Ordsprogenes bog 14 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Visdommen bygger sit hus, dumheden river det ned med egne hænder. | 1 Visdom bygger sit hus,dårskabs hænder river det ned. | 1 Every wise woman buildeth her house: but the foolish plucketh it down with her hands. |
| 2 Den, der lever retskaffent, frygter Herren, men den, der kommer på afveje, ringeagter ham. | 2 Hvo redeligt vandrer, frygter Herren, men den, som går krogveje, agter ham ringe. | 2 He that walketh in his uprightness feareth the LORD: but he that is perverse in his ways despiseth him. |
| 3 I den dummes mund er spiren til hovmod, de vise beskyttes af deres læber. | 3 I Dårens mund er ris til hans ryg, for de vise står læberne vagt. | 3 In the mouth of the foolish is a rod of pride: but the lips of the wise shall preserve them. |
| 4 Når der ikke er okser, er der korn i krybben, udbyttet øges ved tyrens kraft. | 4 Når der ikke er okser, er laden tom, ved tyrens kraft bliver høsten stor. | 4 Where no oxen are, the crib is clean: but much increase is by the strength of the ox. |
| 5 Et troværdigt vidne lyver ikke, et falsk vidne udspreder løgne. | 5 Sanddru vidne lyver ikke, det falske vidne farer med løgn. | 5 A faithful witness will not lie: but a false witness will utter lies. |
| 6 Søger en spotter visdom, finder han ingen, men den forstandige kommer let til kundskab. | 6 Spotter søger visdom, men finder den ikke, til kundskab kommer forstandig let. | 6 A scorner seeketh wisdom, and findeth it not: but knowledge is easy unto him that understandeth. |
| 7 Fjern dig fra en tåbelig mand, men afvis ikke kyndig tale! | 7 Gå fra en mand, som er en tåbe, der mærker du intet til kundskabs læber. | 7 Go from the presence of a foolish man, when thou perceivest not in him the lips of knowledge. |
| 8 Det er den kløgtiges visdom at give agt på sin færd, tåbernes dumhed bedrager. | 8 Den kloge i sin visdom er klar på sin vej, men tåbers dårskab er svig. | 8 The wisdom of the prudent is to understand his way: but the folly of fools is deceit. |
| 9 Dumme lader hånt om skyld, retskafne nyder Herrens velbehag. | 9 Med dårer driver skyldofret spot, men velvilje råder iblandt retsindige. | 9 Fools make a mock at sin: but among the righteous there is favour. |
| 10 Et hjerte kender sin egen bitterhed, andre blander sig ikke i dets glæde. | 10 Hjertet kender sin egen kvide, fremmede blander sig ej i dets glæde. | 10 The heart knoweth his own bitterness; and a stranger doth not intermeddle with his joy. |
| 11 Uretfærdiges hus tilintetgøres, retskafnes telt blomstrer. | 11 Gudløses hus lægges øde, retsindiges telt står i Blomst. | 11 The house of the wicked shall be overthrown: but the tabernacle of the upright shall flourish. |
| 12 En vej kan forekomme en mand rigtig og dog ende med at føre til døden. | 12 Mangen vej synes manden ret, og så er dens ende dog dødens veje. | 12 There is a way which seemeth right unto a man, but the end thereof are the ways of death. |
| 13 Selv under latter kan et hjerte lide, og glæden kan ende med bekymring. | 13 Selv under latter kan hjertet lide, og glædens ende er kummer. | 13 Even in laughter the heart is sorrowful; and the end of that mirth is heaviness. |
| 14 Den frafaldne får igen for sin færd, den gode mand for sine gerninger. | 14 Af sine veje mættes den frafaldne, af sine gerninger den, som er god. | 14 The backslider in heart shall be filled with his own ways: and a good man shall be satisfied from himself. |
| 15 Den uerfarne stoler på hvad som helst, den kløgtige giver agt på sine skridt. | 15 Den tankeløse tror hvert ord, den kloge overtænker sine skridt. | 15 The simple believeth every word: but the prudent man looketh well to his going. |
| 16 Den vise frygter og holder sig fra det onde, tåben kaster sig ud i det og føler sig tryg. | 16 Den vise ængstes og skyr det onde, tåben buser sorgløs på. | 16 A wise man feareth, and departeth from evil: but the fool rageth, and is confident. |
| 17 Den hidsige bærer sig dumt ad, den rænkefulde lægges for had. | 17 Den hidsige bærer sig tåbeligt ad, man hader rænkefuld mand. | 17 He that is soon angry dealeth foolishly: and a man of wicked devices is hated. |
| 18 Uerfarne får dumhed i eje, kløgtige smykker sig med kundskab. | 18 De tankeløse giver dårskab i arv, de kloge efterlader sig kundskab. | 18 The simple inherit folly: but the prudent are crowned with knowledge. |
| 19 Onde må bøje sig for gode, uretfærdige må stå uden for retfærdiges porte. | 19 Onde må bukke for gode, gudløse stå ved retfærdiges døre. | 19 The evil bow before the good; and the wicked at the gates of the righteous. |
| 20 Endog af sin næste lægges den fattige for had, men den rige har mange venner. | 20 Fattigmand hades endog af sin ven, men rigmands venner er mange. | 20 The poor is hated even of his own neighbour: but the rich hath many friends. |
| 21 Den, der ringeagter sin næste, er en synder, lykkelig den, der forbarmer sig over hjælpeløse. | 21 Den, der foragter sin næste, synder, lykkelig den, der har medynk med arme. | 21 He that despiseth his neighbour sinneth: but he that hath mercy on the poor, happy is he. |
| 22 Farer de, der udtænker ondt, ikke vild? Lever de, der udtænker godt, ikke i troskab og sandhed? | 22 De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder nåde og trofasthed. | 22 Do they not err that devise evil? but mercy and truth shall be to them that devise good. |
| 23 Alt slid giver gevinst, ord alene fører til mangel. | 23 Ved al slags møje vindes der noget, mundsvejr volder kun tab. | 23 In all labour there is profit: but the talk of the lips tendeth only to penury. |
| 24 De vises krone er deres rigdom, tåbernes dumhed er og bliver dumhed! | 24 De vises krone er kløgt, tåbers krans er dårskab. | 24 The crown of the wise is their riches: but the foolishness of fools is folly. |
| 25 Et sanddru vidne redder liv, den der udspreder løgne bedrager. | 25 Sanddru vidne Frelser sjæle; den, som farer med løgn, bedrager. | 25 A true witness delivereth souls: but a deceitful witness speaketh lies. |
| 26 Når man frygter Herren, lever man i fuld tryghed, og for børnene er det en tilflugt. | 26 Den stærkes tillid er Herrens frygt, hans sønner skal have en tilflugt. | 26 In the fear of the LORD is strong confidence: and his children shall have a place of refuge. |
| 27 At frygte Herren er en kilde til liv for den, der vil undgå dødens snarer. | 27 Herrens frygt er en livsens kilde, derved undgås dødens snarer. | 27 The fear of the LORD is a fountain of life, to depart from the snares of death. |
| 28 At folket er stort, er kongens herlighed, at være uden et folk er fyrstens undergang. | 28 At folket er stort, er kongens hæder, brist på folk er fyrstens fald. | 28 In the multitude of people is the king's honour: but in the want of people is the destruction of the prince. |
| 29 Den, der er sen til vrede, er meget forstandig, den, der mister tålmodigheden, sætter dumheden i højsædet. | 29 Den sindige er rig på indsigt, den heftige driver det vidt i dårskab. | 29 He that is slow to wrath is of great understanding: but he that is hasty of spirit exalteth folly. |
| 30 Besindighed er liv for legemet, misundelse er edder i knoglerne. | 30 Sagtmodigt hjerte er liv for legemet, avind er edder i benene. | 30 A sound heart is the life of the flesh: but envy the rottenness of the bones. |
| 31 Den, der undertrykker den svage, håner hans skaber, den, der forbarmer sig over den fattige, ærer hans skaber. | 31 At kue den ringe er hån mod hans skaber, han æres ved medynk med fattige. | 31 He that oppresseth the poor reproacheth his Maker: but he that honoureth him hath mercy on the poor. |
| 32 Ved sin ondskab bringes den uretfærdige til fald, den retfærdige sætter sin lid til hans død. | 32 Ved sin ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri færd er retfærdige trygge. | 32 The wicked is driven away in his wickedness: but the righteous hath hope in his death. |
| 33 Visdom bor i forstandiges hjerte, i tåbers indre er den ukendt. | 33 Visdom bor i forstandiges hjerte, i tåbers indre kendes den ikke. | 33 Wisdom resteth in the heart of him that hath understanding: but that which is in the midst of fools is made known. |
| 34 Retfærdighed ophøjer et folk, synd er en modbydelighed blandt folkeslag. | 34 Retfærdighed løfter et folk, men synd er folkenes skændsel. | 34 Righteousness exalteth a nation: but sin is a reproach to any people. |
| 35 En klog tjener vækker velvilje hos kongen, en, der gør ham skam, rammes af hans vrede. | 35 En klog tjener har kongens yndest, en vanartet rammer hans vrede. | 35 The king's favour is toward a wise servant: but his wrath is against him that causeth shame. |