Ordsprogenes bog 31 |
1992 | 1931 | King James Version |
1 Ord til kong Lemuel af Massa, som hans mor opdrog ham med. | 1 Kong Lemuel af Massas ord; som hans moder tugtede ham med. | 1 Surely the churning of milk bringeth forth butter, and the wringing of the nose bringeth forth blood: so the forcing of wrath bringeth forth strife. |
2 Hør, min søn, mit livs søn, mine løfters søn! | 2 Hvad, Lemuel, min søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit moderlivs søn, hvad, mine løfters søn? | 2 The words of king Lemuel, the prophecy that his mother taught him.What, my son? and what, the son of my womb? and what, the son of my vows? |
3 Giv ikke din kraft til kvinder, dine lænder til dem, der kan ødelægge konger. | 3 Giv ikke din kraft til kvinder, din kærlighed til dem, der ødelægger konger. | 3 Give not thy strength unto women, nor thy ways to that which destroyeth kings. |
4 Konger, Lemuel, konger bør ikke drikke vin, fyrster bør ikke forlange øl, | 4 Det klæder ej konger, Lemuel, det klæder ej konger at drikke vin eller fyrster at kræve stærke drikke, | 4 It is not for kings, O Lemuel, it is not for kings to drink wine; nor for princes strong drink: |
5 så de drikker og glemmer deres forpligtelse og ændrer retten for alle hjælpeløse. | 5 at de ikke skal drikke og glemme vedtægt og bøje retten for alle arme. | 5 Lest they drink, and forget the law, and pervert the judgment of any of the afflicted. |
6 Giv øl til den, der er ved at gå til grunde, og vin til de fortvivlede; | 6 Giv den segnende stærke drikke, og giv den mismodige vin; | 6 Give strong drink unto him that is ready to perish, and wine unto those that be of heavy hearts. |
7 lad ham drikke og glemme sin armod, holde op med at tænke på sin elendighed. | 7 lad ham drikke og glemme sin fattigdom, ej mer ihukomme sin møje. | 7 Let him drink, and forget his poverty, and remember his misery no more. |
8 Før ordet for de stumme, tal deres sag, når de er ved at bukke under. | 8 Luk munden op for den stumme, for alle lidendes sag; | 8 Open thy mouth for the dumb in the cause of all such as are appointed to destruction. |
9 Før ordet, døm retfærdigt, og skaf den hjælpeløse og fattige ret! | 9 luk munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige ret! | 9 Open thy mouth, judge righteously, and plead the cause of the poor and needy. |
10 En dygtig kvinde, hvor findes hun? Hun er langt mere værd end perler. | 10 Hvo finder en duelig hustru? Hendes værd står langt over perlers. | 10 Who can find a virtuous woman? for her price is far above rubies. |
11 Hendes mand stoler på hende, det skorter ikke på udbytte. | 11 Hendes husbonds hjerte stoler på hende, på vinding skorter det ikke. | 11 The heart of her husband doth safely trust in her, so that he shall have no need of spoil. |
12 Hun handler godt imod ham, aldrig ondt, så længe hun lever. | 12 Hun gør ham godt og intet ondt alle sine levedage. | 12 She will do him good and not evil all the days of her life. |
13 Hun sørger for uld og hør, ivrigt arbejder hendes hænder. | 13 Hun sørger for uld og hør, hun bruger sine hænder med lyst. | 13 She seeketh wool, and flax, and worketh willingly with her hands. |
14 Hun er som handelsmandens skibe, langvejsfra henter hun føden. | 14 Hun er som en købmands skibe, sin føde henter hun langvejs fra. | 14 She is like the merchants' ships; she bringeth her food from afar. |
15 Hun står op, mens det endnu er nat, hun skaffer føde til sit hus og giver ordrer til sine piger. | 15 Endnu før dag står hun op og giver huset mad, sine piger deres tilmålte del. | 15 She riseth also while it is yet night, and giveth meat to her household, and a portion to her maidens. |
16 Efter moden overvejelse skaffer hun sig en mark, for frugten af sit arbejde planter hun en vingård. | 16 Hun tænker på en mark og får den, hun planter en vingård, for hvad hun har tjent. | 16 She considereth a field, and buyeth it: with the fruit of her hands she planteth a vineyard. |
17 Hun binder styrke om lænderne, hun gør sine arme stærke. | 17 Hun bælter sin hofte med kraft, lægger styrke i sine arme. | 17 She girdeth her loins with strength, and strengtheneth her arms. |
18 Hun mærker, at hendes arbejde går godt, hendes lampe slukkes ikke om natten. | 18 Hun skønner, hendes husholdning lykkes, hendes lampe går ikke ud om natten. | 18 She perceiveth that her merchandise is good: her candle goeth not out by night. |
19 Hendes hænder sætter rokken i gang, hendes fingre griber om tenen. | 19 Hun rækker sine hænder mod rokken, fingrene tager om tenen. | 19 She layeth her hands to the spindle, and her hands hold the distaff. |
20 Hun åbner sin hånd for den hjælpeløse, hun rækker hænderne frem mod den fattige. | 20 Hun rækker sin hånd til den arme, rækker armene ud til den fattige. | 20 She stretcheth out her hand to the poor; yea, she reacheth forth her hands to the needy. |
21 Hun nærer ikke bekymring for sin husstand, når det sner, for alle er klædt i skarlagen. | 21 Af sne har hun intet at frygte for sit hus, thi hele hendes hus er klædt i skarlagen. | 21 She is not afraid of the snow for her household: for all her household are clothed with scarlet. |
22 Hun laver sig tæpper, hun er klædt i fint linned og purpurødt stof. | 22 Tæpper laver hun sig, hun er klædt i byssus og purpur. | 22 She maketh herself coverings of tapestry; her clothing is silk and purple. |
23 Hendes mand er kendt i portene, hvor han sidder sammen med landets ældste. | 23 Hendes husbond er kendt i portene, når han sidder blandt landets ældste. | 23 Her husband is known in the gates, when he sitteth among the elders of the land. |
24 Hun laver linnedkjortler og sælger dem, hun leverer bælter til købmanden. | 24 Hun væver linned til salg og sælger bælter til kræmmeren. | 24 She maketh fine linen, and selleth it; and delivereth girdles unto the merchant. |
25 Hun er klædt i styrke og anseelse, og hun ler morgendagen i møde. | 25 Klædt i styrke og hæder går hun morgendagen i møde med smil. | 25 Strength and honour are her clothing; and she shall rejoice in time to come. |
26 Hun tager til orde med visdom, der er venlig belæring i hendes tale. | 26 Hun åbner munden med visdom, med mild vejledning på tungen. | 26 She openeth her mouth with wisdom; and in her tongue is the law of kindness. |
27 Hun overvåger, hvad der sker i hendes hus , hun spiser ikke dovenskabens brød. | 27 Hun våger over husets gænge og spiser ej ladheds brød. | 27 She looketh well to the ways of her household, and eateth not the bread of idleness. |
28 Hendes sønner rejser sig og priser hende, hendes mand berømmer hende: | 28 Hendes sønner står frem og giver hende pris, hendes husbond synger hendes lov: | 28 Her children arise up, and call her blessed; her husband also, and he praiseth her. |
29 »Der er mange dygtige kvinder til, men du overgår dem alle!« | 29 »Mange duelige kvinder findes, men du står over dem alle!« | 29 Many daughters have done virtuously, but thou excellest them all. |
30 Yndighed er bedrag, og skønhed er tomhed, men en kvinde, der frygter Herren, skal berømmes. | 30 Ynde er svig og skønhed skin; en kvinde, som frygter Herren, skal roses. | 30 Favour is deceitful, and beauty is vain: but a woman that feareth the LORD, she shall be praised. |
31 Lad hende nyde frugten af sit arbejde, lad hendes gerninger berømme hende i portene. | 31 Lad hende få sine hænders frugt, hendes gerninger synger hendes lov i portene. | 31 Give her of the fruit of her hands; and let her own works praise her in the gates. |