Ordsprogenes bog 19 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Hellere være fattig og vandre retsindigt end føre falsk tale, for det gør tåber. | 1 Bedre fattigmand med lydefri færd end en, som går krogveje, er han end rig. | 1 Better is the poor that walketh in his integrity, than he that is perverse in his lips, and is a fool. |
| 2 Iver uden kundskab er af det onde, den, der er for hastig til bens, træder fejl. | 2 At mangle kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har hastværk. | 2 Also, that the soul be without knowledge, it is not good; and he that hasteth with his feet sinneth. |
| 3 Et menneskes dumhed bringer ham til fald, men hans hjerte raser mod Herren. | 3 Et menneskes dårskab øder hans vej, men på Herren vredes hans hjerte. | 3 The foolishness of man perverteth his way: and his heart fretteth against the LORD. |
| 4 Rigdom skaffer mange venner, den fattige mister den ven, han havde. | 4 Gods skaffer mange venner, den ringe skiller hans ven sig fra. | 4 Wealth maketh many friends; but the poor is separated from his neighbour. |
| 5 Et falsk vidne forbliver ikke ustraffet, den, der udspreder løgne, går ikke fri. | 5 Det falske vidne undgår ej straf; den slipper ikke, som farer med løgn. | 5 A false witness shall not be unpunished, and he that speaketh lies shall not escape. |
| 6 Mange søger den fornemmes gunst, enhver er ven med en gavmild mand. | 6 Mange bejler til stormands yndest, og alle er venner med gavmild mand. | 6 Many will entreat the favour of the prince: and every man is a friend to him that giveth gifts. |
| 7 Når alle den fattiges brødre hader ham , hvor meget mere holder hans venner sig da ikke fra ham! | 7 Fattigmands frænder hader ham alle, end mere skyr hans venner ham da. Ej frelses den, som jager efter ord. | 7 All the brethren of the poor do hate him: how much more do his friends go far from him? he pursueth them with words, yet they are wanting to him. |
| 8 Den, der erhverver fornuft, elsker sit liv, den, der bevarer forstandighed, finder lykke. | 8 Den, der vinder vid, han elsker sin sjæl, og den, der vogter på indsigt, får lykke. | 8 He that getteth wisdom loveth his own soul: he that keepeth understanding shall find good. |
| 9 Et falsk vidne forbliver ikke ustraffet, den, der udspreder løgne, går til grunde. | 9 Det falske vidne undgår ej straf, og den, der farer med løgn, går under. | 9 A false witness shall not be unpunished, and he that speaketh lies shall perish. |
| 10 Vellevned klæder ikke en tåbe, hvor meget mindre klæder det da en træl at være herre over stormænd! | 10 Vellevned sømmer sig ikke for tåbe, end mindre for træl at herske over fyrster. | 10 Delight is not seemly for a fool; much less for a servant to have rule over princes. |
| 11 Et menneskes klogskab far ham til at holde igen på vreden, han sætter en ære i at bære over med overtrædelser. | 11 Klogskab gør mennesket sindigt, hans ære er at overse brøde. | 11 The discretion of a man deferreth his anger; and it is his glory to pass over a transgression. |
| 12 Som løvens knurren er kongens vrede, som dug på græs hans velvilje. | 12 Som brøl af en løve er kongens vrede, som dug på græs er hans gunst. | 12 The king's wrath is as the roaring of a lion; but his favour is as dew upon the grass. |
| 13 En tåbelig søn er til fordærv for sin far, en kvindes stridbarhed er uafladeligt tagdryp. | 13 Tåbelig søn er sin faders ulykke, kvindekiv er som ustandseligt tagdryp. | 13 A foolish son is the calamity of his father: and the contentions of a wife are a continual dropping. |
| 14 Hus og gods er arv fra fædre, en klog hustru er fra Herren. | 14 Hus og gods er arv efter fædre, en forstandig hustru er fra Herren. | 14 House and riches are the inheritance of fathers: and a prudent wife is from the LORD. |
| 15 Dovenskab lægger folk i dvale, den dorske må sulte. | 15 Dovenskab sænker i dvale, den lade sjæl må sulte. | 15 Slothfulness casteth into a deep sleep; and an idle soul shall suffer hunger. |
| 16 Den, der holder budet, bevarer sit liv, den, der lader hånt om sin færd, må dø. | 16 Den vogter sin sjæl, som vogter på budet, men skødesløs vandel fører til død. | 16 He that keepeth the commandment keepeth his own soul; but he that despiseth his ways shall die. |
| 17 Den, der forbarmer sig over den svage, giver et lån til Herren, og Herren gengælder ham hans gerning. | 17 Er man god mod den ringe, låner man Herren, han gengælder en, hvad godt man har gjort. | 17 He that hath pity upon the poor lendeth unto the LORD; and that which he hath given will he pay him again. |
| 18 Opdrag din søn, mens der er håb, tilsigt ikke at slå ham ihjel! | 18 Tugt din søn, imens der er håb, ellers stiler du efter at slå ham ihjel. | 18 Chasten thy son while there is hope, and let not thy soul spare for his crying. |
| 19 Den, der har let til vrede, må selv bøde, for hvis du redder ham, må du gøre det igen og igen. | 19 Den, som er hidsig, må bøde, ved skånsel gør man det værre. | 19 A man of great wrath shall suffer punishment: for if thou deliver him, yet thou must do it again. |
| 20 Lyt til råd, og tag imod belæring, så ender du med at blive vís. | 20 Hør på råd og tag ved lære, så du til sidst bliver viis. | 20 Hear counsel, and receive instruction, that thou mayest be wise in thy latter end. |
| 21 I en mands hjerte er der mange planer, men det er Herrens beslutning, der står fast. | 21 I mands hjerte er mange tanker, men Herrens råd er det, der står fast. | 21 There are many devices in a man's heart; nevertheless the counsel of the LORD, that shall stand. |
| 22 Det er menneskets lyst at eje, men en fattig mand er bedre end en løgner. | 22 Vinding har man af godhed, hellere fattig end løgner. | 22 The desire of a man is his kindness: and a poor man is better than a liar. |
| 23 At frygte Herren fører til liv, den mætte kan sove uden at rammes af ulykke. | 23 Herrens frygt er vej til liv, man hviler mæt og frygter ej ondt. | 23 The fear of the LORD tendeth to life: and he that hath it shall abide satisfied; he shall not be visited with evil. |
| 24 Den dovne stikker hånden i skålen, men gider ikke føre den op til munden. | 24 Den lade rækker til fadet, men fører ej hånden til munden. | 24 A slothful man hideth his hand in his bosom, and will not so much as bring it to his mouth again. |
| 25 Slå spotteren, og den uerfarne bliver klog, irettesæt den forstandige, og han vinder kundskab. | 25 Får spottere hug, bliver tankeløs klog, ved revselse får den forstandige kundskab. | 25 Smite a scorner, and the simple will beware: and reprove one that hath understanding, and he will understand knowledge. |
| 26 Den, der bruger vold mod sin far og sårer sin mor, er en søn, der handler skændigt og skammeligt. | 26 Mishandle fader og bortjage moder gør kun en dårlig, vanartet søn. | 26 He that wasteth his father, and chaseth away his mother, is a son that causeth shame, and bringeth reproach. |
| 27 Hold bare op med at lytte til belæring, min søn, så forvilder du dig bort fra kundskabs ord! | 27 Hør op, min søn, med at høre på tugt og så fare vild fra kundskabsord. | 27 Cease, my son, to hear the instruction that causeth to err from the words of knowledge. |
| 28 Et ondsindet vidne spotter retten, uretfærdiges mund sluger ondskab. | 28 Niddingevidne spotter retten, gudløses mund er glubsk efter uret. | 28 An ungodly witness scorneth judgment: and the mouth of the wicked devoureth iniquity. |
| 29 Spotterne har straf i vente, tåbers ryg får bank. | 29 Slag er rede til spottere, hug til tåbers ryg. | 29 Judgments are prepared for scorners, and stripes for the back of fools. |