Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Ordsprogenes bog 5

1992

1931

King James Version

1 Min søn, lyt til min visdom, vend dit øre mod min forstandighed 1 Mærk dig, min søn, min visdom, bøj til min indsigt dit øre, 1 My son, attend unto my wisdom, and bow thine ear to my understanding:
2 så du bevarer omtanke, og dine læber vogter på kundskab. 2 at kløgt må våge øver dig, læbernes kundskab vare på dig. 2 That thou mayest regard discretion, and that thy lips may keep knowledge.
3 Nok drypper fremmed kvindes læber af honning, nok er hendes gane glattere end olie, 3 Thi af honning drypper den fremmedes læber, glattere end olie er hendes gane; 3 For the lips of a strange woman drop as an honeycomb, and her mouth is smoother than oil:
4 men hun ender med at blive bitter som malurt, skarp som et tveægget sværd. 4 men til sidst er hun besk som malurt, hvas som tveægget sværd; 4 But her end is bitter as wormwood, sharp as a twoedged sword.
5 Hendes fødder går ned mod døden, mod dødsriget styrer hendes skridt. 5 hendes fødder styrer nedad mod døden, til dødsriget stunder hendes fjed; 5 Her feet go down to death; her steps take hold on hell.
6 Hun giver ikke agt på livets vej, hendes spor er bugtede, uden at du ved det. 6 hun følger ej livets vej, hendes spor er bugtet, hun ved det ikke. 6 Lest thou shouldest ponder the path of life, her ways are moveable, that thou canst not know them.
7 Men hør nu på mig, sønner, vig ikke fra min munds ord! 7 Hør mig da nu, min søn, vig ikke fra min munds ord! 7 Hear me now therefore, O ye children, and depart not from the words of my mouth.
8 Læg din vej fjernt fra hende, kom ikke i nærheden af hendes husdør, 8 Lad din vej være langt fra hende, kom ej hendes husdør nær, 8 Remove thy way far from her, and come not nigh the door of her house:
9 for at du ikke skal prisgive din anseelse til andre og din værdighed til ubarmhjertige, 9 at du ikke må give andre din ære, en grusom mand dine år. 9 Lest thou give thine honour unto others, and thy years unto the cruel:
10 og for at fremmede ikke skal mætte sig ved dine kræfter og frugten af dit slid havne i en fremmeds hus, 10 At ikke dit gods skal mætte fremmede, din vinding ende i andenmands hus, 10 Lest strangers be filled with thy wealth; and thy labours be in the house of a stranger;
11 så du ender med at jamre over, at dit kød og din krop tæres hen, 11 så du gribes af anger til sidst, når dit kød og huld svinder hen, 11 And thou mourn at the last, when thy flesh and thy body are consumed,
12 og du siger: Hvorfor hadede jeg formaning, hvorfor forkastede mit hjerte retledning? 12 og du siger: »Ak, at jeg hadede tugt, at mit hjerte lod hånt om revselse, 12 And say, How have I hated instruction, and my heart despised reproof;
13 Jeg hørte ikke på mine vejledere og vendte ikke mit øre mod mine lærere. 13 så jeg ikke lød mine læreres røst, ej bøjed mit øre til dem, som lærte mig! 13 And have not obeyed the voice of my teachers, nor inclined mine ear to them that instructed me!
14 Det var nær gået mig galt i forsamling og menighed. 14 Nær var jeg kommet i alskens ulykke midt i forsamling og menighed!« 14 I was almost in all evil in the midst of the congregation and assembly.
15 Drik vand fra din egen cisterne og rindende vand fra din egen brønd. 15 Drik vand af din egen cisterne og rindende vand af din brønd; 15 Drink waters out of thine own cistern, and running waters out of thine own well.
16 Lad ikke dine kilder strømme hen ad gaden, dine bække ud over torvene; 16 lad ej dine kilder flyde på gaden, ej dine bække på torvene! 16 Let thy fountains be dispersed abroad, and rivers of waters in the streets.
17 de skal tilhøre dig alene og ikke nogen fremmed hos dig. 17 Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved siden af dig! 17 Let them be only thine own, and not strangers' with thee.
18 Velsignet være din egen kilde, glæd dig over din ungdoms hustru, 18 Velsignet være dit væld, og glæd dig ved din ungdoms hustru, 18 Let thy fountain be blessed: and rejoice with the wife of thy youth.
19 den elskede hind, den yndefulde gemse; lad altid hendes elskov mætte dig, berus dig til stadighed i hendes kærlighed. 19 den elskelige hind, den yndige gazelle; hendes elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes kærlighed! 19 Let her be as the loving hind and pleasant roe; let her breasts satisfy thee at all times; and be thou ravished always with her love.
20 Hvorfor, min søn, skulle du beruse dig i en anden kvinde? Hvorfor skulle du omfavne en fremmed kvinde? 20 Hvi beruser du dig, min søn, i en fremmed og tager en andens hustru i favn? 20 And why wilt thou, my son, be ravished with a strange woman, and embrace the bosom of a stranger?
21 For Herren har en mands veje for øje, han giver agt på alle hans stier. 21 Thi for Herrens øjne er menneskets veje, grant følger han alle dets spor; 21 For the ways of man are before the eyes of the LORD, and he pondereth all his goings.
22 Den ugudelige fanges i sin skyld, han holdes fast i sine synders bånd. 22 den gudløse fanges af egen brøde og holdes fast i syndens reb; 22 His own iniquities shall take the wicked himself, and he shall be holden with the cords of his sins.
23 Han dør af mangel på opdragelse, han farer vild i sin store dumhed. 23 han dør af mangel på tugt, går til ved sin store dårskab.23 He shall die without instruction; and in the greatness of his folly he shall go astray.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel