Ordsprogenes bog 29 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Den, der bliver irettesat, men gør nakken stiv, knuses brat og uhelbredeligt. | 1 Hvo nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden lægedom. | 1 He, that being often reproved hardeneth his neck, shall suddenly be destroyed, and that without remedy. |
| 2 Når de retfærdige får magt, glæder folket sig, når den uretfærdige bliver hersker, sukker folket. | 2 Er der mange retfærdige, glædes folket, men råder de gudløse, sukker folket. | 2 When the righteous are in authority, the people rejoice: but when the wicked beareth rule, the people mourn. |
| 3 Den, der elsker visdom, glæder sin far, den, der omgås skøger, øder sin rigdom bort. | 3 Hvo visdom elsker, glæder sin fader, hvo skøger omgås, bortødsler gods. | 3 Whoso loveth wisdom rejoiceth his father: but he that keepeth company with harlots spendeth his substance. |
| 4 En retfærdig konge får landet til at bestå, en udsuger lægger det i ruiner. | 4 Kongen grundfæster landet med ret, en udsuger lægger det øde. | 4 The king by judgment establisheth the land: but he that receiveth gifts overthroweth it. |
| 5 En mand, der smigrer sin næste, breder et net ud for hans fødder. | 5 Mand, der smigrer sin næste, breder et net for hans fod. | 5 A man that flattereth his neighbour spreadeth a net for his feet. |
| 6 I den onde mands overtrædelse er der en snare, men den retfærdige jubler og glæder sig. | 6 I sin brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af glæde. | 6 In the transgression of an evil man there is a snare: but the righteous doth sing and rejoice. |
| 7 De svages sag ligger den retfærdige på sinde, men den uretfærdige forstår ingenting. | 7 Den retfærdige kender de ringes retssag; den gudløse skønner intet. | 7 The righteous considereth the cause of the poor: but the wicked regardeth not to know it. |
| 8 Spottere ophidser byen, de vise afvender vrede. | 8 Spottere ophidser byen, men vismænd, de stiller vrede. | 8 Scornful men bring a city into a snare: but wise men turn away wrath. |
| 9 Når den vise fører sag mod den dumme, larmer og ler den dumme uden ophør. | 9 Går vismand i rette med dåre, vredes og ler han, alt preller af. | 9 If a wise man contendeth with a foolish man, whether he rage or laugh, there is no rest. |
| 10 Mordere hader den retsindige, men retskafne har omsorg for hans liv. | 10 De blodtørstige hader lydefri mand, de retsindige tager sig af ham. | 10 The bloodthirsty hate the upright: but the just seek his soul. |
| 11 En tåbe giver luft for al sin vrede, men den vise holder den i ave. | 11 En tåbe slipper al sin voldsomhed løs, vismand stiller den omsider. | 11 A fool uttereth all his mind: but a wise man keepeth it in till afterwards. |
| 12 En hersker, der lytter til løgnagtig tale, får lutter forbrydere i sin tjeneste. | 12 En fyrste, som lytter til løgnetale, får lufter gudløse tjenere. | 12 If a ruler hearken to lies, all his servants are wicked. |
| 13 En fattig og en undertrykker kan mødes, Herren giver begges øjne lys. | 13 Fattigmand og blodsuger mødes, Herren giver begges øjne glans. | 13 The poor and the deceitful man meet together: the LORD lighteneth both their eyes. |
| 14 Den konge, der trofast skaffer de svage deres ret, hans trone er grundfæstet til evig tid. | 14 En konge, der dømmer de ringe med ret, hans trone står fast evindelig. | 14 The king that faithfully judgeth the poor, his throne shall be established for ever. |
| 15 Stok og retledning giver visdom, men en uopdragen dreng gør sin mor skam. | 15 Ris og revselse, det giver visdom, uvorn dreng gør sin moder skam. | 15 The rod and reproof give wisdom: but a child left to himself bringeth his mother to shame. |
| 16 Når uretfærdige far magt, bliver forbrydelserne mange, men retfærdige får deres fald at se. | 16 Bliver mange gudløse tiltager synd; retfærdige ser med fryd deres fald. | 16 When the wicked are multiplied, transgression increaseth: but the righteous shall see their fall. |
| 17 Opdrag din søn, så vil han give dig ro i sindet og fylde dig med glæde. | 17 Tugt din søn, så kvæger han dig og bringer din sjæl, hvad der smager. | 17 Correct thy son, and he shall give thee rest; yea, he shall give delight unto thy soul. |
| 18 Uden syner er et folk ladt i stikken, men lykkelig den, der vogter på belæringen. | 18 Uden syner forvildes et folk; salig den, der vogter på loven. | 18 Where there is no vision, the people perish: but he that keepeth the law, happy is he. |
| 19 En træl opdrages ikke med ord, for han forstår dem godt, men handler ikke efter dem. | 19 Med ord lader træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke. | 19 A servant will not be corrected by words: for though he understand he will not answer. |
| 20 Ser du en mand, der er hastig med sine ord, er der mindre håb for ham end for tåben. | 20 Ser du en mand, der er hastig til tale, for en tåbe er der snarere håb end for ham. | 20 Seest thou a man that is hasty in his words? there is more hope of a fool than of him. |
| 21 Når man forvænner sin træl fra hans ungdom, ender han med at blive opsætsig. | 21 Forvænner man sin træl fra ung, vil han til sidst være herre. | 21 He that delicately bringeth up his servant from a child shall have him become his son at the length. |
| 22 En opfarende mand vækker splid, en mand, der let bliver vred, begår tit overtrædelse. | 22 Hidsig mand vækker strid, vredladen mand gør megen synd. | 22 An angry man stirreth up strife, and a furious man aboundeth in transgression. |
| 23 Et menneskes hovmod ydmyger ham, men den beskedne vinder ære. | 23 Et menneskes hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnår ære. | 23 A man's pride shall bring him low: but honour shall uphold the humble in spirit. |
| 24 Den, der deler med en tyv, hader sit eget liv, han hører forbandelsen, men angiver ham ikke. | 24 Hæleren hader sit liv, han hører forbandelsen, men melder intet. | 24 Whoso is partner with a thief hateth his own soul: he heareth cursing, and bewrayeth it not. |
| 25 Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed. | 25 Frygt for mennesker leder i snare, men den, der stoler på Herren, er bjærget. | 25 The fear of man bringeth a snare: but whoso putteth his trust in the LORD shall be safe. |
| 26 Mange søger til herskeren, men dommen får man fra Herren. | 26 Mange søger en fyrstes gunst; mands ret er dog fra Herren. | 26 Many seek the ruler's favour; but every man's judgment cometh from the LORD. |
| 27 Retfærdige afskyr den uhæderlige mand, den uretfærdige afskyr den, der lever retskaffent. | 27 Urettens mand er retfærdiges gru, hvo redeligt vandrer, gudløses gru. | 27 An unjust man is an abomination to the just: and he that is upright in the way is abomination to the wicked. |