Ordsprogenes bog 1 |
1992 | 1931 | King James Version |
1 Ordsprog af Salomo, Davids søn, Israels konge. | 1 Ordsprog af Salomo, Davids søn, Israels konge. | 1 The proverbs of Solomon the son of David, king of Israel; |
2 De skal tjene til, at man forstår visdom og belæring, fatter forstandige ord | 2 Af dem skal man lære visdom forstandig tale, | 2 To know wisdom and instruction; to perceive the words of understanding; |
3 og tager imod klog belæring om retfærdighed, ret og retskaffenhed; | 3 tage mod tugt, som gør klog, mod retfærdighed, ret og retsind; | 3 To receive the instruction of wisdom, justice, and judgment, and equity; |
4 de skal give den uerfarne kløgt og den unge mand kundskab og omtanke. | 4 de skal give tankeløse klogskab, ungdommen kundskab og kløgt; | 4 To give subtlety to the simple, to the young man knowledge and discretion. |
5 Den vise skal lytte og øge sin lærdom, den forstandige skal erhverve livsvisdom, | 5 den vise høre og øge sin viden, den forstandige vinde sig levekunst; | 5 A wise man will hear, and will increase learning; and a man of understanding shall attain unto wise counsels: |
6 så han kan forstå ordsprog og billedtale, de vises ord og gåder. | 6 de skal lære at tyde ordsprog og billeder, de vises ord og gåder. | 6 To understand a proverb, and the interpretation; the words of the wise, and their dark sayings. |
7 At frygte Herren er begyndelsen til kundskab, de dumme ringeagter visdom og belæring. | 7 Herrens frygt er kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter visdom og tugt. | 7 The fear of the LORD is the beginning of knowledge: but fools despise wisdom and instruction. |
8 Lyt til din fars formaning, min søn, afvis ikke din mors belæring. | 8 Hør, min søn, på din faders tugt, opgiv ikke din moders belæring. | 8 My son, hear the instruction of thy father, and forsake not the law of thy mother: |
9 For den er en yndig krans på dit hoved og kæder om din hals. | 9 Thi begge er en yndig krans til dit hoved og kæder til din hals. | 9 For they shall be an ornament of grace unto thy head, and chains about thy neck. |
10 Min søn, giv ikke efter, når syndere lokker dig, | 10 Min søn, sig nej, når syndere lokker! | 10 My son, if sinners entice thee, consent thou not. |
11 når de siger: »Kom med os, vi lægger os på lur efter blod, vi lurer på uskyldige uden grund; | 11 Siger de: »kom med, lad os lure på den fromme, lægge baghold for sagesløs, skyldfri mand! | 11 If they say, Come with us, let us lay wait for blood, let us lurk privily for the innocent without cause: |
12 vi sluger dem, som dødsriget sluger de levende , de retsindige bliver som de, der er gået i graven. | 12 Som dødsriget sluger vi dem levende, med hud og hår, som for de i graven. | 12 Let us swallow them up alive as the grave; and whole, as those that go down into the pit: |
13 Vi finder alt deres kostbare gods, vi fylder vores huse med rov; | 13 Vi vinder os gods og guld, vi fylder vore huse med rov. | 13 We shall find all precious substance, we shall fill our houses with spoil: |
14 slå dig sammen med os, vi skal have fælles pung.« | 14 Gør fælles sag med os; vi har alle fælles pung!« | 14 Cast in thy lot among us; let us all have one purse: |
15 Min søn, gå ikke ad den vej, de går, hold din fod fra deres sti; | 15 - Min søn, gå da ikke med dem, hold din fod fra deres sti; | 15 My son, walk not thou in the way with them; refrain thy foot from their path: |
16 de løber efter det onde, de er hurtige til at udgyde blod. | 16 thi deres fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde blod. | 16 For their feet run to evil, and make haste to shed blood. |
17 »Nettet udspændes forgæves, hvis fuglene ser på det.« | 17 Thi det er unyttigt at udspænde garnet for alle fugles øjne; | 17 Surely in vain the net is spread in the sight of any bird. |
18 Men det bliver deres eget blod, de ligger på lur efter, deres eget liv, de lurer på. | 18 de lurer på eget blod, lægger baghold for eget liv. | 18 And they lay wait for their own blood; they lurk privily for their own lives. |
19 Sådan går det enhver, der skaffer sig uretmæssig vinding; den tager livet af sin ejermand. | 19 Så går det enhver, der attrår rov, det tager sin herres liv. | 19 So are the ways of every one that is greedy of gain; which taketh away the life of the owners thereof. |
20 Visdommen råber på gaden, hun løfter sin røst på torvene, | 20 Visdommen råber på gaden, på torvene løfter den røsten; | 20 Wisdom crieth without; she uttereth her voice in the streets: |
21 oppe fra murene råber hun, ved indgangen til byportene tager hun til orde: | 21 oppe på murene kalder den, tager til orde i byen ved portindgangene: | 21 She crieth in the chief place of concourse, in the openings of the gates: in the city she uttereth her words, saying, |
22 Hvor længe vil I uerfarne elske uerfarenhed? Hvor længe vil spottere ønske spot og tåber hade kundskab? | 22 Hvor længe vil i tankeløse elske tankeløshed, spotterne finde deres glæde i spot og dårerne hade kundskab? | 22 How long, ye simple ones, will ye love simplicity? and the scorners delight in their scorning, and fools hate knowledge? |
23 Vend jer til min retledning, så vil jeg lade min ånd strømme ud til jer og forkynde jer mine ord. | 23 Vend eder til min revselse! Se, jeg lader min ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine ord: | 23 Turn you at my reproof: behold, I will pour out my spirit unto you, I will make known my words unto you. |
24 Fordi jeg kaldte og I afslog, fordi jeg løftede hånden og ingen ville lytte, | 24 Fordi jeg råbte og i stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det, | 24 Because I have called, and ye refused; I have stretched out my hand, and no man regarded; |
25 fordi I lod hånt om alle mine råd og ikke ville vide af min retledning, | 25 men i lod hånt om alt mit råd og tog ikke min revselse til jer, | 25 But ye have set at nought all my counsel, and would none of my reproof: |
26 derfor ler jeg over jeres ulykke, spotter, når rædslen kommer over jer, | 26 derfor ler jeg ved eders ulykke, spotter, når det, i frygter, kommer, | 26 I also will laugh at your calamity; I will mock when your fear cometh; |
27 når rædslen kommer over jer som et uvejr, når jeres ulykke kommer som en hvirvelvind, når nød og trængsel kommer over jer. | 27 når det, i frygter, kommer som uvejr, når eders ulykke kommer som storm, når trængsel og nød kommer over jer. | 27 When your fear cometh as desolation, and your destruction cometh as a whirlwind; when distress and anguish cometh upon you. |
28 Da vil de kalde på mig, men jeg svarer ikke, de vil søge mig, men finder mig ikke, | 28 Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde, | 28 Then shall they call upon me, but I will not answer; they shall seek me early, but they shall not find me: |
29 fordi de hadede kundskab og ikke valgte at frygte Herren. | 29 fordi de hadede kundskab og ikke valgte Herrens frygt; | 29 For that they hated knowledge, and did not choose the fear of the LORD: |
30 De ville ikke vide af mit råd, de forkastede al min retledning. | 30 mit råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min revselse. | 30 They would none of my counsel: they despised all my reproof. |
31 Lad dem så nyde frugten af deres færd og mætte sig med det, de har planlagt! | 31 Frugt af deres færd skal de nyde og mættes med egne råd; | 31 Therefore shall they eat of the fruit of their own way, and be filled with their own devices. |
32 De uerfarnes troløshed dræber dem selv, tåbernes sorgløshed tilintetgør dem selv. | 32 thi tankeløses egensind bliver deres død, tåbers sorgløshed bliver deres undergang; | 32 For the turning away of the simple shall slay them, and the prosperity of fools shall destroy them. |
33 Men den, der adlyder mig, bor trygt og lever uforstyrret uden frygt for ulykke | 33 men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod ulykkens rædsel. | 33 But whoso hearkeneth unto me shall dwell safely, and shall be quiet from fear of evil. |