Obedias bog 1 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Obadias' syn. Dette siger Gud Herren om Edom: Et budskab har vi hørt fra Herren, et bud er sendt til folkene: Rejs jer, lad os rejse os til krig mod Edom! | 1 Obadias's Syn. Så siger den Herre Herren til Edom: Fra Herren har jeg hørt en tidende: Et bud er sendt ud blandt folkene: Rejs jer til kamp imod det! | 1 The vision of Obadiah. Thus saith the Lord GOD concerning Edom; We have heard a rumour from the LORD, and an ambassador is sent among the heathen, Arise ye, and let us rise up against her in battle. |
| 2 Jeg gør dig til den ringeste blandt folkene, du bliver dybt foragtet. | 2 Se, ringe har jeg gjort dig blandt folkene, såre foragtet er du. | 2 Behold, I have made thee small among the heathen: thou art greatly despised. |
| 3 Dit overmod har forført dig, du som bor i-bjergkløfterne, du som har din bolig i det høje og siger ved dig selv: »Hvem kan styrte mig til jorden?« | 3 Dit hjertes hovmod bedrog dig, du, som bor i klippekløft, som troner i det høje og siger i hjertet: »Hvo kan styrte mig til jorden?« | 3 The pride of thine heart hath deceived thee, thou that dwellest in the clefts of the rock, whose habitation is high; that saith in his heart, Who shall bring me down to the ground? |
| 4 Flyver du højt som ørnen og lægger din rede blandt stjernerne, styrter jeg dig ned derfra, siger Herren. | 4 Bygger du end højt som ørnen, er end din rede blandt stjerner, jeg styrter dig ned derfra, så lyder det fra Herren. | 4 Though thou exalt thyself as the eagle, and though thou set thy nest among the stars, thence will I bring thee down, saith the LORD. |
| 5 Det er ude med dig! Kommer der tyve hos dig eller voldsmænd om natten, stjæler de kun efter behov. Kommer drueplukkere til dig, levner de dog en efterslæt. | 5 Du skulle vel ikke have tyve til gæster, natlige voldsmænd? Hvor er du lagt øde; de stjæler jo alt, hvad de lyster! Du skulle vel ikke have høstmænd i vingården? Efterslæt levner de ikke! | 5 If thieves came to thee, if robbers by night, (how art thou cut off!) would they not have stolen till they had enough? if the grapegatherers came to thee, would they not leave some grapes? |
| 6 Men nu bliver Esau gennemsøgt, dets skjulesteder gennemrodet. | 6 Hvor blev dog Esau ransaget, hans skatte opsporet! | 6 How are the things of Esau searched out! how are his hidden things sought up! |
| 7 Alle dine pagtsfæller forfølger dig helt til grænsen, dine venner forfører dig og får magten over dig, de, der spiser sammen med dig, lægger snarer for dig. | 7 Alle dine forbundsfæller jog dig lige til grænsen, dine gode venner sveg dig, tog magten fra dig; for at skræmme dig lagde de fælder under din fod. | 7 All the men of thy confederacy have brought thee even to the border: the men that were at peace with thee have deceived thee, and prevailed against thee; they that eat thy bread have laid a wound under thee: there is none understanding in him. |
| 8 Ja, på den dag, siger Herren, vil jeg tilintetgøre de vise i Edom og forstandigheden i Esaus-bjergland. Der bliver ingen forstand tilbage. | 8 Visselig vil jeg på hin dag, lyder det fra Herren, udrydde de vise af Edom og klogskab af Esaus bjerge. | 8 Shall I not in that day, saith the LORD, even destroy the wise men out of Edom, and understanding out of the mount of Esau? |
| 9 Dine helte, Teman, gribes af rædsel, så alle i Esaus-bjergland udryddes. | 9 Da skal dine helte lammes at rædsel, o Teman, og hver en mand ryddes ud at Esaus bjerge. | 9 And thy mighty men, O Teman, shall be dismayed, to the end that every one of the mount of Esau may be cut off by slaughter. |
| 10 For mord og vold mod din broder Jakob skal du dækkes af skam og udryddes for evigt. | 10 For drab og vold mod din broder Jakob skal du skjules af skam; udryddes skal du for evigt, | 10 For thy violence against thy brother Jacob shame shall cover thee, and thou shalt be cut off for ever. |
| 11 Den dag du stod på afstand, mens fremmede førte hans rigdom bort, og udlændinge gik ind ad hans porte og kastede lod om Jerusalem, da var du selv som en af dem. | 11 fordi du så til, da fremmede raned hans gods og udlændinge kom i hans porte; da de lodded Jerusalem bort, var og du som en af dem. | 11 In the day that thou stoodest on the other side, in the day that the strangers carried away captive his forces, and foreigners entered into his gates, and cast lots upon Jerusalem, even thou wast as one of them. |
| 12 Se ikke med skadefryd på din broder på hans skæbnedag. Glæd dig ikke over judæerne på deres undergangs dag. Spær ikke munden hånligt op på nødens dag. | 12 At nyde din broders dag, hans vanhelds dag, og glæde dig over judæerne på undergangens dag! At opspærre munden på trængselens dag, | 12 But thou shouldest not have looked on the day of thy brother in the day that he became a stranger; neither shouldest thou have rejoiced over the children of Judah in the day of their destruction; neither shouldest thou have spoken proudly in the day of distress. |
| 13 Gå ikke ind ad mit folks port på dets ulykkes dag. Se heller ikke med skadefryd på elendigheden på dets ulykkes dag. Ræk ikke hånden ud efter dets rigdom på dets ulykkes dag. | 13 komme i mit folks port på ulykkens dag, være med til at nyde dets kval på ulykkens dag, gribe efter dets gods på ulykkens dag! | 13 Thou shouldest not have entered into the gate of my people in the day of their calamity; yea, thou shouldest not have looked on their affliction in the day of their calamity, nor have laid hands on their substance in the day of their calamity; |
| 14 Stil dig ikke ved korsvejene for at udrydde dets flygtninge, udlevér ikke de undslupne på nødens dag! | 14 At stå ved dalenes munding og dræbe de undslupne, prisgive dem, som slap bort, på trængselens dag! | 14 Neither shouldest thou have stood in the crossway, to cut off those of his that did escape; neither shouldest thou have delivered up those of his that did remain in the day of distress. |
| 15 Herrens dag er nær, den kommer over alle folkene. Som du har gjort, skal der gøres mod dig, din gerning skal ramme dig selv. | 15 Thi nær er Herrens dag over alle folkene; som du har gjort, skal der gøres med dig, gengæld kommer over dit hoved. | 15 For the day of the LORD is near upon all the heathen: as thou hast done, it shall be done unto thee: thy reward shall return upon thine own head. |
| 16 Som I har drukket på mit hellige-bjerg, skal alle folkene drikke uden ophør; de skal drikke og fylde i sig og blive, som havde de aldrig været til. | 16 Thi som i drak på mit hellige bjerg, skal alle folkene drikke uden ophør; de skal drikke og rave og blive, som om de aldrig havde været til. | 16 For as ye have drunk upon my holy mountain, so shall all the heathen drink continually, yea, they shall drink, and they shall swallow down, and they shall be as though they had not been. |
| 17 Men på Zions-bjerg skal der være redning, det skal være et helligt sted, og Jakobs hus skal tage sin ejendom i besiddelse. | 17 Men på Zions bjerg skal der være frelse, og det skal være en helligdom, og Jakobs hus skal tage sine ejendomme i eje. | 17 But upon mount Zion shall be deliverance, and there shall be holiness; and the house of Jacob shall possess their possessions. |
| 18 Så skal Jakobs hus blive til ild, Josefs hus til en flamme, og Esaus hus skal blive til strå; de skal antænde det og fortære det. Af Esaus hus skal ingen undslippe. Herren har talt. | 18 Jakobs hus skal blive en ild og Josefs hus en lue, men Esaus hus skal blive strå, og de skal sætte ild derpå og fortære det, og ingen af Esaus hus skal undslippe, så sandt Herren har talet. | 18 And the house of Jacob shall be a fire, and the house of Joseph a flame, and the house of Esau for stubble, and they shall kindle in them, and devour them; and there shall not be any remaining of the house of Esau; for the LORD hath spoken it. |
| 19 Sydlandet skal tage Esaus-bjergland i besiddelse, og Lavlandet skal tage filistrene i besiddelse. De skal tage Efraims jord og Samarias jord i besiddelse, og Benjamin skal tage Gilead i besiddelse. | 19 De skal tage Sydlandet i ejesammen med Esaus bjerge og lavlandet sammen med filisterne; deskal tage Efraims mark i eje sammen med Samarias mark og ammoniterne sammen med Gilead. | 19 And they of the south shall possess the mount of Esau; and they of the plain the Philistines: and they shall possess the fields of Ephraim, and the fields of Samaria: and Benjamin shall possess Gilead. |
| 20 De landflygtige fra israelitternes hær skal tage kana'anæerne i besiddelse indtil Sarepta, og Jerusalems landflygtige, som er i Sefarad, skal tage Sydlandets byer i besiddelse. | 20 Og de landflygtige i Hala og Habor skal tage Kana'anæernes land i eje indtil Zarepta, og de landflygtige fra Jerusalem, som er i Sefarad, skal tage Sydlandets byer i eje. | 20 And the captivity of this host of the children of Israel shall possess that of the Canaanites, even unto Zarephath; and the captivity of Jerusalem, which is in Sepharad, shall possess the cities of the south. |
| 21 Da skal befrierne drage op til Zions-bjerg for at holde dom over Esaus-bjergland. Kongemagten skal tilhøre Herren. ' | 21 Da drager redningsmænd fra Zions bjerg op for at holde dom over Esaus bjerge. Og så skal riget være Herrens. | 21 And saviours shall come up on mount Zion to judge the mount of Esau; and the kingdom shall be the LORD'S. |