vineyards, and houses, that we might buy corn, because of the dearth. |
| 4 Og andre sagde: "Vi har måttet belåne vores marker og vingårde for at få penge til skatten til kongen. | 4 atter andre sagde: »Vi har måttet låne på vore marker og vingårde for at kunne udrede de kongelige skatter! | 4 There were also that said, We have borrowed money for the king's tribute, and that upon our lands and vineyards. |
| 5 Vi er dog af samme kød og blod som vores brødre, og vores sønner er ligesom deres, men vi må tvinge vores sønner og døtre i trældom; ja, nogle af vores døtre er allerede gjort til trælle. Vi står magtesløse, for vores marker og vingårde tilhører andre!" | 5 Og vore legemer er dog lige så gode som vore brødres og vore sønner lige så gode som deres; men vi er nødt til at give vore sønner og døtre hen til at blive trælle, ja, nogle af vore døtre er det allerede, og det stod ikke i vor magt at hindre det, effersom vore marker og vingårde tilhører andre!« | 5 Yet now our flesh is as the flesh of our brethren, our children as their children: and, lo, we bring into bondage our sons and our daughters to be servants, and some of our daughters are brought unto bondage already: neither is it in our power to redeem them; for other men have our lands and vineyards. |
| 6 Da jeg hørte deresklager og det, de sagde, blev jeg meget vred. | 6 Da jeg hørte deres klager og disse deres ord, blussede vreden heftigt op i mig; | 6 And I was very angry when I heard their cry and these words. |
| 7 Og da jeg havde overvejet det, gik jeg i rette med de fornemme og fyrsterne og sagde til dem: "I driver åger med jeres brødre!" Derfor indkaldte jeg en stor forsamling | 7 og efter at have tænkt over sagen gik jeg i rette med de store og forstanderne og sagde til dem: I driver jo åger over for eders næste! Så kaldte jeg en stor folkeforsamling sammen imod dem | 7 Then I consulted with myself, and I rebuked the nobles, and the rulers, and said unto them, Ye exact usury, every one of his brother. And I set a great assembly against them. |
| 8 og sagde: "Vi har, så godt vi kunne, løskøbt vores judæiske brødre, som havde solgt sig til andre folk; men nu sælger I jeres brødre, og de må lade sig sælge til os!" Da de tav og ikke havde noget at sige, | 8 Og sagde til dem: så vidt vi var i stand dertil, har vi frikøbt vore jødiske brødre, der måtte sælge sig til hedningerne; og I sælger eders brødre, så de må sælge sig til os! Da tav de og fandt intet at svare. | 8 And I said unto them, We after our ability have redeemed our brethren the Jews, which were sold unto the heathen; and will ye even sell your brethren? or shall they be sold unto us? Then held they their peace, and found nothing to answer. |
| 9 sagde jeg: "I bærer jer ikke rigtigt ad! Burde I ikke vandre i frygt for vor Gud, så I undgik spotten fra de folk, som er vores fjender? | 9 Men jeg fortsatte: det er ikke ret af eder at handle således! Skulle I ikke vandre i frygt for vor Gud af hensyn til hedningerne, vore fjenders spot? | 9 Also I said, It is not good that ye do: ought ye not to walk in the fear of our God because of the reproach of the heathen our enemies? |
| 10 Både jeg, mine brødre og mine folk har lånt dem penge og korn; lad os nu eftergive dem denne gæld! | 10 Også jeg og mine brødre og mine folk har lånt dem penge og korn; men lad os nu eftergive dem, hvad de skylder! | 10 I likewise, and my brethren, and my servants, might exact of them money and corn: I pray you, let us leave off this usury. |
| 11 Giv dem straks deres marker, vingårde, olivenlunde og huse tilbage, og eftergiv dem de lån, I har givet dem i penge, kom, vin og olie!" | 11 Giv dem straks dere marker, vingårde, oliventræer og huse tilbage og eftergiv dem pengene, kornet, moslen og olien, som I har lånt dem! | 11 Restore, I pray you, to them, even this day, their lands, their vineyards, their oliveyards, and their houses, also the hundredth part of the money, and of the corn, the wine, and the oil, that ye exact of them. |
| 12 De svarede: "Vi vil give dem det tilbage og ikke kræve noget af dem. Vi vil gøre, som du siger." Så tilkaldte jeg præsterne og tog dem i ed på, at de ville gøre sådan. | 12 Da svarede de: ja, vi vil give det tilbage og ikke afkræve dem noget; som du siger, vil vi gøre! Jeg lod da præsterne kalde og lod dem sværge på, at de ville handle således. | 12 Then said they, We will restore them, and will require nothing of them; so will we do as thou sayest. Then I called the priests, and took an oath of them, that they should do according to this promise. |
| 13 Jeg rystede kappefolden og sagde: "Sådan vil Gud ryste enhver ud af hans hus og ejendom, hvis han ikke holder dette ord, ja, sådan skal han rystes og blive tom!" Hele forsamlingen sagde amen, og de lovpriste Herren. Og folket handlede efter det. | 13 Og jeg rystede min brystfold og sagde: enhver, der ikke holder dette ord, vil Gud således ryste ud af hans hus og ejendom; ja, således skal han blive udrystet og tømt! Da sagde hele forsamlingen: Amen! Og de lovpriste Herren; og folket handlede efter sit løfte. | 13 Also I shook my lap, and said, So God shake out every man from his house, and from his labour, that performeth not this promise, even thus be he shaken out, and emptied. And all the congregation said, Amen, and praised the LORD. And the people did according to this promise. |
| 14 Endvidere har jeg og mine brødre, fra den dag jeg blev indsat til at være statholder i Judas land ? fra kong Artaxerxes' tyvende år til hans toogtredivte år, i alt tolv år ? ikke nydt godt af underholdet til statholderen. | 14 Desuden skal det nævnes, at fra den dag kong Artaxerxes bød mig være deres statholder i Judas land, fra kong Artaxerxes's tyvende til hans to og tredivte regeriogsår, hele tolv år, spiste hverken jeg eller mine brødre det brød, der tilkom statholderen, | 14 Moreover from the time that I was appointed to be their governor in the land of Judah, from the twentieth year even unto the two and thirtieth year of Artaxerxes the king, that is, twelve years, I and my brethren have not eaten the bread of the governor. |
| 15 De tidligere statholdere, som var før mig, havde lagt tunge byrder på folket ved at opkræve fyrre sekel sølv til deres daglige forbrug af brød og vin; også deres mænd undertrykte folket. Men det gjorde jeg aldrig, fordi jeg frygtede Gud. | 15 medens mine forgængere, de tidligere statholdere, lagde tynge på folket og for brød og vin daglig afkrævede dem fyrretyve sekel sølv, ligesom også deres tjenere optrådte som folkets herrer. Det undlod jeg at gøre af frygt for Gud. | 15 But the former governors that had been before me were chargeable unto the people, and had taken of them bread and wine, beside forty shekels of silver; yea, even their servants bare rule over the people: but so did not I, because of the fear of God. |
| 16 Jeg har endog taget del i arbejdet med muren, skønt jeg ikke havde købt jord, og alle mine folk var samlet der ved arbejdet. | 16 Og desuden tog jeg selv fat ved arbejdet på denne mur, skønt vi ingen mark havde købt, og alle mine folk var samlet der ved arbejdet. | 16 Yea, also I continued in the work of this wall, neither bought we any land: and all my servants were gathered thither unto the work. |
| 17 De fornemme og fyrsterne; hundrede og halvtreds mand, og de, der besøgte os fra folkeslagene rundt omkring os, sad ved mit bord. | 17 Og jøderne, både forstanderne, 150 mand, og de, der kom til os fra de omboende hedningefolk, spiste ved mit bord; | 17 Moreover there were at my table an hundred and fifty of the Jews and rulers, beside those that came unto us from among the heathen that are about us. |
| 18 Det, som hver dag skulle tillaves, en okse, seks udsøgte får og fjerkræ, blev tillavet på min bekostning, og hver tiende dag blev der fremskaffet al slags vin i mængde. Alligevelkrævede jeg ikke underholdet til statholderen, for arbejdet lå som en tung byrde på folket. | 18 og hvad der daglig lavedes til, et stykke hornkvæg, seks udsøgte får og fjerkræ, afholdt jeg udgifferne til; dertil kom hver tiende dag en masse vin af alle sorter. Men alligevel krævede jeg ikke det brød, der tilkom statholderen, fordi arbejdet tyngede hårdt på folket. | 18 Now that which was prepared for me daily was one ox and six choice sheep; also fowls were prepared for me, and once in ten days store of all sorts of wine: yet for all this required not I the bread of the governor, because the bondage was heavy upon this people. |
| 19 Min Gud, regn mig alt det til gode, som jeg har gjort for dette folk! | 19 Kom i hu alt, hvad jeg har gjort for dette folk, og regn mig det til gode, min Gud! | 19 Think upon me, my God, for good, according to all that I have done for this people. |