Ordsprogenes bog 27 |
1992 | 1931 | King James Version |
1 Du skal ikke rose dig af dagen i morgen, for du ved ikke, hvad den dag bringer. | 1 Ros dig ikke af dagen i morgen, du ved jo ikke, hvad dag kan bringe. | 1 Boast not thyself of to morrow; for thou knowest not what a day may bring forth. |
2 Lad en anden rose dig, ikke din egen mund, en fremmed, ikke dine egne læber. | 2 Lad en anden rose dig, ikke din mund, en fremmed, ikke dine egne læber. | 2 Let another man praise thee, and not thine own mouth; a stranger, and not thine own lips. |
3 En sten er tung, og sand vejer til, men ærgrelse over den dumme er tungere end begge dele. | 3 Sten er tung, og sand vejer til, men tung fremfor begge er dårers galde. | 3 A stone is heavy, and the sand weighty; but a fool's wrath is heavier than them both. |
4 Harme er ubarmhjertig og vrede overvældende, men hvem kan holde stand mod skinsyge? | 4 Vrede er grum, og harme skummer, men skinsyge, hvo kan stå for den? | 4 Wrath is cruel, and anger is outrageous; but who is able to stand before envy? |
5 Hellere åben irettesættelse end skjult kærlighed. | 5 Hellere åbenlys revselse end kærlighed, der skjules. | 5 Open rebuke is better than secret love. |
6 En vens hug er velmente, en fjendes kys er falske. | 6 Vennehånds hug er ærligt mente, avindsmands kys er mange. | 6 Faithful are the wounds of a friend; but the kisses of an enemy are deceitful. |
7 Den mætte sparker til honningen, men for den sultne er alt bittert sødt. | 7 Den mætte vrager honning, alt beskt er sødt for den sultne. | 7 The full soul loatheth an honeycomb; but to the hungry soul every bitter thing is sweet. |
8 Som en spurv, der flakser om borte fra sin rede, sådan er en mand, der flakker om borte fra sit hjem. | 8 Som fugl, der må fly fra sin rede, er mand, der må fly fra sit hjem: | 8 As a bird that wandereth from her nest, so is a man that wandereth from his place. |
9 Olie og røgelse glæder hjertet og venskabets sødme styrker sjælen. | 9 Olie og røgelse fryder sindet, men sjælen sønderslides af kummer. | 9 Ointment and perfume rejoice the heart: so doth the sweetness of a man's friend by hearty counsel. |
10 Svigt ikke din ven og din fars ven, gå ikke kun på din ulykkes dag til din brors hus. Hellere en nabo i nærheden end en bror langt borte. | 10 Slip ikke din ven og din faders ven, gå ej til din broders hus på din ulykkes dag. Bedre er nabo ved hånden end broder i det fjerne. | 10 Thine own friend, and thy father's friend, forsake not; neither go into thy brother's house in the day of thy calamity: for better is a neighbour that is near than a brother far off. |
11 Vær vís, min søn, og glæd mit hjerte, så jeg kan svare den, der spotter mig. | 11 Vær viis, min søn, og glæd mit hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig. | 11 My son, be wise, and make my heart glad, that I may answer him that reproacheth me. |
12 Den kløgtige ser ulykken og søger skjul, uerfarne går videre og må bøde. | 12 Den kloge ser faren og søger i skjul, tankeløse går videre og bøder, | 12 A prudent man foreseeth the evil, and hideth himself; but the simple pass on, and are punished. |
13 Tag hans tøj, for han har stillet sikkerhed for en anden, tag pant hos ham for de fremmede. | 13 tag hans klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes skyld! | 13 Take his garment that is surety for a stranger, and take a pledge of him for a strange woman. |
14 Når man højlydt velsigner sin ven fra tidlig morgen, regnes det for en forbandelse. | 14 Den, som årle højlydt velsigner sin næste, han får det regnet for banden. | 14 He that blesseth his friend with a loud voice, rising early in the morning, it shall be counted a curse to him. |
15 Uafladeligt tagdryp på en regnvejrsdag og stridbar kvinde ligner hinanden; | 15 Ustandseligt tagdryp en regnvejrsdag og trættekær kvinde ligner hinanden; | 15 A continual dropping in a very rainy day and a contentious woman are alike. |
16 at holde hende nede er at holde vinden nede eller holde olie i sin højre hånd. | 16 den, som vil skjule hende, skjuler vind, og hans højre griber i olie. | 16 Whosoever hideth her hideth the wind, and the ointment of his right hand, which bewrayeth itself. |
17 Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. | 17 Jern skærpes med jern, det ene menneske skærper det andet. | 17 Iron sharpeneth iron; so a man sharpeneth the countenance of his friend. |
18 Den, der passer et figentræ, kan nyde dets frugt; den, der vogter sin herre, får ære af det. | 18 Røgter man et figentræ, spiser man dets frugt; den, der vogter sin herre, æres. | 18 Whoso keepeth the fig tree shall eat the fruit thereof: so he that waiteth on his master shall be honoured. |
19 Som vandet spejler ansigtet, sådan spejler hjertet mennesket. | 19 Som i vandspejlet ansigt møder ansigt, slår menneskehjerte menneske i møde. | 19 As in water face answereth to face, so the heart of man to man. |
20 Dødsrige og underverden mættes ikke, menneskets øjne mættes ikke. | 20 Dødsrige og afgrund kan ikke mættes, ej heller kan menneskens øjne mættes. | 20 Hell and destruction are never full; so the eyes of man are never satisfied. |
21 Der skal smeltedigel til sølv og smelteovn til guld, men en mand skal bedømmes efter sit ry. | 21 Digel til sølv og ovn til guld, efter sit ry bedømmes en mand. | 21 As the fining pot for silver, and the furnace for gold; so is a man to his praise. |
22 Selv om du knuste den dumme i morteren med støderen sammen med kornene, ville hans dumhed ikke forsvinde. | 22 Om du knuste en dåre i morter med støder midt imellem gryn, hans dårskab veg dog ej fra ham. | 22 Though thou shouldest bray a fool in a mortar among wheat with a pestle, yet will not his foolishness depart from him. |
23 Hold dig underrettet om dit småkvægs tilstand, vær opmærksom på dine hjorde, | 23 Mærk dig, hvorledes dit småkvæg ser ud, hav omhu for dine hjorde; | 23 Be thou diligent to know the state of thy flocks, and look well to thy herds. |
24 for velstand holder ikke evigt, rigdom holder ikke i slægt efter slægt. | 24 thi velstand varer ej evigt, rigdom ikke fra slægt til slægt; | 24 For riches are not for ever: and doth the crown endure to every generation? |
25 Når græsset forsvinder, og det grønne er afgræsset, når høet fra-bjergene samles ind, | 25 er sommergræsset svundet, grønt spiret frem, og sankes bjergenes urter, | 25 The hay appeareth, and the tender grass showeth itself, and herbs of the mountains are gathered. |
26 har du lam, du kan få tøj fra, bukke til at købe en mark for | 26 da har du lam til at give dig klæder og bukke til at købe en mark, | 26 The lambs are for thy clothing, and the goats are the price of the field. |
27 og gedemælk nok til føde for dig og dit og til livets ophold for dine piger. | 27 gedemælk til mad for dig og dit hus, til livets ophold for dine piger. | 27 And thou shalt have goats' milk enough for thy food, for the food of thy household, and for the maintenance for thy maidens. |