Ordsprogenes bog 17 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Hellere et stykke tørt brød med tryghed til end et hus fuldt af slagtemad og strid. | 1 Bedre en tør bid brød med fred end huset fuldt af sul med trætte. | 1 Better is a dry morsel, and quietness therewith, than an house full of sacrifices with strife. |
| 2 En klog træl kan blive herre over en søn, der bringer skam, og få del i arven sammen med hans brødre. | 2 Klog træl bliver herre over dårlig søn og får lod og del mellem brødre. | 2 A wise servant shall have rule over a son that causeth shame, and shall have part of the inheritance among the brethren. |
| 3 Der skal smeltedigel til sølv og smelteovn til guld, men det er Herren, der ransager hjerterne. | 3 Digel til sølv og ovn til guld, men den, der prøver hjerter, er Herren. | 3 The fining pot is for silver, and the furnace for gold: but the LORD trieth the hearts. |
| 4 Forbryderen lytter til ondsindet snak, falskhed låner øre til fordærvelig tale. | 4 Den onde hører på onde læber, løgneren lytter til giftige tunger. | 4 A wicked doer giveth heed to false lips; and a liar giveth ear to a naughty tongue. |
| 5 Den, der spotter den fattige, håner hans skaber, den, der glæder sig over hans ulykke, forbliver ikke ustraffet. | 5 Hvo fattigmand spotter, håner hans skaber, den skadefro slipper ikke for straf. | 5 Whoso mocketh the poor reproacheth his Maker: and he that is glad at calamities shall not be unpunished. |
| 4 Børnebørn er de gamles krone, fædre er sønnernes pryd. | 4 De gamles krone er børnebørn, sønners stolthed er fædre. | 4 Children's children are the crown of old men; and the glory of children are their fathers. |
| 7 Store ord klæder ikke en tåbe, hvor meget mindre klæder løgnen da den fornemme. | 7 Ypperlig tale er ej for en dåre, end mindre da løgnfor den, som er ædel. | 7 Excellent speech becometh not a fool: much less do lying lips a prince. |
| 8 Bestikkelse er en kostelig sten for den, der gør brug af den, hvorhen han vender sig, har han lykken med sig. | 8 Som en troldsten er gave i giverens øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin virkning. | 8 A gift is as a precious stone in the eyes of him that hath it: whithersoever it turneth, it prospereth. |
| 9 Den, der dækker over en overtrædelse, tilstræber venskab, den, der fortæller sagen videre, skiller venner. | 9 Den, der dølger en synd, søger venskab, men den, der ripper op i en sag, skiller venner. | 9 He that covereth a transgression seeketh love; but he that repeateth a matter separateth very friends. |
| 10 Advarsler har større virkning på en forstandig end hundrede slag på en tåbe. | 10 Bedre virker skænd på forstandig end hundrede slag på en tåbe. | 10 A reproof entereth more into a wise man than an hundred stripes into a fool. |
| 11 Den onde stræber kun efter at være genstridig, men et ubarmhjertigt bud vil blive sendt til ham. | 11 Den onde har kun genstridigbed for, men et skånselsløst bud er udsendt imod ham. | 11 An evil man seeketh only rebellion: therefore a cruel messenger shall be sent against him. |
| 12 En mand kan møde en bjørn, man har taget ungerne fra, men værre er det at møde en tåbe i al hans dumhed. | 12 Man kan møde en bjørn, hvis unger er taget, men ikke en tåbe ud i hans dårskab. | 12 Let a bear robbed of her whelps meet a man, rather than a fool in his folly. |
| 13 Når nogen gengælder godt med ondt, skal ulykken ikke vige fra hans hus. | 13 Den, der gengælder godt med ondt, fra hans hus skal vanheld ej vige. | 13 Whoso rewardeth evil for good, evil shall not depart from his house. |
| 14 At yppe kiv er som at give vand frit løb; hold inde, før striden bryder løs! | 14 At yppe strid er at åbne for vand, hold derfor inde, før strid bryder løs. | 14 The beginning of strife is as when one letteth out water: therefore leave off contention, before it be meddled with. |
| 15 Den, der frikender en skyldig, og den, der dømmer en uskyldig, vækker begge Herrens afsky. | 15 At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge dele er Herren en gru. | 15 He that justifieth the wicked, and he that condemneth the just, even they both are abomination to the LORD. |
| 16 Hvad hjælper penge i en tåbes hånd til at købe visdom, når han ikke har forstand? | 16 Hvad hjælper penge i tåbens hånd til at købe ham visdom, når viddet mangler? | 16 Wherefore is there a price in the hand of a fool to get wisdom, seeing he hath no heart to it? |
| 17 En ven viser kærlighed til hver en tid, en broder er født til hjælp i nøden. | 17 Ven viser kærlighed når som helst, broder fødes til hjælp i nød. | 17 A friend loveth at all times, and a brother is born for adversity. |
| 18 Et menneske uden forstand giver håndslag og stiller sikkerhed for en anden. | 18 Mand uden vid giver håndslag og går i borgen for næsten. | 18 A man void of understanding striketh hands, and becometh surety in the presence of his friend. |
| 19 Den, der elsker overtrædelser, elsker strid, den, der slår døren på vid gab, opsøger ulykken. | 19 Ven af kiv er ven af synd; at højne sin dør er at attrå fald. | 19 He loveth transgression that loveth strife: and he that exalteth his gate seeketh destruction. |
| 20 Den, der har et falsk hjerte, finder ikke lykke, den, hvis tunge er svigefuld, falder i ulykke. | 20 Ej finder man lykke, når hjertet er vrangt, man falder i våde, når tungen er falsk. | 20 He that hath a froward heart findeth no good: and he that hath a perverse tongue falleth into mischief. |
| 21 Den, der bliver far til en tåbe, får bekymringer, en dåres far får ingen glæde. | 21 Den, der avler en tåbe, får sorg, dårens fader er ikke glad. | 21 He that begetteth a fool doeth it to his sorrow: and the father of a fool hath no joy. |
| 22 Glad hjerte giver godt helbred, modløshed udtørrer knoglerne. | 22 Glad hjerte er godt for legemet, nedslået sind suger marv af benene. | 22 A merry heart doeth good like a medicine: but a broken spirit drieth the bones. |
| 23 Den uretfærdige tager imod bestikkelse fra kappefolden for at bøje rettens veje. | 23 Den gudløse tager gave i løn for at bøje rettens gænge. | 23 A wicked man taketh a gift out of the bosom to pervert the ways of judgment. |
| 24 Den forstandige har visdom lige for øjnene, tåbens øjne er rettet mod jordens ende. | 24 Visdom står den forstandige for øje, tåbens blik er ved jordens ende. | 24 Wisdom is before him that hath understanding; but the eyes of a fool are in the ends of the earth. |
| 25 En tåbelig søn volder sin far ærgrelse, og hende, der fødte ham, volder han bitterhed. | 25 Tåbelig søn er sin faders sorg, kvide for hende, som fødte ham. | 25 A foolish son is a grief to his father, and bitterness to her that bare him. |
| 26 At idømme den retfærdige bod er af det onde, at give de fornemme prygl er ikke rimeligt. | 26 At straffe den, der har ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle. | 26 Also to punish the just is not good, nor to strike princes for equity. |
| 27 Den, der sparer på sine ord, har kundskab, den, der holder hovedet koldt, er en forstandig mand. | 27 Den, som har kundskab tøjler sin tale, mand med forstand er koldblodig. | 27 He that hath knowledge spareth his words: and a man of understanding is of an excellent spirit. |
| 28 Selv den dumme, der tier, kan regnes for vís, den, der holder læberne lukket, gælder som forstandig. | 28 Selv dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine læber. | 28 Even a fool, when he holdeth his peace, is counted wise: and he that shutteth his lips is esteemed a man of understanding. |